Bekendtgørelse om statsgaranterede høsttabslån med rentetilskud til landmænd
BEK nr 87 af 18/02/1988
§ 1
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning træffer afgørelse om ydelse af statsgaranti og rentetilskud i henhold til loven.
Hypotekbankens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 2
Til bistand for Hypotekbanken ved bedømmelse af høsttabsopgørelserne nedsætter landbrugsministeren et rådgivende udvalg bestående af 6 medlemmer. 1 medlem udpeges som repræsentant for Hypotekbanken og 1 medlem som repræsentant for Landbrugsministeriet. 4 medlemmer udpeges efter indstilling fra henholdsvis De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening og Dansk Erhvervsfrugtavl.
§ 3
Høsttabet, jf. lovens § 3, beregnes for det areal, hvor der i 1987 dyrkedes de i bilag 1 nævnte afgrøder. Størrelsen af høsttabet opgøres som anvist i det særlige »høsttabsskema«, jf. bilag 2. Høsttabsskemaet skal attesteres af en planteavlskonsulent under den landøkonomiske konsulentvirksomhed.
Ved beregningen af høsttabet anvendes de i bilag 1 angivne priser.
Hypotekbanken kan fravige de i bilag 1 angivne priser, når ganske særlige omstændigheder taler derfor.
Hvis ansøgeren ikke kan tilvejebringe de nødvendige oplysninger til brug for beregningerne for 1985 og 1986, opgøres et anslået udbytte for disse år. Opgørelsen skal vedlægges en fyldestgørende redegørelse for årsagerne til, at det faktiske høstudbytte i 1985 og 1986 ikke kan opgives, og for hvorledes beregningen af høstudbyttet er foretaget, samt en begrundelse for de valgte udbytteforudsætninger.
For afgrøder, der avles i henhold til kontrakt, som helt eller delvis sikrer ansøgeren et økonomisk udbytte pr. arealenhed, anvendes ved opgørelsen af høsttabet den i henhold til kontrakten opnåede betaling for de af kontrakten omfattede arealer.
§ 4
Ansøgerens gældsprocent, jf. lovens § 4, opgøres på grundlag af ansøgerens endelige årsopgørelse for indkomståret 1986. Hvis de på ansøgningstidspunktet foreliggende gælds- og formueforhold afviger herfra, kan gældsprocenten opgøres på grundlag af en aktuel status. Denne status skal opgøres efter samme regler som ovenfor og attesteres af en økonomikonsulent under den landøkonomiske konsulentvirksomhed eller af en statsautoriseret eller registreret revisor.
§ 5
Hypotekbanken kan fravige de i lovens § 2 og § 7, stk. 2, fastsatte procentgrænser, når særlige omstændigheder taler derfor.
Den i lovens § 2, stk. 2, nr. 3, fastsatte gældsprocent vil navnlig kunne fraviges, hvis muligheden for at optage lån hos kreditforeninger eller Dansk Landbrugs Realkreditfond er fuldt udnyttet, eller hvis ansøgers gæld er særlig byrdefuld.
§ 6
Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i den pågældende ejendom inden for handelsværdien.
Ved ejendommens handelsværdi forstås den kontantværdi, hvortil ejendommen med besætning og inventar (løsøre) er ansat ved en værdiansættelse til låneefterretning. Værdiansættelsen skal være foretaget af det realkreditinstitut, der har ydet den væsentligste del af ejendommens belåning, eller alternativt af Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvis Dansk Landbrugs Realkreditfond har ydet lån i ejendommen. Værdiansættelsen må ikke være ældre end et år og skal afspejle de aktuelle forhold.
§ 7
Ved beregning af byrdefuldheden af foranstående prioriteter omregnes disse til kontantværdi i overensstemmelse med de omregningstabeller fra Realkreditrådet, som er gældende på det tidspunkt, hvor vurderingen foretages.
Allerede ydede statslån eller statsgaranterede lån rykker ikke tilbage for det statsgaranterede høsttabslån.
Foranstående ejerpantebreve og skadesløsbreve og lignende kan kun respekteres inden for pålydende, der skønnes påkrævet til sikring af eksisterende gældsforpligtelser og et efter bedriftens forhold rimeligt behov for driftskredit. Lånets oprykkende panteret i forhold til gældsforpligtelser og driftskreditter af nævnte art skal sikres.
