Bekendtgørelse om regulering af visse fiskerier

Bekendtgørelsen omfatter danske fiskeres erhvervsmæssige udnyttelse af fisk, krebs- og bløddyr samt produkter heraf hidrørende fra de farvande, der er anført i bilag 1 med mindre andet er anført. Motor- og redskabsbegrænsing

I underområde 22 i Østersøen og Bælterne er det forbudt at anvende et fartøj, hvis motorkraft overstiger 300 HK (221 kW) til erhvervsmæssig fiskeri. Ved motorkraft forstås den motoreffekt, der er anført af Statens Skibstilsyn i fartøjets fartstilladelse eller tilsynsbog.

I det i stk. 1 nævnte farvand er det forbudt at fiske med trawl, snurrevod og not fra midnat fredag til midnat søndag.

I Kattegat er det i perioden fra 1. april til og med 30. september 1989 forbudt at fiske med trawl og snurrevod fra lørdag kl. 18.00 til søndag kl. 18.00. Fartøjsbegrænsning

Det er forbudt at drive fiskeri med fartøjer, der er registreret til under 5 GT og som har en længde overalt på mere end 6 meter.

Uanset stk. 1 kan fiskeriministeren, under særlige omstændigheder, give tilladelse til fiskeri med de i stk. 1 nævnte fartøjer, jf. §§ 5 og 6 i lov om regulering af fiskeriet.

Ansøgning om tilladelse indsendes til Fiskeriministeriet, som anført i bilag 2, sammen med angivelse af oplysninger om tidligere fiskeri og fartøj, samt tid og sted for registrering som erhvervs- eller bierhvervsfisker. Registrering

For fartøjer, hjemmehørende i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne, er det en betingelse for deltagelse i fiskeri i Nordsøen og Skagerrak, at de til- og fraregistreres i overensstemmelse med reglerne i bilag 4.

For fartøjer, hjemmehørende på den jyske vestkyst, Limfjorden, Skagerrak kysten og den jyske østkyst fra Skagen til Limfjorden samt Læsø, er det en betingelse for deltagelse i fiskeri i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne, at de til- og fraregistreres i overensstemmelse med reglerne i bilag 4. Torsk i Nordsøen

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde:

1. 1. januar til 31. marts 1989....... 7.200 tons

1. 1. april til 30. juni 1989......... 6.080 tons

1. 1. juli til 30. september 1989..... 6.080 tons

1. 1. oktober til 31. december 1989... 4.870 tons

I tidsrummet 18. til 26. marts 1989, begge dage medregnet, er landing af torsk forbudt.

Undtaget fra stk. 1 er fartøjer, hvis længde overalt ikke overstiger 12 m og som på en fangstrejse kun fisker, medbringer og lander fisk til konsum. Fiskeriministeriet kan efter ansøgning meddele dispensation til fartøjer, hvis længde overalt er over 12 m, og som lander deres fangster på stranden.

For fartøjer, som i en bestemt kalendermåned alene fisker, medbringer og lander fisk til konsum, er det tilladt inden for samme kalendermåned at fiske, medbringe og lande højst 15 tons torsk fra Nordsøen.

Uanset stk. 1 er det i juli måned højst tilladt at fiske, medbringe og lande 5 tons torsk pr. kalendermåned.

For fartøjer, som i en bestemt kalendermåned også fisker, medbringer og lander fisk til andre formål end konsum, er det tilladt inden for samme kalendermåned at fiske, medbringe og lande højst 6 tons torsk fra Nordsøen, dog højst 2 tons torsk pr. fangstrejse. Hele den ombordværende fangst af torsk skal oplosses på een gang.

Uanset stk. 3 er det i juli måned højst tilladt at fiske, medbringe og lande 2 tons torsk pr. kalendermåned.

Såfremt der i en rationeringsperiode også fiskes torsk i et andet farvand med en lavere rationeringsordning pr. kalendermåned, kalenderuge eller fangstrejse, skal den laveste rationeringsmængde overholdes.

Mindstemålet for torsk er 40 cm. Det er forbudt at medbringe og lande torsk under mindstemålet. Torsk under mindstemålet skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand.

Såfremt der på en fangstrejse også fiskes torsk i et andet farvand med højere mindstemål, skal dette overholdes for den samlede fangstmængde. Torsk i Skagerrak

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1) 1. januar til 31. marts 1989....... 4.110 tons 2) 1. april til 30. juni 1989......... 4.115 tons 3) 1. juli til 30. september 1989..... 4.115 tons 4) 1. oktober til 31. december 1989... 4.110 tons

I tidsrummet 18. til 26. marts 1989, begge dage medregnet, er landing af torsk forbudt.

Undtaget fra stk. 1 er fartøjer, hvis længde overalt ikke overstiger 12 m og som på en fangstrejse kun fisker, medbringer og lander fisk til konsum. Fiskeriministeriet kan efter ansøgning meddele dispensation til fartøjer, hvis længde overalt er over 12 m, og som lander deres fangster på stranden.

For fartøjer, som i en bestemt kalendermåned alene fisker, medbringer og lander fisk til konsum, er det tilladt inden for samme kalendermåned at fiske, medbringe og lande højst 15 tons torsk fra Skagerrak.

Uanset stk. 1 er det i juli måned højst tilladt at fiske, medbringe og lande 5 tons torsk pr. kalendermåned.

For fartøjer, som i en bestemt kalendermåned også fisker, medbringer og lander fisk til andre formål end konsum, er det tilladt inden for samme kalendermåned at fiske, medbringe og lande højst 6 tons torsk fra Skagerrak, dog højst 2 tons torsk pr. fangstrejse. Hele den ombordværende fangst af torsk skal oplosses på een gang.

