Bekendtgørelse af regulativ for fiskeriet i Væng sø
BEK nr 7000 af 02/09/1988
§ 1
Nærværende regulativ gælder for fiskeriet i Væng sø. Bestemmelser om fiskeriet
§ 2
Enhver lodsejer har med de af gældende lovgivning og nærværende regulativ følgende indskrænkninger ret til personlig og ved sin husstand at drive fiskeri på sin egen sølod. Denne ret kan lodsejeren bortforpagte til en anden lodsejer efter forud derom til formanden for bestyrelsen given meddelelse, jfr. gældende lov om ferskvandsfiskeri.
Fiskekort kan udstedes med gyldighed for en til fjorten dage, og de giver kun ret til fiskeri med kolpetøj, blink, dyp, flue eller almindeligt medetøj. Fiskekort løses hos formanden uden vederlag. Formanden har ret til at nægte at udstede fiskekort under appel til generalforsamlingen. Fiskekortet giver kun ret til fiskeri udfor den fiskeberettigedes grund, hvorfra tilladelse haves.
§ 3
Fredningstiden for gedde og aborre bortfalder, jfr. gældende lov om ferskvandsfiskeri.
§ 4
Ål må kun fanges i ruser og på kroge.
§ 5
Al slags våddragning og fiskeri med andet redskab, der som net, fletværk eller lignende bevæges gennem vandet langs bunden, er forbudt hele året. Lodsejerne har dog ret til fælles udfiskning med våd, når beslutning derom tages på en lovlig afholdt generalforsamling, jfr. herved gældende lov om ferskvandsfiskeri. Foreningens indre forhold
§ 6
Den ved nærværende regulativs vedtagelse opståede fiskeriforening benævnes »Fiskeriforeningen for Væng sø«.
Medlem af foreningen er enhver lodsejer, der er fiskeberettiget i det under § 1 nævnte vandområde. Ingen anden kan være medlem.
§ 7
Foreningen ledes af en bestyrelse, bestående af 3 medlemmer af foreningen, disse vælges på den ordinære generalforsamling med simpel majoritet for et år af gangen. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen bidrager sit til, at nærværende regulativ efterkommes i sin helhed.
Bestyrelsen vælger af sin midte en formand og en kasserer.
Når bestyrelsen er valgt, skal der ske indberetning til Fiskeriministeriet, om hvem der er valgt til medlemmer af bestyrelsen, ligesom der skal gøres indberetning til ministeriet om senere stedfundne ændringer i bestyrelsens sammensætning. Dersom regulativets bestemmelser om valg af bestyrelsen ikke overholdes, kan Fiskeriministeren, hvis der ikke inden 6 måneder efter derom fremsat henstilling fra Fiskeriministeriet vælges en bestyrelse, efter fristens udløb ophæve regulativet, jfr. i øvrigt gældende lov om ferskvandsfiskeri.
§ 8
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned og sammenkaldes af formanden skriftlig med 8 dages varsel. Ekstraordinær generalforsamling bekendtgøres på samme måde som den ordinære og sammenkaldes af formanden efter anledning. Der tilstille Fiskeriministeren meddelelse om indkaldelse til generalforsamling tilligemed dagsorden for mødet. Fiskeriministeren har ret til personlig eller ved stedfortræder at overvære generalforsamlingen og deltage i forhandlingerne, men han har ingen stemmeret.
§ 9
Enhver lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig (skriftlig fuldmagt er gyldig) og tager sine beslutninger med simpel majoritet, jfr. dog gældende lov om ferskvandsfiskeri.
§ 10
Bestyrelsen påligner medlemmerne bidrag til bestridelse af fiskeriforeningens udgifter, fordelt på medlemmerne i forhold til hvert medlems fiskevandsareal.
§ 11
Foreningens regnskab, der føres for kalenderåret, skal varetages af bestyrelsen. Bestyrelsens medlemmer er solidarisk ansvarlig for foreningens midler. Regnskabet fremlægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling.
Alle omkostninger, der flyder af dette regulativ, afholdes af foreningens kasse.
§ 12
Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 2, 4 og 5 straffes med bøde, jfr. lovens § 64, stk. 3.
Foranstående i henhold til § 54 i lov nr. 66 af 23. marts 1965 om ferskvandsfiskeri ændrede regulativ stadfæstes herved påny.
Det ændrede regulativ træder i kraft den 1. oktober 1988 og samtidig ophæves regulativ af 5. august 1931.
pre_paragraph Regulativets område
Fiskeriministeriet, den 2. september 1988, den 2. september 1988
/J. Bohn/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1988