Ved senere optagelse af lån til investeringer m.v. vil der kunne ske tilbagerykning efter de retningslinier, der gælder for lån til yngre jordbrugere, statsgaranterede tørkelån, gældssaneringslån m.v. Der vil herunder gælde samme sikkerhedsgrænse på 90 pct. af handelsværdien.
§ 8
Hypotekbanken kan godkende anden betryggende sikkerhed end den i § 6, stk. 1, nævnte, herunder i tilfælde hvor ansøgeren er forpagter af ejendommen.
Hypotekbanken kan meddele dispensation fra den i § 6, stk. 1, nævnte sikkerhedsgrænse, når særlige forhold taler derfor. Ved afgørelsen lægges bl.a. vægt på,
- om der er opnået økonomisk balance i ejendommens hidtidige drift,
- om der i øvrigt er særligt grundlag for en positiv bedømmelse af ansøgerens økonomi uanset en betydelig gældsbelastning.
§ 9
Hypotekbanken kan yde rentetilskud til ansøgere, der har haft et høsttab på mindst 40 pct., jf. lovens § 7. Tilskud ydes i de 3 første år af lånets løbetid.
Rentetilskuddet udgør 5 pct. pr. år af den af Hypotekbanken beregnede restgæld.
Tilskud udbetales halvårligt til det långivende pengeinstitut.
Rentetilskuddet nedsættes forholdsmæssigt, hvis lånet er indfriet eller ekstraordinært nedbragt på udbetalingsdagen for tilskuddet.
Hypotekbanken kan bestemme, at rentetilskuddet bortfalder helt eller delvist, og at udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis det statsgaranterede lån forfalder til indfrielse, jf. § 17.
§ 10
Ansøgning om høsttabslån med statsgaranti og ansøgning om rentetilskud indgives til det långivende pengeinstitut senest den 31. marts 1988.
Pengeinstituttets behandling af ansøgningen sker på grundlag af et særligt skema udarbejdet af en økonomikonsulent under den landøkonomiske konsulentvirksomhed eller en statsautoriseret eller registreret revisor. Som bilag til ansøgningen skal vedlægges:
- Høsttabsopgørelsen, jf. § 3.
- Dokumentation for den opgjorte gældsprocent, jf. § 4.
- Aktuel status samt seneste driftsregnskab eller andet regnskab vedlagt en oversigt indeholdende hovedtallene fra det samlede driftsøkonomiske resultat.
- Drifts- og likviditetsbudget eller overslag for resten af det løbende og for det følgende regnskabsår.
Efter tilsagn om lån videresender pengeinstituttet ansøgningen til Hypotekbanken. Tilsagn om lån skal være Hypotekbanken i hænde senest den 31. maj 1988.
§ 11
Ved afgivelse af lånetilsagn påser pengeinstituttet,
- at de i lovens § 2, stk. 2, nr. 1-3, nævnte betingelser ifølge ansøgningen er opfyldt,
- at ansøgeren har fornøden balance i økonomien, således at lån ikke bevilges, hvor det må skønnes, at ansøgeren ikke vil have rimelig mulighed for at opfylde sine forpligtelser og tilbagebetale lånet, jf. lovens § 2, stk. 2, nr. 4,
- at de i § 6 og § 7 nævnte betingelser vedrørende lånets sikkerhed er opfyldt,
- at ansøgerens gæld, herunder leverandørkredit og driftskredit, er tilstrækkeligt nedbragt og ordnet, og at restancer og høstpantebrevsgæld efter anvendelsen af lånet er betalt.
Den i stk. 1, nr. 2, nævnte økonomiske bedømmelse foretages af pengeinstituttet i overensstemmelse med det pågældende pengeinstituts sædvanlige forretningsmæssige praksis og ud fra dets almindelige kendskab til ansøgeren.
§ 12
Høsttabslånet kan højst udgøre 80 pct. af den i henhold til § 3 opgjorte værdi af høsttabet med tillæg af sædvanlig låneomkostninger, jf. dog lovens § 5, stk. 2.
Lånet ydes på det långivende pengeinstituts sædvanlige vilkår med hensyn til renteberegning, opsigelse m.v. Lånet forfalder til indfrielse i tilfælde af, at debitor ophører med at være ejer eller bruger af ejendommen.
