Bekendtgørelse om konsummælkprodukter (*

Denne bekendtgørelse omfatter tilvirkning her i landet af konsummælkprodukter samt transport en gros og forhandling en gros her i landet af disse produkter.

Bekendtgørelsen omfatter konsummælkprodukter, tilvirket af komælk.

Bekendtgørelsen finder også efter tilladelse fra Veterinærdirektoratet anvendelse ved tilvirkning af konsummælkprodukter af mælk fra får og geder. I forbindelse med tilladelsen fastlægger Veterinærdirektoratet benævnelserne for de pågældende konsummælkprodukter.

Bekendtgørelsen finder også anvendelse på konsummælkprodukter, der udføres, medmindre Veterinærdirektoratet tillader andet.

Konsummælkprodukter må ikke indføres uden godkendelse fra Veterinærdirektoratet. Undtaget herfra er varmebehandlet mælk fra Det Europæiske Fællesskab, hvorom der findes harmoniserede regler, hvorfor indførsel er afhængig af fornøden certificering.

Det er forbudt at tilvirke og forhandle levnedsmidler, der kan forveksles med § 2 A-, § 2 B- eller § 2 C-produkter (jf. § 2). Mejeriprodukter, der tilvirkes eller indføres i henhold til en i medfør af lov om tilvirkning og forhandling en gros m.m. af mejeriprodukter meddelt autorisation, er ikke omfattet af denne bestemmelse.

Konsummælkprodukter - definitioner og benævnelser

Konsummælkprodukter - definitioner og benævnelser

Konsummælkprodukter omfatter § 2 A-produkter (jf. stk. 2), § 2 B-produkter (jf. stk. 3), § 2 C-produkter (jf. stk. 4) og § 2 D-produkter (jf. stk. 5).

§ 2 A-produkter (jf. §§ 3 og 4) omfatter:

1. Konsummælk: Sødmælk - Letmælk - Skummetmælk.

1. Konsumfløde: Fløde 9 pct. - Fløde 13 pct. - Fløde 18 pct. - Fløde 38 pct. - Fløde 50 pct.

1. Kærnemælk.

§ 2 B-produkter (jf. §§ 5 og 6) omfatter produkter, der som eneste bestanddel har mælk, og som er koncentreret udover en eventuel koncentrering af fedtindholdet.

§ 2 C-produkter (jf. §§ 7 og 8) omfatter § 2 A- eller § 2 B-produkter (jf. § 7, stk. 2) tilsat andre levnedsmidler i sådanne mængder, at produktet på karakteristisk måde er ændret med hensyn til smag, udseende m.m. fra det pågældende § 2 A- eller § 2 B-produkt.

§ 2 D-produkter (jf. §§ 9 og 10) omfatter produkter, i hvilke mælk eller mælkebestanddele indgår som en væsentlig bestanddel, og som ikke kan henføres til et § 2 A-, et § 2 B- eller et § 2 C-produkt.

Konsummælk og konsumfløde skal bestå af mælk, som, bortset fra en eventuel standardisering af fedtindholdet (jf. § 16), har bevaret mælkens naturlige bestanddele i det naturlige forhold og i de naturlige mængder (jf. dog stk. 4) og med bevarelse af emulsionen fedt i vand. Konsummælk og konsumfløde skal være varmebehandlet (jf. § 19) og kan efter varmebehandlingen syrnes (jf. § 20). Konsummælk og konsumfløde kan være homogeniseret (jf. § 17).

Konsummælk skal have følgende fedtindhold (vægtprocent): Indholdet af mælkefedt kan enten være:

1. Sødmælk skal indeholde mindst 3,5 pct. mælkefedt.

a) standardiseret, eller

b) det ved udmalkningen forekomne.

1. Letmælk skal indeholde mindst 1,5 pct. og højst 1,8 pct. mælkefedt.

1. Skummetmælk må højst indeholde 0,3 pct. mælkefedt.

Konsumfløde skal have følgende fedtindhold (vægtprocent):

1. Fløde 9 pct. skal indeholde mindst 9 pct. og højst 10 pct. mælkefedt.

1. Fløde 13 pct. skal indeholde mindst 13 pct. og højst 15 pct. mælkefedt.

1. Fløde 18 pct. skal indeholde mindst 18 pct. og højst 20 pct. mælkefedt.

1. Fløde 38 pct. eller Piskefløde skal indeholde mindst 38 pct. og højst 40 pct. mælkefedt.

1. Fløde 50 pct. skal indeholde mindst 50 pct. og højst 52 pct. mælkefedt.

Uanset det i stk. 1 og § 2, stk. 3, anførte, er det tilladt i forbindelse med syrningen af konsummælk og konsumfløde ved vandafdampning eller membranfiltrering at forøge produktets indhold af fedtfrit mælketørstof i et omfang svarende til fjernelse af højst 10 pct. vand, når dette finder sted forud for eller i forbindelse med varmebehandlingen.

Kærnemælk tilvirkes af mælk eller fløde, der er højpasteuriseret (jf. § 19, stk. 3, nr. 2), og som er syrnet med de i § 24, stk. 3, nr. 1 og nr. 2, nævnte mikrobielle kulturer, og underkastet en kærning, eller anden mekanisk behandling, der på tilsvarende måde som en kærning påvirker produktets konsistens.

Kærnemælk (jf. stk. 5) skal indeholde mindst 8,0 pct. fedtfrit mælketørstof og mindst 0,3 pct. og højst 1 pct. mælkefedt.

§ 2 A-produkter skal benævnes som anført i § 3, stk. 2, nr. 1-3, stk. 3, nr. 1-5, samt stk. 5 og 6.

For konsummælk og konsumfløde, der er syrnet (jf. § 3, stk. 1), skal benævnelsen (jf. stk. 1) udvides med ordet syrnet, og benævnelsen kan herudover udvides med ordet naturel.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2, kan anvendes følgende benævnelser for syrnet konsummælk og syrnet konsumfløde:

1. I stedet for benævnelserne »Syrnet sødmælk«, »Syrnet letmælk«, »Syrnet skummetmælk« og »Syrnet fløde 9 pct.« (13 pct., 18 pct., 38 pct., 50 pct.) kan anvendes benævnelserne henholdsvis Sødmælksyoghurt eller Yoghurt, Letmælksyoghurt, Skummetmælksyoghurt og Flødeyoghurt 9 pct., (13 pct., 18 pct., 38 pct., 50 pct.), når syrningen er foretaget overvejende med Lactobacillus bulgaricus (jf. § 24, stk. 3, nr. 2), og når produktet indtil holdbarhedsfristens udløb (jf. § 27, stk. 2, nr. 6, a, II) indeholder mindst 3 mio. Lactobacillus bulgaricus pr. ml. Når de nævnte produkter er tilvirket uden omrøring og er skærefaste, kan benævnelsen udvides med ordet skærefast.

1. I stedet for benævnelserne »Syrnet sødmælk«, »Syrnet letmælk« og »Syrnet skummetmælk« kan anvendes benævnelserne henholdsvis Acidophilus sødmælk eller Acidophilus tykmælk, Acidophilus letmælk og Acidophilus skummetmælk, når syrningen er foretaget overvejende med Lactobacillus acidophilus (jf. § 24, stk. 3, nr. 2), og når produktet indtil holdbarhedsfristens udløb (jf. § 27, stk. 2, nr. 6, a, II) indeholder mindst 3 mio. Lactobacillus acidophilus pr. ml.

1. I stedet for benævnelserne »Syrnet sødmælk«, »Syrnet letmælk« og »Syrnet skummetmælk« kan anvendes benævnelserne henholdsvis Acidophilus-Bifido sødmælk eller Acidophilus-Bifido tykmælk, Acidophilus-Bifido letmælk og Acidophilus-Bifido skummetmælk, når syrningen er foretaget overvejende med Lactobacillus acidophilus og Bifidobacterium bifidum (jf. § 24, stk. 3, nr. 2 og nr. 3), og når produktet indtil holdbarhedsfristens udløb (jf. § 27, stk. 2, nr. 6, a, II) indeholder mindst 3 mio. Lactobacillus acidophilus og mindst 3 mio. Bifidobacterium bifidum pr. ml.

1. I stedet for benævnelsen »Syrnet sødmælk« kan anvendes benævnelsen Tykmælk, når syrningen er foretaget med de i § 24, stk. 3, nr. 1, nævnte mikrobielle kulturer.

1. I stedet for benævnelserne »Syrnet sødmælk«, »Syrnet letmælk« og »Syrnet skummetmælk« kan anvendes benævnelserne henholdsvis Sødmælkskefir eller Kefir, Letmælkskefir og Skummetmælkskefir, når syrningen er sket bl.a. ved vækst af kefirkulturer (jf. § 24, stk. 3, nr. 4). Et sådant produkt skal være syrnet med kefirsvampe, således at produktet i smag er klart afvigende fra de under nr. 1 - 4 nævnte produkter.

