TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af personskatteloven (Lempelse af formueskat)

DanmarkdocType.LOVH1988

Skatteministeriet

LOV nr 841 af 21/12/1988 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 481 af 9. august 1988, foretages følgende ændringer: 1. § 18 affattes således: » § 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige formue. Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået. Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,5 pct., for indkomståret 1990 1,2 pct. og fra og med indkomståret 1991 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5. Bundfradragene reguleres efter § 20. Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på 1.278.700 kr. Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret 1990 900.000 kr., for indkomståret 1991 1.100.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.278.700 kr. Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person, der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt ægteskab.« 2. § 19, stk. 5, sidste pkt., affattes således: »Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis statsindkomstskat.«

skatfradrag
§ 2

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1989. pre_paragraph (Lempelse af formueskat) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg slot, den 21. december 1988, den 21. december 1988 MARGRETHE R. Givet på Christiansborg slot, den 21. december 1988 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Anders Fogh Rasmussen

skat

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
31. juli 1999