I lånedokumentet skal optages følgende bestemmelse: »Låntager forpligter sig til straks at give långiver og Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning meddelelse, såfremt virksomheden ophører eller afhændes, eller der sker andre væsentlige ændringer i virksomhedens forhold, herunder brugerskifte.«
§ 13
Statsgaranti for høsttabslån udgør 80 pct. af det i henhold til § 12, stk. 1, opgjorte lånebeløb.
Hvis det efter Hypotekbankens skøn findes nødvendigt til opfyldelse af den i lovens § 2, stk. 2, nr. 4, nævnte betingelse, kan Hypotekbanken betinge tilsagn om statsgaranti og rentetilskud af, at der gennemføres den fornødne akkordordning, moratorieordning eller andre særlige foranstaltninger, herunder eventuelt omlægning af lån.
Til brug ved behandlingen af sagerne kan Hypotekbanken indhente supplerende oplysninger.
Hypotekbanken underretter det långivende pengeinstitut om ydelse af statsgaranti og rentetilskud.
§ 14
Det långivende pengeinstitut underretter straks efter lånets effektuering Hypotekbanken ved fremsendelse af kopi af ansøgningen med pengeinstituttets erklæring og påtegning om effektueringen. Der vedlægges kopi af låne- og sikkerhedsdokumenter.
Tilsagn om statsgaranti bortfalder, hvis underretning om lånets udbetaling ikke tilstilles Hypotekbanken inden 3 måneder efter datoen for garantitilsagnet. Hypotekbanken kan efter ansøgning forlænge fristen.
§ 15
Statens garantiforpligtelse indebærer, at staten dækker 80 pct. af det tab, som pengeinstituttet vil lide, såfremt det garanterede lånebeløb ikke indfries, og at staten som selvskyldnerkautionist ved forfaldsdag betaler 80 pct. af forfaldne beløb, når påkrav fremsættes herom.
Garantien omfatter foruden den til enhver tid værende restgæld tillige renter, provision og omkostninger m.v. i forbindelse med skadeløs indfrielse af det garanterede lånebeløb.
§ 16
Hvor opsigelsesadgang foreligger i medfør af låneaftalen, og hvor pengeinstituttet gør brug heraf, er pengeinstituttet berettiget til at fordre 80 pct. af den opgjorte restgæld betalt hos staten, jf. § 15, stk. 1.
Ved misligholdelse med en ydelse kan pengeinstituttet lade låneforholdet fortsætte og kræve 80 pct. af staten, jf. § 15, stk. 1.
Pengeinstituttet kan uden Hypotekbankens samtykke yde henstand med betaling af ydelser indtil 6 måneder. Henstand udover 6 måneder skal godkendes af Hypotekbanken. Hvis der ved misligholdelse eller henstand optages forhandlinger med låntager om en særlig afviklingsordning, skal denne ligeledes godkendes af Hypotekbanken.
Hypotekbanken skal inden 2 måneder efter forfaldsdag underrettes såvel om ydet henstand som om misligholdelse med betaling af ydelser.
§ 17
Pengeinstituttet skal uden ugrundet ophold underrette Hypotekbanken, såfremt det bliver bekendt med;
- at låntager ophører med at være ejer eller forpagter, herunder at ejendommen overdrages til ægtefællen,
- at låntager har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for meddelelsen af tilsagn om garanti,
- at der indledes forhandling om tvangsakkord eller frivillig akkord,
- at låntager standser sine betalinger, erklæres konkurs, eller der begæres tvangsauktion,
- at ejendommen tages til brugeligt pant,
- at låntagers kassekredit lukkes, eller låntager opsiger sit engagement med pengeinstituttet,
- at låntager ophører med bedriften, eller at bedriften i væsentlig grad skifter karakter,
- at pantet væsentligt forringes,
- at der i øvrigt indtræder en sådan situation, at pengeinstituttet må vurdere, at det er af betydning for Hypotekbanken at få oplysninger herom, herunder ved væsentlig tvivl om den økonomiske overlevelsesevne.
Ønsker pengeinstituttet ikke selv at opsige lånet i anledning af de i stk. 1 nævnte forhold, afgør Hypotekbanken efter forhandling med pengeinstituttet, om statsgaranti skal opsiges.