Uanset stk. 3 er det i juli måned højst tilladt at fiske, medbringe og lande 2 tons torsk pr. kalendermåned.

Såfremt der i en rationeringsperiode også fiskes torsk i et andet farvand med en lavere rationeringsordning pr. kalendermåned, kalenderuge eller fangstrejse, skal den laveste rationeringsmængde overholdes.

Mindstemålet for torsk er 40 cm. Det er forbudt at medbringe og lande torsk under mindstemålet. Torsk under mindstemålet skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand.

Såfremt der på en fangstrejse også fiskes torsk i et andet farvand med højere mindstemål, skal dette overholdes for den samlede fangstmængde. Torsk i Kattegat

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1) 1. januar til 31. marts 1989....... 3.690 tons 2) 1. april til 30. juni 1989......... 1.480 tons 3) 1. juli til 30. september 1989....... 740 tons 4) 1. oktober til 31. december 1989... 1.480 tons

I tidsrummet 16. til 24. marts 1989, begge dage medregnet, er fiskeri af torsk forbudt. I tidsrummet 18. til 26. marts 1989, begge dage medregnet, er landing af torsk forbudt.

Undtaget fra stk. 1 er fartøjer, hvis længde overalt ikke overstiger 12 m og som på en fangstrejse kun fisker, medbringer og lander fisk til konsum.

Det er tilladt at fiske, medbringe og lande højst 4 tons torsk pr. fangstrejse pr. fartøj. Hele den ombordværende fangst af torsk skal oplosses på een gang.

Såfremt der i en rationeringsperiode også fiskes torsk i et andet farvand med en lavere rationeringsordning pr. kalendermåned, kalenderuge eller fangstrejse, skal den laveste rationeringsmængde overholdes.

Mindstemålet for torsk er 35 cm. Det er forbudt at medbringe og lande torsk under mindstemålet. Torsk under mindstemålet skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand.

Såfremt der på en fangstrejse også fiskes torsk i et andet farvand med højere mindstemål, skal dette overholdes for den samlede fangstmængde. Torsk i Østersøen og Bælterne, underområde 22

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1. januar til 31. december 1989...... 10.000 tons

I tidsrummet 16. til 24. marts 1989, begge dage medregnet, er fiskeri af torsk forbudt. I tidsrummet 18. til 26. marts 1989, begge dage medregnet, er landing af torsk forbudt.

Undtaget for stk. 1 er fartøjer, hvis længde overalt ikke overstiger 12 m, og som på en fangstrejse kun fisker, medbringer og lander fisk til konsum.

Det er tilladt at fiske, medbringe og lande højst 4 tons torsk pr. fangstrejse pr. fartøj. Hele den ombordværende fangst af torsk skal oplosses på een gang.

Såfremt der i en rationeringsperiode også fiskes torsk i et andet farvand med en lavere rationeringsordning pr. kalendermåned, kalenderuge eller fangstrejse, skal den laveste rationeringsmængde overholdes.

Mindstemålet for torsk er 35 cm. Det er forbudt at medbringe og lande torsk under mindstemålet. Torsk under mindstemålet skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand.

Såfremt der på en fangstrejse også fiskes torsk i et andet farvand med højere mindstemål, skal dette overholdes for den samlede fangstmængde. Torsk i Østersøen og Bælterne, underområde 23-32

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1) 1. januar til 30. juni 1989....... 39.760 tons 2) 1. juli til 31. december 1989...... 9.940 tons

I tidsrummet 16. til 24. marts 1989, begge dage medregnet, er fiskeri af torsk forbudt. I tidsrummet 18. til 26. marts 1989, begge dage medregnet, er landing af torsk forbudt.

Undtaget fra stk. 1 er fartøjer, hvis længde overalt ikke overstiger 12 m, og som på en fangstrejse kun fisker, medbringer og lander fisk til konsum.

Det er tilladt fartøjer med den nedenfor anførte længde overalt, inden for en periode af 2 sammenhængende kalenderuger, som altid påbegyndes med en ulige kalenderuge, at fiske, medbringe og lande højst følgende mængde: 1) Fartøjer mellem 12 og 21,99 m 28 tons 2) Fartøjer på 22 m eller derover 32 tons

Når den samlede kvote jf. § 23 er opfisket med 31.800 tons, gives der meddelelse herom til Danmarks Havfiskeriforening og Dansk Fiskeriforening. Fra den dato, som fremgår af meddelelsen, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst 5 tons torsk pr. kalenderuge pr. fartøj.

Såfremt der i en rationeringsperiode også fiskes torsk i et andet farvand med en lavere rationeringsordning pr. kalendermåned, kalenderuge eller fangstrejse, skal den laveste rationeringsmængde overholdes.

Mindstemålet for torsk er 35 cm. Det er forbudt at medbringe og lande torsk under mindstemålet. Torsk under mindstemålet skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand.

Såfremt der på en fangstrejse også fiskes torsk i et andet farvand med højere mindstemål, skal dette overholdes for den samlede fangstmængde. Torsk i Norskehavet

Kun fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af Fiskeriministeriet, må fiske, medbringe og lande torsk hidrørende fra fiskeri i Norskehavet. Kravene til en ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2. Kuller i Nordsøen

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1) 1. januar til 31. marts 1989...... 540 tons 2) 1. april til 30. juni 1989........ 540 tons 3) 1. juli til 30. september 1989.... 940 tons 4) 1. oktober til 31. december 1989.. 675 tons

I tidsrummet 18. til 26. marts 1989, begge dage medregnet, er landing af kuller forbudt.