1. I stedet for benævnelserne »Syrnet fløde 50 pct.«, »Syrnet fløde 38 pct.« og »Syrnet fløde 18 pct.«, kan anvendes benævnelserne henholdsvis Creme Fraiche 50 pct., Creme Fraiche 38 pct. og Creme Fraiche 18 pct.

§ 2 B-produkter tilvirkes af mælk, som koncentreres ved,

1. fjernelse af vand, f.eks. ved inddampning, eller

1. fjernelse af vand samt koncentrering af proteinbestanddelen, f.eks. ved fraseparering af valle eller ved membranfiltrering (jf. § 18).

Indholdet af fedtfrit mælketørstof i § 2 B-produkter skal være mindst 10,8 pct., og produkter omfattet af stk. 1, nr. 2, skal indeholde mindst 5,8 pct. mælkeprotein.

Indholdet af mælkefedt i § 2 B-produkter skal svare til indholdet i konsummælk eller konsumfløde (jf. § 3, stk. 2 og 3).

§ 2 B-produkter skal være varmebehandlede (jf. § 19) og kan efter varmebehandlingen syrnes (jf. § 20). § 2 B-produkter kan være homogeniserede (jf. § 17).

§ 2 B-produkter skal benævnes efter det § 2 A-produkt (konsummælk eller konsumfløde), hvortil produktets fedtindhold svarer, med tilføjelse af:

1. med koncentreret mælketørstof, jf. § 5, stk. 1, nr. 1 eller,

1. med koncentreret mælkeprotein, jf. § 5, stk. 1, nr. 2.

Er produktet syrnet, jf. § 5, stk. 4, skal benævnelsen udvides med ordet syrnet.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2, kan anvendes følgende benævnelser for syrnede § 2 B-produkter:

1. I stedet for benævnelsen »Syrnet sødmælk med koncentreret mælkeprotein« kan anvendes benævnelsen Ymer.

1. I stedet for benævnelsen »Syrnet letmælk med koncentreret mælkeprotein« kan anvendes benævnelsen Letmælksymer eller Ylette.

§ 2 C-produkter tilvirkes ved til et § 2 A- eller § 2 B-produkt (jf. dog stk. 2) at tilsætte hver for sig eller i blanding følgende levnedsmidler:

1. Frugter, grønsager.

1. Saft (saftkoncentrat) af frugter og grønsager.

1. Nødder, sukker, honning, kakao, chokolade, kaffe og krydderier, herunder vanille.

1. Andre levnedsmidler end de under 1-3 nævnte efter godkendelse fra Veterinærdirektoratet.

1. Ekstrakter af frugter og grønsager, herunder nødder og vanille, efter godkendelse fra Veterinærdirektoratet.

Veterinærdirektoratet kan tillade, at der ved tilvirkning af § 2 C-produkter anvendes andre mælkebestanddele end § 2 A- eller § 2 B-produkter.

De i stk. 1 nævnte levnedsmidler skal opfylde de i § 23 nævnte krav og skal tilsættes § 2 A- eller § 2 B-produktet i en tilstrækkelig mængde (jf. § 2, stk. 4).

§ 2 C-produkter skal indeholde mindst 85 pct. af vedkommende § 2 A-eller § 2 B-produkt.

Hvis et § 2 C-produkt er tilvirket af et syrnet § 2 A- eller § 2 B-produkt, skal det indeholde de til syrningen anvendte mikroorganismer i vækstdygtig form og i en naturlig mængde (jf. dog stk. 7).

Når et usyrnet § 2 C-produkt tilvirkes ved tilsætning af kakao, kan der tilsættes stabiliserende midler i overensstemmelse med den af Levnedsmiddelstyrelsen til enhver tid udarbejdede fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer (positivlisten).

Når et § 2 C-produkt tilvirkes til drikkebrug af syrnet konsummælk eller kærnemælk, kan produktet efter syrningen underkastes en varmebehandling (jf. § 19). Således eftervarmebehandlede produkter kan til sikring af produktets drikkeegenskaber tilsættes stabiliserende midler i overensstemmelse med den af Levnedsmiddelstyrelsen til enhver tid udarbejdede fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer (positivlisten).

For § 2 C-produkter gælder følgende vedrørende benævnelse: c)Såfremt der alene tilsættes ekstrakt af een frugt (grønsag), der også tilsættes i form af frugt (grønsag), kan produktet alene benævnes med navnet på den pågældende frugt (grønsag).

1. § 2 C-produkter tilvirket ved tilsætning af de i § 7, stk. 1, nr. 1-3, nævnte levnedsmidler:

a) Produktet benævnes med den for det anvendte § 2 A- eller § 2 B-produkt angivne benævnelse med tilføjelse af navnet på det eller samtlige de tilsatte levnedsmidler.

b) Letmælk med kakao kan dog benævnes Kakaomælk, såfremt kakaoindholdet er mindst 1,5 pct. (jf. § 7, stk. 1).

c) Hvor der er anvendt flere levnedsmidler, kan Veterinærdirektoratet tillade, at kun eet eller enkelte af de anvendte levnedsmidler indgår i produktets benævnelse.

d) For § 2 C-produkter, hvortil Veterinærdirektoratet i henhold til § 7, stk. 2, har meddelt særlig tilladelse, fastsætter Veterinærdirektoratet samtidig med tilladelsen produktets benævnelse.

e) Er et af de i § 7, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, nævnte levnedsmidler tilsat sukker, kan ordet »sukker« undlades i produktets benævnelse, men sukkerindholdet skal tydeligt fremgå af ingrediensfortegnelsen (jf. § 27, stk. 2, nr. 9, g).

1. § 2 C-produkter tilvirket ved tilsætning af de i § 7, stk. 1, nr. 4, nævnte levnedsmidler:

a) Produktet benævnes med den for det anvendte § 2 A- eller § 2 B-produkt angivne benævnelse med tilføjelse af navnet på det eller samtlige de anvendte levnedsmidler.

b) Veterinærdirektoratet kan i forbindelse med tilladelse til brug af flere levnedsmidler tillade, at kun eet eller enkelte af de anvendte levnedsmidler indgår i produktets benævnelse.

1. § 2 C-produkter tilvirket ved tilsætning af de i stk. 7, stk. 1, nr. 5, nævnte ekstrakter:

a) Produktet benævnes med den for det anvendte § 2 A- eller § 2 B-produkt angivne benævnelse med tilføjelse af navnet på den eller samtlige de frugter (grønsager), af hvilken ekstrakten er udvundet i forbindelse med ordet smag.

b) Veterinærdirektoratet kan i forbindelse med tilladelse til brug af ekstrakter af flere frugter (grønsager) tillade, at kun en eller enkelte af komponenterne indgår i produktets benævnelse.

Sødmælksyoghurt, letmælksyoghurt og skummetmælksyoghurt, tilsat et af de i § 7, stk. 1, nr. 2, nævnte levnedsmidler og behandlet således, at de er egnede til drikkebrug, f.eks. ved en homogenisering, kan benævnes: 1) Drikkeyoghurt 3,5 % med ...... (saft), 2) Drikkeyoghurt 1,5 % med ...... (saft), eller 3) Drikkeyoghurt 0,3 % med ...... (saft).

De i § 7, stk. 7, nævnte eftervarmebehandlede § 2 C-produkter tilvirket af syrnet konsummælk eller kærnemælk, benævnes som anført under stk. 1, nr. 1-3. De i § 4, stk. 3, nævnte særlige benævnelser må dog ikke anvendes. Er produktet fremstillet af syrnet konsummælk, kan, uanset det i § 20 anførte, ordet »syrnet« indgå i benævnelsen, såfremt det af mærkningen fremgår, at produktet har været eftervarmebehandlet.

Eftervarmebehandlet, syrnet skummetmælk tilsat de i § 7, stk. 1, nr. 2, nævnte levnedsmidler kan benævnes Syrnet mælkedrik 0,3 % med ....... (saft).

§ 2 D-produkter kan tilvirkes ud fra mælk ved ændring af fedtindholdet, ved fjernelse af vand, ved koncentrering af protein, ved anvendelse af permeat af mælk eller af valle, ved syrning (jf. § 20) og ved tilsætning af de i § 7, stk. 1, nr. 1-5, nævnte levnedsmidler. Veterinærdirektoratet kan til § 2 D-produkter tillade anvendelse af andre levnedsmidler end de i § 7, stk. 1, nr. 1-5, nævnte. Veterinærdirektoratet kan videre tillade, at koncentreringen af protein sker ved tilsætning af skummetmælkspulver.

Ved tilvirkning af § 2 D-produkter kan anvendes stabiliserende midler. Ved tilvirkning af § 2 D-produkter med undtagelse af mælke- og flødedesserter, -fromager, -cremer, -dressings og -saucer samt milkshake, må der ikke anvendes farvestoffer, jf. bekendtgørelse om forbud mod tilsætningsstoffer i visse levnedsmidler. Anvendelse af disse tilsætningsstoffer skal ske i overensstemmelse med den af Levnedsmiddelstyrelsen udarbejdede fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer (positivlisten). Ved tilvirkningen kan desuden anvendes aromastoffer (jf. § 24, stk. 2).

