Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 4 for Langebæk om den kommunale ungdomsskole og om ophævelse af frikommuneregulativ nr. 2 for Langebæk
BEK nr 662 af 26/10/1988
§ 1
Kulturministeriet har den 13. oktober 1988 godkendt frikommuneregulativ nr. 4 for Langebæk Kommune om ændring af styrelsen af den kommunale ungdomsskole, jf. § 39, stk. 1, nr. 1, i lov om frikommuner.
§ 2
Frikommuneregulativet indebærer, at følgende bestemmelser ikke gælder i Langebæk Kommune: Lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 25. juli 1986, § 3, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1 og 2, for så vidt angår lærere ved ungdomsskoler, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 22, stk. 4, for så vidt angår ungdomsskolevirksomhed, § 23, stk. 1, for så vidt angår ledere og lærere ved kommunale ungdomsskoler, § 24, stk. 1, § 25, § 28, stk. 1, 4, 5 og 6, samt § 32 for så vidt angår virksomhed efter kap. I i lov om fritidsundervisning m.v. Endvidere § 1, stk. 2, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 211 af 20. april 1978 om lederes, lærereres og elevers deltagelse i kommissions- og nævnsmøder i henhold til skolestyrelsesloven.
§ 3
Frikommuneregulativet har virkning fra den 1. november 1988 og bortfalder den 31. juli 1991.
Frikommuneregulativ nr. 2 for Langebæk Kommune om ungdomsrådets repræsentation i skolekommission, ungdomsskole-, fritids- og voksenundervisningsnævn ophæves med virkning fra den 1. november 1988, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 137 af 16. februar 1988.
Frikommuneregulativet vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jf. § 8, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Kulturministeriet, Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. den 26. oktober 1988 P.m.v e.b. SVEND O. BRUUN
pre_paragraph I henhold til § 5, stk. 2, i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 15. juni 1988, meddeles:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1988