TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udtømning af affald fra skibe m.v.

BEK nr 802 af 15/12/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Ved »udtømning« forstås enhver udledning, udflydning eller bortskaffelse i havet af stoffer eller materialer, som stammer fra den normale drift af skibet eller platformen, bortset fra udledning af affald, som stammer direkte fra undersøgelse, udnyttelse og lignende behandling til søs af havbundens mineralforekomster.

Stk. 2

Ved »skib« forstås et fartøj af en hvilken som helst type, som bruges i havmiljøet. Ved »skib« forstås også platforme, som forhales eller bugseres.

Stk. 3

Ved »affald« forstås enhver form for levnedsmiddel-, husholdnings- og driftsaffald, som fremkommer ved skibets normale drift og som bortskaffes løbende eller periodevis. Definitionen omfatter enhver form for ubrugelige, unødvendige eller overskydende stoffer eller materialer.

Stk. 4

Ved »plastic« forstås enhver højpolymer, ikke metallisk forbindelse, som er syntetisk fremstillet, blandet med andre stoffer såsom fyld- og farvestoffer samt blødgørings- og hærdningsmidler og formet ved hjælp af varme, tryk eller formstøbning. Definitionen omfatter et hvilket som helst stof eller materiale, hvori plastic indgår, og definitionen omfatter fiskegarn, syntetisk tovværk m.v.

Stk. 5

Ved »nærmeste kyst« forstås kystlinien eller den basislinie, som udgør grænsen mellem en kyststats indre farvand og territorialfarvandet. Dog udgør »nærmeste kyst« ud for Australiens nordøstlige kyst en linie, trukket fra punktet 1 grader sydlig bredde, 142 grader 08' østlig længde på den australske kyst til punktet 10 grader 35' sydlig bredde, 141 grader 55' østlig længde, og herfra gennem punkterne: 10 grader 00' sydlig bredde, 142 grader 00' østlig længde, 9 grader 10' sydlig bredde, 143 grader 52' østlig længde, 9 grader 00' sydlig bredde, 144 grader 30' østlig længde, 13 grader 00' sydlig bredde, 144 grader 00' østlig længde, 15 grader 00' sydlig bredde, 146 grader 00' østlig længde, 18 grader 00' sydlig bredde, 147 grader 00' østlig længde, og 21 grader 00' sydlig bredde, 153 grader 00' østlig længde, til punktet 24 grader 42' sydlig bredde, 153 grader 15' østlig længde på den australske kyst.

Stk. 6

» Østersøområdet« omfatter Østersøen, Den botniske Bugt, Den finske Bugt, Sundet, Bælterne samt Kattegat indtil breddeparallellen 57 grader 44'08'»N gennem Skagen. Anvendelsesområdet

§ 2

Bekendtgørelsen omfatter alle skibe uanset størrelsen, herunder lystfartøjer.

Stk. 2

Bekendtgørelsen omfatter ikke: Dansk Søterritorium

  1. Udtømning af frisk fisk og dele deraf.
  1. Bortskaffelse af stoffer eller materialer, som er omfattet af havmiljølovens kapitel 2-4 og 8-9.

§ 3

På dansk søterritorium må udtømning af affald ikke finde sted. Østersøområdet

§ 4

I Østersøområdet må kun udtømmes levnedsmiddelaffald. Udtømningen skal ske mere end 12 sømil fra nærmeste kyst. Andre havområder

§ 5

I andre havområder må udtømning af plastic ikke finde sted.

§ 6

Genstande, som kan flyde, herunder dunnage, forings- og indpakningsmaterialer (herunder emballage), må kun udtømmes, når skibet befinder sig mere end 25 sømil fra nærmeste kyst.

§ 7

Andet affald må udtømmes, hvis skibet befinder sig mere end 12 sømil fra nærmeste kyst.

Stk. 2

Affald, som er nævnt i stk. 1, kan udtømmes, når skibet befinder sig mere end 3 sømil fra nærmeste kyst, såfremt affaldet, når det udtømmes, kan passere gennem en sigte, hvis maskestørrelse er højst 25 mm. Platforme m.v.

§ 8

Fra platforme, som ikke er under forhaling eller bugsering, samt fra skibe, der befinder sig inden for en afstand af 500 m fra en sådan platform, må udtømning af affald ikke finde sted.

Stk. 2

Såfremt afstanden til nærmeste kyst er mindst 12 sømil, må levnedsmiddelaffald fra de platforme og skibe, som er nævnt i stk. 1, udtømmes, hvis affaldet på udtømningstidspunktet kan passere gennem en sigte med en maskestørrelse på højst 25 mm. Blandet affald

§ 9

Såfremt affaldet består af en blanding af flere af de typer affald, som er nævnt i §§ 4-7, gælder for alt affaldet de strengeste udtømningsregler. Undtagelser

§ 10

Reglerne i §§ 3-9 finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

  1. Hvis udtømningen sker af hensyn til skibets og de ombordværendes sikkerhed eller for at redde menneskeliv på havet.
  1. Hvis udtømningen er en følge af skade på skibet eller dets udstyr, under forudsætning af, at der før og efter skadens indtræden er iagttaget alle rimelige forholdsregler med henblik på at forhindre udtømningen eller at begrænse den mest muligt.
  1. Ved hændelige tab af fiskegarn eller dele heraf som følge af uheld, såfremt alle rimelige forholdsregler er blevet iagttaget for at undgå tab.
Stk. 2

Hændelser der er omfattet af stk. 1, skal indberettes efter bekendtgørelse nr. 311 af 12. juni 1981 om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet. Straf og ikrafttræden

§ 11

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, som overtræder §§ 3-9.

Stk. 2

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 12

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 31. december 1988.

pre_paragraph I medfør af § 24, stk. 2 og 3, § 25, stk. 2, og § 61 i lov nr. 130 af 9. april 1980 om beskyttelse af havmiljøet, som ændret ved lov nr. 181 af 8. maj 1985 (havmiljøloven), fastsættes: Definitioner


Miljøministeriet, den 15. december 1988, den 15. december 1988

/LONE DYBKJÆR Hans Jurgen Stehr/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988