§ 2 D-produkter skal være varmebehandlede (jf. § 19) og kan være dybfrosne (jf. § 21).

§ 2 D-produkter benævnes på en måde, der karakteriserer det pågældende produkt, f.eks. dessert, fromage, creme, dressing, sauce, drik.

De i stk. 1 nævnte produktbenævnelser skal - jf. dog stk. 4 - herudover indledes enten med ordet mælk (f.eks. mælkedessert ), såfremt indholdet af mælkefedt er under 9 pct. eller med ordet fløde (f.eks. flødedessert ), såfremt indholdet af mælkefedt i § 2 D-produktet er 9 pct. eller derover.

Såfremt § 2 D-produktet er dybfrossent (jf. § 9, stk. 3), skal der til benævnelsen tilføjes ordet dybfrossen.

Såfremt § 2 D-produktet i det væsentlige er fremstillet ud fra mælkebestanddele, kan produktet, uanset stk. 2, alene benævnes som anført i stk. 1, på betingelse af, at de anvendte mælkebestanddele angives ved deres art i ingrediensfortegnelsen.

For § 2 B-, § 2 C- og § 2 D-produkter kan Veterinærdirektoratet godkende andre generelle varebenævnelser til brug i stedet for de for disse produkter påbudte benævnelser (jf. § 6, § 8 og § 10).

§ 2 A-produkter må ikke gives supplerende varebenævnelser, (jf. dog § 27, stk. 6.) Syrnet sødmælk, Syrnet letmælk og Syrnet skummetmælk kan efter særlig tilladelse fra Veterinærdirektoratet dog gives en supplerende varebenævnelse, når denne indgår i et anmeldt varemærke.

For § 2 B-, § 2 C- og § 2 D-produkter kan anvendes supplerende varebenævnelser.

De i stk. 2 og 3 nævnte supplerende varebenævnelser må ikke ved sit ordvalg vildlede forbrugeren om varens art, oprindelse og benævnelse, ligesom placeringen af en supplerende varebenævnelse på emballagen ikke må vildlede om den påbudte varebenævnelse. Supplerende varebenævnelser må ikke angives på emballagen med bogstaver af type og størrelse, der er mere end det dobbelte af de bogstaver, hvormed den påbudte eller subsidiære varebenævnelse angives.

Mælk og suppleringsleverancer

Mælk og suppleringsleverancer

Mælk til tilvirkning af konsummælkprodukter skal hidrøre fra besætninger, som opfylder de for konsummælkbesætninger givne regler i Landbrugsministeriets bestemmelser om produktion og transport af mælk til fremstilling af konsummælkprodukter m.m. Veterinærdirektoratet kan dog tillade, at mælk, der anvendes til fremstilling af kærnemælk ved kærning (jf. § 3, stk. 5) fraviger disse bestemmelser. Suppleringsleverancer

Suppleringsleverancer til anvendelse til tilvirkning af konsummælkprodukter er leverancer fra et suppleringsmejeri til et konsummælkmejeri af:

1. mælk, eller

1. varmebehandlede (pasteuriserede og højpasteuriserede) suppleringsleverancer: fløde, skummetmælk, koncentreret (ultrafiltreret) skummetmælk og kærnemælk fremstillet ved kærning, (jf. § 3 stk. 5).

Det modtagende konsummælkmejeri skal anmelde suppleringsleverancer for den tilsynsførende levnedsmiddelkontrolenhed, inden leverancen påbegyndes.

Suppleringsleverancer af mælk skal på suppleringsmejeriet underkastes en afkøling samt en rensning. Mælkens temperatur må i forbindelse med denne rensning højst være 5C.

Forsendelse af suppleringsleverancer af mælk til konsummælkmejeriet skal påbegyndes hurtigst muligt efter mælkens indvejning og afkøling og således, at den i § 14, stk. 2, givne tidsfrist mellem mælkens udmalkning og varmebehandling kan overholdes.

Tilvirkningen, herunder varmebehandlingen på suppleringsmejeriet, af de i stk. 1, nr. 2, nævnte varmebehandlede suppleringsleverancer skal påbegyndes hurtigst muligt efter mælkens indvejning, og varmebehandlingen skal være gennemført senest 24 timer efter mælkens udmalkning. Forsendelsen af varmebehandlede suppleringsleverancer skal ske hurtigst muligt efter tilvirkningens afslutning og således, at den i § 14, stk. 2, givne tidsfrist mellem mælkens udmalkning og den afsluttende varmebehandling (jf. stk. 6) kan overholdes.

Varmebehandlede suppleringsleverancer, med undtagelse af kærnemælk, skal underkastes en fornyet afsluttende varmebehandling på det konsummælkmejeri, der modtager suppleringsleverancen.

Varmebehandlede suppleringsleverancer må ikke anvendes til tilvirkning af usyrnet konsummælk.

For suppleringsleverancer gælder følgende krav til afkøling:

1. Mælk, der skal anvendes som suppleringsleverance af mælk, skal umiddelbart efter mælkens modtagelse på suppleringsmejeriet afkøles til C eller derunder og holdes således afkølet indtil forsendelsen, og temperaturen i suppleringsmælken må på intet tidspunkt under transporten til konsummælkmejeriet overstige C.

1. Varmebehandlede suppleringsleverancer skal umiddelbart efter tilvirkningens afslutning på suppleringsmejeriet afkøles til C eller derunder og holdes således afkølet indtil forsendelsen, og temperaturen i suppleringsleverancen må på intet tidspunkt under transporten til konsummælkmejeriet overstige C.

Veterinærdirektoratet kan efter forhandling med Danske Mejeriers Fællesorganisation fastsætte hygiejniske normer for suppleringsleverancer.

Tilvirkning af konsummælkprodukter

Tilvirkning af konsummælkprodukter

Tilvirkning af konsummælkprodukter skal ske på grundlag af den i kap. 3 nævnte mælk, leveret direkte fra leverandører, og de i kap. 3 nævnte suppleringsleverancer, dels af mælk, dels af varmebehandlede suppleringsleverancer.

Varmebehandlingen (den afsluttende varmebehandling) (jf. § 19, stk. 6) skal gennemføres hurtigst muligt og for § 2 A-, § 2 B- og § 2 C-produkter senest 48 timer efter, at al den i konsummælkproduktet indgående mælk er udmalket.

Ved blandingsmælk forstås den mælk, der på konsummælkmejeriet hidrører fra den i kap. 3 nævnte mælk, leveret direkte fra leverandører, og de i § 13, stk. 1, nr. 1, nævnte suppleringsleverancer af mælk. Blandingsmælk skal på konsummælkmejeriet underkastes en afkøling samt en rensning. I forbindelse med denne rensning må temperaturen højst være 5 C, medmindre rensningen indgår i en kontinuerlig varmebehandlingsproces (jf. § 19, stk. 7).

Såfremt varmebehandlingen af blandingsmælken ikke gennemføres senest 4 timer efter, at den i blandingsmælken indgåede mælk er leveret til konsummælkmejeriet, skal konsummælkmejeriet nedkøle mælken til højst C og holde den således nedkølet indtil varmebehandlingen.

Blandingsmælk udtaget umiddelbart før varmebehandlingen skal opfylde følgende norm: Kimtal 3 C (pr. ml)(200.000.

Såfremt varmebehandlede suppleringsleverancer - bortset fra kærnemælk - ikke er underkastet den afsluttende varmebehandling senest 4 timer efter modtagelsen på konsummælkmejeriet, skal suppleringsleverancen afkøles til C eller derunder og holdes således afkølet indtil den afsluttende varmebehandling.

Suppleringsleverancer af kærnemælk skal, såfremt den ikke er aftappet senest 4 timer efter modtagelsen på konsummælkmejeriet, afkøles til C eller derunder og holdes således afkølet indtil aftapningen.

Konsummælkprodukter skal være rene og sunde og på salgstidspunktet til forbruger have en rimelig holdbarhed ved en forskriftsmæssig opbevaring.

