TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om gebyr for plantesundhedskontrol m.m.

BEK nr 866 af 20/12/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Til dækning af Statens Plantetilsyns udgifter i perioden 1. oktober 1988 - 30. september 1989 til kontrol i henhold til landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 344 af 11. juli 1985 om planter til plantning skal alle virksomheder, der er registreret efter bekendtgørelsen betale et grundgebyr på 725,00 kr. samt følgende gebyr pr. påbegyndt arealenhed på 1,5 ha friland eller 1.000 m2 væksthus: 1) indtil 10 arealenheder ........... 550,00 kr. 2) 10 - 50 arealenheder ............ 412,50 kr. 3) over 50 arealenheder ............ 275,00 kr.

Stk. 2

Virksomhedens samlede gebyr efter stk. 1 beregnes på grundlag af de oplysninger om produktionsarealets størrelse, tilsynet er i besiddelse af. Mindstegebyret udgør 1.275,00 kr. svarende til 1 arealenhed. Arealenheder for friland og væksthus sammenlægges og rundes op til nærmeste hele arealenhed. Hvis produktionsarealet efterfølgende forøges, opkræver tilsynet et tillægsgebyr efter bestemmelserne i stk. 1. Virksomheder, der registreres efter 1. oktober betaler fuldt gebyr.

Stk. 3

Virksomhederne skal endvidere betale et tillægsgebyr til dækning af udgifterne ved driften af gartneri- og planteskoleerhvervets planteopformeringsstation i Lunderskov og af erhvervets andel af Statens Planteavlsforsøgs fremavlsarbejde. Tillægsgebyret beregnes som 28,55% af det gebyr, virksomhederne skal betale i medfør af § 1. De indkomne beløb overføres til Planteopformeringsstationen.

Stk. 4

Det samlede gebyr tillægges merværdiafgift.

§ 2

Hvis skyldige beløb ikke betales inden 30 dage fra fakturaens dato, skal der betales rente af beløbet fra denne dato. Renten fastsættes til en årlig rente på den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct. Udførselskontrol

§ 3

Til dækning af Statens Plantetilsyns udgifter ved gennemførelsen af sundhedskontrol og af udstedelse af plantesundhedscertifikat, reeksportcertifikat og EØF-kontrolattest for afskårne blomster eller plantedele til dekoration, frisk frugt, friske grønsager, træ eller for planter, der udføres som privat flyttegods, betales et gebyr på 150 kr.

§ 4

Til dækning af Statens Plantetilsyns udgifter ved udstedelse af plantesundhedscertifikat eller reeksportcertifikat for et parti af planter til plantning betales indtil den 31. december 1988 et gebyr på 90 kr. og fra den 1. januar 1989 105,00 kr.

§ 5

De gebyrer, der er nævnt i §§ 3 og 4, betales ved at påklæbe anmeldelsesblanketten eller en kopi af certifikatet et værdimærke. Værdimærket rekvireres hos Statens Plantetilsyn mod forudbetaling af gebyrbeløbet med tillæg af merværdiafgift. Anmeldelsesblanketter uden påklæbet værdimærke vil ikke blive ekspederet. Særlig indførselskontrol

§ 6

For indførselskontrol af planter og planteprodukter m.m., der anmeldes til indførsel ledsaget af et mangelfuldt udfyldt eller ikke læseligt plantesundhedscertifikat betales et gebyr på 500 kr. med tillæg af merværdiafgift. Er sendingen ikke ledsaget af plantesundhedscertifikat betales et gebyr på 1.000 kr. med tillæg af merværdiafgift til dækning af tilsynets udgifter ved kontrollen.

Stk. 2

Planter til plantning, træ af Castanea og Quercus fra Nordamerika samt kartofler kan ikke indføres efter bestemmelserne i stk. 1. Ikrafttræden

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1989.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 806 af 11. december 1987 om gebyr for plantesundhedskontrol m.m.

pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 2, i lov om handel med frø, såsæd, læggekartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr 798 af 11. december 1987, § 4 i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for frugt og gartneriprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 1988, og § 11 i lov nr. 190 af 9. maj 1984 om planteskadegørere fastsættes: Kontrol med planter til plantning


Landbrugsministeriet, den 20. december 1988, den 20. december 1988

/NILS BERNSTEIN Susanne Rydeng/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988
Bekendtgørelse om gebyr for plantesundhedskontrol m.m. | TheLawyer.sh