Hypotekbanken kan opsige statsgarantien, hvis pengeinstituttet efter forhandling ikke ønsker at opsige lånet ved misligholdelse med betaling af ydelser.
§ 18
Provenuet ved realisation af de stillede sikkerheder skal deles mellem staten og pengeinstituttet med henholdsvis 80 pct. og 20 pct., jf. § 15, stk. 1. Såfremt pengeinstituttet ved misligholdelse undlader at tage skridt til realisation af sikkerhederne, er Hypotekbanken berettiget til at forlange sikkerhederne udleveret, for at Hypotekbanken selv kan foranledige realisationen.
§ 19
Hvis der i forbindelse med ydelsen af lånet særskilt er stillet yderligere sikkerhed over for pengeinstituttet i form af pant, kaution eller depot ved trediemand, deles provenuet ved realisation af disse sikkerheder ligeledes mellem staten og pengeinstituttet med henholdsvis 80 pct. og 20 pct., jf. § 18. Det samme gælder eventuel dividende i låntagers konkursbo.
Den sikkerhed, som eventuelt er stillet for låntagers øvrige engagementer med pengeinstituttet, tjener primært til sikkerhed for disse engagementer til enhver tid, herunder kreditter, der er ydet af pengeinstituttet efter lånets optagelse. Overskydende sikkerhed i forbindelse med disse andre engagementer skal, når sikkerheden er stillet ved låntager, i fornødent omfang komme staten og långiver til gode ved afskrivning af det overskydende provenu på gælden i følge det garanterede lån. Hvis sikkerhed stillet af trediemand anvendes til afskrivning på gælden i følge det statsgaranterede lån, skal fordelingen ske i samme forhold.
§ 20
Supplerende retningslinier for støtteordningens administration, herunder for udbetaling af lån og rentetilskud, aftales mellem Hypotekbanken og pengeinstitutternes organisationer, der orienterer de enkelte pengeinstitutter.
§ 21
Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. februar 1988.
pre_paragraph I medfør af lov nr. 867 af 23. december 1987 om statsgaranterede høsttabslån med rentetilskud til landmænd fastsættes:
Landbrugsministeriet, den 18. februar 1988, den 18. februar 1988
/LAURITS TØRNÆS Mogens Nagel Larsen/
Bilag 1
Priser til brug ved opgørelse af høsttab, jf. § 3, stk. 2.
Afgrøder Priser 1985-1986 1987
Korn:
Hvede 145,00 kr. pr. hkg 134,00 kr. pr. hkg
Byg 137,00 kr. pr. hkg 126,00 kr. pr. hkg
Rug 120,00 kr. pr. hkg 109,00 kr. pr. hkg
Havre 160,00 kr. pr. hkg 149,00 kr. pr. hkg
Boghvede 6,00 kr. pr. kg 5,80 kr. pr. kg
Ærter og raps:
Markærter 235,00 kr. pr. hkg 216,00 kr. pr. hkg
Raps 327,00 kr. pr. hkg 313,00 kr. pr. hkg
Frøafgrøder:
Hestebønner 225,50 kr. pr. hkg 185,50 kr. pr. hkg
Alm. rajgræs 9,60 kr. pr. kg 9,55 kr. pr. kg
Ital. rajgræs 6,10 kr. pr. kg 6,05 kr. pr. kg
Hundegræs 10,90 kr. pr. kg 10,85 kr. pr. kg
Engsvingel 10,20 kr. pr. kg 10,15 kr. pr. kg
Rødsvingel 11,10 kr. pr. kg 11,05 kr. pr. kg
Timothe 17,95 kr. pr. kg 17,90 kr. pr. kg
Alm. rapgræs 15,75 kr. pr. kg 15,70 kr. pr. kg
Engrapgræs 16,00 kr. pr. kg 15,95 kr. pr. kg
Hvidkløver 31,60 kr. pr. kg 31,55 kr. pr. kg
Rødkløver 13,40 kr. pr. kg 13,35 kr. pr. kg
Sneglebælg 5,40 kr. pr. kg 5,35 kr. pr. kg
Gul sennep 4,00 kr. pr. kg 3,95 kr. pr. kg
Valmue 9,00 kr. pr. kg 8,95 kr. pr. kg
Kommen 5,05 kr. pr. kg 5,00 kr. pr. kg
Oliehør 2,00 kr. pr. kg 1,95 kr. pr. kg
Radise 12,00 kr. pr. kg 11,95 kr. pr. kg
Spinat 6,80 kr. pr. kg 6,75 kr. pr. kg
Skorzonerod 28,00 kr. pr. kg 27,95 kr. pr. kg
Hvidkål 23,10 kr. pr. kg 23,05 kr. pr. kg
Rødbeder 16,00 kr. pr. kg 15,95 kr. pr. kg
Gulerod 23,10 kr. pr. kg 23,05 kr. pr. kg
Kørvel 9,00 kr. pr. kg 8,95 kr. pr. kg
Bederod 12,00 kr. pr. kg 11,95 kr. pr. kg
Kålroe 8,00 kr. pr. kg 7,95 kr. pr. kg
For ikke nævnte frøafgrøder anvendes nærmeste repræsentative pris. Tvivlsspørgsmål afgøres af Hypotekbanken.