Konsummælkprodukter skal ved udlevering fra mejeri eller depot ved stikprøveundersøgelser opfylde følgende konstaterede normer: 1) Pasteuriserede og højpasteuriserede konsummælkprodukter: a) Sygdomsfremkaldende kim: ikke påviselig. b) Coliforme bakterier (pr. ml): mindre end 1. c) Kimtal ved 30 grader C (pr. ml) (for syrnede produkter "fremmede kim"): mindre eller lig 5.000 d) Kimtal ved 2 C (pr. ml) efter opbevaring ved 5 grader C indtil "mindst-holdbar til" dato: I) for usyrnede produkter (jf. stk. 3) mindre eller lig 50.000 og II) for syrnede produkter ("fremmede kim"): mindre eller lig 5000. e) Fosfatase: - (jf. § 19, stk. 3, nr. 1). f) Peroxydase: I) for pasteuriserede produkter: + (jf. § 19, stk. 3, nr. 1) og II) for højpasteuriserede produkter: - (jf. § 19, stk. 3, nr. 2). g) Frysepunkt (IC) (grader C): mindre eller lig -0,520. og h) Antibiotika (pr. ml): ikke påviselig. 2) UHT-behandlede og steriliserede konsummælkprodukter: a) Efter inkubation i 15 dage ved 30 grader C: I) Kimtal ved 30 grader C: (pr. 0,1 ml): mindre eller lig 10 og II) Organoleptisk kontrol normal (jf. § 19, stk. 3, nr. 3 og nr. 4). b) Antibiotika (pr. ml) ikke påviselig. c) Aschaffenburgs mod. prøve (turbiditetsprøve) (jf. stk. 5): I) for UHT-produkter + (jf. § 19, stk. 3, nr. 3) og II) for steriliserede produkter - (jf. § 19, stk. 3, nr. 4). d) Frysepunkt (grader C) (jf. stk. 4): mindre eller lig -0,520. e) LPS (E.U. pr. ml): mindre eller lig 400.

Den under stk. 2, nr. 1, d, nævnte norm for kimtal ved 21IC gælder fra 1. januar 1989, for så vidt angår pasteuriseret mælk til intrakommunitær handel, ved inkubation ved 6IC i 5 dage.

Uanset den under stk. 2, nr. 2, d, nævnte norm for frysepunkt i UHT-behandlede produkter, gælder for konsummælk, UHT-behandlet ved en direkte behandling indtil, 1. januar 1991 normen -0,515 C.

Den under stk. 2, nr. 2, c, nævnte norm for Aschaffenburgs mod. prøve gælder alene for konsummælk.

Konsummælk skal have en vægtfylde på mindst 1.032 ved 20IC og indeholde mindst 28 g proteinstof pr. liter og mindst 8,50% fedtfrit tørstof.

Pasteuriseret konsummælk skal underkastes en pyruvatprøve efter nærmere af Veterinærdirektoratet givne regler.

Såfremt et mejeri ikke overholder de i stk. 2-6 givne normer, må den tilsynsførende levnedsmiddelkontrolenhed (jf. § 34) meddele dette til mejeriet med anmodning om, at forholdene omgående bringes i orden. Ved gentagne overskridelser af de i stk. 2-6 givne normer under hensyntagen til de for de enkelte metoder angivne toleranceværdier må nødvendige tiltag foretages.

Såfremt der i direktiv 85/397/EØF fastsættes andre undersøgelsesmetoder (parametre), andre normer eller yderligere normer end det i denne paragraf anførte, kan Veterinærdirektoratet bestemmme, at disse patametre og normer er gældende. Standardisering af indholdet af mælkefedt

Standardisering af indholdet af mælkefedt i konsummælkprodukter skal foretages ved en passende afskumning af fløde fra mælk eller ved sammenblanding af portioner af mælk (fløde) med passende fedtindhold.

Ved tilvirkningen - herunder ved standardiseringen - af usyrnet konsummælk må der ikke anvendes mælk (fløde), der har været opvarmet til over 55 grader C (jf. § 13, stk. 3, og § 14, stk. 3). For øvrige konsummælkprodukter kan der, i den udstrækning det er teknologisk velbegrundet, ske sammenblanding af portioner af mælk (fløde), der har været varmebehandlet.

Standardiseringen af indholdet af mælkefedt i usyrnet konsummælk og usyrnet konsumfløde skal foretages inden varmebehandlingen (den afsluttende varmebehandling) (jf. § 19, stk. 5 og 6). Homogenisering

Ved homogenisering forstås en mekanisk behandling, hvorved fedtkuglerne findeles, således at varen danner en ensartet og stabil emulsion med ophævet - eller praktisk taget ophævet - flødestigningsevne. Membranfiltrering

Tilvirkning ved membranfiltrering skal foretages ved hjælp af apparatur, der, såvel hvad angår type som opstilling, skal være godkendt af Statens Mejeriforsøg. Varmebehandling

Varmebehandling af konsummælkprodukter med det formål at dræbe patogene mikroorganismer og forbedre holdbarheden skal ske ved pasteurisering (jf. stk. 3, nr. 1), højpasteurisering (jf. stk. 3, nr. 2), UHT-behandling (jf. stk. 3, nr. 3) eller ved sterilisering (jf. stk. 3, nr. 4). Syrnede konsummælkprodukter, herunder kærnemælk, skal dog underkastes mindst en højpasteurisering (jf. § 20). Konsummælkprodukter varmebehandlet ved disse metoder skal benævnes (jf. § 27, stk. 2, nr. 4) henholdsvis pasteuriseret, højpasteuriseret, UHT-behandlet og steriliseret.

Varmebehandlingen skal foretages ved hjælp af apparatur, der skal være godkendt af Statens Mejeriforsøg. Varmebehandlingsanlæg skal indeholde:

1. automatisk temperaturregulator,

1. en temperaturskriver. Graferne fra temperaturskrivere skal dateres og opbevares i mindst 2 år og efter anmodning forevises de tilsynsførende myndigheder,

1. en automatisk sikkerhedsanordning til forebyggelse af utilstrækkelig opvarmning,

1. et sikkerhedssystem, der på passende vis forhindrer, at varmebehandlet mælk blandes med utilstrækkeligt opvarmet mælk, og

1. en automatisk registrerende sikkerhedsanordning, der forhindrer, at varmebehandlet mælk blandes med utilstrækkeligt opvarmet mælk.

Varmebehandlingen skal opfylde en af nedenstående betingelser:

1. Pasteurisering. En varmebehandling til mindst 72 grader C i mindst 15 sek. eller anden tilsvarende temperatur-tid kombination, der fremkalder inaktivering af fosfataseenzymet uden samtidig inaktivering af peroxydaseenzymet, således at der ved en fosfatasebestemmelse, udført i henhold til Veterinærdirektoratets instruks, højst kan påvises en fosfataseaktivitet på 4 mikrogram pr. ml prøve, medens Storchs parafenylendiaminprøve viser positiv reaktion på tilstedeværelse af peroxydase på tilsvarende måde som en ikke-varmebehandlet prøve. For konsummælkprodukter, hvor Storchs prøve ikke lader sig udføre, forstås der ved pasteurisering en sådan varmebehandling, at fosfataseaktiviteten er højst 4 mikrogram pr. ml prøve.

1. Højpasteurisering. En varmebehandling til mindst 80 grader C i mindst 5 sek. eller anden tilsvarende temperatur-tid kombination, der fremkalder inaktivering af peroxydaseenzymet, således at Storchs parafenylendiaminprøve viser negativ reaktion såvel straks efter varmebehandlingen som senere.

1. UHT-behandling. En varmebehandling til mindst 135 grader C i mindst 1 sek. kombineret med aseptisk aftapning i kimtæt og uigennemsigtig emballage. UHT-behandlede konsummælkprodukter skal være så holdbare, at der ikke kan registreres nogen forandring efter opbevaring i 15 dage i uåbnet emballage ved 30 grader C. For UHT-behandlet konsummælk gælder endvidere, at Aschaffenburgs modificerede prøve for tilstedeværelse af ikke-denatureret valleprotein skal være positiv (jf. § 15, stk. 2, nr. 2, c, I og stk. 5). Foretages UHT-behandling af mælken således, at mælken kommer i direkte berøring med vanddamp, skal denne være fremstillet af vand, der opfylder kravene til drikkevand, og den må ikke udskille fremmede stoffer til mælken eller indvirke uheldigt på denne. Anvendelse af denne proces må ikke ændre den behandlede mælks vandindhold.

Anvendelse af syrning ved tilvirkning af konsummælkprodukter (jf. § 3, stk. 1, 5 og 6, § 5, stk. 4, og § 9, stk. 1) må alene være en biologisk syrning af det højpasteuriserede produkt med de i § 24, stk. 3 og 4, nævnte mikrobielle kulturer, og syrningen skal gennemføres indtil koagulation og således, at det syrnede konsummælkprodukt indeholder de til syrningen anvendte mikroorganismer i vækstdygtig form og i en naturlig - for de i § 4, stk. 3, nr. 1-3, nævnte produkter foreskrevne - mængde, indtil holdbarhedsfristens udløb (jf. § 27, stk. 2, nr. 6, a, II). Dybfrysning

Ved fremstilling af dybfrosne § 2 D-produkter (jf. § 9, stk. 3) skal indfrysningen påbegyndes snarest efter pakningens afslutning, og indfrysningen skal ske ved -25 grader C eller derunder og således, at varens temperatur så hurtigt, som det må anses for hensigtsmæssigt, bringes ned til -20 grader C eller derunder.

Tilsætning til konsummælkprodukter

Tilsætning til konsummælkprodukter

Konsummælkprodukter må ikke tilsættes noget fremmed stof - herunder vand - bortset fra de i nærværende paragraf nævnte tilsætninger.

Ved tilvirkningen af syrnede konsummælkprodukter må anvendes mikrobielle kulturer, jf. § 24, stk. 3 og 4.

