TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om slagtning af fjerkræ samt engrosforhandling og udførsel af fersk fjerkrækød

BEK nr 887 af 08/12/1988

DanmarkBekendtgørelse1988

§ 1

Denne bekendtgørelse omhandler slagtning af fjerkræ, opskæring (partering og/eller udbening) og anden mekanisk behandling samt oplagring af fersk fjerkrækød til engrosforhandling og til udførsel.

Stk. 2

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på fersk fjerkrækød, som i enkelte tilfælde i uåbnet stand sælges af producenten direkte til den endelige forbruger med henblik på dennes eget forbrug, med udeladelse af omførsel, postordresalg eller markedshandel.

Definitioner

Definitioner

§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved

a) fjerkræ: kyllinger, poularder, kapuner, høns, haner, kalkuner, perlehøns, ænder og gæs, der holdes som husdyr;

b) fjerkrækød: alle til menneskeføde egnede dele af disse dyr;

c) fersk fjerkrækød: alt fjerkrækød, der ikke har været underkastet nogen behandling med henblik på at sikre dets holdbarhed; som fersk fjerkrækød efter denne bekendtgørelse anses dog også fjerkrækød, der har været underkastet kuldebehandling;

d) dyrekrop: hele kroppen af et slagtedyr efter afblødning, fjerplukning og udtagning af indvoldene; dog er udtagning af nyrene samt afskæring af fødderne i haseleddet og af hovedet frivilligt;

e) dele af dyrekrop: dele af dyrekroppe som defineret under litra d);

f) slagteaffald: fersk fjerkrækød, der ikke hører til dyrekroppen, som defineret under litra d), også når det er i naturlig forbindelse med denne, samt hoved og fødder, når de er adskilt fra kroppen;

g) indvolde: de i kropshulen beliggende organer, heri indbefattet luft- og spiserør og i givet fald kroen;

h) levende syn: undersøgelse af levende fjerkræ i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 4;

i) undersøgelse efter slagtningen: undersøgelse af slagtet fjerkræ på slagteriet straks efter slagtningen i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 6;

j) embedsdyrlæge: den af Landbrugsministeriet ved en i henhold til lov nr. 217 af 16. juni 1958 om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af fjerkræ m.v. autoriseret virksomhed ansatte kontrollerende dyrlæge;

k) medhjælper: en til bistand for embedsdyrlægen af Veterinærdirektoratet ansat tilsynstekniker;

l) afsenderland: Danmark;

m) bestemmelsesland: det land, hvortil der her fra landet forsendes fersk fjerkrækød;

n) parti: den mængde fersk fjerkrækød, som omfattes af samme sundhedscertifikat;

o) virksomhed: fjerkræslagteri, opskæringsvirksomhed eller oplagringsvirksomhed, der er autoriseret af Landbrugsministeriet.

Erhvervelse og ophør af autorisation

Erhvervelse og ophør af autorisation

§ 3

Enhver, der med henblik på udførsel eller engrosforhandling agter skal gennem Veterinærdirektoratet indsende ansøgning til Landbrugsministeriet om autorisation til at drive en sådan virksomhed, jf. dog § 6.

a) at slagte fjerkræ,

b) at partere eller udbene fersk fjerkrækød,

Stk. 2

Enhver, der med henblik på udførsel agter at oplagre fersk fjerkrækød uden for et fjerkræslagteri eller en opskæringsvirksomhed, skal gennem Veterinærdirektoratet indsende ansøgning til Landbrugsministeriet om autorisation til at drive en sådan virksomhed.

Stk. 3

Ansøgning i henhold til stk. 1 og 2 skal indeholde oplysning om virksomhedens beliggenhed, om den planlagte produktion og antal ansatte, planer og beskrivelse af dens indretning og vandforsyning samt om afløbsforhold for spildevand.

Stk. 4

Ved meddelelse af autorisation tildeler Landbrugsministeriet virksomheden et nummer, som skal benyttes ved kontrolmærkningen af virksomhedens produkter.

Stk. 5

Landbrugsministeriet/Veterinærdirektoratet fastsætter kontrollens omfang og ansætter det fornødne kontrolpersonale på virksomheden. Dettes lønninger udbetales af Veterinærdirektoratet, men afholdes af virksomheden efter de til enhver tid herom gældende bestemmelser.

§ 4

En af Landbrugsministeriet autoriseret virksomhed må ikke uden særlig tilladelse udøve andre funktioner end sådanne, hvortil autorisation er meddelt, og de enkelte lokaler må kun anvendes til det formål, hvortil de er godkendt.

Stk. 2

En af Landbrugsministeriet autoriseret virksomhed må af fersk fjerkrækød og andre varer kun modtage sådanne, som virksomheden er autoriseret til at forhandle eller har modtaget tilladelse til at anvende i produktionen.

§ 5

Såfremt virksomheden ønsker autorisationen tilbagekaldt, skal dette meddeles Veterinærdirektoratet i så god tid, at kontrolpersonalet kan opsiges med gældende varsel.

Stk. 2

Ved tilbagekaldelse af en autorisation skal mærkningsrekvisitter og kontrolmærket emballage m.v. beslaglægges af embedsdyrlægen og destrueres efter nærmere aftale med vedkommende veterinærinspektør.

§ 6

Engrosforhandling af fersk fjerkrækød på hjemmemarkedet kan, udover fra de i § 3 omhandlede virksomheder, finde sted fra virksomheder, der er omfattet af bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 27. januar 1974 om salg m.v. engros af levnedsmidler og står under tilsyn af vedkommende kommunalbestyrelse.

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

§ 7

Der må kun bringes fersk fjekrækød i handelen, som opfylder følgende betingelser: A. Dyrekroppe eller slagteaffald skal B. Dele af dyrekroppe eller udbenet fjerkrækød skal - fra fersk fjekrækød af dyr, som er slagtet her i landet og opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse; eller efter særlig tilladelse fra Landbrugsministeriet hidrøre - fra fersk fjerkrækød, der kommer fra en EF-medlemsstat og opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse; eller - fra fersk fjerkrækød indført fra et tredieland i overensstemmelse med bestemmelserne for indførsel af fersk fjerkrækød fra tredielande;

a) hidrøre fra et autoriseret slagteri;

b) stamme fra dyr, der har været underkastet levende syn af en embedsdyrlæge i overensstemmelse med de i denne bekendtgørelse fastsatte bestemmelser, samt de til enhver tid fastsatte bestemmelser herom i Landbrugsministeriets instruks om udøvelse af fjerkrækontrol, og herved fundet egnet til slagtning med henblik på handel med fersk fjerkrækød;

c) være behandlet på tilfredsstillende hygiejnisk måde i medfør af bilag 1, kapitel 5;

d) efter slagtningen have været underkastet en undersøgelse af en embedsdyrlæge eller af medhjælpere i overensstemmelse med § 8 og være fundet egnet til menneskeføde i henhold til bilag 1, kapitel 7, samt til de til enhver tid fastsatte bestemmelser herom i Landbrugsministeriets instruks om udøvelse af fjerkrækontrol;

e) være forsynet med sundhedsmærkning i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 10;

f) i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 12, efter undersøgelsen efter slagtningen, have været oplagret på hygiejnisk tilfredsstillende måde på autoriseret køle- og fryselager;

g) være hensigtsmæssigt emballeret i medfør af bilag 1, kapitel 13; når der anvendes en beskyttelsesindpakning, skal denne opfylde forskrifterne i samme kapitel samt de af Miljøministeriet til enhver tid fastsatte bestemmelser om film, folier og andet, der anvendes til indpakning af levnedsmidler;

h) være transporteret i overensstemmelse med bilag 1, kapitel 14.

a) være opskåret i en autoriseret opskæringsvirksomhed,

b) være opskåret og behandlet under overholdelse af forskrifterne i bilag 1, kapitel 8, og hidrøre

c) være oplagret under forhold, der opfylder bestemmelserne i bilag 1, kapitel 12;

d) have været underkastet en embedsdyrlæges kontrol i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1, kapitel 9;

e) opfylde betingelserne i punkt A, litra c), e), g) og h).

