Bekendtgørelse af lov om statsstøtte til visse private skoler (*

§ 1. Efter denne lov ydes statstilskud og statslån til:

1. private gymnasieskoler
2. private studenterkursus
3. private kursus til højere forberedelseseksamen
4. friskoler
5. private grundskoler
6. private grundskolekursus
7. folkehøjskoler
8. landbrugsskoler
9. husholdningsskoler
10. efterskoler. Stk. 2. Friskoler, private grundskoler og private grundskolekursus, jf. stk. 1, nr. 4-6, benævnes frie grundskoler. Folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. stk. 1, nr. 7-10, benævnes frie kostskoler.

Statstilskud

Statstilskud

§ 3 a. Refusionstilskud ydes med 85 pct. af de udgifter, der med virkning for tilskudsgrundlaget er godkendt af undervisningsministeren ( 1), og som afholdes til følgende formål:

1. Skatter og afgifter vedrørende skolens bygninger.
2. Leje af lokaler og arealer ifølge faste lejemål.
3. Renter af lån med pant i skolens faste ejendomme.
4. Eventuelle renter af skyldige etableringsudgifter pålagt af offentlig myndighed.
5. Udgifter til særlige vedligeholdelsesarbejder vedrørende skolebygningerne. Stk. 2. Refusionstilskud ydes med 100 pct. af ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler, der med virkning for tilskudsgrundlaget er godkendt af undervisningsministeren ( 1) til undervisning af svært handicappede elever. Stk. 3. Undervisningsministeren ( 1) kan fastsætte regler om refusionstilskuddene.

§ 3 b. Bevillingen til rammetilskud fastsættes for hver skoleform på grundlag af et gennemsnitligt tilskud pr. elev. Bevillingen reguleres for udviklingen i antallet af elever samt pris- og lønudviklingen. Stk. 2. Det gennemsnitlige tilskud pr. elev justeres årligt under hensyn til konstaterede ændringer i antal skoler, elevfordeling på klassetrin og lærernes lønanciennitetsmæssige fordeling. Stk. 3. Ændring af det gennemsnitlige tilskud pr. elev, som ikke følger af stk. 1 og stk. 2, sker efter indhentet udtalelse fra Foreningen af Private Selvejende Gymnasier, Studenterkurser og HF-kurser, Frie Grundskolers Fællesråd og Frie Kostskolers Fællesråd. Kapitel 2 a Den enkelte skoles rammetilskud

§ 3 e. Udgiftsbehovet for private gymnasier, herunder gymnasieafdelingen ved kombinerede institutioner, hf-kurser og studenterkurser, beregnes ved, at skolens normerede løntimetal ganges med skolens gennemsnitlige skalaløn pr. løntime. Hertil lægges et beløb pr. elev. Stk. 2. Beløbet pr. elev, jf. stk. 1, reguleres årligt i takt med den konstaterede udvikling i den beregnede lærerlønsudgift pr. elev. Stk. 3. Til skoler med kostafdeling ydes et tillæg pr. elev til dækning af merudgiften som følge af kostskolevirksomheden. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregning af det normerede løntimetal, den gennemsnitlige skalaløn pr. løntime, beløbet pr. elev og tillægget pr. kostelev.

§ 3 f. Udgiftsbehovet for frie kostskoler beregnes ved, at skolens normerede løntimetal ganges med skolens gennemsnitlige udgift til lærerløn pr. løntime, hvilket udgør rammetilskuddet til lærerlønsudgifter. Hertil lægges et beløb pr. årselev, et beløb pr. skole og et beløb pr. kvadratmeter bruttoetageareal af skolens bygninger, hvilket udgør rammetilskuddet til øvrige udgifter. Stk. 2. Beløbet pr. årselev, jf. stk. 1, reguleres årligt i takt med den konstaterede udvikling i den beregnede lærerlønsudgift pr. årselev. Beløbet pr. skole og beløbet pr. kvadratmeter bruttoetageareal, jf. stk. 1, reguleres for pris- og lønudviklingen. Stk. 3. Undervisningsministeren ( 1) fastsætter regler om beregning af det normerede løntimetal, den gennemsnitlige udgift til lærerløn pr. løntime, beløbene pr. henholdsvis årselev, skole og pr. kvadratmeter bruttoetageareal. Stk. 4. Undervisningsministeren ( 1) kan endvidere fastsætte regler om beregning af rammetilskud til kombinerede skoler, hvor en fri kostskole drives sammen med en friskole eller privat grundskole og/eller en privat gymnasieafdeling.

