Bekendtgørelse om ydelse af en særlig støtte til mindre kornproducenter for markedsåret 1987/88
BEK nr 754 af 09/12/1988
§ 1
Der kan ydes støtte til mindre kornproducenter i overensstemmelse med De Europæiske Fællesskabers forordninger herom.
Udover de af De Europæiske Fællesskaber fastsatte betingelser for udbetaling af støtte skal de i §§ 2-6 anførte betingelser være opfyldt.
§ 2
Støtten kan alene ydes til producenter, som brutto har markedsført mindst 10 t korn i det pågældende markedsår.
Med markedsført korn sidestilles korn, der af en producent er leveret til en virksomhed eller stillet til dennes rådighed med henblik på forarbejdning (lønforarbejdning) og senere anvendelse på producentens bedrift.
Støtten kan endvidere kun ydes til producenter med et samlet dyrket areal, herunder evt. forpagtede arealer, på mindst 5,0 ha og indtil 100,0 ha.
§ 3
Ansøgninger om støtteudbetaling imødekommes således, at mindre producenter har prioritet for større producenter opgjort efter det samlede dyrkede areal, jf. § 2, stk. 3.
Ansøgninger om ydelse af støtte i henhold til § 1 kan kun imødekommes i det omfang, ansøgningerne kan finansieres af det beløb, som stilles til rådighed af De Europæiske Fællesskaber.
Hver producent kan maksimalt få udbetalt et støttebeløb, svarende til medansvarsafgiften for det pågældende markedsår for 25 t korn.
§ 4
Ansøgning om støtte indsendes til EF-direktoratet, Frederiksborggade 18, 1360 København K. Til ansøgningen skal anvendes et særligt ansøgningsskema, som kan rekvireres hos direktoratet.
Ansøgningen skal være bilagt kopi af faktura, hvoraf fremgår, at der i forbindelse med kornsalget og/eller lønforarbejdningen er fratrukket og/eller erlagt medansvarsafgift for korn i et omfang af mindst 10 t, jf. § 2, stk. 1 og 2, medmindre der af køberen og/eller forarbejderen afgives attestation herom i ansøgningen.
En ansøgning med væsentlige fejl eller mangler tages ikke i betragtning, men returneres til ansøgeren. En sådan ansøgning kan dog tages op til behandling, såfremt den i behørig stand modtages i EF-direktoratet inden for en af direktoratet fastsat tidsfrist.
§ 5
Ansøgningen skal være modtaget i EF-direktoratet senest kl. 16 den 30. september 1988. Ansøgninger, der indkommer senere end den angivne frist, kan ikke tages i betragtning.
Støtten udbetales af EF-direktoratet i perioden fra 15. oktober 1988 til 31. januar 1989.
§ 6
Det påhviler producenten at opbevare regnskaber m.v. i et sådant omfang, at rigtigheden af de afgivne oplysninger kan dokumenteres. Herunder skal producenten ved faktura eller lignende kunne dokumentere, hvornår salg af korn, herunder lønforarbejdning, har fundet sted.
Det i stk. 1 nævnte materiale skal opbevares i mindst 5 år.
§ 7
Overtrædelse af § 6, stk. 1 og 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i henhold til § 16 i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987.
For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber og lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 8
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 21. december 1988.
Bekendtgørelse nr. 327 af 21. juni 1988 om ydelse af en særlig støtte til mindre kornproducenter ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 7 og § 16, stk. 6, i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987 fastsættes:
Landbrugsministeriet, den 9. december 1988, den 9. december 1988
/LAURITS TØRNÆS Ove Mulvad/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1988