Bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed

Bekendtgørelsen finder anvendelse på boligselskaber, der i henhold til § 2 i lov om boligbyggeri er godkendt af boligministeren til at udøve almennyttig boligvirksomhed.

Et almennyttigt boligselskabs formål er at opføre og administrere beboelsesejendomme.

Selskabets virksomhed skal udøves i overensstemmelse med reglerne i lov om boligbyggeri og denne bekendtgørelse, uanset om selskabets vedtægter indeholder afvigende bestemmelser.

Boligselskabets ledelse

Boligselskabets ledelse

Selskabets øverste myndighed varetager selskabets anliggender efter reglerne i denne bekendtgørelse og selskabets vedtægter.

Selskabets øverste myndighed træffer beslutning om iværksættelse af nyt byggeri, væsentlig forandring af selskabets eller dets afdelingers ejendomme, nedlæggelse eller salg af en afdeling, ændring af vedtægterne eller opløsning af selskabet. Selskabets øverste myndighed godkender selskabets og dets afdelingers årsregnskaber.

I garantiselskaber må et garantibevis ikke overdrages eller pantsættes uden boligministerens samtykke.

Et års udbytte til garanterne må ikke uden boligministerens godkendelse overstige 5 pct. af garantikapitalen. Hertil kan dog lægges, hvad der i tidligere år måtte være udbetalt mindre end 5 pct.

Selskabets bestyrelse har den overordnede ledelse af selskabet og dets afdelinger. Bestyrelsen er ansvarlig for, at regnskabsaflæggelse, budgetlægning og lejefastsættelse sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 10. Bestyrelsen træffer endvidere bestemmelse om varetagelsen af den daglige administration, herunder om udlejningen af ledige lejligheder.

Er ikke andet bestemt i vedtægterne, forpligtes selskabet og dets enkelte afdelinger ved underskrift af den samlede bestyrelse eller af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være bestyrelsens formand eller næstformand, i forening med forretningsføreren, hvis en sådan er ansat.

Uden kommunalbestyrelsens godkendelse må det samlede årlige vederlag til bestyrelsen for administration af afdelinger i drift ikke overstige 20 kr. pr. lejemål for de første 100 lejemål i selskabet og 12 kr. for hvert yderligere lejemål. Bestyrelsen kan hvert år træffe beslutning om, at disse beløb reguleres i overensstemmelse med Danmarks Statistik's timelønsindeks for industriens arbejdere med indekset for januar måned 1981 som basis.

Kommunalbestyrelsen kan, når ganske særlige grunde taler derfor, godkende et større bestyrelsesvederlag, der dog ikke må overstige det dobbelte af det vederlag, der kan udbetales i medfør af stk. 3.

Selskabets bestyrelse skal bestå af et ulige antal medlemmer.

I en andelsboligforening vælger foreningens øverste myndighed alle eller flertallet af bestyrelsens medlemmer.

I et garantiselskab og i et selvejende boligselskab er afdelingsbestyrelserne for selskabets afdelinger berettigede til i fællesskab at vælge flertallet af bestyrelsens medlemmer blandt beboerne, jf. dog stk. 4.

Har andre end afdelingsbestyrelserne og kommunalbestyrelsen ifølge vedtægterne ret til at vælge medlemmer af et selvejende boligselskabs bestyrelse, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at afdelingsbestyrelserne kun kan vælge eet under flertallet af bestyrelsens medlemmer.

Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand af sin midte. Heraf skal mindst den ene være valgt til selskabets bestyrelse af afdelingsbestyrelserne. I en andelsboligforening kan formanden dog vælges særskilt.

Afdelingernes ledelse

Afdelingernes ledelse

Beboerne i den enkelte afdeling har ret til medindflydelse på afdelingens drift efter reglerne herom i lov om boligbyggeri og i de normalvedtægter, der til enhver tid foreligger udarbejdet for et almennyttigt boligselskab som det pågældende. Beboerne kan i selskabets vedtægter tillægges en videregående medbestemmelse.

Afdelingerne og deres kapitalforhold

Afdelingerne og deres kapitalforhold

Hvert byggeforetagende skal udgøre en særlig afdeling af selskabet. Selskabets øverste myndighed kan bestemme, at flere byggeforetagender skal sammenlægges til en afdeling. Hvis statsstøtte er bevilget til en af afdelingerne, skal der tillige foreligge samtykke fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor afdelingerne er beliggende.

Den enkelte afdeling skal have skøde på ejendommen.

Selskabets byggefond, jf. kapitel 6, er en selvstændig afdeling af selskabet.

En afdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af selskabet. Den hæfter således ikke for andre afdelingers eller for selskabets forpligtelser.

Selskabet hæfter kun for en afdelings forpligtelser, hvis det har påtaget sig en sådan hæftelse.

En afdelings midler kan kun udlånes gennem selskabet og kun til anvendelse for selskabets andre almennyttige afdelinger. Selskabet skal indestå for, at der er uomtvistelig god sikkerhed for midlerne, og at de kan frigøres med kort varsel. Udlån må dog ikke ske til afdelinger med opsamlede driftsunderskud, der skyldes udlejningsvanskeligheder, eller til afdelinger, hvor udlejningsvanskeligheder forventes. Til andre afdelinger med opsamlede driftsunderskud, der overstiger een måneds bruttolejeindtægt, må udlån kun ske med kommunalbestyrelsens samtykke. Tilsvarende regler gælder for udlån, der sker fra et selskab gennem et forretningsførerselskab til dets andre almennyttige datterselskaber.

Afdelingsmidler, som modtages i forvaltning af boligselskabet, skal mindst forrentes med almindelige sparekasse~ eller bankindlånsrente.

Afdelingernes drift skal tilrettelægges efter rationelle administrationsmetoder. Den enkelte afdeling bidrager til selskabets administrationsudgifter med et beløb, der fastsættes af bestyrelsen. Beløbet skal søges holdt på det lavest mulige niveau og skal, medmindre særlige grunde taler herimod, fastsættes til et lige stort beløb pr. lejemål for samtlige afdelinger i drift.

Til delvis finansiering af en afdeling betaler de boligtagere (andelshavere eller lejere), der får bolig i afdelingen, et beboerindskud (boligandel eller boligindskud), der indgår i afdelingens formue som ansvarlig kapital. Beboerindskuddet fastsættes endeligt, når byggeregnskabet for afdelingen er afsluttet og beregnes på grundlag af anskaffelsessummen og værdien af lejligheden.

Bestyrelsen bestemmer, om funktionærer ved ejendommen skal betale indskud ved indflytning i afdelingen. Det samme gælder lejere af lokaler, som helt eller delvis skal anvendes til andet end beboelse.

En boligtager kan ikke modregne fordringer på afdelingen i sin forpligtelse til at betale beboerindskud.

Beboerindskud kan ikke overdrages eller pantsættes uden bestyrelsens samtykke.

Dispositionsfonden

Dispositionsfonden

Selskabet foretager henlæggelser til en dispositionsfond. De årlige henlæggelser til fonden skal udgøre 100 kr. for hvert lejemål, indtil fonden for selskabet som helhed udgør mindst 1.500 kr. pr. lejemål. Hvis fonden nedbringes under dette beløb, foretages på ny årlige henlæggelser. Henlæggelserne tilvejebringes om fornødent ved særlige bidrag fra afdelingerne. Bidragets størrelse fastsættes efter ensartede principper for samtlige selskabets afdelinger, idet der dog kan fastsættes forholdsvis mindre bidrag for lejemål om enkeltværelser og, hvor forholdene taler derfor, forholdsvis større bidrag for erhvervslejemål, herunder institutioner, garageanlæg og lignende. De nævnte beløb reguleres i overensstemmelse med det af Danmarks Statistik beregnede reguleringspristal med pristallet for juli måned 1982 som basis. Reguleringen foretages een gang årligt, første gang med virkning for det regnskabsår, der følger nærmest efter offentliggørelsen af pristallet for juli måned 1983.

Fondens midler kan anvendes til imødegåelse af ekstraordinære tab ved selskabets og dets afdelingers drift, til sikring af selskabets fortsatte virksomhed og til indskudsbetaling til kommuner ved genudlejning af lejligheder, der er opført med kapitaltilskud. Når fonden har en efter omfanget af selskabets virksomhed passende størrelse, kan boligministeren tillade, at dens midler i forsvarligt omfang anvendes til fremme af almindelige bygge- og boligformål. Fondens midler vil endvidere i rimeligt omfang kunne anvendes til nedsættelse af beboerindskud efter reglerne i § 15.

Dispositionsfondens midler skal anbringes således, at de i nødvendigt omfang til enhver tid med kort varsel kan gøres likvide til anvendelse efter deres formål. Fondens midler skal mindst forrentes med almindelig sparekasse- eller bankindlånsrente. Renterne tilskrives fonden.