Ved tilvirkningen af § 2 C-produkter må anvendes de i § 7, stk. 1, nr. 1-5, anførte levnedsmidler. Endvidere må der til de i § 7, stk. 6 og 7, anførte § 2 C-produkter tilsættes stabiliserende midler.

Ved tilvirkningen af § 2 D-produkter må anvendes de i § 7, stk. 1, nr. 1-5, anførte levnedsmidler og de i § 9, stk. 1 og 2, anførte levnedsmidler og tilsætningsstoffer, herunder aromastoffer.

Tilsætningen skal foregå på en hygiejnisk forsvarlig måde, således at produktets hygiejniske kvalitet ikke påvirkes af eller ved tilsætningen. Levnedsmidler

De i § 7, stk. 1, nr. 1-5, og § 9, stk. 1, nævnte andre levnedsmidler skal opfylde bestemmelserne i levnedsmiddelloven og de i henhold hertil udfærdigede bestemmelser og skal hidrøre fra en i henhold til levnedsmiddellovgivningen autoriseret/godkendt virksomhed eller godkendt engrosvirksomhed/importør.

De i stk. 1 nævnte levnedsmidler skal være praktisk fri for mikroorganismer.

De i stk. 1 nævnte levnedsmidler må ikke være tilsat konserveringsstoffer eller aromastoffer.

De i stk. 1 nævnte levnedsmidler må endvidere ikke være tilsat stabiliserende midler, ud over at det er tilladt:

1. til kakao at tilsætte stabiliserende midler, jf. § 7, stk. 5,

1. til de i § 7, stk. 1, nr. 1, nævnte levnedsmidler at tilsætte stabiliserende midler samt de for denne tilsætning nødvendige syrer med det formål at stabilisere frugten. De stabiliserende midler må ikke kunne overføres til konsummælkproduktet i sådanne mængder, at produktets konsistens påvirkes heraf. Derudover må mængden af stabiliserende midler og syrer ikke overskride en mængde svarende til, at indholdet af stabiliserende midler og syrer i det færdige konsummælkprodukt udgør højst 5 pct. af grænseværdien for de pågældende stabiliserende midler og syrer, anført for henholdsvis frugt- og grøntkonserves og saft og saftprodukter i den af Levnedsmiddelstyrelsen udsendte fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer til levnedsmidler (positivlisten), eller

1. til de i § 7, stk. 1, og § 9, stk. 1, nævnte levnedsmidler ved anvendelse til § 2 D-produkter at tilsætte de stabiliserende midler og nødvendige syrer, der er tilladt for § 2 D-produkter i henhold til den af Levnedsmiddelstyrelsen udsendte fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer til levnedsmidler (positivlisten pkt. 01.14).

De i stk. 1 nævnte levnedsmidler skal være emballeret i kimtætte og lysbeskyttende emballager. Emballagen skal tydeligt være mærket med:

1. Levnedsmidlets art. Koncentrerede safter af frugter og grønsager skal mærkes "koncentreret" med tørstofangivelse. Såfremt levnedsmidler består af eller indeholder ekstrakter, skal emballagen mærkes Indeholder ekstrakter godkendt af Veterinærdirektoratet under j.nr. ....og dato.....

1. Den eventuelt tilsatte sukkermængde angivet i vægtprocent.

1. Eventuelle tilsætningsstoffer skal angives i overensstemmelse med bestemmelserne i Sundhedsministeriets bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til levnedsmidler.

1. Nettovægt.

1. Tilvirkningsmåned og -år.

1. Producentens firmanavn og hjemsted. For importerede varer herudover importørens navn og hjemsted og

1. En eventuel opbevaringsvejledning.

Såfremt det pågældende levnedsmiddel er omfattet af Veterinærdirektoratets godkendelse (jf. § 7, stk. 1, nr. 4 og nr. 5, og § 9, stk. 1), og der ved denne godkendelse er sket indskrænkning i produktets anvendelse, f.eks. at det alene må anvendes til § 2 D-produkter, skal denne indskrænkning tydeligt fremgå af mærkningen. Tilsvarende gælder for levnedsmidler omfattet af stk. 4, nr. 3.

Anvendelse af tilsætningsstoffer ved tilvirkning af konsummælkprodukter skal ske i henhold til bestemmelserne i lov om levnedsmidler m.m. og de i henhold hertil udfærdigede regler.

Aromastoffer til brug ved tilvirkning af § 2 D-produkter (jf. § 9, stk. 2, sidste pkt.) skal efter ansøgning fra fremstilleren eller forhandleren være godkendt af Veterinærdirektoratet.

Mikrobielle kulturer til brug ved tilvirkning af syrnede § 2 A-, B- og D-produkter skal være følgende - for Levnedsmiddelstyrelsen anmeldte - mikrobielle kulturer:

1. Mesofile streptococcer af lactisgruppen med eller uden symbiose med kulturer af Leuconostoc citrovorum,

1. Termofile mælkesyrebakterier af lactobacillusslægten, herunder Lactobacillus bulgaricus og Lactobacillus acidophilus med eller uden symbiose med Streptococcus thermophilus,

1. Laktoseforgærende Bifidobakterier, herunder Bifidobacterium bifidum med undtagelse af Bifidobacterium suis med eller uden symbiose med kulturer nævnt under nr. 1, og nr. 2,

1. Specielle kefirkulturer, eller

1. Andre mikrobielle kulturer end de under nr. 1-5 nævnte efter særlig tilladelse fra Veterinærdirektoratet.

Uanset det i stk. 3 anførte, må mikrobielle kulturer, der indeholder eller består af genteknologisk fremstillede organismer eller celler, kun anvendes efter godkendelse i henhold til lov om miljø og genteknologi.

Aftapning af og emballage for

Aftapning af og emballage for

Konsummælkprodukter skal i umiddelbar tilknytning til tilvirkningen og i det konsummælkmejeri, hvor tilvirkningen er foretaget, aftappes i forbrugerpakninger (jf. § 26), der lukkes tæt. Lukningen skal foretages umiddelbart efter påfyldningen ved hjælp af en lukkeanordning, således at lukningen beskytter mælken mod omgivelsernes eventuelt skadelige indvirkning på mælkens egenskaber, og således at lukningen ikke kan genanvendes efter åbningen.

Aftapning, påfyldning og lukning af pakningerne skal ske mekanisk.

Suppleringsleverancer af kærnemælk skal være aftappet på konsummælkmejeriet senest 20 timer efter tilvirkningens afslutning på suppleringsmejeriet. Forbrugerpakninger m.m.

Ved forbrugerpakninger forstås detailemballager, der er bestemt til først at brydes af detailkunden. Ved forbrugerpakning forstås videre emballager, der er beregnet til levering af større portioner konsummælkprodukter til institutioner, restaurationer, kantiner og lign., og som er beregnet til først at brydes af disse.

Forbrugerpakninger skal opfylde alle hygiejnemæssige krav. De må ikke ved normal anvendelse eller under forudsigelige forhold kunne afgive bestanddele til konsummælkprodukter i et omfang, der kan frembyde en fare for menneskers sundhed, medføre en uacceptabel ændring af sammensætningen af produktet eller forringe produkternes farve, lugt, smag eller andre fysiske karakteristika (jf. bekendtgørelse om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler). Såfremt der er tale om genbrugsemballage, skal denne være udformet således, at den er let at vaske, rengøre og desinficere.

Forbrugerpakninger skal med hensyn til udformning, kvalitet, materiale, muligheder for opfyldelse af mærkningsbestemmelser samt med hensyn til lukning være typegodkendt af Statens Mejeriforsøg efter forudgående afprøvning og i samråd med Levnedsmiddelstyrelsen. For genbrugsemballage kan typegodkendelse kun meddeles, hvis det ved afprøvningen kan dokumenteres, at de kan holdes rene og praktisk fri for mikroorganismer efter længere tids anvendelse.

Materialer til fremstilling af typegodkendte emballager til engangsbrug skal være forsynet med identifikationsmærke, hvis ordlyd og placering fastsættes af Statens Mejeriforsøg samtidig med godkendelsen. Mærkning af forbrugerpakninger m.m.

Forbrugerpakninger med konsummælkprodukter skal mærkes i overensstemmelse med nedenstående ved påtryk, stempling, påbrænding eller prægning på pakningen eller på en pakningen påklistret etikette fastlimet således, at etiketten ikke uden at blive brudt kan fjernes fra pakningen. Mærkningen skal være tydelig, let læselig og holdbar og med en fra baggrunden afvigende farve og skal for produkter, der forhandles i Danmark, være anført på dansk. I stedet for dansk kan andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, anvendes.

Mærkningen skal omfatte: Dette gælder alene for § 2 B-produkter. b)For konsummælkprodukter fremstillet af portioner af varmebehandlet (jf. § 19, stk. 1) mælk (fløde), men hvor en afsluttende varmebehandling ikke er foretaget, mærkes produktet med arten af den kraftigste af de varmebehandlinger, der er anvendt til portionerne. a)Såfremt konsummælkmejeriets navn og adresse ikke angives, skal for produkter tilvirket her i landet ud over forhandlerens navn og adresse angives registreringsnummer, der tildeles konsummælkmejeriet af Veterinærdirektoratet, og som på emballagen skal angives som: "Mejeri K xxx". For konsummælkmejerier, der af Veterinærdirektoratet er autoriseret i overensstemmelse med direktiv 85/397/EØF, skal, for så vidt angår produkter omfattet af direktivet, nummeret angives som "Mejeri EØF xxx". Veterinærdirektoratet underretter EF-kommissionen og de øvrige medlemsstater om sådanne autorisationer og tildelte numre. b)For konsummælkprodukter, der indføres, skal ud over importørens navn og adresse angives et registreringsnummer, der tildeles importøren af Veterinærdirektoratet, samt produktets oprindelsesland, såfremt en udeladelse af oplysning herom vil kunne vildlede forbrugeren med hensyn til produktets virkelige oprindelsessted. II) fremstillingsdato (dag og måned eller dagens nummer i måneden): II) mindst holdbar til (dag og måned). II) fremstillingsdato (dag og måned), der er dato for UHT-behandlingen. II) mindst holdbar til (dag og måned). II) fremstillingstidspunkt (måned og år), der er dato for steriliseringen. II) mindst holdbar til og med (måned og år). II) fremstillingstidspunkt (måned og år), der er dato for produktets emballering i forbrugerpakning. II) mindst holdbar til og med (måned og år).

1. Varens påbudte benævnelse, jf. §§ 4, 6, 8 og 10.

1. Produktets mindsteindhold af mælkefedt. For kærnemælk desuden det højeste indhold af mælkefedt. For skummetmælk angives alene det højeste indhold af mælkefedt.

1. Produktets mindsteindhold af fedtfrit mælketørstof. Dette gælder alene for § 2 B-produkter.

1. Varmebehandlingens art (jf. § 19, stk. 1).

a) For konsummælkprodukter, der er underkastet en afsluttende varmebehandling (jf. § 19, stk. 6), mærkes produktet med arten af den afsluttende varmebehandling.

1. Navn og adresse på konsummælkmejeriet og/eller på en forhandler, der er etableret inden for De Europæiske Fællesskaber.

c) For varmebehandlet mælk, der indføres fra De Europæiske Fællesskaber, skal forarbejdningsvirksomhedens godkendelsesnummer og et af følgende tegn: CEE - EEG - EWG - EEC - EOK angives.

Opbevaring i mejeri eller engroslager (mælkedepot), udlevering fra og indladning i mejeri eller engroslager (mælkedepot) samt engrostransport af konsummælkprodukter skal foregå hygiejnisk forsvarligt, herunder således, at konsummælkprodukterne ikke udsættes for forurening, direkte sollys, temperaturstigning eller anden skadelig påvirkning.

Pasteuriserede og højpasteuriserede konsummælkprodukter skal i mejeri og engroslager (mælkedepot) opbevares i kølerum ved 5 grader C eller derunder og må ikke udleveres til detailforhandling før den på emballagen angivne fremstillingsdato.

Dybfrosne § 2 D-produkter (jf. § 9, stk. 3) skal i mejeri og engroslager (mælkedepot) opbevares ved -18 grader C eller derunder.

Temperaturen i pasteuriserede og højpasteuriserede konsummælkprodukter må på intet tidspunkt fra aftapning og indtil udleveringen til detailudsalgsstedet overstige 6 grader C (jf. dog stk. 5).

Syrnede produkter, der aftappes ved en temperatur på 14 grader C eller derover, og hvor en modning af produktet i emballagen indgår som et led i tilvirkningen, skal, så hurtigt som muligt og senest når produkterne udleveres fra det tilvirkende konsummælkmejeri, være afkølet til en produkttemperatur på 8 grader C. Den tilsynsførende myndighed med konsummælkmejeriet og den tilsynsførende myndighed med et til konsummælkmejeriet hørende engroslager (mælkedepot) kan dog tillade, at sådanne syrnede konsummælkprodukter engrostransporteres mellem mejeriet og engroslageret (mælkedepotet) med en produkttemperatur højere end 8 grader C på betingelse af:

1. at dette sker forud for den på emballagen angivne fremstillingsdato,

1. at de »varme«, syrnede konsummælkprodukter engrostransporteres således, at de ikke medfører temperaturstigning af eventuelt samtransporterede kølede (max. 6 grader C) konsummælkprodukter (jf. stk. 4),

1. at de »varme« syrnede produkter er således mærkede, at det tydeligt fremgår, at de på engroslageret (mælkedepotet) skal underkastes en yderligere afkøling, og

1. at engroslageret (mælkedepotet) sikrer, at disse konsummælkprodukter er afkølet til 8 grader C eller derunder senest på den angivne fremstillingsdag og har en produkttemperatur på 8 grader C eller derunder ved udleveringen til detailudsalgsstedet, og at denne temperatur ikke overstiges indtil udleveringen til detailudsalgssteder.

Transportmidler til engrostransport af konsummælkprodukter skal være lukkede vogne (kassevogne) indrettet således, at det i § 28, stk. 4, nævnte temperaturkrav kan overholdes (jf. stk. 2).

Ved engrostransport af pasteuriserede og højpasteuriserede konsummælkprodukter skal transportmidlet (jf. stk. 1) være isoleret og forsynet med køleaggregat. Hvor en engrostransport kan gennemføres således, at der højst hengår 2 timer mellem, at konsummælkproduktet er udleveret fra mejeriets eller engroslagerets (mælkedepotets) kølerum, og til det er anbragt i kølerum, køledisk eller lign. i en detailforhandlingsvirksomhed eller i et mejeri eller engroslager (mælkedepot), kan køleaggregat dog undlades.

Ved engrostransport af konsummælkprodukter må der i transportmidlet kun forefindes levnedsmidler. Disse levnedsmidler skal være emballeret i tætte emballager og skal være afkølede, såfremt dette er nødvendigt for, at temperaturen i de samtransporterede konsummælkprodukter kan overholde den i § 28, stk. 4, anførte bestemmelse om temperatur under transport. Ved engrostransport af konsummælkprodukter må der medtages den samhørige returengrosemballage, såfremt konsummælkprodukterne ikke herved udsættes for forurening, temperaturstigning eller anden skadelig påvirkning.

Konsummælkprodukter udleveret fra konsummælkmejeri eller mælkedepot, og som udelukkende har været engrostransporteret, kan - forudsat at de i § 28 nævnte krav til produktets temperatur har været overholdt - leveres tilbage til mejeriet (depotet) og kan påny engrostransporteres.

Konsummælkprodukter, der har været udleveret til engroskunder eller til private forbrugere, må ikke anvendes ved tilvirkning af konsummælkprodukter.

Særlige regler for intrakommunitær transport

Særlige regler for intrakommunitær transport

Pasteuriseret og højpasteuriseret mælk i tank samt pasteuriseret, kondenseret mælk i tank til intrakommunitær handel skal opfylde de i denne bekendtgørelse stillede krav til pasteuriseret og højpasteuriseret konsummælk samt til pasteuriseret § 2- B produkt.

Tanke eller andre beholdere, der anvendes til intrakommunitær transport af varmebehandlet mælk, skal opfylde alle hygiejnemæssige krav, herunder følgende betingelser:

1. de indvendige sider eller andre dele, der kan komme i berøring med mælken, skal bestå af korrosionsbestandigt, glat materiale, som let kan, rengøres og desinficeres, og som ikke ved normal anvendelse eller under forudsigelige forhold må kunne afgive bestanddele til mælken i et omfang, der kan frembyde en fare for menneskers sundhed, medføre en uacceptabel ændring af sammensætningen af mælken eller forringe mælkens farve, lugt, smag eller andre fysiske karakteristika, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler,

1. de skal være konstrueret således, at mælken kan løbe helt ud af dem. Er de forsynet med haner, skal disse let kunne aftages og afmonteres, skylles, rengøres og desinficeres,

1. de skal skylles, rengøres og desinficeres hver gang umiddelbart efter brug og om fornødent hver gang inden fornyet brug, og

1. de skal inden transporten lukkes hermetisk og under transporten være hermetisk lukket med en tætsluttende lukkeanordning.

Tanke, der anvendes til intrakommunitær transport af mælk, omfattet af denne § må kun anvendes til transport af mælk, mejeriprodukter og drikkevand, medmindre Veterinærdirektoratet tillader tanke anvendt til transport af andre flydende levnedsmidler. Ved en sådan tilladelse fastsætter Veterinærdirektoratet nødvendige foranstaltninger til at undgå forurening eller påvirkning af den varmebehandlede mælk. Veterinærdirektoratet underretter EF-kommissionen om givne tilladelser.

Når den i stk. 3 nævnte tilladelse er givet, må sådanne tanke ikke anvendes til transport af varmebehandlet mælk til lande, der ikke tillader sådanne undtagelser. Såfremt sådan tilladelse gives, kan der ikke forbydes eller begrænses indførsel til Danmark af varmebehandlet mælk fra en forarbejdningsvirksomhed i en anden medlemsstat, der er omfattet af samme tilladelse.

Køretøjer og beholdere til intrakommunitær transport af varmebehandlet mælk skal være udformet og udstyret på en sådan måde, at den i stk. 8 nævnte temperatur kan holdes under hele transporten.

Køretøjer, der anvendes til intrakommunitær transport af varmebehandlet mælk, skal være i god stand. De må ikke anvendes til transport af produkter eller genstande, som vil kunne ændre mælken. De skal indvendigt være beklædt med et glat materiale, som let kan skylles, rengøres og desinficeres. Det indvendige af transportkøretøjerne skal opfylde alle hygiejnemæssige krav. Køretøjerne skal være konstrueret på en sådan måde, at den varmebehandlede mælk er tilstrækkeligt beskyttet mod snavs og påvirkning fra luften, og de må ikke anvendes til transport af dyr.

Vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed udsteder ved en dyrlæge, ansat ved enheden, i fornødent omfang eksportattester (sundhedscertifikater) for mælk, suppleringsleverancer og konsummælkprodukter. Eksportattesterne forelægges levnedsmiddelkontrolenheden med mindst 1 kopi, der skal opbevares af enheden i mindst 3 år.

De i stk. 1 nævnte eksportattester skal være godkendt af Veterinærdirektoratet. Veterinærdirektoratet holder levnedsmiddelkontrolenhederne orienteret om, hvilke attester der er godkendt, samt om de zoosanitære forhold her i landet, som skal danne baggrund for attestudstedelsen.

Ved intrakommunitær handel med varmebehandlet mælk benyttes det som bilag til denne bekendtgørelse givne sundhedscertifikat på bestemmelseslandets sprog.

Forud for den i stk. 1 nævnte attestudstedelse for konsummælkprodukter skal levnedsmiddelkontrolenheden indhente en udtalelse fra mejeriet om, at de til udførsel bestemte konsummælkprodukter opfylder reglerne i det pågældende land.

Såfremt levnedsmiddelkontrolenheden alene attesterer forhold vedrørende de i nærværende bekendtgørelse anførte bestemmelser eller forhold, der har relation til landets zoosanitære situation, udstedes de pågældende attester uden udgift for mejeriet. Det er dog en forudsætning, at attesterne (certifikaterne) forelægges levnedsmiddelkontrolenheden på dennes adresse inden for et af levnedsmiddelkontrolenheden nærmere fastsat tidsrum af rimelig længde i ekspeditionstiden. Ønsker et mejeri attestationer herudover, eller såfremt attesterne forelægges til underskrift uden for det fastsatte tidsrum eller andet sted end levnedsmiddelkontrolenhedens adresse, er enheden berettiget til at beregne sig et gebyr, der står i rimeligt forhold til det ekstraarbejde, som den pågældende attestation medfører for levnedsmiddelkontrolenheden. Ved uenighed om administrationen af bestemmelserne om gebyrets størrelse, tidsrum m.m., forelægges sagen til afgørelse i Veterinærdirektoratet.

Hvor et land, hvortil konsummælkprodukter udføres, kræver attest udfærdiget af en central myndighed, udfærdiges en sådan attest i Veterinærdirektoratet på grundlag af en attest udfærdiget af den respektive levnedsmiddelkontrolenhed.

Tilsynet med bestemmelsernes overholdelse

Tilsynet med bestemmelsernes overholdelse

Den ansvarlige leder af det tilvirkende konsummælkmejeri er pligtig at føre kontrol med, at de i nærværende bekendtgørelse givne bestemmelser, herunder normer og specifikationer om produkternes sammensætning, temperatur o.lign., nøje overholdes. Det enkelte konsummælkmejeri skal derfor have eller kunne betjene sig af et laboratorium forsynet med et sådant udstyr og med kvalificeret teknisk personale, at det kan foretage de nødvendige analyser og undersøgelser af mælken.

Den ansvarlige leder af engrostransport af konsummælkprodukter og af engroslagre (mælkedepoter) er pligtig at føre kontrol med, at de i nærværende bekendtgørelse givne bestemmelser om engrostransport og opbevaring overholdes, herunder de givne specifikationer om produkttemperatur. Det lokale tilsyn (kommunalbestyrelse og levnedsmiddelkontrolenhed)

Kommunalbestyrelsen fører, gennem en dyrlæge ansat ved den respektive levnedsmiddelkontrolenhed, tilsynet med, at de i nærværende bekendtgørelse eller de i medfør af nærværende bekendtgørelse givne bestemmelser overholdes og har til enhver tid fri adgang overalt på mejerivirksomheder, hvor konsummælkprodukter fremstilles.

Som led i det i stk. 1 nævnte tilsyn foretager levnedsmiddelkontrolenheden regelmæssige undersøgelser på enhedens laboratorium af mælk, suppleringsleverancer, blandingsmælk og samtlige de konsummælkprodukter, der tilvirkes af det pågældende konsummælkmejeri.

Såfremt der ved de af levnedsmiddelkontrolenheden foretagne undersøgelser konstateres forhold, der nødvendiggør udtagning og undersøgelse af specielle prøver (driftskontrolundersøgelser og lignende), må sådanne undersøgelser foretages på det i § 33, stk. 1, nævnte driftslaboratorium eller på levnedsmiddelkontrolenhedens laboratorium. I sidstnævnte tilfælde kan enheden forlange udgifterne godtgjort af mejeriet.

Til brug ved tilsynet og til vurdering af, hvorvidt bestemmelserne i bekendtgørelsen overholdes, skal resultaterne af de i § 33, stk. 1, nævnte undersøgelser (egenkontrol) til enhver tid være tilgængelige for tilsynsmyndighederne.

Såfremt der ved det foretagne tilsyn og kontrol konstateres overtrædelser af de givne bestemmelser, skal det lokale tilsyn underrette de ansvarlige herom og anmode om, at forholdene omgående rettes. Såfremt overtrædelsen gentages, må det lokale tilsyn træffe de nødvendige forholdsregler alt afhængig af overtrædelsernes omfang og karakter. Tilsyn ved indførsel af varmebehandlet mælk fra De Europæiske Fællesskaber

Ved indførsel af varmebehandlet mælk fra en EF-medlemsstat skal det kontrolleres, om forsendelsen er ledsaget af det foreskrevne sundhedscertifikat (jf. bilag). I tilfælde af begrundet mistanke om uregelmæssigheder kan Veterinærdirektoratet lade foretage undersøgelser til kontrol af, om bestemmelserne i direktiv 85/397/EØF overholdes. Undersøgelserne skal foretages indenfor de rammer, der normalt anvendes ved undersøgelse af den i Danmark tilvirkede varmebehandlede mælk til intrakommunitær handel. Undersøgelser og kontrol finder sted på varens bestemmelsessted (mejeri eller engroslager) ved den hermed tilsynsførende levnedsmiddelkontrolenhed, medmindre Veterinærdirektoratet bestemmer andet. Valget af kontrolstedet skal dog forårsage færrest mulige ulemper for varens forsendelse, og undersøgelserne og kontrollen må ikke medføre urimelig forsinkelse i varens forsendelse eller markedsføring eller forsinkelse til skade for mælkens kvalitet.

Hvis det ved den i stk. 1 nævnte undersøgelse konstateres, at mælken ikke opfylder de i nævnte direktiv 85/397/EØF fastsatte betingelser, kan levnedsmiddelkontrolenheden efter aftale med Veterinærdirektoratet - medmindre der ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er noget til hinder derfor - enten overlade til afsenderen, modtageren eller disses stedfortrædere for deres regning at vælge imellem at lade sendingen afvise, at lade mælken anvende til andre formål eller at lade den destruere eller - hvis omstændighederne ikke tillader sådant valg - selv at lade mælken destruere. Under alle omstændigheder skal der træffes forholdsregler mod, at mælken kan blive anvendt til forkert formål, og certifikatet skal være forsynet med en påtegning, som tydeligt angiver, hvad der skal ske med mælken.

Ved en i medfør af stk. 2 truffen beslutning skal levnedsmiddelkontrolenheden umiddelbart meddele afsenderen eller dennes stedfortræder om beslutningen med angivelse af årsagerne. På anmodning skal disse begrundede beslutninger straks meddeles ham skriftligt med angivelse af, hvilke retsmidler, der kan anvendes i henhold til den gældende lovgivning samt i hvilken form og inden for hvilken tidsfrist disse skal iværksættes.

Såfremt den i stk. 2 nævnte beslutning beror på diagnosticering af et smitsomt agens eller en forandring, der er sundhedsfarlig for mennesker eller dyr, skal Veterinærdirektoratet underrettes, og Veterinærdirektoratet skal uopholdeligt meddele denne beslutning til den kompetente centrale myndighed i det medlemsland, hvor produktet er fremstillet, med henblik på samordning af de i andre medlemsstater trufne foranstaltninger vedrørende det pågældende produkt.

Såfremt levnedsmiddelkontrolenheden giver afsenderen af mælk den i stk. 3 nævnte meddelelse om, at den varmebehandlede mælk ikke kan bringes i handelen, har afsenderen ret til at indhente en udtalelse fra en sagkyndig. Levnedsmiddelkontrolenheden skal endvidere drage omsorg for, at de sagkyndige, inden der er truffet videre foranstaltninger - f.eks. om destruktion af mælken - kan konstatere, at den pågældende mælk ikke opfylder de i direktiv 85/397/EØF fastsatte betingelser.

Ved indførsel af varmebehandlet mælk i forbrugerpakninger fra en EF medlemsstat skal det på bestemmelsesstedet (mejeri eller engroslager) af den respektive levnedsmiddelkontrolenhed påses, at det af sundhedscertifikatet fremgår, at steriliseret mælk og UHT-mælk overholder de normer, der er fastsat for færdigvaren for den i direktiv 85/397/EØF foreskrevne 2. etape (jf. § 15, stk. 2, nr. 2), og at pasteuriseret mælk overholder såvel de normer, der er fastsat for den anvendte rå mælk og for den pasteuriserede mælk for 2. etape (jf. § 15, stk. 2, nr. 1, i nærværende bekendtgørelse og § 13, stk. 1, i Landbrugsministeriets bekendtgørelse om produktion og transport af mælk til fremstilling af konsummælkprodukter m.m. Veterinærdirektoratet

Veterinærdirektoratet fører på Landbrugsministeriets vegne overtilsynet med, at bestemmelserne overholdes, og har til enhver tid adgang til at undersøge de i bekendtgørelsen omhandlede forhold, at få alle relevante oplysninger samt til at kræve mangler afhjulpet.

Veterinærdirektoratet godkender og fører tilsyn med de kommunale laboratorier, for så vidt angår undersøgelser, der omfattes af nærværende bekendtgørelse.

Veterinærdirektoratet fastsætter de nærmere regler for tilsynets udøvelse af det lokale tilsyn og for prøvers udtagning og laboratoriemæssig undersøgelse, herunder de metodeforskrifter, der skal anvendes ved vurdering af, om de i § 14, stk. 5, § 15, stk. 2, nr. 1 og 2, givne normer er overholdt.

Såfremt Veterinærdirektoratet fra en EF-medlemsstat underrettes om, at en godkendt (autoriseret) virksomhed ikke overholder de bestemmelser, der danner grundlag for godkendelsen (autorisationen), kan Veterinærdirektoratet påbyde at forstærke kontrollen med de konsummælkprodukter, der hidrører fra den pågældende virksomhed.

Mælk ved stalddør

Mælk ved stalddør

Uanset bestemmelserne i denne bekendtgørelse er det tilladt at forhandle rå mælk direkte fra producent til forbruger ved stalddør, for så vidt mælken afhentes af køberen i dennes egen emballage til brug i egen husholdning. Såfremt en producent forhandler mere end 70 kg mælk om ugen, skal kommunalbestyrelsens tilladelse hertil indhentes, og sådanne producenters besætninger skal underkastes mælkekontrol i henhold til Landbrugsministeriets regler herom. Når forholdet taler derfor, kan kommunalbestyrelsen forbyde salg af mælk fra stalddør.

Klage

Klage

De af kommunalbestyrelsen i medfør af denne bekendtgørelse trufne afgørelser kan inden 4 uger påklages til Veterinærdirektoratet.

De af Veterinærdirektoratet i medfør af denne bekendtgørelse trufne afgørelser kan inden 4 uger påklages til Landbrugsministeriet.

Klagemyndigheden kan indtil 6 måneder efter afgørelsen se bort fra overskridelse af klagefristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig. Dispensation

Veterinærdirektoratet kan - når særlige hensyn taler derfor, og såfremt det skønnes sundhedsmæssigt forsvarligt - tillade afvigelser fra bestemmelser i denne bekendtgørelse.

Straffe- ikrafttrædelses- og ophævelses-bestemmelser

Straffe- ikrafttrædelses- og ophævelses-bestemmelser

Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 1, stk. 5 og 6, § 3, § 4, stk. 1 og 2, § 5, stk. 2-4, § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 3-5, § 8, stk. 1, § 9, stk. 3, § 10, § 11, stk. 2 og 4, § 12, § 13, stk. 2-4, stk. 6-8, § 14, stk. 2-7, § 16, § 18 - § 21, § 22, stk. 2 og 5, § 23, § 24, stk. 2-4, § 25, § 26, stk. 2-4, § 27 - § 31, § 34, stk. 4 eller § 38 i henhold til:

1. § 25, stk. 4, i lov om mælk og konsummælkprodukter,

1. § 63, stk. 2, i lov om levnedsmidler m.m. eller

1. § 16, stk. 6, i lov om administration af det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

For overtrædelser, der begåes af aktieselskaber, andelsselskaber eller lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar i henhold til:

1. § 25, stk, 5, i lov om mælk,

1. § 63, stk. 2, i lov om levnedsmidler m.m. eller

1. § 16, stk. 8, i lov om administration af det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Overtrædelser af de kvalitetsnormer, der er fastsat i Rådets forordning nr. 1411/71 af 29. juni 1971, straffes med bøde i henhold til § 16, stk. 5 og 8, i lov om administration af det europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Veterinærdirektoratet kan midlertidigt suspendere eller tilbagekalde en godkendelse af en mejerivirksomhed, såfremt de hygiejniske forhold tilsiger dette, herunder at mejerivirksomheden ikke, uanset givne påtaler, kan opfylde de i § 12, § 14 og § 15 givne normer. Såfremt en godkendelse (autorisation) meddelt en mejerivirksomhed tilbagekaldes af Veterinærdirektoratet, fordi vilkår fastsat i overensstemmelse med direktiv 85/397/EØF ikke er opfyldt, skal dette meddeles EF-kommissionen og de øvrige medlemsstater. Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1989.

Bekendtgørelse nr. 32 af 15. januar 1988 om konsummælkprodukter ophæves.

Regler udstedt med hjemmel i bekendtgørelse nr. 32 af 15. januar 1988 om konsummælkprodukter bevarer deres gyldighed.

Landbrugsministeriet, den 15. december 1988, den 15. december 1988

/LAURITS TØRNÆS B. Thiesen/

Bilag.

SUNDHEDSCERTIFIKAT FOR VARMEBEHANDLET MÆLK BESTEMT TIL

EN ANDEN MEDLEMSSTAT I FÆLLESMARKEDET( 1)

Nr.----------------------- (ikke obligatorisk)

Afsendelsesland: Danmark

Ministerium: Landbrugsministeriet

Levnedsmiddelkontrolenheden i:--------------------------------------

Ref.:---------------------------------------------------------------- (ikke obligatorisk)

I. Identifikation af varen

Varens art-----------------------------------------------------------

Varen er/er ikke ( 2) fremstillet af rå mælk, som i en anden virksomhed har undergået en første varmebehandling af kortere varighed og ved lavere temperatur, end der anvendes ved pasteurisering: denne mælk havde derfor en positiv fosfatase.

Datoen for varmebehandlingen og dennes art -----(temperatur/varighed)

UHT-behandlingen af mælken er/er ikke ( 2) foretaget således, at mælken kommer i direkte berøring med vanddamp.

Emballagens art------------------------------------------------------

antal beholdere------------------------------------------------------

Varemængde i volumen eller vægt

Parti nr.------------------------------------------------------------

II. Varens herkomst

Forarbejdningsvirksomhedens adresse og autorisationsnummer: EØF K----

III. Varens bestemmelsessted

Varen afsendes fra--------------------------------------------------- (afsendelsessted)

afsenderens navn og adresse------------------------------------------

til------------------------------------------------------------------ (bestemmelsesland og -sted)

1. Udfærdiges i bestemmelseslandets sprog.

1. Det ikke gældende overstreges.

Modtagerens navn og adresse------------------------------------------

Med følgende transportmiddel ( 1)-----------------------------------

Den tank, der anvendes til den i dette certifikat omhandlede transport, anvendes/anvendes ikke ( 2) udelukkende til transport af varmebehandlet mælk.

IV. attestation

Undertegnede attesterer, at den ovenfor omhandlede mælk er fremstillet i overensstemmelse med de betingelser for produktion og kontrol, der er fastsat i Rådets direktiv 85/397/EØF af 5. august 1985 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med varmebehandlet mælk.

Det attesteres endvidere, at den ovenfor omhandlede mælk overholder:

• de mikrobiologiske normer, der i ovennævnte direktiv er fastsat for 2. etape ( 3) ( 4)

• 1. etapes normer for mælk til direkte konsum ( 5)

Stempel Udfærdiget i-----------den---------------------- ------------------------------------------------ (underskrift) Navn med blokbogstaver--------------------------