Undtaget for stk. 1 er fartøjer, hvis længde overalt ikke overstiger 12 m og som på en fangstrejse kun fisker, medbringer og lander fisk til konsum. Fiskeriministeriet kan efter ansøgning meddele dispensation til fartøjer, hvis længde overalt er over 12 m, og som lander deres fangster på stranden.

For fartøjer, der alene fisker, medbringer og lander fisk til konsum er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst 6 tons kuller pr. fangstrejse. Hele den ombordværende fangst af kuller skal oplosses på een gang.

Uanset stk. 1 er det i juli måned højst tilladt at fiske, medbringe og lande 2 tons kuller pr. fangstrejse.

Et fartøj, der på en fangstrejse helt eller delvis fisker, medbringer og lander fisk til andre formål end konsum, må højst lande 1 tons kuller pr. fangstrejse. Hele den ombordværende fangst af kuller skal oplosses på een gang.

Uanset stk. 3 er det i juli måned højst tilladt at fiske, medbringe og lande 500 kg kuller pr. fangstrejse.

Såfremt der i en rationeringsperiode også fiskes kuller i et andet farvande med en lavere rationeringsordning pr. fangstrejse, skal den laveste ratoneringsmængde overholdes.

Mindstemålet for kuller er 35 cm. Det er forbudt at medbringe og lande kuller under mindstemålet. Kuller under mindstemålet skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand.

Såfremt der på en fangstrejse også fiskes kuller i et andet farvand med højere mindstemål, skal dette overholdes for den samlede fangstmængde. Kuller i Skagerrak, Kattegat, Østersøen og Bælterne

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1) 1. januar til 31. marts 1989...... 2.015 tons 2) 1. april til 30. juni 1989........ 2.015 tons 3) 1. juli til 30. september 1989.... 2.015 tons 4) 1. oktober til 31. december 1989.. 2.015 tons

I tidsrummet 16. til 24. marts 1989, begge dage medregnet, er fiskeri af kuller hidrørende fra fiskeri i Kattegat og Østersøen og Bælterne forbudt. I tidsrummet 18. til 26. marts 1989, begge dage medregnet, er landing af kuller forbudt.

Undtaget fra stk. 1 er fartøjer, hvis længde overalt ikke overstiger 12 m, og som på en fangstrejse kun fisker, medbringer og lander fisk til konsum. Fiskeriministeriet kan efter ansøgning meddele dispensation til fartøjer, hvis længde overalt er over 12 m, og som lander deres fangster på stranden.

For fartøjer, som på en fangstrejse helt eller delvis fisker, medbringer og lander fisk til andre formål end konsum, er det tilladt højst at lande 1 tons kuller pr. fangstrejse. Hele den ombordværende fangst af kuller skal oplosses på een gang.

Uanset stk. 1 er det i juli højst tilladt at fiske, medbringe og lande 500 kg kuller pr. fangstrejse hidrørende fra fiskeri i Skagerrak og Kattegat.

Såfremt der i en rationeringsperiode også fiskes kuller i et andet farvand med en lavere rationeringsordning. pr. fangstrejse, skal den laveste rationeringsmængde overholdes.

Mindstemålet for kuller fra Skagerrak og Kattegat er 32 cm og fra Østersøen og Bælterne 35 cm. Det er forbudt at medbringe og lande kuller under mindstemålet. Kuller under mindstemålet skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand.

Såfremt der på en fangstrejse også fiskes kuller i et andet farvand med højere mindstemål, skal dette overholdes for den samlede fangstmængde. Mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Østersøen og Bælterne

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1) 1. januar til 31. marts 1989...... 1.480 tons 2) 1. april til 30. juni 1989........ 1.480 tons 3) 1. juli til 30. september 1989.... 3.400 tons 4) 1. oktober til 31. december 1989.. 1.090 tons

I tidsrummet 16. til 24. marts 1989, begge dage medregnet, er fiskeri af mørksej hidrørende fra fiskeri i Kattegat og Østersøen og Bælterne forbudt. I tidsrummet 18. til 26. marts 1989, begge dage medregnet, er landing af mørksej forbudt.

Undtaget fra stk. 1 er fartøjer, hvis længde overalt ikke overstiger 12 m, og som på en fangstrejse kun fisker, medbringer og lander fisk til konsum. Fiskeriministeriet kan efter ansøgning meddele dispensation til fartøjer, hvis længde overalt er over 12 m, og som lander deres fangster på stranden.

For fartøjer, der alene fisker, medbringer og lander fisk til konsum, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst 8 tons mørksej pr. fangstrejse. Hele den ombordværende fangst af mørksej skal oplosses på een gang.

Uanset stk. 1 er det i juli måned højst tilladt at fiske, medbringe og lande 2 tons mørksej pr. fangstrejse.

For fartøjer, som på en fangstrejse helt eller delvis fisker, medbringer og lander fisk til andre formål end konsum, er det tilladt højst at lande 4 tons mørksej pr. fangstrejse. Hele den ombordværende fangst af mørksej skal oplosses på een gang.

Uanset stk. 3 er det i juli måned højst tilladt at fiske, medbringe og lande 1 ton mørksej pr. fangstrejse.