Stk. 2

Når der i opskæringsvirksomhederne udskæres andet fersk kød end fersk fjerkrækød, skal dette opfylde bestemmelserne i Landbrugsministeriets bekendtgørelse om udførsel af fersk kød.

Stk. 3
  • hydrogenperoxid (brintoverilte) eller med andre affarvende stoffer eller er farvet med naturlige eller kunstige farvestoffer; - antibiotika/kemoterapeutika, konserverende stoffer eller kødmørnere.

a) Fra udførsel skal udelukkes fersk fjerkrækød, der er behandlet med

b) Til hjemmemarkedet er anvendelsen af tilsætningsstoffer i fersk fjerkrækød reguleret i henhold til lov om levnedsmidler m.v.

Stk. 4

Hvis bestemmelseslandet imidlertid giver tilladelse hertil, er de i stk. 1, A og B, nævnte betingelser ikke obligatoriske for fjerkrækød, som ikke er bestemt til menneskeføde; i så fald træffes alle nødvendige forholdsregler for at undgå, at kødet anvendes til andre formål end dem, hvortil det er bestemt.

Stk. 5

De i stk. 1, A, litra f) og B, litra c) fastsatte krav vedrørende oplagringen finder ikke anvendelse på oplagring i detailforhandlingsvirksomheder. Det i stk. 1, A, litra g) fastsatte krav vedrørende emballering finder ikke anvendelse på dyrekroppe, der ikke er enkeltvis emballeret, og som leveres til detailforhandlingsvirksomheder, hvor der udføres emballering i forbindelse med salget.

Stk. 6

Bestemmelserne i stk. 1, B, gælder ikke for fersk fjerkrækød, emballeret eller uemballeret, der parteres eller udbenes i detailforhandlingsvirksomheder, med udelukkelse af omførsel, postordresalg eller markedshandel.

§ 8

Embedsdyrlægen kan ved undersøgelse efter slagtningen ved den i bilag 1, kapitel 9, omhandlede sundhedsmæssige kontrol af opskåret fersk fjerkrækød, og ved kontrollen af de hygiejniske betingelser, som virksomhederne skal opfylde i medfør af bilag 1, kapitel 3 og 5, bistås af medhjælpere, der arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar.

Stk. 2

Kun medhjælpere, som opfylder betingelserne i bilag 2, må antages.

Stk. 3

Medhjælperne må kun bistå embedsdyrlægen med følgende arbejder: - kontrol med de hygiejniske bestemmelser i bilag 1, kapitlerne 3 og 5; - undersøgelse efter slagtningen til konstatering af, at de i bilag 1, kapitel 7, nr. 32, nævnte tilfælde ikke forefindes; - sundhedsmæssig kontrol af opskåret kød i henhold til bilag 1, kapitel 9; - kontrol af transportmidler og indladningsbetingelser i henhold til kapitel 14, nr. 53.

Særlige bestemmelser for udførsel

Særlige bestemmelser for udførsel

§ 9

Fersk fjerkrækød, der udføres, skal være ledsaget af et sundhedscertifikat og må ikke på noget tidspunkt - bortset fra transport - have været uden for eksportautoriseret område.

§ 10

Ved enhver udførsel af fersk fjerkrækød skal der til toldvæsenet på udførselsstedet afleveres en kopi af det foreskrevne sundhedscertifikat. På denne kopi skal med rød farve i øverste venstre hjørne påstemples »Kopi til toldvæsenet« med 1 cm høje bogstaver. Denne kopi fungerer som passerseddel.

Stk. 2

Ved enhver udførsel af fjerkræaffald til dyrefoder skal der til toldvæsenet afleveres en af embedsdyrlægen udstedt udførselstilladelse, hvortil formular rekvireres i Veterinærdirektoratet.

Stk. 3

Gyldigheden af passersedler, der ikke er afleveret til toldvæsenet, bortfalder med udløbet af tredie døgn efter udstedelsesdagen.

Stk. 4

Passersedler som foreskrevet i stk. 1 kræves ikke for fersk fjerkrækød

a) der i dansk havn indlades i skib, som går i udenrigsfart, såfremt det er bestemt til skibets eget forbrug, og vedkommende skibsfører til toldvæsenet afgiver en skriftlig erklæring herom;

b) der i mindre mængde (indtil 3 kg pr. person) udføres over landegrænsen til forbrug i privat husholdning;

c) til Grønland.

§ 11

Kun sundhedscertifikater i overenstemmelse med formular foreskrevet af Veterinærdirektoratet må udstedes.

Stk. 2

Kopi af udstedte sundhedscertifikater skal af embedsdyrlægen opbevares i datoorden i mindst 3 år.

Stk. 3

Kopier af sundhedscertifikater skal tværs over teksten med tydelige 2 cm høje bogstaver påstemples ordet »DUPLIKAT« i rød farve.

Stk. 4

Sundhedscertifikater må ikke udstedes for fersk fjerkrækød efter at dette er afsendt, medmindre Veterinærdirektoratets tilladelse i hvert enkelt tilfælde er indhentet.

Stk. 5

Det er forbudt på de anvendte sundhedscertifikater at foretage rettelser eller tilføjelser, medmindre dette forud er godkendt af Veterinærdirektoratet.

Stk. 6

Der må ikke til embedsdyrlægens underskrift af originale sundhedscertifikater og passersedler anvendes faksimilestempel.

Overgangsbestemmelser

Overgangsbestemmelser

§ 12

Køling af fersk fjerkrækød i vandbad er forbudt med undtagelse af den i bilag 1, kapitel 5, nr. 28a og 28b, beskrevne metode. De således nedkølede dyrekroppe skal omgående fryses elle dybfryses.

Stk. 2

Dog kan for så vidt angår dyrekroppe hidrørende fra og bestemt til afsætning her i landet indrømmes fjerkræslagterier, der den 1. januar 1978 udøvede virksomhed, og som anmoder herom, undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1. Undtagelsen kan dog ikke anvendes ud over en af Landbrugsministeriet fastsat frist.

Stk. 3

Såfremt den undtagelse, der er omhandlet i stk. 2, tages i anvendelse, skal til sundhedsmærkningen benyttes følgende mærke: Ringens diameter skal være mindst 10 mm og 000 angiver virksomhedens autorisationsnummer.

§ 13

For så vidt angår fersk fjerkrækød udelukkende til forhandling her i landet, kan der efter ansøgning gives en af Landbrugsministeriet fastsat frist, for at efterkomme de i bilag 1, kapitlerne 4-6, indeholdte bestemmelser om levende syn, udtagning af organer og undersøgelse efter slagtningen. Såfremt denne undtagelse tages i anvendelse, skal til sundhedsmærkning i stedet for den i bilag 1, kapitel 10, nævnte sundhedsmærkning anvendes følgende mærke: Ringens diameter skal være 2 cm, og bogstaverne og tallene skal være mindst 2 mm høje. 000 angiver virksomhedens autorisationsnummer.

Stk. 2

Frosset fjerkrækød i henhold til stk. 1 må ikke optøes med henblik på salg som fersk fjerkrækød i kølet stand.

Bestemmelser om drift og tilsyn m.v.

Bestemmelser om drift og tilsyn m.v.

§ 14

Fra fjerkræslagterier må ikke fjernes fjerkræ i levende live.

Stk. 2

Sygt eller afmagret fjerkræ må ikke føres ind i slagtelokalerne, men skal aflives snarest muligt og sammen med fjerkræ, der er dødt ved ankomsten, og fjerkræ, som dør under opstaldningen på slagteriet, samt fersk fjerkrækød og slagteaffald, der ved kontrollen kasseres som uegnet til menneskeføde, anbringes i det dertil indrettede destruktionsrum og overbruses med en 5 pct.-holdig kreolinopløsning eller behandles på anden af Veterinærdirektoratet godkendt måde, og snarest afhændes direkte til en autoriseret destruktionsanstalt, jvf. dog bilag 1, kapitel 1, pkt. i).

Stk. 3

Veterinærdirektoratet kan bestemme, at det i stk. 2 nævnte fjerkræ, der er sygt og afmagret eller selvdødt, forinden det føres til destruktion, skal obduceres af embedsdyrlægen i et dertil indrettet lokale.

