TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om overførsel af overskydende timer

BEK nr 874 af 29/12/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Har et medlem i de forudgående 13 uger før ledighedens indtræden sammenlagt haft beskæftigelse af større omfang end svarende til fagets normale arbejdstid, overføres alle overskydende timer.

Stk. 2

Alle uger efter 1. januar 1989, i hvilke der er beskæftigelse af større omfang end svarende til fagets normale arbejdstid, skal indgå i de 13 uger.

Stk. 3

Har et medlem haft beskæftigelse i mindre end 13 uger siden sidste opgørelsestidspunkt, opgøres overskydende timer kun fra opgørelsestidspunktet. Overskydende timer fra det tidligere opgørelsestidspunkt, der ikke er opbrugt, sammenlægges med eventuelle overskydende fra det nye opgørelsestidspunkt.

Stk. 4

Er der i de 13 uger dage, hvor medlemmet har fået udbetalt kontant dækning for et antal timer uden at have været i beskæftigelse, medgår disse timer i beregningen af beskæftigelsens omfang i de enkelte uger.

Stk. 5

Hvis de overskydende timer i en uge kan henføres til tidligere uger, hvor medlemmets arbejdstid som led i en turnusordning har været mindre end medlemmets overenskomstmæssige arbejdstid eller i øvrigt aftalt arbejdstid, skal overførsel af timer dog ikke finde sted.

§ 2

Kan medlemmets arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kontrolleres, omregnes indtægten fra de forudgående 13 uger før ledighedens indtræden til arbejdstimer med den til enhver tid gældende omregningssats.

§ 3

På tilsvarende måde overføres timer opsamlet fra bibeskæftigelse.

§ 4

Overskydende timer kan opbruges i efterfølgende dagpengeberettigede uger.

Stk. 2

Overskydende timer vil ikke kunne opbruges på dage, hvor medlemmet afholder ferie, modtager sygedagpenge eller i øvrigt får godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.

Stk. 3

Overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 9 måneder fra opgørelsestidspunktet, bortfalder.

§ 5

Reglerne om timeoverførsel finder tilsvarende anvendelse for deltidsforsikrede, der har haft beskæftigelse af større omfang end svarende til en ugentlig arbejdstid på 30 timer i de forudgående 13 uger før ledighedens indtræden.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1989. Samtidig ophæves Arbejdsdirektoratets cirkulære af 26. juni 1979 om overførsel af overskydende timer, AF -cirkulære nr. 165/79, AK -cirkulære nr. 73/79 og Arbejdsdirektoratets cirkulære af 10. december 1979 om samme, AF-cirkulære 323/79, AK-cirkulære nr. 129/79.

pre_paragraph I henhold til § 59, stk. 4 og § 73, stk. 4 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 8. august 1988 som ændret senest ved lov nr. 840 af 21. december 1988, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsnævnet følgende:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988
Bekendtgørelse om overførsel af overskydende timer | TheLawyer.sh