Mindstemålet for mørksej er 40 cm. Det er forbudt at medbringe og lande mørksej under mindstemålet. Mørksej under mindstemålet skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand. Hvilling

Det er forbudt at fiske, medbringe og lande hvilling til andre formål end afsætning til konsum. Rødspætte i Nordsøen

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1. januar til 31. december 1989..... 34.290 tons

Mindstemålet for rødspætte er 27 cm. Det er forbudt at medbringe og lande rødspætte under mindstemålet. Rødspætte under mindstemålet skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand. Rødspætte i Skagerrak

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde:

1. 1. januar til 30. september 1989. 11.850 tons

1. 1. oktober til 31. december 1989.. 2.100 tons

Mindstemålet for rødspætte er 27 cm. Det er forbudt at medbringe og lande rødspætte under mindstemålet. Rødspætte under mindstemålet skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand. Rødspætte i Kattegat

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1) 1. januar til 31. marts 1989...... 1.070 tons 2) 1. april til 30. juni 1989.......... 710 tons 3) 1. juli til 30. september 1989...... 890 tons 4) 1. oktober til 31. december 1989.... 890 tons

Mindstemålet for rødspætte er 27 cm. Det er forbudt at medbringe og lande rødspætte under mindstemålet. Rødspætte under mindstemålet skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand. Tunge i Skagerrak og Kattegat

I perioden 1. januar til 31. oktober 1989, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst 530 tons tunge.

Uanset fiskeri- og landingsforbud, udstedt i medfør af § 94, er det tilladt at medbringe og lande højst 500 kg tunge pr. kalenderuge. Dybvandsrejer i Skagerrak

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1. januar til 31. december 1989 3.100 tons Dybvandsrejer i den norske fiskerizone i Nordsøen

Det tilladt at fiske, medbringe og lande højst 3 tons dybvandsrejer pr. fangstrejse fra fiskeri i den norske fiskerizone i Nordsøen. Laks i den svenske fiskerizone samt den svenske del af den tidligere hvide zone i Østersøen

Det er forbudt at fiske, medbringe og lande laks fra den svenske fiskerizone samt den svenske del af den tidligere hvide zone i Østersøen.

Uanset stk. 1 er det tilladt fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af Fiskeriministeriet, at fiske, medbringe og lande laks fra den svenske fiskerizone samt den svenske del af den tidligere hvide zone i Østersøen. I tilladelsen er angivet, hvilke mængder af laks, som højst kan landes. Kravene til en ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2. Makrel i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat og den norske fiskerizone nord for 62 grader N

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1) 1. januar til 31. juli 1989....... 2.000 tons 2) 1. august til 31. december 1989.. 20.040 tons

Inden for den i stk. 1 anførte mængde må højst 13.100 tons fiskes, medbringes og landes fra norsk fiskerizone nord for 62 grader N. Højst 4.000 tons må fiskes medbringes og landes fra Nordsøen og Skagerrak syd for 59 grader N, hvoraf højst 2.000 tons må fiskes, medbringes og landes i perioden 1. januar til og med 31. juli 1989.

Fiskeri af makrel med trawl og not er forbudt i Skagerrak fra midnat lørdag til midnat søndag og i Kattegat fra midnat fredag til midnat søndag.

Det er forbudt at fiske, medbringe og lande makrel til andre formål end afsætning til konsum.

Det er tilladt at fiske, medbringe og lande højst 50 tons makrel pr. fangstrejse.

Ejere af fartøjer med en længde overalt på 35 m eller derover kan opnå særskilt tilladelse til makrelfiskeri.

Fiskeriministeren kan dispensere fra stk. 1 således, at ejere af fartøjer med en længde overalt på mellem 32 og 35 m kan opnå særskilt tilladelse.

En ansøgning om tilladelse skal indeholde de i bilag 2 anførte oplysninger samt en angivelse af for hvilken periode, der søges om særskilt tilladelse.

I den særskilte tilladelse til fiskeri af makrel fastsættes, hvilke mængder af makrel indehaveren af tilladelsen højst kan fiske, medbringe og lande med det pågældende fartøj. Tilladelsen kan frit tilbagekaldes.

For fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en særskilt tilladelse til makrelfiskeri, skal fartøjsføreren, efter reglerne i bilag 5, give anmeldelse til Fiskerikontrollen om losning, såfremt fartøjet har makrel om bord.

Tilladelsen skal opbevares om bord og skal tilbageleveres til Fiskeriministeriet senest, når den mængde, der er angivet i tilladelsen, er opfisket.

Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af Fiskeriministeriet, er ikke omfattet af de i § 54 anførte fangstrationer eller af fiskeri- og landingsforbud udstedt i medfør af § 94. Makrel i færøske farvande

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1) 1. januar til 31. marts 1989........... 0 tons 2) 1. april til 31. juli 1989........... 870 tons 3) 1. august til 31. december 1989.... 3.490 tons

Det er forbudt at fiske, medbringe og lande makrel til andre formål end afsætning til konsum.

Ejere af fartøjer med en længde overalt på 35 m eller derover kan opnå særskilt tilladelse til makrelfiskeri.

Fiskeriministeren kan dispensere fra stk. 1 således, at ejere af fartøjer med en længde overalt på mellem 32 og 35 m kan opnå særskilt tilladelse.

En ansøgning om tilladelse skal indeholde de i bilag 2 anførte oplysninger samt en angivelse af for hvilken periode, der søges om særskilt tilladelse.

I den særskilte tilladelse til fiskeri af makrel fastsættes, hvilke mængder af makrel indehaveren af tilladelsen højst kan fiske, medbringe og lande med det pågældende fartøj. Tilladelsen kan frit tilbagekaldes.

For fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en særskilt tilladelse til makrelfiskeri, skal fartøjsføreren efter reglerne i bilag 5, give anmeldelse til Fiskerikontrollen om losning, såfremt fartøjet har makrel om bord.

