TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 11 for Ballerup om afgørelser i førtidspensionssager.

BEK nr 740 af 07/12/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Socialministeriet har den 16. november 1988 i.h.t. §§ 32 og 35 i lov om frikommuner godkendt frikommuneregulativ nr. 11 for Ballerup kommune om overførsel til det sociale udvalg af revaliderings- og pensionsnævnets kompetence til at træffe afgørelser om tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg i henhold til § 59, jf. §§ 14, 16 og 18 i lov om social pension, med ankeadgang til revaliderings- og pensionsnævnet og Den sociale Ankestyrelse.

§ 2

Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at følgende bestemmelser ikke gælder i Ballerup kommune:

  1. § 52, stk. 1, 1. punktum og § 59 i lov om social pension. Dog gælder § 59 for sager, der indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet som ankeinstans, jf. § 1.
  1. § 32 i Sikringsstyrelsens cirkulære af 23. december 1987 om social pension.

§ 3

Ballerup kommune kan træffe bestemmelse om, at § 3, stk. 2, i Sikringsstyrelsens cirkulære af 23. december 1987 om social pension kun finder anvendelse, når en sag indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet, jf. § 1.

§ 4

Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. januar 1989 med virkning for sager, der ikke er indsendt til revaliderings- og pensionsnævnet senest den 31. december 1988. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1993.

Stk. 2

Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordner, jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.

pre_paragraph I henhold til § 5, stk. 2 i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 15. juni 1988, meddeles:


Socialministeriet, den 7. december 1988, den 7. december 1988

/P. Loft Kirsten Geisler/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988