Fondens midler kan i forsvarligt omfang udlånes midlertidigt, såfremt selskabets økonomi eller likviditet ikke bringes i fare, eller selskabet afskæres fra i fornøden udstrækning at kunne støtte dets øvrige afdelinger.

Byggefonden

Byggefonden

Til selskabets byggefond, jf. § 6, stk. 3, overføres

1. overskud fra selskabets årsregnskab, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, passende henlæggelser til konsolidering af selskabet eller betaling af udbytte i henhold til vedtægterne,

1. overskud ved en afdelings drift, der ikke medgår til dækning af underfinansieringer, underskud fra tidligere år, eller ekstraordinære henlæggelser, og

1. opsparing ved afdrag m.v. på afdelingens prioriteter, medmindre disse medgår til afskrivning på ejendommen. Ved afskrivning på ejendommen lægges den seneste offentlige kontantvurdering til grund.

Afdelingen yder årlige bidrag til byggefonden til indskud i Boligselsskabernes Landsbyggefond efter reglerne i lov om boligbyggeri.

Boligtagere, der har bevaret retten til forrentning af en andel i byggefonden, skal fortsat tilskrives en forholdsmæssig anpart af de midler, der overføres til fonden.

Når en ejendoms prioriteter er udamortiserede, nedsættes boligafgiften eller lejen ikke, medmindre den overstiger sædvanlig boligafgift eller leje for tilsvarende lejligheder. Likvide midler, der fremkommer i en afdeling som følge heraf, herunder ved optagelse af nye lån i ejendommen, overføres til byggefonden.

Ved udamortisering af lån optaget i forbindelse med tilbygninger, forbedringer eller moderniseringer af bestående ejendomme finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis de foretagne arbejder er eller ville kunne være belånt efter realkreditlovens regler om belåning af nybyggeri.

Omkostninger og kurstab ved ny prioritering afholdes af byggefonden.

Midler fra selskabets byggefond skal anvendes til udlån til finansering af nyt boligbyggeri eller til forbedring og ombygning af bestående ejendomme. Lån til nyt boligbyggeri skal afdrages over højst 30 år, og lån til forbedring og ombygning af bestående ejendomme over højst 20 år. Byggefondens midler skal sikres forsvarligt.

Henlæggelser

Henlæggelser

Selskabets afdelinger skal årligt henlægge passende beløb til:

1. Fornyelse af tekniske installationer. Størrelsen fastsættes efter en vurdering af installationernes levetid og på grundlag af den forventede anskaffelsespris på tidspunktet for genanskaffelsen.

1. Hovedistandsættelse af afdelingernes ejendomme. Størrelsen fastsættes på grundlag af en vurdering af den enkelte ejendoms kvalitet og vedligeholdelsestilstand, således at der er tilstrækkelige midler til stede, når der skal udføres større istandsættelsesarbejder.

1. Istandsættelse af lejlighederne ved fraflytning i det omfang, udgiften hertil ikke påhviler den fraflyttende boligtager.

1. Indvendig vedligeholdelse af lejlighederne i det omfang, udgiften hertil ikke påhviler boligtagerne eller dækkes ved deres indbetalinger til en vedligeholdelseskonto for hver lejlighed.

Beboerindskud

Beboerindskud

Hvis det oprindelige beboerindskud med tillæg af eventuelle senere forhøjelser, herunder indeksbeløb efter § 41 væsentligt overstiger indskuddet for lejligheder af tilsvarende kvalitet, udstyr m.v. i nyt byggeri, kan boligselskabet ved overdragelse af lejligheden nedsætte indskuddet. Sådan nedsættelse kan ske i det omfang, det skønnes nødvendigt for at imødegå udlejningsvanskeligheder.

De nødvendige midler til eventuel nedsættelse af beboerindskud efter stk. 1 tilvejebringes af de enkelte afdelinger ved årlige henlæggelser på driftsbudgettet. Såfremt selskabets dispositionsfond, jf. § 10, har en efter selskabets virksomhed passende størrelse, vil midler fra fonden i rimeligt omfang kunne stilles til rådighed for afdelingerne til dette formål.

Hvis det må antages, at det indestående beboerindskud ikke vil kunne dække en boligtagers forpligtelser overfor boligselskabet, herunder udgifter i forbindelse med det lejedes fraflytning, kan selskabet forhøje indskuddet. Forhøjelsen forudsætter kommunalbestyrelsens godkendelse.

Ved overdragelse af lejligheden indbetaler den nye boligtager til selskabet det beboerindskud, der er fastsat efter stk. 1.