Tilladelsen skal opbevares om bord og skal tilbageleveres til Fiskeriministeriet senest, når den mængde, der er angivet i tilladelsen, er opfisket.

Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af Fiskeriministeriet, er ikke omfattet af fiskeri- og landingsforbud udstedt i medfør af § 94. Sild i Nordsøen (ICES 4a og 4b)

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1) 1. januar til 31. marts 1989...... 34.390 tons 2) 1. april til 30. juni 1989......... 8.600 tons 3) 1. juli til 30. september 1989..... 8.600 tons 4) 1. oktober til 31. december 1989.. 34.395 tons

Det er tilladt fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af Fiskeriministeriet, med den nedenfor anførte længde overalt, pr. fangstrejse at fiske, medbringe og lande højst følgende mængde: 1) Fartøjer på 24,99 m eller derunder 50 tons 2) Fartøjer på mellem 25 og 29,99 m 75 tons 3) Fartøjer på mellem 30 og 34,99 m 125 tons 4) Fartøjer på mellem 35 og 39,99 m 150 tons 5) Fartøjer på 40 m og derover 175 tons

Kravene til en ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2.

Ejere af fartøjer med en længde overalt på 35 m og derover kan opnå særskilt tilladelse til sildefiskeri.

Fiskeriministeren kan dispensere fra stk. 1, således at ejere af fartøjer med en mindre længde overalt kan opnå særskilt tilladelse.

En ansøgning om særskilt tilladelse skal indeholde de i bilag 2 anførte oplysninger samt en angivelse af for hvilken periode, der søges om særskilt tilladelse.

Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en særskilt tilladelse, må ikke fiske, medbringe og lande sild fra andre end de af den særskilte tilladelse omfattede områder.

I den særskilte tilladelse til fiskeri af sild fastsættes, hvilke mængder af sild indehaveren af den særskilte tilladelse højst kan fiske, medbringe og lande med det pågældende fartøj. Den særskilte tilladelse kan frit tilbagekaldes.

For fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en særskilt tilladelse til sildefiskeri, skal fartøjsføreren, efter reglerne i bilag 5, give anmeldelse til Fiskerikontrollen om losning, såfremt fartøjet har sild om bord.

Den særskilte tilladelse skal opbevares om bord og skal tilbageleveres til Fiskeriministeriet senest, når den mængde, der er angivet i den særskilte tilladelse, er opfisket.

Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en særskilt tilladelse udstedt af Fiskeriministeriet, er ikke omfattet af de i § 60 anførte fangstrejserationer eller af fiskeri- og landingsforbud udstedt i medfør af § 94. Sild i sydlige Nordsø (ICES 4c) og Den engelske Kanal

Den diponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1. januar til 31. december 1989 400 tons

Kun fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af Fiskeriministeriet, må fiske, medbringe og lande sild. Kravene til en ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2. Sild i Skagerrak, Kattegat og underområde 23 i Østersøen og Bælterne

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1) 1. januar til 31. marts 1989....... 5.620 tons 2) 1. april til 30. juni 1989........ 11.240 tons 3) 1. juli til 30. september 1989.... 28.100 tons 4) 1. oktober til 31. december 1989.. 11.240 tons

Fiskeri af sild med trawl og not er forbudt i Skagerrak fra midnat lørdag til midnat søndag og i Kattegat fra midnat fredag til midnat søndag.

Fartøjer. udstyret til fiskeri med not, må ikke fiske, medbringe og lande sild fra Kattegat, og underområde 23 i Østersøen og Bælterne.

Fiskeri af sild med trawl er forbudt i underområde 23 i Østersøen og Bælterne fra midnat fredag til midnat søndag.

Det er tilladt fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af Fiskeriministeriet med den nedenfor anførte længde overalt, pr. fangstrejse at fiske, medbringe og lande højst følgende mængde: 1) fartøjer på 24,99 m eller derunder.... 50 tons 2) fartøjer på mellem 25 og 29,99 m...... 75 tons 3) fartøjer på 30 m og 34,99 m.......... 125 tons 4) fartøjer på mellem 35 og 39,99 m..... 150 tons 5) fartøjer på 40 m og derover.......... 175 tons

Kravene til en ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2.

Ejere af fartøjer med den nedenfor anførte længde overalt og derover, kan opnå særskilt tiIladelse til sildefiskeri: 1) Skagerrak.................. 35 meter 2) Kattegat, underområde 23 i Østersøen og Bælterne....... 15 meter

Fiskeriministeren kan dispensere fra stk. 1, således at ejere af fartøjer med en mindre længde overalt kan opnå særskilt tilladelse.

En ansøgning om tilladelse skal indeholde de i bilag 2 anførte oplysninger samt en angivelse af for hvilken periode, der søges om særskilt tilladelse.

Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en særskilt tilladelse, må ikke fiske, medbringe og lande sild fra andre end de af den særskilte tilladelse omfattede områder.

I den særskilte tilladelse til fiskeri af sild fastsættes, hvilke mængder af sild indehaveren af den særskilte tilladelse højst kan fiske, medbringe og lande med det pågældende fartøj. Den særskilte tilladelse kan frit tilbagekaldes.

For fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en særskilt tilladelse til sildefiskeri, skal fartøjsføreren, efter reglerne i bilag 5, give anmeldelse til Fiskerikontrollen om losning, såfremt fartøjet har sild om bord.

Den særskilte tilladelse skal opbevares om bord og skal tilbageleveres til Fiskeriministeriet senest, når den mængde, der er angivet i den særskilte tilladelse, er opfisket.

Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en særskilt tilladelse udstedt af Fiskeriministeriet, er ikke omfattet af de i § 67 anførte fangstrationer eller af fiskeri- og landingsforbud, udstedt i medfør af § 94. Sild i underområde 22 i Østersøen og Bælterne

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1. januar til 31. december 1989 6.470 tons

Kun fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af Fiskeriministeriet, må fiske, medbringe og lande sild. Kravene til en ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2.

Undtaget fra stk. 1 er bundgarnsfiskeri samt fiskeri med garn fra fartøjer, hvis længde overalt ikke overstiger 12 meter.

Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse, må ikke fiske, medbringe og lande sild fra andre end de af tilladelsen omfattede områder.

Fartøjer, udstyret til fiskeri med not, må ikke fiske, medbringe og lande sild fra under område 22 i Østersøen og Bælterne. Sild i underområde 24-32 i Østersøen og Bælterne

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1. januar til 31. december 1989.... 12.010 tons

Fartøjer udstyret til fiskeri med not må ikke fiske, medbringe og lande sild fra under område 24-32 i Østersøen og Bælterne.

Det er tilladt fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af Fiskeriministeriet, med den nedenfor anførte længde overalt, pr. fangstrejse at fiske, medbringe og lande højst følgende mængder: 1) fartøjer på 24,99 m eller derunder.. 50 tons 2) fartøjer på mellem 25 og 29,99 m.... 75 tons 3) fartøjer på 30 m og 34,99 m........ 125 tons 4) fartøjer på mellem 35 og 39,99 m... 150 tons 5) fartøjer på 40 m og derover........ 175 tons

Kravene til en ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2.

Ejere af fartøjer med en længde overalt på 15 m og derover kan opnå særskilt tiladelse til sildefiskeri.

Fiskeriministeren kan dispensere fra stk. 1, således at ejere af fartøjer med en mindre længde overalt kan opnå særskilt tilladelse.

En ansøgning om særskilt tilladelse skal indeholde de i bilag 2 anførte oplysninger samt en angivelse af for hvilken periode, der søges om særskilt tilladelse.

Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en særskilt tilladelse, må ikke fiske, medbringe og lande sild fra andre end de af den særskilte tilladelse omfattede områder.

I den særskilte tilladelse til fiskeri af sild fastsættes, hvilke mængder af sild indehaveren af den særskilte tilladelse højst kan fiske, medbringe og lande med det pågældende fartøj. Den særskilte tilladelse kan frit tilbagekaldes.

For fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en særskilt tilladelse til sildefiskeri, skal fartøjsføreren, efter reglerne i bilag 5, give anmeldelse til Fiskerikontrollen om losning, såfremt fartøjet har sild om bord.

Den særskilte tilladelse skal opbevares om bord og skal tilbageleveres til Fiskeriministeriet senest, når den mængde, der er angivet i den særskilte tilladelse, er opfisket.

Fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en særskilt tilladelse udstedt af Fiskeriministeriet, er ikke omfattet af de i § 74 anførte fangstrationer eller af fiskeri- og landingsforbud udstedt i medfør af § 94. Sild - generelt

Det er forbudt om bord at opbevare sild i samme rum som industrifiskearter. Undtaget herfra er tilladte bifangster af sild i industrifiskeri. Brisling i Nordsøen

Den disponible mængde af opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1) 1. januar til 30. juni 1989........ 9.000 tons 2) 1. juli til 31. december 1989..... 36.000 tons Brisling i Den engelske Kanal

Den disponible mængde opdeles tidsmæssige på følgende måde: 1. januar til 31. december 1989....... 3.900 tons

Kun fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af Fiskeriministeriet, må fiske, medbringe og lande brisling. Kravene til en ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2. Industrifisk i Skagerrak og Kattegat

Den disponible mængde af brisling opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1) 1. januar til 31. marts 1989...... 17.000 tons 2) 1. april til 30. juni 1989......... 5.700 tons 3) 1. juli til 31. august 1989............ 0 tons 4) 1. september til 31. december 1989 34.180 tons

Fiskeri af brisling med trawl og not er forbudt i Skagerrak fra midnat lørdag til midnat søndag og i Kattegat fra midnat fredag til midnat søndag.

Kun fartøjer, der over for Fiskeriministeriet er tilmeldt industrifiskeri i Skagerrak og Kattegat må fiske, medbringe og lande fisk til andre formål end konsum hidrørende fra Skagerak og Kattegat.

Et fartøj anses for tilmeldt, når de betingelser, som er anført i bilag 3, er opfyldt.

Fartøjer med en længde overalt på under 19 m, der er tilmeldt industrifiskeri i Skagerrak og Kattegat og fartøjer med en længde overalt på mellem 19 og 22 m, der er tilmeldt industrifiskeri i Skagerrak, anses for at drive brislingefiskeri, medmindre fartøjsføreren giver anmeldelse forud for losning efter reglerne i § 84.

Fartøjer, der for en kalenderuge er tilmeldt industrifiskeri i Skagerrak og Kattegat efter stk. 3 må:

1. kun have redskaber om bord med en maskestørrelse, der er mindre end den foreskrevne for brislingefiskeri, såfremt der forud for enhver fangstrejse er indhentet skriftlig tilladelse hertil hos Fiskerikontrollen,

1. ikke fiske i andre farvande, og

1. ikke deltage i sildefiskeri.

Fartøjer, med en længde overalt på 22 m eller derover for Skagerrak og 19 m eller derover for Kattegat, kan over for Fiskeriministeriet tilmeldes andet industrifiskeri end brislingefiskeri i Skagerrak og Kattegat. Sådanne fartøjer må i de perioder, de er tilmeldt andet industrifiskeri end brislingefiskeri:

1. ikke fiske i andre farvande, og

1. ikke deltage i sildefiskeri.