Spindhør medtages i opgørelsen med udbytter, der godkendes af Hypotekbanken i de enkelte tilfælde.
Kartofler:
Læggekartofler 136,50 kr. pr. hkg 136,50 kr. pr. hkg
Spisekartofler: Jylland 113,00 kr. pr. hkg 113,00 kr. pr. hkg Sjælland 135,00 kr. pr. hkg 135,00 kr. pr. hkg
Industri-
kartofler 47,80 kr. pr. hkg 47,80 kr. pr. hkg
Grønsager til frisk konsum:
Asie 2,31 kr. pr. kg 2,31 kr. pr. kg
Drueagurker 12,09 kr. pr. kg 12,09 kr. pr. kg
Gulerod 2,89 kr. pr. kg 2,89 kr. pr. kg
Kinakål 3,59 kr. pr. stk. 3,59 kr. pr. stk.
Knoldselleri 3,24 kr. pr. stk. 3,24 kr. pr. stk.
Porre 1,11 kr. pr. stk. 1,11 kr. pr. stk.
Rødbede 1,62 kr. pr. kg 1,62 kr. pr. kg
Kepaløg
(Zittauer) 1,99 kr. pr. kg 1,99 kr. pr. kg
Sukkermajs 1,44 kr. pr. stk. 1,44 kr. pr. stk.
Grønsager til industri:
Ærter til
dybfrost 1,80 kr. pr. kg 1,80 kr. pr. kg
Spiseløg 1,20 kr. pr. kg 1,20 kr. pr. kg
Purløg 4,83 kr. pr. kg 4,83 kr. pr. kg
Asier 1,14 kr. pr. kg 1,14 kr. pr. kg
Drueagurker 3,08 kr. pr. kg 3,08 kr. pr. kg
Rødbeder 0,62 kr. pr. kg 0,62 kr. pr. kg
Frugt til frisk konsum:
Blomme 6,45 kr. pr. kg 6,45 kr. pr. kg
Hindbær 39,57 kr. pr. kg 39,57 kr. pr. kg
Jordbær 14,94 kr. pr. kg 14,94 kr. pr. kg
Kirsebær, søde 20,64 kr. pr. kg 20,64 kr. pr. kg
Kirsebær, sure 5,17 kr. pr. kg 5,17 kr. pr. kg
Pære 4,74 kr. pr. kg 4,49 kr. pr. kg
Ribs 3,73 kr. pr. kg 3,73 kr. pr. kg
Solbær 5,66 kr. pr. kg 5,66 kr. pr. kg
Æble 2,82 kr. pr. kg 2,57 kr. pr. kg
Frugt til industri:
Æble 1,09 kr. pr. kg 1,09 kr. pr. kg
Jordbær 8,31 kr. pr. kg 8,31 kr. pr. kg
Surkirsebær 2,27 kr. pr. kg 2,27 kr. pr. kg
Ribs 2,85 kr. pr. kg 2,85 kr. pr. kg
Solbær 5,04 kr. pr. kg 5,04 kr. pr. kg
Bilag 2
Skema til brug ved opgørelse af høsttab 1987, jf. § 3, stk. 1.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1988
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1988