Bekendtgørelse om udnævnelse og afskedigelse m.v. af statstjenestemænd ved institutioner under Kulturministeriet
BEK nr 685 af 07/11/1988
§ 1
Tjenestemænd i stillinger i lønramme 1-34 udnævnes og afskediges af ledelsen for vedkommende institution.
Uansøgt afskedigelse af varigt eller på åremål ansatte tjenestemænd kan dog kun foretages af kulturministeren.
§ 2
Ledelsen for vedkommende institution kan give en tjenestemand tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode af højst 1 år ad gangen. Den samlede periode, hvori der af institutionens ledelse kan gives en tjenestemand tjenestefrihed uden løn, kan ikke overstige 5 år.
Tjenestefrihed uden løn til institutions- og administrationschefer kan dog kun gives af kulturministeren.
§ 3
Såfremt det er foreneligt med tjenestens tarv, kan ledelsen for vedkommende institution imødekomme en tjenestemands anmodning om nedsat tjenestetid for begrænset tid eller indtil videre mod tilsvarende lønnedsættelse.
§ 4
Alle tvivlsspørgsmål om anvendelsen af ovenstående bestemmelser skal forelægges Kulturministeriet.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1989.
Bekendtgørelse nr. 494 af 21. november 1972 om udnævnelse og afskedigelse af statstjenestemænd ved institutioner under ministeriet for kulturelle anliggender m.v. ophæves.
pre_paragraph I medfør af §§ 3, 26, stk. 2, og § 58, stk. 1 og 3, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986 fastsættes herved følgende:
Kulturministeriet, den 7. november 1988, den 7. november 1988
/OLE VIG JENSEN Annelise Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1988