TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for varig hjemmehjælp

BEK nr 877 af 21/12/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Betalingen for varig hjemmehjælp beregnes på grundlag af modtagerens indkomstgrundlag.

Stk. 2

Ægtefællers indkomstgrundlag sammenlægges. Består en husstand i øvrigt af flere personer, der nyder godt af den ydede bistand, kan betalingen fastsættes under hensyn til husstandens samlede indkomstgrundlag.

§ 2

Såfremt indkomsten på betalingstidspunktet varigt er forøget med mere end 20 pct. eller nedsat med mere end 5 pct. i forhold til det opgjorte indkomstgrundlag, skal de ændrede økonomiske forhold lægges til grund for betalingen.

§ 3

I indkomstgrundlaget, jf. § 1 og § 2, fradrages for ægtepar før benyttelsen af skalaen i bilaget altid et beløb for hver af ægtefællerne, der svarer til den sociale pensions fulde grundbeløb med fuldt pensionstillæg til samgifte pensionister. Består husstanden af een eller flere enlige, fradrages før benyttelsen af skalaen i bilaget et beløb svarende til den sociale pensions fulde grundbeløb med fuldt pensionstillæg til en enlig pensionist for hver person, hvis indkomst indgår i beregningsgrundlaget.

§ 4

For personer med børn fradrages yderligere et beløb, som for ægtepar svarer til det særlige børnetilskud for hvert barn, og som for enlige svarer til 3 gange det særlige børnetilskud for hvert barn efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

§ 5

Betalingen for varig hjemmehjælp kan ikke overstige begyndelsessatsen for en ikke-uddannet hjemmehjælpers timeløn (incl. stedtillæg). ATP-bidrag, feriegodtgørelse og diverse tillæg, herunder for udrykningskorps, skal ikke medregnes.

§ 6

For varig hjemmehjælp kan der kun kræves betaling for indtil 6 timer ugentlig. Der kan ikke kræves betaling for den tid, der anvendes til befordring fra den ene hjemmehjælpsmodtager til den næste (»vejtid«).

§ 7

I det enkelte tilfælde, hvor betalingssatserne i bilaget fører til, at betalingen bliver for høj eller lav, kan det sociale udvalg fastsætte betalingen til et beløb, der skønnes rimeligt.

§ 8

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar 1989.

punkt_25 25. marts 1987, som ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1987, § 2 i lov nr. 353 af 1. juli 1988 og lov nr. 837 af 21. december 1988 fastsættes:


Socialministeriet, den 21. december 1988, den 21. december 1988

/Aase Olesen Birthe Frederiksen/

Bilag

Betalingsskala for varig hjemmehjælp

Beregnet indtægt Betaling efter fradrag pr. time kr. kr. 0- 4.599 0 4.600- 6.099 3 6.100- 7.599 4 7.600- 9.099 5 9.100-10.599 6 10.600-12.099 7 12.100-13.599 8 13.600-15.099 9 15.100-16.599 10 16.600-18.099 11 18.100-19.599 12 19.600-21.099 13 21.100-22.599 14 22.600-24.099 15 24.100-25.599 16 25.600-27.099 17 27.100-28.599 18 28.600-30.099 19 30.100-31.599 20 31.600-33.099 21 33.100-34.599 22 34.600-36.099 23 36.100-37.599 24 37.600-39.099 25 39.100-40.599 26 40.600-42.099 27 42.100-43.599 28 43.600-45.099 29 45.100-46.599 30 46.600-48.099 31 48.100-49.599 32 49.600-51.099 33 51.100-52.599 34 52.600-54.099 35 54.100-55.599 36 55.600-57.099 37 57.100-58.599 38 58.600-60.099 39 60.100-61.599 40 61.600-63.099 41 63.100-64.599 42 64.600-66.099 43 66.100-67.599 44 67.600-69.099 45 69.100-70.599 46 70.600-72.099 47 72.100-73.599 48 73.600-75.099 49 75.100-76.599 50 76.600-78.099 51 78.100-79.599 52 79.600-81.099 53 81.100-82.599 54 82.600-84.099 55 84.100-85.599 56 85.600-87.099 57 87.100- 58

Betalingen forhøjes med 1 kr. i timen for hver 1.500 kr. i yderligere indtægt, jf. dog § 5.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988