For fartøjer, der er tilmeldt industrifiskeri efter § 82 eller § 83, skal fartøjsføreren, efter reglerne i bilag 5 give anmeldelse til Fiskerikontrollen om losning, såfremt der er tale om andet industrifiskeri end brislingefiskeri.

Fiskerikontrollen kan, efter aftale med fiskeriforeningerne eller af egen drift lempe eller ophæve de særlige kontrolkrav, der gælder ved industrifiskeri i Skagerrak og Kattegat. Lempelsen eller ophævelsen kan ske for tidsbegrænsede perioder eller indtil videre over for alle eller nærmere afgrænsede grupper af fartøjer, herunder for lokalt afgrænsede områder.

Fartøjer med en længde overalt på under 22 m for Skagerrak og med en længde overalt på under 19 m for Kattegat, som driver brislingefiskeri, må højst fiske, medbringe og lande 30 tons pr. fangstrejse. Der må kun landes en gang i døgnet. Hele den ombordværende fangst skal oplosses på een gang.

Uanset den i stk. 1 anførte højeste landingsmængde må de i stk. 1 nævnte fartøjer i nedennævnte perioder pr. kalenderuge højst fiske, medbringe og lande følgende mængder: 1) 1. januar til 30. juni 1989........ 60 tons 2) 1. september til 30. september 1989 80 tons 3) 1. oktober til 31. december 1989... 60 tons Industrifisk i underområde 22 i Østersøen og Bælterne

Den disponible mængde af brisling opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1. januar til 31. december 1989....... 4.800 tons

Kun fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af Fiskeriministeriet, må fiske, medbringe og lande brisling. Kravene til en ansøgning om tilladelsen er angivet i bilag 2.

Undtaget fra stk. 1 er bundgarnsfiskeri samt fiskeri med garn fra fartøjer, hvis længde overalt ikke overstiger 12 meter.

Det er forbudt at drive andet industrifiskeri end det i § 87 nævnte brislingefiskeri. Industrifisk i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne

Den disponible mængde af brisling opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1. januar til 31. december 1989...... 3.390 tons

Kun fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af Fiskeriministeriet, må fiske, medbringe og lande brisling. Kravene til ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2.

Tilladelsen kan begrænses til kun at omfatte fiskeri til konsum- og agnformål.

Det er forbudt at drive andet industrifiskeri end det i § 90, stk. 1 nævnte brislingefiskeri. Andre arter i den norske fiskerizone i Nordsøen

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt på følgende måde: 1. januar til 31. december 1989....... 2.500 tons

Ved fiskeri i den norske fiskerizone i Nordsøen er det kun tilladt fartøjer, hvis ejere er i besiddelse af en tilladelse udstedt af Fiskereministeriet, at fiske, medbringe og lande hestemakrel, knurhane og brisling fra den norske fiskerizone i Nordsøen. Kravene til en ansøgning om tilladelse er angivet i bilag 2. Fiskeri- og landingsforbud

Når de i §§ 7, 11, 15, 19, 23, 28, 32, 36, 41, 43, 45, 47, 48, 51, 56, 59, 62, 64, 69, 72, 77, 78, 80, 86, 89 og 95 på perioder fordelte mængder er opfisket eller opfiskning skønnes nært forestående, udsender Fiskeriministeriet meddelelse herom i radioen samt til Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening. Fra det tidspunkt, der fremgår af denne meddelelse, er det forbudt at fiske den pågældende fiskeart (forbudt fiskeart). Forbud mod medbringning og landing træder i kraft 2 døgn efter tidspunktet for fiskeriforbudets ikrafttræden.

Uanset fiskeri- og landingsforbud jf. stk. 1, er det tilladt fartøjer, som kun fisker, medbringer og lander fiskearter til konsum med undtagelse af sild og makrel, at medbringe og lande indtil 2.000 kg. forbudte fiskearter pr. kalenderuge. Hele den ombordværende fangst skal opIosses på een gang.

Uanset fiskeri- og landingsforbud er det endvidere tilladt andre fartøjer end de i stk. 2 nævnte at medbringe og lande i alt indtil 1.000 kg. forbudte fiskearter til konsum pr. kalenderuge. Hele den ombordværende fangst skal oplosses på een gang.

Undtaget fra fiskeri- og landingsforbud er fartøjer, hvis længde overalt er 12 m eller derunder, og som kun fisker, medbringer og lander fiskearter til konsum. Fiskeriministeren kan efter ansøgning meddele dispensation til fartøjer, hvis længde overalt er over 12 m, og som lander deres fangster på stranden.

Fiskeri med bundgarn og andre pæleredskaber er undtaget fra fiskeri- og landingsforbud, jf. § 94.

Såfremt fangsten af de af bekendtgørelsen omfattede fiskearter afviger fra de anførte mængder for fiskearterne for de nævnte farvande og perioder, reguleres den tilladte fangst for den efterfølgende periode med en tilsvarende mængde.

Når de samlede tilladte fangstmængder af en fiskeart, der er tildelt Danmark for 1989 i henhold tiI Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger, er opfisket, eller opfiskning skønnes nært forestående, udsender Fiskeriministeriet meddelelse herom i radioen samt til Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening. Fra det tidspunkt, der fremgår af denne meddelelse, er det forbudt at fiske den pågældende fiskeart. Forbud mod medbringning og landing træder i kraft 2 døgn efter tidspunktet for fiskeriforbudets ikrafttræden. Kontrolbestemmelser

Føreren af et fiskerfartøj skal stoppe dette, når kontrolmyndigheden giver ordre hertil, og skal lette kontrolmyndighedens adgang til fartøjet, jf. artikel 3, stk. 1 og 2 i Kommissionens forordning om fastsættelse af bestemmelser for inspektion af fiskerfartøjer.