§ 15

Veterinærdirektoratet kan tillade, at sunde og friske dele af sunde dyr fra fjerkræslagterier og opskæringsvirksomheder leveres direkte, eventuelt via autoriseret frysehus, til en af Landbrugsministeriet autoriseret dyrefoderfabrik, der udelukkende fremstiller varmebehandlet dyrefoder, eller til dyrefoderfabrikker i udlandet.

§ 16

Veterinærdirektoratet fører tilsyn med, at de i henhold til denne bekendtgørelse autoriserede virksomheder overholder de for autoriationen fastsatte bestemmelser. Det daglige tilsyn varetages af embedsdyrlægen, der til enhver tid skal have uhindret adgang til virksomhedens lokaler.

Stk. 2

Embedsdyrlægen skal føre en af Veterinærdirektoratet autoriseret protokol over de ved kontrollen forefaldende forretninger. Uddrag af denne protokol skal, efter Veterinærdirektoratets nærmere bestemmelser, indsendes til Veterinærdirektoratet.

Stk. 3

Embedsdyrlægen skal påse, at virksomheden overholder de til enhver tid gældende bestemmelser, og skal give meddelelse til virksomhedens ledelse om alle uregelmæssigheder og foretage indberetning til vedkommende veterinærinspektør om alle væsentlige uregelmæssigheder.

§ 17

Sundhedsmærkning af fersk fjerkrækød skal ske ved embedsdyrlægens foranstaltning og under dennes ansvar. Til stempling må kun benyttes de af Landbrugsministeriet godkendte stempelfarver.

Stk. 2

Stempler og plombetænger skal af embedsdyrlægen rekvireres gennem Veterinærdirektoratet, og kun således udleverede må benyttes.

Stk. 3

Etiketter, klæbestrimler, poser, folier og lignende med påtrykt sundhedsmærke skal forinden anvendelse forelægges embedsdyrlægen til godkendelse.

Stk. 4

Mærkesedler, etiketter og emballage, forsynet med et af de i § 12, stk. 3, § 13 og i bilag 1, kapitel 10, omhandlede sundhedsmærker, må kun anvendes til mærkning af fjerkrækød som anført (dog kan enkelte eksemplarer i annulleret stand udleveres som prøve) og må kun benyttes under tilsyn af veterinærkontrollen. Sådant materiale må kun foranlediges fremstillet på virksomheder, som af Veterinærdirektoratet er godkendt hertil og under opfyldelse af de herfor gældende betingelser.

Stk. 5

Virksomheden skal stille et aflåseligt lokale eller skab til rådighed for embedsdyrlægen til opbevaring af det i stk. 2 og stk. 4 omhandlede mærkningsmateriale.

Stk. 6

Udgifter i forbindelse med anskaffelse af kemikalier, instrumenter, mærker, stempelfarver og andre nødvendige materialer til kontrollen såvel som vedligeholdelse heraf påhviler vedkommende virksomhed.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 18

Overtrædelse af bestemmelser i denne bekendtgørelse straffes med bøde.

§ 19

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 1989.

Stk. 2

Samtidig ophæves: Landbrugsministeriets regulativ nr. 33 af 9. februar 1940 om renlighed i autoriserede fjerkræslagterier, fjerkrækonservesfabrikker, fjerkræeksportlagre og kontrolstationer for slagtet fjerkræ med senere ændringer. Landbrugsministeriets instruks af 16. marts 1940 for de ved fjerkrækonservesfabrikker ansatte opsynsmænd. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 281 af 3. juli 1963 om indsamling, slagtning, forhandling og udførsel af fjerkræ m.v. med senere ændringer. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 641 af 7. december 1978 om køling af fersk fjerkrækød. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 1981 om sundhedsmærkning af fersk fjerkrækød i store emballager.


Landbrugsministeriet, den 8. december 1988, den 8. december 1988

/LAURITS TØRNÆS Inga Galamba/

Bilag 1

Rådets direktiv af 15. februar 1971 med senere ændringer om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med fersk fjerkrækød (71/118/EØF)

Hygiejnebestemmelser for slagterier

  1. Slagterier skal råde over følgende:

a) et lokale eller en overdækket afdeling, der er tilstrækkeligt stort og let at rengøre og desinficere, til levende syn af fjerkræ;

b) et specielt lokale eller en speciel overdækket afdeling, der er let at rengøre og desinficere, til syge slagtedyr eller slagtedyr, der er mistænkt for at være smittefarlige;

c) et slagtelokale af en sådan størrelse, at såvel bedøvelse og afblødning som plukning og eventuelt skoldning kan foretages på hver sin særlige arbejdsplads. Enhver forbindelse mellem slagtelokalet og det lokale eller den afdeling, der er omtalt under litra a), skal, med undtagelse af en lille åbning, der udelukkende er beregnet for slagtedyrene, være forsynet med en selvlukkende dør;

d) et lokale til udtagning af organer og den videre behandling af en sådan størrelse, at udtagningen af organer kan foretages på et sted, der er tilstrækkeligt langt fra de andre arbejdssteder eller adskilt fra disse med en væg for at forhindre forurening. Enhver forbindelse mellem det lokale, hvori udtagningen af organer og den videre behandling finder sted, og slagtelokalet, med undtagelse af en lille åbning, der udelukkende er beregnet for slagtede dyr, skal være forsynet med en selvlukkende dør;

e) om fornødent et ekspeditionslokale;

f) om fornødent et eller flere kølerum, der er tilstrækkeligt store;

g) et lokale eller indretninger til opsamling af fjer, med mindre disse behandles som affald;

h) specielle, aflåselige lokaler beregnet til henholdsvis oplagring af foreløbig beslaglagt fjerkrækød og af fjerkrækød, der er sundhedsfarligt og fundet uegnet til menneskeføde, samt af affald for så vidt dette kød og affald ikke dagligt fjernes fra slagteriet;

i) et specielt lokale eller afdeling beregnet til behandling af fjerkrækød, som er fundet uegnet til menneskeføde i henhold til nr. 32 og af fjerkrækød, der er udelukket som menneskeføde i henhold til nr. 33, samt af affald og biprodukter fra slagtningen til dyrefoder eller teknisk brug, når behandlingen eller destruktionen efter særlig tilladelse fra Landbrugsministeriet foretages på slagteriet;

j) garderober, vaske- og bruseanordninger samt toiletkabiner med vandklosetter, til hvilke der ikke må være direkte adgang fra arbejdslokalerne; vaskeanordningerne skal være forsynet med rindende varmt og koldt vand, sæbe og desinfektionsmidler samt engangshåndklæder; der skal forefindes vaskeanordninger i nærheden af toiletkabinerne. Vandhanerne skal være ikke-håndbetjente;

k) en afdeling, der er specielt indrettet til gødning, såfremt dette ikke fjernes med det samme på hygiejnisk måde;

l) plads og tilstrækkelige anordninger til rengøring og desinfektion af bure og vogne;

m) et tilstrækkeligt udstyret, aflåseligt lokale, der udelukkende står til rådighed for veterinærkontrollen;

n) tilstrækkelige anordninger i arbejdslokalerne til rengøring og desinfektion af hænder og værktøj; disse anordninger skal placeres så nær ved arbejdsstederne som muligt; vandhanerne skal være ikke-håndbetjente; disse installationer skal være forsynet med rindende varmt og koldt vand, med sæbe og desinfektionsmidler samt med engangshåndklæder; til desinfektion af værktøj skal vandet have en temperatur på mindst + 82 grader C;

o) faciliteter, der gør det muligt på et hvilket som helst tidspunkt på effektiv måde at foretage de veterinære undersøgelser, som er fastsat i denne bekendtgørelse;

p) en tilstrækkelig indhegning af slagteriet;

q) med forbehold af litra a), b), c) og d), en tilstrækkelig adskillelse mellem slagteriets rene og urene afdeling;

r) i de under litra a) til j) nævnte lokaler

  • gulve af vandtæt materiale, der er lette at rengøre og desinficere, som ikke kan rådne og er lagt således, at der er fald til afløb for spildevand;
  • glatte vægge, der i indtil en højde af mindst 2 meter er forsynet med en vaskbar og lys beklædning eller maling, og som har afrundede hjørner og kanter til gulv.

s) tilstrækkelig ventilation og om nødvendigt god emfjernelse;

t) en tilstrækkelig, naturlig eller kunstig ikke farveændrende belysning i de lokaler, der er bestemt for det levende eller slagtede fjerkræ;

u) et vandforsyningsanlæg, som udelukkende leverer drikkevand under tryk og i tilstrækkelige mængder; til fremstilling af damp, brandbekæmpelse, afkøling af kølemaskiner, samt til hydraulisk fjernelse af fjer, og dersom der er truffet passende foranstaltninger med henblik på at undgå infektion, kan installationer med ikke-drikkevand dog tillades, når de hertil installerede rørledninger ikke gør det muligt at anvende dette vand til andre formål.

Ledninger med ikke-drikkevand skal være forskellige fra de ledninger, der anvendes til drikkevand, og må ikke passere gennem lokaler, hvor der findes fjerkrækød;

v) et anlæg, der leverer tilstrækkelige mængder varmt drikkevand under tryk;

w) et anlæg til fjernelse af spildevand, som opfylder de hygiejniske krav;

x) egnede beskyttelsesforanstaltninger mod skadedyr, såsom insekter og gnavere;

y) værktøj og arbejdsredskaber samt inventar, der kommer i kontakt med fjerkrækødet under opbevaringen, af korrosionsfast materiale, som er let at rengøre og desinficere; anvendelsen af træ er forbudt;

z) speciele vandtætte, korrosionsfaste beholdere til opsamling af fjerkrækød, der er uegnet til menneskeføde i henhold til nr. 32.

æ) laboratorium til at foretage undersøgelser i henhold til nr. 4 a. Veterinærdirektoratet kan for mindre slagterier og på betingelse af, at virksomheden dokumenterer aftale med et offentligt laboratorium om at foretage laboratorieundersøgelser, frafalde kravet om eget laboratorium.

Hygiejnebestemmelser for opskæringsvirksomheder

  1. Opskæringsvirksomhederne skal mindst råde over følgende:

a) kølerum i tilstrækkelig størrelse til opbevaring af fjerkrækød;

b) et lokale til partering og udbening, samt til de i nr. 48 nævnte former for indpakning;

c) et lokale til de i nr. 47 nævnte former for emballering og til forsendelse af fjerkrækødet;

d) et tilstrækkeligt udstyret, aflåseligt lokale, der udelukkende står til rådighed for veterinærkontrollen;

e) garderober, vaske- og bruseanordninger samt toiletkabiner med vandklosetter, til hvilke der ikke må være direkte adgang fra arbejdslokalerne; vaskeanordningerne skal være forsynet med rindende varmt og koldt vand, sæbe og desinfektionsmidler samt engangshåndklæder; der skal forefindes vaskeanordninger i nærheden af toiletkabinerne. Vandhanerne skal være ikke-håndbetjente;

f) specielle vandtætte beholdere af korrosionsfast materiale, forsynet med låg eller lukkeanordning, som forhindrer, at uvedkommende personer udtager noget derfra, til fjerkrækød eller affald fra opskæringen, der ikke er beregnet til menneskeføde, eller et aflåseligt lokale til opbevaring af fjerkrækød og affald, såfremt mængden nødvendiggør dette, eller såfremt det ved slutningen af hver arbejdsdag ikke fjernes eller destrueres;

g) i de under litra a) nævnte lokaler

  • gulve af vandtæt materiale, der er lette at rengøre og desinficere, som ikke kan rådne og er lagt således, at der er fald til afløb for vand;
  • glatte vægge, der i indtil en højde af mindst 2 meter er forsynet med vaskbar og lys beklædning eller maling, og som har afrundede hjørner og kanter til gulv;

h) i de under litra b) nævnte lokaler

  • gulve af vandtæt materiale, der er lette at rengøre og desinficere, som ikke kan rådne og er lagt således, at der er fald til afløb for vand; bortledningen af dette vand til hovedafløbsrørene, der skal være forsynet med en rist må ske i afdækkede render;
  • glatte vægge, der i indtil oplagringshøjden og en højde af mindst 2 meter er forsynet med vaskbar og lys beklædning eller maling, og som har afrundede hjørner og kanter til gulv;

i) en køleanordning, der gør det muligt i de under litra a) nævnte lokaler til stadighed at holde en indre temperatur i fjerkrækødet på + 4 grader C eller derunder, og i det under litra b) nævnte lokale under udbening at holde en temperatur på ikke over + 12 grader C;

j) et termometer eller et fjerntermometer til måling af temperaturen i opskæringslokalet;

k) faciliteter, der gør det muligt på et hvilket som helst tidspunkt på effektiv måde at foretage de veterinære undersøgelser og den veterinære kontrol, som er fastsat i denne bekendtgørelse;

l) tilstrækkelig ventilation i de lokaler, hvor fjerkrækødet bearbejdes;

m) en tilstrækkelig naturlig eller kunstig ikke farveændrende belysning i de lokaler, hvor fjerkrækødet bearbejdes;

n) et vandforsyningsanlæg, som udelukkende leverer drikkevand under tryk og i tilstrækkelige mængder; til fremstilling af damp, brandbekæmpelse samt til afkøling af kølemaskiner kan installationer med ikke-drikkevand dog tillades, når de hertil installerede rørledninger ikke gør det muligt at anvende dette vand til andre formål.

Ledninger med ikke-drikkevand skal være forskellige fra de ledninger, der anvendes til drikkevand, og må ikke passere gennem arbejdslokaler eller lokaler til oplagring af fjerkrækød;

o) et anlæg, der leverer tilstrækkelige mængder varmt drikkevand under tryk;

p) et anlæg, som opfylder de hygiejniske krav, til fjernelse af spildevand;

q) i de lokaler, hvor fjerkrækødet bearbejdes, tilstrækkelige anordninger til rengøring og desinfektion af hænder og værktøj, som skal befinde sig så nær ved arbejdsstederne som muligt. Vandhanerne skal være ikke-håndbetjente. Disse installationer skal være forsynet med rindende varmt og koldt vand, med sæbe og desinfektionsmidler samt med engangshåndklæder. Til desinfektion af værktøj skal vandet have en temperatur på mindst + 82 grader C;

r) udstyr til opbevaring af fjerkrækødet, der opfylder de hygiejniske krav, og til anbringelse af de beholdere, som anvendes til fjerkrækødet, således at hverken fjerkrækødet eller beholderne kommer i direkte berøring med gulvet;

s) egnede beskyttelsesforanstaltninger mod skadedyr som f.eks. insekter og gnavere;

t) anordninger og værktøj som f.eks. skæreborde, udskiftelige skæreplader, beholdere, transportbånd og save af korrosionsfast materiale, som forholder sig neutralt over for kødet, og som er let at rengøre og desinficere; anvendelsen af træ er forbudt.

Hygiejnebestemmelser for personale, lokaler, inventar og værktøj i

  1. Personalet skal strengt overholde almindelige principper for renlighed; lokaler, inventar og værktøj skal holdes omhyggeligt rene.

a) Personalet skal være iført rent, lyst arbejdstøj og hovedbeklædning, der er let at vaske. Det personale, der slagter fjerkræ og behandler fjerkrækødet, skal flere gange i løbet af arbejdsdagen og altid før genoptagelse af arbejdet vaske og desinficere hænderne. Personer, som har været i kontakt med sygt fjerkræ eller inficeret fjerkrækød, skal omgående vaske hænder og arme omhyggeligt med varmt vand og derefter desinficere disse. Der må ikke ryges i arbejds- og lagerlokalerne;

b) intet dyr må befinde sig i virksomhederne. For så vidt angår slagterierne gælder dette forbud ikke for trækdyr, for det fjerkræ, der er bestemt til slagtning, for kaniner og andre end de i § 2, litra a) omhandlede fugle, som er bestemt til øjeblikkelig slagtning, på betingelse af at der ikke samtidig i de samme lokaler huses, slagtes, tilberedes eller oplagres fjerkræ. Gnavere, insekter og andre skadedyr skal systematisk bekæmpes;

c) de i nr. 1. litra a), b), c), d) og i nr. 2, litra b) og c) nævnte lokaler skal rengøres og desinficeres efter behov, dog altid ved arbejdsdagens ophør;

d) bure til levering af fjerkræ skal være af korrosionsfast materiale, der er let at rengøre og desinficere. De skal rengøres og desinficeres hver gang, de er tømt;

e) inventar og værktøj, der anvendes til slagtning, be- og forarbejdning og opbevaring af fjerkrækødet, skal holdes i upåklagelig proper stand. Materiel og værktøj skal vaskes omhyggeligt og desinficeres flere gange i løbet af en arbejdsdag samt ved arbejdsdagens ophør og ved forurening - især med smitsomt materiale - før dette anvendes igen;

f) beholdere til fjerkrækød, der er uanvendeligt og uegnet til menneskeføde, samt til affald, skal tømmes efter behov samt rengøres og desinficeres efter hver tømning.

  1. Lokaler, værktøj, inventar, installationer og udstyr til slagtning, be- og forarbejdning samt til opbevaring af fjerkrækødet må kun anvendes til disse formål.

4a.

a) Virksomheden skal i overensstemmelse med fjerde afsnit lade foretage regelmæssig kontrol af den almindelige hygiejne i produktionsvilkårene på virksomheden, herunder gennem mikrobiologiske undersøgelser.

Disse undersøgelser skal vedrøre redskaber, inventar og maskiner i samtlige produktionsled og om nødvendigt produkterne.

Virksomheden skal efter anmodning give embedsdyrlægen meddelelse om arten og hyppigheden af de undersøgelser, der er foretaget med henblik herpå, samt om navnet på laboratoriet, som foretager undersøgelserne. Embedsdyrlægen skal have adgang til samtlige undersøgelsesresultater, ligesom han skal have adgang til at kontrollere, at undersøgelserne udføres korrekt.

Arten af disse undersøgelser, deres hyppighed samt metoderne til prøveudtagning og bakteriologisk undersøgelse fastsættes af Veterinærdirektoratet;

b) embedsdyrlægen tilstilles resultatet af de under litra a) omhandlede undersøgelser. Embedsdyrlægen kan, såfremt det skønnes påkrævet, lade foretage supplerende mikrobiologiske undersøgelser i samtlige produktionsled eller af produkterne.

På grundlag af disse resultater og eventuelle supplerende mikrobiologiske undersøgelser udarbejdes en rapport, hvis konklusioner og henstillinger meddeles virksomheden, som sørger for, at de konstaterede mangler afhjælpes med henblik på at forbedre hygiejnen.

  1. Fjerkrækødet og beholdere med fjerkrækød må ikke komme i direkte berøring med gulvet.
  1. Fjerene skal fjernes straks efter plukningen.
  1. Anvendelsen af rengøringsmidler, desinfektionsmidler og midler til bekæmpelse af skadedyr, må ikke påvirke kødets egnethed til menneskeføde. Der må kun anvendes rengørings- og desinfektionsmidler, der er godkendt af Veterinærdirektoratet.
  1. Der skal anvendes drikkevand til alle formål. Det skal opfylde de til enhver tid af Miljøministeriet herom fastsatte bestemmelser. Med forbehold af de i nr. 1, litra u) og nr. 2, litra n) nævnte bestemmelser er det dog tilladt at anvende ikke-drikkevand til fremstilling af damp, brandbekæmpelse og køling af kølemaskiner, samt til fjernelse af fjer.
  1. Det er forbudt at strø savsmuld eller lignende materiale på gulvet i arbejdslokalerne og i de lokaler, hvor fjerkrækødet opbevares.
  1. Opskæringen skal foretages således, at fjerkrækødet ikke forurenes. Knoglesplinter og blodansamlinger skal fjernes. Det fjerkrækød fra opskæringen, der ikke er beregnet til menneskeføde, samles efterhånden i de i nr. 2, litra f) nævnte beholdere.
  1. Arbejde med slagtning af fjerkræ og håndtering af fjerkrækød er forbudt for personer, som vil kunne påføre fjerkrækødet smitte, bl.a. ved patogene stoffer.
  1. Enhver person, der arbejder med eller håndterer fjerkrækød, skal ved en helbredsattest godtgøre, at der ikke er noget til hinder for denne beskæftigelse. Helbredsattesten skal fornyes hvert år, medmindre en anden helbredskontrolordning for personalet er godkendt af Veterinærdirektoratet.

Slagtedyrsundersøgelse

  1. Slagtedyrene skal undersøges senest 24 timer efter deres ankomst til slagteriet. Denne undersøgelse skal gentages umiddelbart før slagtningen, hvis der er gået mere end 24 timer siden det levende syn.
  1. Det levende syn kan begrænses til konstatering af skader, der er opstået under transporten, såfremt fjerkræet er blevet undersøgt i oprindelsesbesætningen inden for de sidste 24 timer og er fundet sunde. Deres identitet skal godtgøres ved ankomsten til slagteriet. Såfremt det levende syn i oprindelsesbesætningen og på slagteriet ikke foretages af embedsdyrlægen ved slagteriet, skal dyrene være ledsaget af et sundhedscertifikat, der indeholder de i bilag 3 anførte oplysninger.

14 a. Veterinærdirektoratet kan fastsætte yderligere bestemmelser om levende syn i oprindelsesbesætningen og om sundhedscertifikat.

  1. Det levende syn skal finde sted ved tilstrækkelig belysning. 16. Undersøgelsen skal gøre det muligt at konstatere

a) om slagtedyrene lider af en sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr, eller om enkeltsymptomer eller slagtedyrenes almentilstand giver anledning til frygt for udbrud af en sådan sygdom;

b) om de udviser symptomer på en sygdom eller forstyrrelse af almentilstanden, hvorved kødet kan være uegnet til menneskeføde.

  1. Fjerkræ, der er angrebet af fjerkræpest, New Castle disease, rabies, salmonellose, cholera eller ornithose, skal kasseres som uegnet til menneskeføde.
  1. Fjerkræ, for hvilke det konstateres
  • at der samtidig har befundet sig smittefarligt fjerkræ i slagteriet;
  • på grundlag af oplysninger om oprindelsen, at de har været i kontakt med andet fjerkræ, som lider af fjerkræpest, New Castle disease, rabies, salmonellose, cholera eller ornithose, på en sådan måde, at disse sygdomme kan være overført til dem;

må ikke slagtes med henblik på anvendelse af det ferske fjerkrækød til meneskeføde.

  1. De i nr. 16, 17 og 18 nævnte slagtedyr skal slagtes til sidst og separat.

Hygiejnebestemmelser for slagtningen

  1. Fjerkræ, der føres ind i slagtelokalerne, skal bedøves og straks slagtes.

20 a. Bedøvelsen kan dog undlades, når den er forbudt ved en religiøs forskrift, eller aflivningen sker som anført i Justitsministeriets bekendtgørelse om slagtning af husdyr.

  1. I forbindelse med slagtningen skal dyrene ophænges i løbene. Slagtning skal ske ved overskæring af hovedpulsåren i dyrenes hals, enten ved et udvendigt snit på kæbepartiet eller gennem næbbet. Dyrene skal afbløde fuldstændigt; det skal herved iagttages, at blodet ikke er årsag til forurening uden for slagtepladsen.
  1. De slagtede dyr skal straks plukkes fuldstændigt.
  1. Ved udtagning af organer, skal dyrene være ophængt eller fastholdt på anden af Veterinærdirektoratet godkendt måde. Udtagning af organer skal finde sted straks. Kroppen skal åbnes på en sådan måde, at kropshulen og alle organerne kan undersøges. Med henblik herpå skal fordøjelseskanal, lever og milt udtages af kroppen på en sådan måde, at denne ikke forurenes, og at disse organers naturlige forbindelse bevares indtil undersøgelsen.
  1. Efter undersøgelsen skal de udtagne organer straks adskilles fra kroppen, og de dele, der er uegnede til menneskeføde, skal øjeblikkeligt fjernes. De organer eller dele af organer, som er forblevet inde i kroppen, skal med undtagelse af nyrerne straks fjernes om muligt fuldstændigt under tilfredsstillende hygiejniske forhold.
  1. Oppustning af fjerkrækødet og rengøring af dette ved hjælp af klude, ligesom fyldning af kroppen er forbudt - med undtagelse af fyldning med spiseligt slagteaffald, der hidrører fra slagtning på det pågældende slagteri.
  1. Det er forbudt at foretage partering af kroppen, at fjerne eller behandle noget af fjerkrækødet, før undersøgelsen er afsluttet. Embedsdyrlægen kan påbyde enhver anden forholdsregel, såfremt undersøgelsen kræver dette.
  1. Foreløbigt beslaglagt fjerkrækød og fjerkrækød, der er fundet uegnet til menneskeføde i henhold til nr. 32 eller er udelukket til menneskeføde i henhold til nr. 33, samt fjer og affald, skal så hurtigt som muligt transporteres til de i nr. 1, litra g), h) og i) påbudte lokaler, indretninger eller beholdere og behandles således, at smitteoverførsel begrænses mest muligt.
  1. Efter afslutningen af undersøgelsen og fjernelsen af organerne skal det ferske fjerkrækød straks renskylles og nedkøles i overensstemmelse med hygiejnebestemmelserne.

a) Dyrekroppe, der er bestemt til afkøling i vandbad i henhold til bestemmelserne i nr. 28, litra b) skal, umiddelbart efter udtagning af indvoldene afskylles grundigt ved overbrusning og derefter straks anbringes i vandbad. Overbrusningen skal foregå i et anlæg, der sikrer effektiv afskylning af fjerkrækroppene både indvendig og udvendig.

Til dyrekroppe, hvis vægt

  • ikke overstiger 2,5 kg, skal anvendes mindst 1,5 liter vand pr. dyrekrop,
  • ligger mellem 2,5 og 5 kg, skal anvendes mindst 2,5 liter vand pr. dyrekrop,
  • er 5 kg eller derover, skal anvendes mindst 3,5 liter vand pr. dyrekrop.

b) Ved afkøling i vandbad skal følgende krav opfyldes:

a) dyrekroppene føres gennem et eller flere kar med vand eller med is og vand, som fornys kontinuerligt. I den forbindelse tillades kun det system, hvorved dyrekroppene kontinuerligt mekanisk føres igennem modstrømmende vand (counterflow);

b) vandtemperaturen i karret eller karrene, målt på det sted, hvor dyrekroppene føres ind og ud, må ikke overstige henholdsvis + 1 C og + 4 grader C;

c) den skal gennemføres således, at dyrekroppene hurtigst muligt nedkøles til + 4 grader C;

d) ved hele den under litra a) nævnte afkølingsmetode skal overløbet være mindst

  • 2,5 liter pr. dyrekrop på 2,5 kg eller derunder,
  • 4,0 liter pr. dyrekrop på mellem 2,5 og 5 kg,
  • 6,0 liter pr. dyrekrop på 5 kg eller derover.

Såfremt der anvendes flere kar, skal tilstrømningen af frisk vand og udstrømningen af det brugte vand i hvert kar reguleres således, at vandmængden aftager i den retning, dyrekroppene føres, og at det friske vand fordeles mellem karrene, således at strømmen gennem det sidste kar ikke er mindre end

  • 1,0 liter pr. dyrekrop på 2,5 kg eller derunder,
  • 1,5 liter pr. dyrekrop på mellem 2,5 kg og 5 kg,
  • 2,0 liter pr. dyrekrop på 5 kg eller derover.

Det vand, der anvendes til den første opfyldning af karrene, må ikke medregnes i disse mængder;

e) dyrekroppene må ikke henligge i anlæggets første del eller i det første kar i mere end en halv time og heller ikke forblive i de øvrige dele af anlægget eller i det eller de andre kar længere end højst nødvendigt.

Der træffes alle nødvendige foranstaltninger til, at den i første afsnit fastsatte tid kan overholdes, navnlig i tilfælde af arbejdsstandsning.

Efter hver standsning af anlægget skal embedsdyrlægen, inden dette igen sættes i gang sikre sig, at dyrekroppene stadig er egnede til menneskeføde, eller i modsat fald sørge for, at de hurtigst muligt overføres til de i nr. 1, litra h) og i) nævnte lokaler;

f) hvert apparat skal tømmes fuldstændigt, rengøres og desinficeres hver gang det er nødvendigt, ved arbejdstidens ophør og mindst en gang om dagen;

g) det skal være forsynet med justerede kontrolapparater, der muliggør hensigtsmæssig og løbende kontrol med måling og registrering af

  • vandforbruget under overbrusningen forud for vandbadet,
  • vandtemperaturen i karret eller karrene på de steder, hvor dyrekroppene føres ind og ud,
  • vandforbruget under vandbadet,
  • antallet af dyrekroppe i hver af de i litra d) og i nr. 28, litra a) anførte vægtgrupper;

h) resultatet af de forskellige kontrolforanstaltninger, som gennemføres af producenten, skal opbevares med henblik på fremlæggelse på embedsdyrlægens anmodning;

i) køleanlæggets korrekte drift og dets indflydelse på det hygiejniske niveau vurderes ud fra videnskabelige, mikrobiologiske metoder ved at sammenligne kontaminationen af fjerkrækroppene for så vidt angår total kimtal og enterobacteriaceae før og efter vandbadet. Denne sammenligning skal udføres ved første igangsætning af anlægget og derefter regelmæssigt, og under alle omstændigheder hver gang anlægget har undergået forandringer. Driften af de forskellige apparater skal reguleres, således at der sikres tilfredsstillende resultater.

Undersøgelse efter slagtningen

  1. Alle dele af fjerkræet skal undersøges umiddelbart efter slagtningen.
  1. Undersøgelsen skal foretages ved tilstrækkelig belysning.
  1. Undersøgelsen omfatter

a) visuel undersøgelse af det slagtede fjerkræ;

b) for så vidt det er nødvendigt, palpering og indsnit i det slagtede fjerkræ;

c) undersøgelse for afvigelse i konsistens, farve, lugt og eventuel smag;

d) om nødvendigt laboratorieundersøgelse.

Embedsdyrlægens bedømmelse ved kødundersøgelsen

  1. Alle dele af det slagtede fjerkræ skal erklæres for uegnet til menneskeføde, såfremt følgende konstateres ved kødundersøgelsen:
  • død, indtrådt som følge af anden årsag end slagtning,
  • almen tilsmudsning,
  • betydelige læsioner og blodudtrædninger,
  • unormal farve, lugt og smag,
  • begyndende forrådnelse,
  • afvigende konsistens,
  • kakeksi,
  • hydræmi,
  • ascites,
  • gulsot,
  • infektionssygdomme,
  • aspergillose,
  • toksoplasmose,
  • udbredt forekomst af parasitter under huden eller i muskulaturen,
  • ondartede eller multiple svulster,
  • leukose,
  • forgiftning.
  1. De dele af et slagtet dyr, der udviser lokale læsioner eller lokal infektion, som ikke berører det øvrige køds sundhedstilstand, skal erklæres for uegnede til menneskeføde.
  1. Følgende er uegnet til menneskeføde: hovedet, når det er adskilt fra kroppen med undtagelse af tungen, luftrør, lunger, der er adskilt fra dyrekroppen i overensstemmelse med bestemmelserne i nr. 24, spiserør, kro, tarm og galdeblære.

Bestemmelser vedrørende kød til opskæring

  1. Opskæring af dyrekroppe i dele eller udbening må kun foretages i opskæringsvirksomheder.
  1. Virksomhedens leder eller dennes repræsentant skal lette gennemførelsen af kontrollen af virksomheden og især træffe de forholdsregler, der anses for hensigtsmæssige, samt stille det nødvendige udstyr til veterinærkontrollens disposition; i særdeleshed skal han på forlangende være i stand til at give embedsdyrlægen oplysninger om, hvor fjerkrækødet, der er indbragt på virksomheden, hidrører fra.
  1. Fjerkrækød, der ikke opfylder betingelserne i § 7, stk. 1, punkt B, litra b), må kun befinde sig i godkendte opskæringsvirksomheder, såfremt det oplagres i særlige rum; det må ikke opskæres på samme sted eller på samme tid som kød, der opfylder de omtalte betingelser. For at sikre streng overholdelse af ovennævnte bestemmelser skal embedsdyrlægen til enhver tid have fri adgang til alle kølerum og til alle arbejdslokaler.
  1. Fersk fjerkrækød, som skal opskæres, skal fra det kommer ind på opskæringsvirksomheden og indtil det skal anvendes, opbevares i det i nr. 2, litra a) omhandlede lokale; i dette lokale skal den indre temperatur i fjerkrækødet eller i stykkerne deraf holdes på + 4 grader C eller derunder.

Uanset nr. 28 kan fjerkrækød dog transporteres direkte fra slagtelokalet til opskæringslokalet uden afkøling, såfremt slagtelokalet og opskæringslokalet er beliggende i samme bygningskompleks og så nær hinanden, at fjerkrækødet, der skal opskæres, uden omlæsning men ved hjælp af en forlængelse af slagtelokalets mekaniske transportsystem, kan bringes fra slagtelokalet til opskæringslokalet, hvor opskæringen straks skal foretages. Når opskæringen og den forudsete indpakning er foretaget, skal fjerkrækødet transporteres til det i punkt 2, litra a) omhandlede kølerum.

  1. Fjerkrækødet skal føres ind i de i nr. 2, litra b) nævnte lokaler efter behov. Når opskæringen og den forudsete emballering er foretaget, skal kødet transporteres til det i nr. 2, litra a), omhandlede kølerum.
  1. Opskæringen må, undtagen i tilfælde af varm opskæring, kun finde sted, såfremt fjerkrækødet har en indre temperatur på + C eller derunder.
  1. Det er forbudt at rense fersk fjerkrækød ved hjælp af klude.

Sundhedsmæssig kontrol af opskåret fersk fjerkrækød

  1. Opskæringsvirksomhederne er undergivet embedsdyrlægens kontrol.
  1. Embedsdyrlægens kontrol omfatter

a) kontrol af listen over modtaget fersk fjerkrækød og afsendt opskåret fersk fjerkrækød;

b) sundhedsmæssig undersøgelse af det ferske fjerkrækød, der forefindes i opskæringslokalet;

c) kontrol af lokalernes, installationernes og arbejdsredskabernes renhed og af personalets hygiejne;

d) enhver prøveudtagning, der er nødvendig for laboratoriemæssige undersøgelser til påvisning af fjerkræsygdomme og uønskede restkoncentrationer. Resultatet af disse undersøgelser registreres;

e) enhver anden kontrol embedsdyrlægen finder hensigtsmæssig for overholdelse af bekendtgørelsens bestemmelser.

Sundhedsmærkning

  1. Sundhedsmærkningen skal foretages under embedsdyrlægens ansvar; til dette formål skal i dennes varetægt opbevares

a) de til fjerkrækødets mærkning bestemte instrumenter, som først må udleveres til hjælpepersonalet på det tidspunkt, hvor mærkningen skal finde sted, og kun i den hertil nødvendige tid;

b) etiketter og indpakningsmaterialer for så vidt de i forvejen er forsynet med en af de i nr. 44 nævnte mærker eller plomber. Sådanne etiketter, indpakningsmaterialer og plomber må kun udleveres til hjælpepersonalet i det nødvendige antal og på det tidspunkt, på hvilket de skal anvendes.

44.1. Sundhedsmærket skal omfatte

a) DA

000

EØF

000 angiver slagteriets/opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer. Såvel bogstaver som tal skal være mindst 0,2 cm høje;

b) en 6,5 cm x 4,5 cm oval, hvori de i litra a) anførte oplysninger er anbragt, idet bogstaverne skal være 0,8 cm og tallene 1,1 cm høje.

44.2. Mærkningsmaterialet skal opfylde alle hygiejnekrav, og alle de i nr. 44.1 nævnte oplysninger skal fremtræde fuldstændigt læseligt.

44.3.

a) Den i nr. 44.1, litra a) nævnte sundhedsmærkning skal foretages

  • for de dyrekroppe, der er enkeltvis emballeret, på eller under indpakningen eller den øvrige emballage, således at mærkningen er let læselig,
  • for de dyrekroppe, der ikke er enkeltvis emballeret, ved anbringelse af en plombe eller ethvert andet godkendt mærke,
  • for dele af dyrekroppe eller slagteaffald, som er pakket i små mængder, på eller under indpakningen eller den øvrige emballage, således at mærkningen er let læselig;

b) den i nr. 44.1, litra b) nævnte sundhedsmærkning skal foretages på samleemballagen indeholdene dyrekroppe, dele af dyrekroppe eller slagteaffald mærket i henhold til litra a);

c) sundhedsmærkning af dyrekroppe, dele af dyrekroppe og slagteaffald som omhandlet i nr. 44.3.a), er ikke nødvendig i følgende tilfælde:

  1. Partier, der består af dyrekroppe, herunder sådanne, hvorfra dele er fjernet på grund af lokale læsioner eller lokal infektion, og som afsendes fra et autoriseret fjerkræslagteri til en autoriseret opskæringsvirksomhed til opskæring under følgende betingelser:

a) store emballager med fersk fjerkrækød skal på den udvendige overflade være forsynet med sundhedsmærkning i henhold til nr. 44.1.b) og nr. 44.4.;

b) den afsendende virksomhed fører en fortegnelse over mængden og arten af samt bestemmelsesstedet for partier, som er afsendt i henhold til denne undtagelse;

c) den modtagende virksomhed fører en fortegnelse over mængden, arten og oprindelsen af partier, som er modtaget i henhold til denne undtagelse;

d) sundhedsmærkningen på den store emballage må først brydes under tilsyn af veterinærkontrollen ved åbning af den store emballage;

e) den ydre emballage skal være tydeligt mærket med partiets bestemmelsessted og den påtænkte anvendelse på følgende måde:


Påtænkt anvendelse: opskæring/behandling ( 1)

Modtagerens navn og adresse:


( 1) Det ikke ønskede overstreges.


  1. Partier, der består af dyrekroppe, herunder sådanne, hvorfra dele er fjernet på grund af lokale læsioner eller lokal infektion, dele af dyrekroppe og følgende affald: hjerter, lever, kråse, og som afsendes fra et autoriseret fjerkræslagteri eller en autoriseret opskæringsvirksomhed til videre forarbejdning på en eksportautoriseret kødproduktvirksomhed på følgende betingelser:

a) store emballager med fersk fjerkrækød skal på den udvendige overflade være forsynet med sundhedsmærkning i henhold til nr. 44.1.b) og nr. 44.4.;

b) den afsendende virksomhed fører en fortegnelse over mængden og arten af samt bestemmelsesstedet for partier, som er afsendt i henhold til denne undtagelse;

c) den modtagende virksomhed fører en fortegnelse over mængden, arten og oprindelsen af partier, som er modtaget i henhold til denne undtagelse;

d) sundhedsmærkningen på den store emballage må først brydes under tilsyn af veterinærkontrollen ved åbning af den store emballage;

e) den ydre emballage skal være tydeligt mærket med partiets bestemmelsessted og den påtænkte anvendelse i overensstemmelse med nr. 44.3.c), 1.e).

  1. Partier, der består af dyrekroppe, herunder sådanne, hvorfra dele er fjernet på grund af lokale læsioner eller lokal infektion, og som afsendes fra et autoriseret fjerkræslagteri eller en autoriseret opskæringsvirksomhed til restaurationer og lignende og efter varmebehandling bestemt til den endelige forbruger, under følgende betingelser:

a) store emballager med fersk fjerkrækød skal på den udvendige overflade være forsynet med sundhedsmærkning i henhold til nr. 44.1.b) og nr. 44.4.;

b) den afsendende virksomhed fører en fortegnelse over mængden og arten af samt bestemmelsesstedet for partier, som er afsendt i henhold til denne undtagelse;

c) modtageren fører en fortegnelse over mængden, arten og oprindelsen af partier, som er modtaget i henhold til denne undtagelse;

d) afsætningsstederne skal være under kontrol af den lokale tilsynsmyndighed, der skal have adgang til den under c) nævnte fortegnelse;

e) den ydre emballage skal være tydeligt mærket med partiets bestemmelsessted og den påtænkte anvendelse i overensstemmelse med nr. 44.3.c), 1.e).

