TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme

BEK nr 667 af 14/10/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Dokumenter om adkomst for en eller flere personer på en landbrugsejendom, der helt eller delvis ligger i landzone, eller på en anpart i en sådan ejendom, skal for at kunne tinglyses enten

  1. være påført kommunalbestyrelsens attestation om, at erhververen har afgivet behørig erklæring om opfyldelse af de i landbrugslovens § 16, § 17, stk. 2, § 17a, stk. 1, eller § 18a, stk. 1 eller 2, indeholdte betingelser, eller
  1. være ledsaget af tilladelse til eller godkendelse af erhvervelsen fra Landbrugsministeriet (Jordlovsudvalget).
Stk. 2

Erhververens erklæring om, at betingelserne i landbrugslovens § 16, § 17, stk. 2, § 17a, stk. 1, eller § 18a, stk. 1 eller 2, er opfyldt, skal afgives på særlige skemaer, der fås hos kommunen.

Stk. 3

Dokumenter om adkomst på en landbrugsejendom uden for landzone kan tinglyses uden tilladelse fra Landbrugsministeriet (Jordlovsudvalget) og uden kommunalbestyrelsens attestation efter stk. 1, hvis adkomstdokumentet indeholder erklæring om, at ingen del af ejendommen ligger i landzone. Tinglysningsdommeren kan kræve, at ejendommens beliggenhed dokumenteres ved erklæring fra kommunalbestyrelsen.

Stk. 4

Bestemmelserne i stk. 1 anvendes ikke ved tinglysning af dokumenter, hvorved Tinglysningsdommeren kan kræve dokumentation for ægteskabsforholdet. Adkomst for selskaber, sammenslutninger, institutioner m.m.

  1. den efterlevende ægtefælle erhverver adkomst ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv, eller
  1. en ægtefælle erhverver adkomst i forbindelse med deling af et fællesbo.

§ 2

Dokumenter om adkomst på en landbrugsejendom eller en anpart i eller en del af en sådan ejendom, der helt eller delvis ligger i landzone, skal for at kunne tinglyses for et selskab, en forening eller anden sammenslutning eller fællesskab, en offentlig eller privat institution, en stiftelse, et legat eller en udenlandsk offentlig myndighed være ledsaget af Landbrugsministeriets (Jordlovsudvalgets) tilladelse.

Stk. 2

Dokumenter om adkomst på en landbrugsejendom uden for landzone kan tinglyses uden tilladelse fra Landbrugsministeriet (Jordlovsudvalget), hvis adkomstdokumentet indeholder erklæring om, at ingen del af ejendommen ligger i landzone. Tinglysningsdommeren kan kræve, at ejendommens beliggenhed dokumenteres ved erklæring fra kommunalbestyrelsen.

Stk. 3

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse ved tinglysning af adkomst for folkekirken, hvis adkomstdokumentet er ledsaget af Kirkeministeriets tilladelse til erhvervelsen. Særlige regler for »frikøbte ejendomme« og »familieejendomme«

§ 3

Ved beregningen af antal landbrugsejendomme i landbrugslovens § 16, stk. 1, nr. 3, § 17a, stk. 1, nr. 3, og § 18a, stk. 1, nr. 3, ses der ifølge lovens § 17b bort fra:

  1. Frikøbte ejendomme: Ejendomme for hvilke Landbrugsministeriet har foretaget notering i tingbogen i henhold til § 11, stk. 1, sidste punktum, i lov nr. 291 af 31. marts 1949 om landbrugsejendomme.
  1. Familieejendomme: Ejendomme for hvilke Landbrugsministeriet har foretaget notering i henhold til § 17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme om, at ejendommen udgør en »familieejendom«.
Stk. 2

Det påhviler tinglysningsdommeren at påse, at den i tingbogen i henhold til § 17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme foretagne notering af en landbrugsejendom som »familieejendom« ved ejerskifte slettes af tingbogen, hvis overdragelse sker til andre end ejerens ægtefælle eller personer, der er beslægtede eller besvogrede med den hidtidige ejer i op- eller nedstigende linie eller i sidelinie så nær som søskende eller disses børn. Dommeren kan dog tillade, at adkomstdokumentet foreløbigt indføres i tingbogen, således at der samtidig i overensstemmelse med tinglysningsloven fastsættes en frist til fremskaffelse af dokumentation.