Føreren af et fiskerfartøj skal endvidere være behjælpelig ved de undersøgelser af fangst og redskaber samt af skibsdokumenter, som kontrolmyndigheden finder nødvendige.

Kontrolmyndigheden er berettiget til at afæske de forklaringer, som den måtte finde nødvendige, at forlange udskifter af skibsdokumenter, og at foretage fotografering af fartøj, redskaber og last.

Fiskerikontrollen kan, hvor særlige kontrolhensyn tilsiger det, eller på stikprøvevis, påbyde, at føreren af et fiskerfartøj i en nærmere afgrænset periode skal underrette kontrollen om losning af et fiskerfartøj, efter reglerne i bilag 5.

Påbud efter stk. 4 meddeles ved anbefalet brev til fartøjets ejer eller fører.

I øvrigt finder bestemmelserne i kapitel 6 i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri anvendelse, jf. § 6 a, stk. 1 i lov om administration af Det europæiske økonomiske fællesskab forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v. Straffebestemmelser

Overtrædelse af §§ 2-54, § 55, stk. 4-5, §§ 56-57, § 58, stk. 4-5, §§ 59-60, § 61, stk. 4-6, §§ 62-67, § 68, stk. 4-6, §§ 69-74, § 75, stk. 4-6, §§ 76-83, § 84, stk. 1, §§ 85-89, § 90, stk. 1, § 91-93, § 94, stk. 2-3, § 98, stk. 1-2 straffes med bøde.

Med hensyn til konfiskation gælder i henhold til § 13 i lov om regulering af fiskeriet borgerlig straffelovs regler. Fangst eller værdien heraf kan konfiskeres, selvom det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at den i det hele hidrører fra det ulovlige forhold.

Fangst eller værdien heraf kan konfiskeres ved overtrædelse af registreringspligten i §§ 5 og 6 og pligten til forudanmeldelse af losning efter § 55, stk. 5, § 58, stk. 5, § 61, stk. 6, § 68, stk. 6, § 75 stk. 6 og § 84. Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. januar 1989.

Bekendtgørelse nr. 507 af 24. august 1988 om regulering af visse fiskerier ophæves.

pre_paragraph I henhold til § 4, § 5, stk. 1 og 4, § 7 og § 12, stk. 2, i lov om regulering af fiskeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 2. december 1986 samt § 1, stk. 1-2 og § 6, stk. 4, i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 25. september 1986, og § 38, stk. 5 i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri, jf. § 6 a, stk. 1 i lov nr. 661 af 25. september 1986, og under hensyn til anvendelse af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om regulering af fiskeriet fastsættes: Anvendelsesområde

Fiskeriministeriet, den 23. december 1988, den 23. december 1988

/LARS P. GAMMELGAARD Allan Sommer/

Bilag 1

1 Farvande

Kattegat (ICES-underområde III a, syd):

Farvandet afgrænset mod syd af linier mellem Hasenøre og Gnibens spids, Korshage og Spodsbjerg samt Gilbjerg Hoved og Kullen, og mod nord og øst af en ret linie gennem Skagen fyr og Tistlarne Fyr.

Skagerrak (ICES-underområde III a, nord): Farvandet afgrænset mod syd og øst af Kattegat, jf. ovenfor, og mod vest af en ret linie mellem Hanstholm fyr og Lindesnes fyr.

Nordsøen (ICES-underområde IV og EØF-delen af ICES-underområde II a):

Farvandet afgrænset mod nord af 64 grader 00' nordlig bredde, mod vest af 4 grader 00' vestlig længde fra 64 grader 00' nordlig bredde til den skotske kyst, i syd af 51 grader 00' nordlig bredde og i øst af Skagerrak, jf. ovenfor.

Nordsøen inddeles i EØF-delen af ICKS-underområde II a, der er beliggende i Nordsøen mellem 64 grader 00' nordlig bredde og 62 grader 00' nordlig bredde, ICKS-underområde IV a, der omfatter Nordsøen mellem 62 grader 00' nordlig bredde og 57 grader 30' nordlig bredde, ICKS-underområde IV B, der omfatter Nordsøen mellem 57 grader 30' nordlig bredde og 53 grader 30'nordlig bredde, og ICKS-underområde IV c. der omfatter Nordsøen syd for 53 grader 30' nordlig bredde.

Den engelske Kanal (ICES-underområde VII d og VII e):

Farvandet afgrænset mod øst og nord af 51 grader 00' nordlig bredde og mod vest af en linie fra den engelske kyst ret vest langs 50 grader 00' nordlig bredde til 7 grader 00' vestlig længde, derfra ret syd til 49 grader 30' nordlig bredde, derfra ret øst til 5 grader 00' vestlig længde, derfra ret syd til 45 grader 00' nordlig bredde og derfra ret øst til den franske kyst.

Den engelske Kanal inddeles i ICKS-underområde VII d, der omfatter Den engelske Kanal øst for 2 grader 00' vestlig længde, og ICKS-underområde VII e, der omfatter Den engelske Kanal vest for 2 grader 00' vestlig længde.

Norskefarvande nord for 62 grader 00' nordlig bredde ICES-underområde II a).

Færøske farvande (ICES-underområde V b).

Østersøen og Bælterne (ICES-underområde III b, c og d) inddeles i følgende underområder: