Lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om banker og sparekasser m.v., lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer (Ændring af bestemmelser om revision) (revisorpakken)
Erhvervsministeriet
LOV nr 815 af 21/12/1988 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov nr. 284 af 10. juni 1981 om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 1, affattes således: »Denne lov finder anvendelse på aktieselskaber, kommanditaktieselskaber og anpartsselskaber. Loven finder ikke anvendelse på pengeinstitutter, forsikringsaktieselskaber, børsmæglerselskaber og selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Dog finder kapitel 8 a anvendelse på pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og selskaber, der omfattes af lov om visse kreditinstitutter.« 2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »udarbejdes« til: »udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom«. 3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Udarbejdelsen skal ske således, at årsregnskabet m.v. kan fremlægges med revisionspåtegning senest 8 dage før den ordinære generalforsamling.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 4. § 56, stk. 1, affattes således: »Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig om muligt med beløbsangivelse.« 5. Som nyt kapitel efter kapitel 8 indsættes: »Kapitel 8 a Revision § 61 a. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i overensstemmelse med vedtægterne. Revisorer vælges enten for et bestemt åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer. Stk. 2. Når aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, eller anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en revisor til sammen med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen at rette henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen fremsættes af enhver selskabsdeltager. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages bemærkning i registeret og ske bekendtgørelse i Statstidende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den udpegede revisor. § 61 b. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl her i landet, jf. dog aktieselskabslovens § 176, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 134, stk. 1. Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor. Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen overdrages, opfylde lovens betingelser. Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision af årsregnskaber for virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven, samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede. Stk. 5. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at foretage lovpligtig revision af årsregnskaber for de registrerede revisorer, der optages i Revisorregistret efter den 1. januar 1990. § 61 c. I aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal der vælges to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. Stk. 2. I andre aktieselskaber kan aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, samt i anpartsselskaber anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor, kræve, at der vælges en statsautoriseret revisor. § 61 d. Til revisor i en dattervirksomhed bør så vidt muligt vælges mindst en af moderselskabets revisorer. Stk. 2. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet. Stk. 3. Virksomheder inden for samme koncern må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for revisor. § 61 e. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for hvilket revisor er valgt. Hvis revisor er valgt for ubestemt tid, ophører revisors hverv, når en anden revisor er valgt i dennes sted. Ophører revisors hverv, skal revisor straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om fratrædelsestidspunktet. Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved beslutning af den, der har valgt vedkommende. Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller opfylder denne ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der ingen suppleant til at indtræde i dennes sted, påhviler det bestyrelsen snarest at foranledige valg af ny revisor. § 61 f. Er der ingen revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke kravene i § 61 b, stk. 1 og 2, § 61 c, stk. 1, § 61 d, stk. 2, samt i § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer eller de regler, der i vedtægterne er fastsat herom, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager. Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en statsautoriseret revisor i henhold til § 61 c, stk. 2, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af en selskabsdeltager. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse. Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden, indtil ny revisor er valgt på foreskreven måde. § 61 g. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt. Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige forhold. Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som generalforsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik. § 61 h. Bestyrelse og direktion skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et moderselskab, koncernen. Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende forpligtelser over for moderselskabets revisor. § 61 i. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab. § 61 j. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges i ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. § 61 k. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen. Revisor skal være til stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager anmoder herom. Stk. 2. Endvidere har revisor ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af regnskaber m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har pligt til at deltage, såfremt blot eet medlem af bestyrelsen anmoder derom. § 61 l. Revisor og dennes medarbejdere må ikke give oplysninger om selskabets forhold til enkelte selskabsdeltagere eller til uvedkommende.« 6. I § 62, stk. 1, 1. pkt., udgår »og den eventuelle revisionsberetning«. 7. § 65 affattes således: »§ 65. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, §§ 3-9, jf. kapitel 2, §§ 17-20, §§ 22-24, §§ 26-37, § 39, §§ 41-54, §§ 56-59, § 61, § 61 d, stk. 3, § 61 e, stk. 1, 3. pkt., § 61 h, stk. 1, § 61 l, § 62, stk. 1-3, og § 63 straffes med bøde. Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 61 d, stk. 3, straffes med bøde.« 8. Overalt i loven ændres »arbejdstagere« til: »medarbejdere«.
§ 2. I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 18. juli 1988, foretages følgende ændringer: 1. I § 6 b, stk. 2, ændres »§ 83, stk. 1, § 85 og § 94« til: »§ 61 b, stk. 1, § 61 d, stk. 2 og 3, og § 61 l i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer«. 2. I § 9, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 5«: »stk. 1,». 3. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og granskning« til: »Granskning«. 4. §§ 82-94 ophæves. 5. I § 95, stk. 3, ændres »§§ 83, stk. 1, 85, 89, 93 og 94« til: »§§ 61 b, stk. 1, 61 d, 61 h, 61 k, stk. 1, og 61 1 i årsregnskabsloven, §§ 13, stk. 1, og 17, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer samt §§ 7, stk. 1, og 10, stk. 2, i lov om registrerede revisorer«. 6. I § 121, stk. 3, ændres »lovens regler om revision og generalforsamlinger« til: »denne lov og årsregnskabslovens regler om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«. 7. I § 122, stk. 1, ændres »status« til: »balance«. 8. I § 161, stk. 1, udgår »§ 85, stk. 3, § 94«. 9. I § 161, stk. 2, udgår »§ 85, stk. 3, og«. 10. I § 168, stk. 4, ændres »§ 83, stk. 1, og § 84, stk. 1,» til: »§ 61 b, stk. 1, og § 61 c, stk. 1, i årsregnskabsloven«. 11. I § 173, stk. 2, ændres »tegningsret og revision« til: »og tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om revision«. 12. I § 174 ændres »reglerne« til: »reglen«, og »og 5« udgår. 13. § 176, stk. 1, affattes således: »De krav om bopæl her i riget, der er fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jf. § 59, stk. 4, og § 121, stk. 1, 2. pkt., § 149, stk. 1, samt § 61 b, stk. 1, jf. stk. 3, i årsregnskabsloven, anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren.«
§ 3. I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 18. juli 1988, foretages følgende ændringer: 1. I § 5 b, stk. 3, ændres »§ 66 og § 75« til: »§ 61 d og § 61 l i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer«. 2. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og granskning« til: »Granskning«. 3. §§ 63-75 ophæves. 4. I § 91, stk. 1, ændres »status« til: »balance«. 5. I § 131, stk. 1, udgår »§ 66, stk. 3, § 75«. 6. I § 131, stk. 2, udgår »§ 66, stk. 3, og«. 7. § 134, stk. 1, affattes således: »De krav om bopæl her i riget, som er fastsat i § 3, stk. 2, § 34, stk. 2, jf. § 90, stk. 1, 2. pkt., og § 119, stk. 1, samt i § 61 b, stk. 1, jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren.«
§ 4. I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 27. september 1988, foretages følgende ændringer: 1. I § 7, stk. 1, nr. 5, udgår »ved oprettelsen«. 2. I § 22 ændres »arbejdstageres« til: »medarbejderes« og »arbejdstagerne« til: »medarbejderne«. 3. I § 28, stk. 1, ændres »udarbejdes« til: »udarbejder bestyrelsen og direktionen i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom«. 4. I § 28, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 2, §§ 3-10, kapitlerne 2-8« til: »§ 2, stk. 3, §§ 3-9, kapitlerne 2-8 a«. 5. § 29, stk. 4-6, ophæves. Stk. 7 bliver herefter stk. 4. 6. §§ 30, 31, 33, 35, 36 og 38 ophæves. 7. § 34 affattes således: » § 34. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af fondens regnskabsmateriale og fondens forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de krav vedrørende revisionen, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden stiller. Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som revisor anser det for rigtigt at lade komme til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.« 8. I § 39 tilføjes efter »kapitel 6«: »og i årsregnskabsloven«. 9. I § 59, stk. 2, ændres »§ 33« til: »§ 61 h i årsregnskabsloven«. 10. I § 61, stk. 1, ændres »§ 38« til: »§ 37«. 11. I § 63, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 67« til: »§ 65«.
§ 5. I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15. august 1985, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 853 af 23. december 1987, foretages følgende ændring: § 48 a, stk. 3, 2. pkt., affattes således: »For de således omfattede selskaber finder lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, ikke anvendelse.«
§ 6. I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 25. januar 1985, som ændret ved § 9 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer: 1. § 12 affattes således: » § 12. En statsautoriseret revisors påtegning på et regnskab anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen. Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om revisors påtegninger på regnskaber.« 2. § 18 affattes således: » § 18. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et revisornævn bestående af en dommer som formand samt 7 medlemmer. 2 skal være statsautoriserede revisorer, 1 være registreret revisor, 1 have nationaløkonomisk uddannelse og 1 den juridiske uddannelse, 1 have indsigt i pengeinstitutters og 1 i investorers forhold.« 3. § 19, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Nævnets behandling af sager angående statsautoriserede revisorers virksomhed sker efter begæring af skatteministeren, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.«
§ 7. I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 25. januar 1985, som ændret ved § 10 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer: 1. § 6 affattes således: » § 6. En registreret revisors påtegning på et regnskab anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen. Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om revisors påtegninger på regnskaber.« 2. § 11, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Nævnets behandling af sager angående registrerede revisorers virksomhed sker efter begæring af skatteministeren, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Foreningen af Registrerede Revisorer.« 3. Efter § 12 indsættes som ny paragraf: »§ 12 a. Erhvers- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1. januar 1990 tillade, at revisorer, der drev selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv den 1. november 1970, optages i Revisorregistret, såfremt Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1. januar 1990 tillade, at revisorer, der ikke er omfattet af stk. 1, optages i Revisorregistret, såfremt de har bestået eksaminer og prøver, som er godkendt i medfør af § 1, stk. 2, nr. 5, og de opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, 2 og 3.«
(Stk. 4)
§ 8. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989 eller senere. Stk. 2. En lovligt valgt revisor i et anpartsselskab kan, selv om vedkommende hverken er statsautoriseret eller registreret, vedblive at være selskabets revisor indtil den 1. januar 1990 og kan indtil dette tidspunkt afgive udtalelse om stiftelsesdokumenter og revidere en eventuel åbningsbalance efter reglerne i § 5 b i lov om anpartsselskaber. Stk. 3. Hvis et anpartsselskabs revisor ikke er statsautoriseret eller registreret, jf. stk. 2, og ikke har den indsigt og erfaring med hensyn til regnskabsvæsen og økonomiske forhold, som under hensyn til arten og omfanget af selskabets virksomhed er nødvendig for hvervets udførelse, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fratage revisor hvervet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foranlediger i så fald en ny revisor udnævnt, og § 61 f i årsregnskabsloven finder da tilsvarende anvendelse. Stk. 4. I lov nr. 283 af 9. juni 1982 om ændring af lov om anpartsselskaber ophæves § 2, stk. 3.
§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger. pre_paragraph (Ændring af bestemmelser om revision) (revisorpakken) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg slot, den 21. december 1988, den 21. december 1988 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. november 2001