§ 4. Hvis en skole ikke efter reglerne i lovgivningen om de enkelte skoleformer har haft undervisning i hele finansåret, foretages der efter ministerens nærmere bestemmelse en forholdsmæssig nedsættelse af tilskuddet. Stk. 2. Hvis en skole, der får statstilskud efter denne lov, drives sammen med undervisningsvirksomhed, der er tilskudsberettiget efter anden lovgivning, bestemmer undervisningsministeren ( 1), hvorledes tilskuddet skal beregnes efter denne lov. Stk. 3. Hvis driftsregnskabet for en skole, der ikke er en selvejende institution, viser, at indtægterne og det beregnede statstilskud tilsammen overstiger udgifterne med et nærmere fastsat tillæg, modregnes 50 pct. af det overskydende beløb i statstilskuddet. Undervisningsministeren ( 1) fastsætter de nærmere regler om beregningen af overskuddet. Stk. 4. Det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelserne om selvejende institutioner, at institutionens vedtægter er godkendt af undervisningsministeren ( 1), der tillige kan forlange ændringer i vedtægter, der er godkendt inden lovens ikrafttræden.

§ 7. Opfører en selvejende institution en bygning til brug for en skole, der omfattes af loven, kan der ydes lån af statskassen med indtil 50 pct. af den opførelsesværdi, undervisningsministeren ( 1) har godkendt, når følgende betingelser er opfyldt:

1. Institutionens vedtægter skal være godkendt af undervisningsministeren ( 1), jf. § 4, stk. 4.
2. Institutionen skal selv have tilvejebragt mindst 1/6 af opførelsesværdien. Under særlige omstændigheder kan undervisningsministeren ( 1) tillade, at dette beløb tilvejebringes ved lån sikret ved pant i ejendommen efter statslånet. Vilkårene for lånet skal godkendes af undervisningsministeren ( 1).
3. Planer og tegninger skal være godkendt af undervisningsministeren ( 1).
4. Institutionen skal være tilskudsberettiget. For nyoprettede institutioner kan undervisningsministeren ( 1) tillade, at der ydes statslån, inden de har ret til statstilskud. Stk. 2. Statslånet er afdragsfrit, men forrentes med 4 pct. p.a. Lånet er uopsigeligt fra statens side, så længe lånevilkårene overholdes og bygningen anvendes til det oprindelige formål. Lånet sikres ved tinglyst oprykkende panteret i bygningerne med grund og tilbehør inden for 5/6 af ejendommens værdi. Undervisningsministeren ( 1) kan bestemme, at der forud for statslånet skal optages størst mulige offentlige eller lignende lån. Stk. 3. Efter samme regler kan der ydes statslån til køb af ejendomme til brug for en skole, der omfattes af loven. Statslånet fastsættes i forhold til købesummen. Købet og vilkårene herfor skal godkendes af undervisningsministeren ( 1).

§ 8. Efter samme regler som angivet i § 7 kan der ydes statslån til en skole, der omfattes af loven, når bygninger, større ombygninger eller forbedringer, herunder større anskaffelser af inventar og undervisningsmateriel, er nødvendige for at bringe skolen i tidssvarende stand. Stk. 2. Statslånet kan udgøre indtil 75 pct. af de af undervisningsministeren ( 1) godkendte udgifter. De samlede statslån kan dog højst andrage 50 pct. af værdien af institutionens ejendomme, herunder grund, inventar og undervisningsmateriel, efter foretagelsen af de foranstaltninger, hvortil der ydes lån.

§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 465 af 25. november 1970, der ændrer § 3, trådte i kraft den 1. januar 1971. § 6 i lov nr. 217 af 23. april 1986, der indsætter § 10 a, trådte i kraft den 1. juli 1986. Lov nr. 230 af 22. april 1987, der ændrer § 1, § 2, § 3, § 4, stk. 1 og § 4, stk. 3 og indsætter §§ 3 a, 3 b, 3 c, 3 d, 3 e, 3 f og 3 g, indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for fastsættelse af tilskud for finansåret 1988 og følgende finansår. Stk. 2. Hvis en skoles rammetilskud pr. elev i året 1988 eller et følgende finansår er mere end 3 pct. større eller mindre end den fremskrevne værdi af tilskuddet i det foregående år, nedsættes eller forhøjes tilskuddet til den fremskrevne værdi af det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag af 3 pct. Undervisningsministeren ( 1) kan fastsætte regler om denne ordning.

Kulturministeriet, den 25. oktober 1988, den 25. oktober 1988 /OLE VIG JENSEN Hanne Saunte/