Når en boligtagers rettigheder vedrørende en lejlighed ophører, tilbagebetaler selskabet det indbetalte beboerindskud (boligandel eller boligindskud) med tillæg af eventuelle senere forhøjelser.

Hvis en lejlighed ikke kan genudlejes i umiddelbar tilknytning til et hidtidigt lejemåls ophør, kan tilbagebetalingen stilles helt eller delvis i bero, indtil selskabet har modtaget indskud fra den nye lejer. Tilbagebetaling bør dog finde sted i det omfang, selskabet råder over midler, som midlertidigt kan anvendes til dette formål. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, når lejligheden skal genudlejes uden betaling af indskud, jf. § 9, stk. 2.

Selskabet kan foretage modregning i beboerindskuddet med tillæg af eventuelle senere forhøjelser for boligtagerens forpligtelser over for boligselskabet, herunder for eventuelle udgifter i forbindelse med det lejedes fraflytning.

Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse på indskud fra brugere af lokaler, der anvendes helt eller delvis til andet end beboelse.

Overdragelse af ledige lejligheder

Overdragelse af ledige lejligheder

Ledige lejligheder skal søges stillet til rådighed for boligsøgende, som efter en samlet vurdering af deres økonomiske forhold samt af deres husstandsstørrelse og -sammensætning har et særligt behov for boliger af den pågældende art. Det skal tilstræbes, at der ikke er et åbenbart misforhold mellem en boligsøgendes husstandsindkomst og boligafgiften. Således skal ledige lejligheder i afdelinger med et relativt lavt huslejeniveau fortrinsvis stilles til rådighed for husstande med en særlig lav indkomst, medens husstande med en noget højere indkomst bør henvises til de noget dyrere lejligheder. Som vejledende udgangspunkt vil boligsøgende, hvis boligafgiften udgør mindre end 15 pct. af husstandsindkomsten opgjort efter reglerne i lov om individuel boligstøtte, normalt kunne henvises til en dyrere lejlighed. Afvisning af boligsøgende under henvisning til, at husstandsindkomsten er for ringe i forhold til boligafgiften, kan kun ske efter en konkret vurdering af den enkelte boligsøgendes økonomiske og personlige forhold. Der bør herved lægges vægt på, om den boligsøgende vil være berettiget til individuel boligstøtte efter reglerne herom i lov om individuel boligstøtte. Er flere boligsøgende berettigede til en ledig lejlighed efter disse kriterier, har boligsøgende med et et flere børn fortrinsret til lejligheder med 3 eller flere beboelsesrum. Lejligheder med 4 beboelsesrum og større lejligheder skal fortrinsvis stilles til rådighed for boligsøgende med 2 eller flere børn.

Boligsøgende, som samtidig afgiver en lejlighed i en af selskabets afdelinger, er uanset reglerne i stk. 1 berettiget til at overtage en anden lejlighed i selskabet,

1. når en større lejlighed (rumantal) derved bliver ledig,

1. når den boligsøgende har et eller flere børn,

1. når boligsøgende har boet sammen i de senest forudgående 5 år, og den ledige lejlighed højst har 3 beboelsesrum,

1. i forbindelse med lejlighedsbytning inden for selskabet af lige store lejligheder (rumantal), når de efter bytningen bliver beboet af lige mange personer,

1. i forbindelse med lejlighedsbytning inden for selskabet af lejligheder af forskellig størrelse (rumantal), hvis den større lejlighed efter bytningen bliver beboet af flere personer end hidtil,

1. i forbindelse med lejlighedsbytning inden for selskabet, når en lejlighed, der ombygges med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, herved overtages af en person, der opfylder de særlige betingelser, der gælder for overtagelse af sådanne lejligheder,

1. når den boligsøgende er ældre eller handicappet, og den ledige lejlighed er indrettet således, at den er velegnet til beboelse for ældre og handicappede. Det er et vilkår, at der samtidig frigives en lejlighed af mindst samme størrelse (rumantal), eller

1. når den boligsøgende bebor en lejlighed, som ombygges med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap og lejligheden før ombygningen var af mindst samme størrelse (rumantal) som den ledige lejlighed.

Udover bestemmelserne i lov om leje om brugsrettens overgang til andre (fremleje, bytte m.v.) har ethvert af en afdød boligtagers børn over 18 år ret til at få lejligheden overdraget, dog under iagttagelse af bestemmelserne i § 19. Når omstændighederne taler derfor, kan selskabet tillade, at en person, der blev forsørget af afdøde, herunder dennes barn under 18 år, fortsætter lejeforholdet. Har afdøde ikke bestemt, hvem af flere ligeberettigede, der skal overtage lejligheden, træffer selskabet bestemmelse herom.

Reglerne finder tilsvarende anvendelse, hvis boligtageren på grund af alder eller sygdom flytter til et plejehjem, i beskyttet bolig eller lignende.

Boligselskabet kan opsige en lejeaftale, hvorefter det lejede alene benyttes til beboelse, i følgende tilfælde:

1. når ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må rømmes eller under ganske særlige omstændigheder iøvrigt,

1. når afdelingen skal nedlægges, fordi bygningerne ikke længere er egnede til deres formål,

1. når lejemålet omfatter en lejlighed eller et værelse, der er bestemt for og tildelt unge uddannelsessøgende og andre unge med særligt behov derfor, såfremt boligtageren har fuldført sin uddannelse, eller de forudsætninger, hvorunder boligen er udlejet, ikke længere er tilstede, eller

1. når det må antages, at der trods boligselskabets påmindelse ved det lejedes benyttelse ikke er iagttaget god skik og orden, eller når lejeren i øvrigt herved ved støjende adfærd, fysisk vold eller trusler herom har været til ulempe for ejendommen eller de øvrige beboere, uden at forholdet er af en sådan art, at boligselskabet kan ophæve lejeforholdet uden varsel.

Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag. Dog er opsigelsesvarslet 1/2 år for de i stk. 1, nr. 1, nævnte lejeforhold og 1 år for de i nr. 2 nævnte lejeforhold.

Udover den i lov om leje nævnte ret for en udlejer til at hæve en lejeaftale kan et boligselskab, der er organiseret som en almennyttig andelsboligforening, ophæve en boligoverenskomst med et medlem, der udelukkes af foreningen på grund af væsentlig misligholdelse af økonomiske medlemsforpligtelser over for foreningen eller dens afdelinger. Lejligheden kan i så fald forlanges fraflyttet til et nærmere fastsat tidspunkt.

Budgetlægning, lejefastsættelse og regnskabsaflæggelse

Budgetlægning, lejefastsættelse og regnskabsaflæggelse

Ved en afdelings ibrugtagelse samt ved senere forhøjelse af boligafgiften som følge af udførte forbedringer, ombygninger, eller udbedringer af byggeskader, indsendes ansøgning om godkendelse af boligafgiften til kommunalbestyrelsen senest samtidig med, at udlejningen påbegyndes eller forhøjelse af boligafgiften varsles. Der må tages nødvendige forbehold om kommunalbestyrelsens godkendelse. Ved den første udlejning af en afdeling kan boligafgiften fastsættes foreløbigt, således at der ved udlejningen tages forbehold om senere lejeregulering, når byggeudgiften er opgjort og den endelige finansiering foretaget. Den foreløbige boligafgift og forhøjelser af denne skal ligeledes godkendes af kommunalbestyrelsen.

Driftsbudget for selskabet og for hver enkelt afdeling skal udarbejdes så betids, at eventuelle lejeforhøjelser kan træde i kraft ved regnskabsårets begyndelse. I en afdelings driftsbudget skal boligafgiften for afdelingens boliger og øvrige lokaler være fastsat således, at den sammen med afdelingens eventuelle øvrige indtægter er tilstrækkelig til at dække alle afdelingens påregnelige driftsudgifter, herunder udgifter til foreskrevne bidrag og påkrævede henlæggelser. Eventuelle underfinansieringer skal budgetteres afviklet over højst 5-10 år. Eventuelle opsamlede driftsunderskud i afdelingerne skal budgetteres afviklet over højst 3 år. Underskud, der overstiger en måneds bruttolejeindtægt, og som er forårsaget af udlejningsvanskeligheder, kan dog afvikles over højst 5-10 år, såfremt aktuelle eller forventede udlejningsvanskeligheder må antages at vanskeliggøre en hurtigere afvikling. Underskud på selskabets drift skal budgetteres afviklet i det nærmest følgende regnskabsår.

Boliglejen skal fordeles på afdelingens boliger under hensyn til disses indbyrdes værdi, medens lejen for erhvervslejemål, garager og lignende skal fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i kvarteret eller kommunen med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Ved sammenlægning af afdelinger, jf. § 6, stk. 1, tilpasses boligafgiften over en årrække på højst 10 år.

Lejen for ungdomsboliger fastsættes under hensyntagen til den for disse boliger gældende finansiering.

Forhøjelse af boligafgiften skal varsles skriftligt over for den enkelte boligtager og indeholde oplysning om forhøjelsens størrelse, dens beregning samt grunden til forhøjelsen. Lejeforhøjelse som følge af forbedringer og lignende kan først varsles til ikrafttræden fra det tidspunkt, forbedringen tages i brug.

Særskilte årsregnskaber for selskabet og dets enkelte afdelinger skal udfærdiges ved benyttelse af de af boligstyrelsen udfærdigede regnskabsskemaer med hertil hørende spørgeskemaer eller ved anvendelse af en tilsvarende kontoplan samt besvarelse af ligelydende spørgsmål.

I tilslutning til regnskabet afgiver selskabets bestyrelse en årsberetning, hvori nærmere redegøres for den økonomiske udvikling i selskabet og dets afdelinger i regnskabsåret. Herunder redegøres for eventuelle særlige økonomiske problemer i selskabet og dets afdelinger samt for de foranstaltninger, der er eller påtænkes iværksat til løsning af sådanne problemer.

Regnskabet tillige med bestyrelsens årsberetning, revisors beretning og udskrifter af revisionsprotokollen indsendes inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning til den tilsynsførende kommunalbestyrelse, jf. stk. 4 og kapitel 12 samt til Boligselskabernes Landsbyggefond, jf. kap. 13.

Selskabsregnskabet og samtlige afdelingsregnskaber indsendes til kommunalbestyrelsen i selskabets hjemstedskommune. Er en afdeling beliggende i en anden kommune end selskabets hjemstedskommune, indsendes selskabsregnskabet og regnskabet for den pågældende afdeling tillige til denne kommunalbestyrelse. Et forretningsførerselskabs regnskab indsendes til selskabets hjemstedskommune samt til datterselskabernes hjemstedskommuner. De enkelte datterselskabers regnskaber indsendes ligeledes til forretningsførerselskabets hjemstedskommune.

Revision

Revision

Revisionen af selskabets og dets afdelingers regnskaber foretages af en statsautoriseret revisor, jf. dog stk. 2.

Selskaber, i hvis afdelinger det samlede antal lejligheder ikke overstiger 100, kan dog antage en registreret revisor. Denne kan varetage revisionen, indtil antallet af lejligheder overstiger 1000.

Revisor har adgang til at efterse alt regnskabsmateriale og alle beholdninger og har krav på at få de oplysninger og den bistand, som anses for nødvendig for udførelsen af revisors hverv.

Revisionen skal udføres i nøje overensstemmelse med Boligstyrelsens instruks af 24. maj 1985 om revision af almennyttige boligselskabers regnskaber.1)

Til brug for selskabets bestyrelse og for tilsynsmyndighederne skal revisor føre en revisionsprotokol. Heri anføres, hvilke revisionsarbejder, der er udført, og hvilke væsentlige forhold der har givet anledning til bemærkninger, samt om der er fundet mangler ved selskabets interne regnskabsmæssige kontrol og regnskabsmæssige registreringer i øvrigt. Protokollen skal forelægges på ethvert bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilførsel skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Tilsyn

Tilsyn

Tilsyn med selskabet føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor selskabet ifølge vedtægterne har hjemsted. Bestemmelser i vedtægterne, hvorefter tilsynet føres af en anden offentlig myndighed, bevarer dog deres gyldighed, jf. § 42. Tilsyn med selskabets afdelinger føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor afdelingen er beliggende.

Den tilsynsførende kommunalbestyrelse med henholdsvis selskabet og afdelingerne påser, at driften er i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lov om boligbyggeri, denne bekendtgørelse og selskabets vedtægter. Kommunalbestyrelsen kan med henblik herpå træffe sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af selskabet og dets afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor.

Kommunalbestyrelsen påser, at nye eller ændrede vedtægter for selskabet opfylder reglerne i lov om boligbyggeri og de krav, der er fastsat af boligministeren i henhold til loven. Kommunalbestyrelsen fremlægger vedtægterne til offentligt gennemsyn.

Kommunalbestyrelsen godkender den foreløbige boligafgift ved en afdelings ibrugtagelse, forhøjelser af denne, den endelige boligafgift samt forhøjelser som følge af udførte forbedringer, ombygninger og udbedringer af byggeskader. Kommunalbestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse.

Kommunalbestyrelsen påser, at regnskabsmateriale indsendes i overensstemmelse med reglerne i § 24.

Regnskabsmaterialet forelægges kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang med henblik på, om selskabets og dets afdelingers drift og økonomi er forsvarlig og i øvrigt opfylder de herom gældende regler. Kommunalbestyrelsen fremlægger regnskaberne til offentligt gennemsyn.

Giver det forelagte regnskabsmateriale den tilsynsførende kommunalbestyrelse anledning til kritik, kan kommunalbestyrelsen pålægge selskabet at foretage de foranstaltninger, som skønnes nødvendige, herunder at forhøje eller nedsætte lejen. Hvis det skønnes nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen foranledige, at en af kommunen udpeget revisor for selskabets regning gennemgår selskabets regnskab og økonomi og afgiver beretning herom til kommunalbestyrelsen. Såfremt den tilsynsførende kommune ikke samtidig er selskabets hjemstedskommune, skal hjemstedskommunen orienteres om eventuelle påbudte foranstaltninger.

Undlader selskabet at efterkomme kommunalbestyrelsens pålæg, eller giver dets forhold i øvrigt kommunalbestyrelsen anledning til væsentlig kritik, foretager kommunalbestyrelsen indberetning herom til Boligministeriet bilagt kommunalbestyrelsens indstilling og det fornødne regnskabsmateriale.

Der kan ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse foretages nedennævnte dispositioner:

1. Udlån af afdelingsmidler til afdelinger med et opsamlet driftsunderskud, der overstiger een måneds bruttolejeindtægt, jf. § 7, stk. 3.

1. Erhvervelse af ejendomme, der ikke udelukkende finansieres ved optagelse af lån.

1. Forhøjelse af beboerindskud, jf. § 16.

1. Sammenlægning af afdelinger, hvortil statsstøtte er bevilget, jf. § 6, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen påser i nødvendigt omfang, at selskabet tilrettelægger overdragelsen af ledige lejligheder i overensstemmelse med bestemmelserne i § 19. Hvis det skønnes nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at overdragelsen skal godkendes i hvert enkelt tilfælde.

Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommenes vedligeholdelsestilstand er forsvarlig, og at de bevarer karakteren af beboelsesejendomme. Kommunalbestyrelsen kan påbyde udførelse af nødvendige vedligeholdelsesarbejder.

Selskabet skal på forlangende give kommunalbestyrelsen og boligministeren enhver oplysning om selskabets forhold til belysning af, om dette ledes og drives i overensstemmelse med bestemmelserne i loven, regler udfærdiget i medfør af loven og selskabets vedtægter.

Boligselskabernes Landsbyggefond

Boligselskabernes Landsbyggefond

Almennyttige boligselskaber skal inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning indsende et eksemplar af selskabets og dets afdelingers årsregnskaber med bilag som anført i § 24, stk. 3 til Boligselskabernes Landsbyggefond. Selskabet skal på forlangende give landsbyggefonden alle nødvendige oplysninger til belysning af selskabets og dets afdelingers økonomiske forhold.

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan afgive erklæringer om statsgaranti for realkreditlån til finansiering af ejendomme, som har opnået tilsagn om statsstøtte i henhold til lov om boligbyggeri.

Hypotekbanken kan meddele samtykke til gennemførelse af forandringer af en ejendom og afgøre spørgsmål om udgifternes finansiering, herunder meddele samtykke til, at statslån eller statsgaranterede lån rykker tilbage for foranstående lån eller tillægslån.

Hypotekbanken afgør, hvorvidt og i hvilket omfang tilkendte eller aftalte ekspropriationserstatninger kan tillades udbetalt til selskabet eller vil være at indbetale som ekstraordinære afdrag på statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån.

Hypotekbankens afgørelser i henhold til dette kapitel kan indbringes for boligministeren.

Likvidation m.v.

Likvidation m.v.

Ved likvidation af et almennyttigt boligselskab anvendes selskabets midler til betaling af gæld og dernæst til bygge- og boligformål efter boligministerens nærmere bestemmelse.

Likvidation af et almennyttigt boligselskab medfører også likvidation af dets afdelinger, med mindre boligministeren godkender en anden ordning.

Boligministeren og kommunalbestyrelsen i selskabets hjemstedskommune vælger hver en likvidator. I andelsboligforeninger og garantiselskaber vælger selskabets øverste myndighed tillige en likvidator.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse, hvis selskabet sammensluttes med eet eller flere andre almennyttige boligselskaber.

Ved likvidation af en afdeling eller afståelse af en del af en afdeling anvendes afdelingens midler, respektive en forholdsmæssig del heraf til betaling af gæld og dernæst til indfrielse af beboerindskud med eventuelt indekstillæg. Overskydende beløb tilfalder byggefonden.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis afdelingen sammenlægges med en anden afdeling eller overtages af et andet almennyttigt boligselskab.

Ved likvidation efter salg af en afdeling, der er opført med salg for øje, overføres halvdelen af overskuddet til dispositionsfonden og halvdelen til byggefonden.

Forskellige bestemmelser

Forskellige bestemmelser

Såfremt der i vedtægterne for andelsboligforeninger er bestemmelser, der afviger fra reglerne i §§ 11 og 12, bevarer sådanne bestemmelser deres gyldighed for så vidt angår byggeri, der er opført før den 30. april 1946.

For løbende lejemål bevarer boligtagere, hvis boligoverenskomst eller lejeaftale er indgået inden den 1.april 1975, retten til indeksregulering af deres beboerindskud efter reglerne i bekendtgørelse nr. 357 af 30. juli 1970, kapitel VII, som ændret ved bekendtgørelse nr. 437 af 17. september 1971. Ved fraflytning efter den 1. april 1975 beregnes indeksregulering på grundlag af reguleringspristallet for januar 1975.

Udøves tilsynet i henhold til et selskabs vedtægter af en anden offentlig myndighed end kommunalbestyrelsen, jf. § 26, kan tilsynet, såfremt selskabet eller tilsynsmyndigheden måtte ønske det, overføres til kommunalbestyrelsen efter forhandling med denne. I tilfælde af uenighed træffes afgørelsen af boligministeren.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori ejendommen er beliggende, foretager inddrivelse af forfaldne bidrag og renter til Boligselskabernes Landsbyggefond efter reglerne i lov om boligbyggeri. Inddrivelsen sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder kommunen, og hvis størrelse udgør 50 kr. + 1/2 pct. af beløb udover 3.000 kr.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1989.

Samtidig ophæves følgende bekendtgørelser:

1. bekendtgørelse nr. 220 af 24. maj 1985 om almennyttig boligvirksomhed som ændret ved bekendtgørelse nr. 99 af 17. februar 1986,

1. bekendtgørelse nr. 14 af 17. januar 1975 om ændringer i vedtægterne for almennyttige boligaktieselskaber,

1. bekendtgørelse nr. 404 af 5. juli 1973 om ændringer i almennyttige boligaktieselskabers vedtægter, og

1. bekendtgørelse nr. 361 af 31. oktober 1968, om gebyr ved inddrivelse af beløb til Grundejernes Investeringsfond og Det almennyttige Byggeris Landsbyggefond.

Boligstyrelsen, den 14. december 1988, den 14. december 1988

/H. E. RASMUSSEN Birthe Lehmann/

Bilag

Boligstyrelsens instruks af 24. maj 1985 )

Instruks om revision af almennyttige boligselskabers regnskaber

(jf. bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed § 25, stk. 4.)

Revisionen af et almennyttigt boligselskabs årsregnskab, der omfatter årsregnskaber for selskabet og dets afdelinger, skal efter § 13, stk. 2 i lov om boligbyggeri (jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 26. juli 1984) foretages af en statsautoriseret revisor. Dog kan selskaber, i hvis afdeling det samlede antal lejligheder ikke overstiger 100 lejligheder antage en registreret revisor til til at varetage revisionen indtil antallet af lejligheder overstiger 1000. Revisors bemærkninger skal indføres i en revisionsprotokol. Revisionen omfatter tillige revision af afdelingernes varmeregnskaber.

Revisionen skal udføres i overensstemmelse med god revisionsskik, og revisor skal herunder foretage en kritisk gennemgang af boligselskabets regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.

Revisor skal have adgang til samtlige oplysninger og det materiale samt den bistand, som revisor anser for at være af betydning for udførelsen af sit hverv. Revisor skal under sin revision blandt andet påse:

Generelt

1. At årsregnskabet er opstillet efter de herom gældende regler, jf. bl.a. de af boligstyrelsen udfærdigede regnskabsskemaer og den deri angivne kontoplan, samt cirkulæret om de almennyttige boligselskabers økonomi m.v.

1. At årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets og dets afdelingers aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultatet.

1. At forretningsgangen og den interne kontrol fungerer tilfredsstillende.

1. At der ved revisionen er tilvejebragt nødvendig overbevisning om aktivernes tilstedeværelse og tilhørsforhold, samt at posterne i årsregnskabet er værdiansat i overensstemmele med reglerne i årsregnskabsloven, der bl.a. fastsætter følgende i § 26, stk. 1, nr. 3-6:

» 3. Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således:

a. at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages,

b. at der tages hensyn til alle forudseelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og