Stk. 3

Det påhviler endvidere tinglysningsdommeren at påse, at den i stk. 2 nævnte notering som »familieejendom« slettes i tingbogen, hvis Landbrugsministeriet (Jordbrugsdirektoratet) kræver det i forbindelse med godkendelse af en omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme, hvorved ejendommen forøges. Matrikeldirektoratet meddeler på Jordbrugsdirektoratets vegne dommeren, hvorvidt den nævnte notering skal slettes eller bevares.

Stk. 4

Tinglysningsdommeren sender meddelelse til Matrikeldirektoratet og Jordbrugsdirektoratet om slettelse af notering som »familieejendom« efter stk. 2.

Tinglysning af kontrakter om forpagtnings-, leje- eller brugsforhold

Tinglysning af kontrakter om forpagtnings-, leje- eller brugsforhold

§ 4

En kontrakt m.v. om forpagtnings-, leje- eller brugsforhold vedrørende en landbrugsejendom eller en del heraf skal for at kunne tinglyses enten

  1. indeholde en erklæring om, at kontrakten er gyldig uden Landbrugsministeriets (Jordbrugsdirektoratets) tilladelse, jf. stk. 2, eller
  1. være ledsaget af Landbrugsministeriets (Jordbrugsdirektoratets) tilladelse til kontraktens indgåelse.
Stk. 2

Den i stk. 1 nævnte erklæring skal afgives af både ejer og forpagter (lejer, bruger).

Stk. 3

Bestemmelserne i stk. 1 anvendes ikke ved tinglysning af kontrakter m.v. om anbringelse af elmaster eller lignende på landbrugsejendomme, jf. udstykningslovens § 11C, stk. 3.

§ 5

En kontrakt m.v. om forpagtning af en landbrugsejendom i sin helhed for et længere tidsrum end 15 år kan ikke tinglyses, medmindre der forevises tilladelse fra Landbrugsministeriet (Jordbrugsdirektoratet).

Stk. 2

Tinglysning af en sådan kontrakt for et tidsrum af indtil 20 år kan dog ske uden tilladelse fra Landbrugsministeriet (Jordbrugsdirektoratet), når det af dokumentet fremgår, at ejendommen indgår som led i en godkendt forbedringsplan, jf. landbrugslovens § 11, stk. 3.

§ 6

En kontrakt m.v. om bortforpagtning eller udleje af en del af en landbrugsejendom for et længere tidsrum end 10 år kan ikke tinglyses, medmindre der forevises tilladelse fra Landbrugsministeriet (Jordbrugsdirektoratet), jf. landbrugslovens § 12, stk. 2.

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

§ 7

Ved tinglysning af adkomst på en del af en landbrugsejendom, der fraskilles ejendommen uden landbrugspligt, er Matrikeldirektoratets udstykningstilladelse samtidig tilladelse til erhvervelsen. Tilladelsen omfatter imidlertid ikke tilladelse til erhvervelse af en eventuel restejendom med landbrugspligt. Jordlovsudvalget foranlediger eventuelle vilkår for erhvervelsestilladelsen tinglyst på ejendommen efter § 23, stk. 1, i landbrugsloven.

§ 8

Hvis et adkomstdokument eller en kontrakt om forpagtnings-, leje- eller brugsforhold, der kun gyldigt kan oprettes med Landbrugsministeriets (Jordlovsudvalgets/Jordbrugsdirektoratets) tilladelse eller godkendelse, anmeldes til tinglysning mere end 4 uger efter aftalens indgåelse, og den nødvendige tilladelse eller godkendelse ikke medfølger ved anmeldelsen til tinglysning, afvises dokumentet fra tingbogen.

Stk. 2

Dokumentet kan dog efter dommerens bestemmelse tinglyses med frist i følgende tilfælde:

  1. Når det ved anmeldelsen til tinglysning godtgøres, at ansøgning om tilladelse til eller godkendelse af erhvervelsen, forpagtningen eller udstykningen er indsendt inden 4 ugers-fristens udløb til Landbrugsministeriet (Jordlovsudvalget/Jordbrugsdirektoratet), jf. bekendtgørelse om ansøgninger i henhold til landbrugsloven.
  1. Når det ved anmeldelsen til tinglysning godtgøres, at ejendommen inden 4 uger efter overdragelsen eller forpagtningen er overgået til en ny ejer eller forpagter.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1989.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 425 af 1. juli 1986 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme ophæves.


Landbrugsministeriet, den 14. oktober 1988, den 14. oktober 1988

/LAURITS TØRNÆS John B. Kjær/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988
Bekendtgørelse om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme | TheLawyer.sh