44.4 Når en sundhedsmærkning foretages på en indpakning eller en emballage i overensstemmelse med nr. 44.3.

  • skal sundhedsmærket anbringes således, at det ødelægges ved åbning af indpakningen eller emballagen; eller
  • indpakningen eller emballagen skal forsegles således, at den ikke kan anvendes igen efter åbningen.

Sundhedscertifikat

  1. Det originale eksemplar af sundhedscertifikatet, som skal ledsage det ferske fjerkrækød under transporten til modtagerlandet, skal udstedes af embedsdyrlægen ved afsendelsen. Sundhedscertifikatet skal - ved eksport til EF-medlemsstaterne - i form og indhold svare til modellen i bilag 4 og skal mindst være affattet på dansk og i modtagerlandets sprog og indeholde de oplysninger, der er anført i den i bilag 4 gengivne model. Ved eksport til tredielande skal certifikatet være i overensstemmelse med formular, der er fastsat af Veterinærdirektoratet ved eksport til det pågældende land.

Oplagring

  1. Fersk fjerkrækød skal efter nedkøling, der er fastsat i nr. 28, til stadighed have en indre temperatur på højst + 4 grader C.

Frysning af fersk fjerkrækød skal foretages på slagteriet/opskæringsvirksomheden hurtigst muligt efter indpakningen/emballeringen.

Frosset og dybfrosset fjerkrækød skal opbevares ved en temperatur, der ikke må være højere end henholdsvis -12 grader C og -18 grader C.

Indpakning

a) Emballage (f.eks. kasser og kartoner) skal opfylde alle hygiejnebestemmelser, navnlig

  • må den ikke kunne influere på fjerkrækødets organoleptiske egenskaber;
  • må den ikke kunne overføre sundhedsfarlige stoffer til fjerkrækødet;
  • må den være tilstrækkelig solid til at yde en effektiv beskyttelse af fjerkrækødet under transport og videre behandling;

b) emballagen må ikke genanvendes til indpakning af fjerkrækød, medmindre den er af et korrosionsfast materiale, der er let at rengøre, og før genanvendelsen er rengjort og desinficeret.

  1. Når fersk fjerkrækød indpakkes i en beskyttelsesfolie (f.eks. plastfolie), der er i direkte berøring med fjerkrækødet, skal dette ske i overensstemmelse med hygiejnebestemmelserne.

Disse folier skal ved afsætning på hjemmemarkedet og til EF-medlemsstaterne være gennemsigtige og farveløse samt opfylde de i nr. 47, litra a) anførte krav; de må ikke genanvendes til indpakning af fjerkrækød.

Dele af fjerkræ eller slagteaffald, som er adskilt fra dyrekroppen, skal altid indpakkes i en tætlukket, beskyttende folie, der opfylder disse kriterier.

Transport

  1. Fersk fjerkrækød skal transporteres i transportmidler, der er bygget og udstyret på en sådan måde, at de i kapitel 12 fastsatte temperaturer ikke overskrides under transporten.
  1. De til transport af fersk fjerkrækød bestemte transportmidler må ikke anvendes til transport af levende dyr eller af varer, der kan øve indflydelse på eller forurene fjerkrækødet, med mindre de efter aflæsning af ovennævnte produkter er blevet effektivt rengjort, desinficeret og eventuelt deodoriseret.
  1. Fersk fjerkrækød må ikke transporteres sammen med varer, der kan øve indflydelse på det eller overføre nogen lugt til det, med mindre der er truffet forholdsregler til afværgelse heraf.
  1. Fersk fjerkrækød må kun transporteres i rengjorte og desinficerede transportmidler.
  1. Embedsdyrlægen skal inden afsendelsen påse, at transportmidlerne samt indladningsbetingelserne er i overensstemmelse med de hygiejnekrav, der er fastsat i dette kapitel.

Bilag 2

Krav til hjælpepersonalet

  1. Der må kun beskæftiges medhjælpere, der

a) kan fremlægge en af den kompetente myndighed udstedt attest for god vandel;

b) har en tilstrækkelig grunduddannelse;

c) er fysisk egnede til en sådan beskæftigelse;

d) ved en prøve godtgør, at de er i besiddelse af tilstrækkelig faglig viden.

  1. Med forbehold af bestemmelserne i bilag 1, kapitel 3, nr. 11 og 12, må som medhjælpere ikke beskæftiges personer, der

a) udøver en virksomhed, som kan medføre smittefare for det ferske fjerkrækød;

b) driver erhvervsmæssig virksomhed som slagter eller driver et fjerkræslagteri eller er beskæftiget på et fjerkræslagteri i en anden egenskab, driver handel med fjerkræ eller fjerkræfoder, er rådgiver i spørgsmål vedrørende fjerkræfodring, driver erhvervsmæssig fjerkræavl eller er beskæftiget på en landbrugsejendom og er knyttet hertil gennem snævre familie- eller interesseforhold, som kunne påvirke uvildigheden i deres vurdering.

  1. Den i nr. 1, litra d) nævnte prøve afholdes af Undervisningsministeriet eller af en af denne udpeget myndighed. Til denne prøve optages kun kandidater, som godtgør, at de har gennemgået et mindst 3 måneders praktisk og teoretisk forberedelseskursus.
  1. Den i nr. 3 nævnte prøve består af en teoretisk del og en praktisk del og omfatter følgende emner:

a) Teoretisk del:

  • grundlæggende kendskab til fjerkræets anatomi og fysiologi;
  • grundlæggende kendskab til fjerkræets patologi;
  • grundlæggende kendskab til fjerkræets patologiske anatomi;
  • grundlæggende kendskab til hygiejne især virksomhedshygiejne;
  • fjerkræslagtemetoder og fremgangsmåden ved fjerkræslagtning, tilberedning, pakning og transport af fjerkrækød;
  • kendskab til de for udøvelsen af deres arbejde nødvendige love og administrative bestemmelser.

b) Praktisk del:

  • undersøgelse og bedømmelse af slagtedyr;
  • undersøgelse og bedømmelse af slagtede dyr;
  • bestemmelse af dyreart efter undersøgelse af typiske dele af et dyr;
  • bestemmelse af og kommentarer til flere forandrede dele af slagtede dyr.

Bilag 3

MODEL SUNDHEDSCERTIFIKAT

for slagtefjerkræ, der transporteres fra oprindelsesbesætning til slagteriet.

Kompetent myndighed .....................................

Nr. ( 1) ...............................................

III.

I. Identifikation af slagtedyrene:

Dyreart .................................................

Antal dyr ...............................................

Identifikationsmærke ....................................

II. Dyrenes oprindelse:

Oprindelsesbesætningens adresse ......................... .........................................................

III. Slagtedyrenes bestemmelsessted:

Slagtedyrene transporteres til følgende slagteri: ....... .........................................................

med følgende transportmidler: ...........................

IV. Attestation:

Undertegnede embedsdyrlæge attesterer, at ovenfor anførte dyr har været underkastet levende syn

på ovennævnte bedrift ........ kl. ........... og er fundet sunde.

Udstedt i ............................ den ............. .......................

Embedsstempel ..............................

Embedsdyrlægens underskrift


( 1) Kan udelades.

Bilag 4

MODEL SUNDHEDSCERTIFIKAT

for fersk fjerkrækød ( 1) bestemt for en medlemsstat i EØF

Afsenderland ..................... Nr. ( 2) ............

Ministerium .............................................

Kompetent myndighed .....................................

Ref. ( 2) ..............................................

I. Identifikation af kødet:

Kød af .................................................. (dyreart)

Stykkernes art ..........................................

Emballagens art .........................................

Antal kolli .............................................

Nettovægt ...............................................

II. Kødets oprindelse:

De(t) godkendte slagteris(-ers) adresse(-r) og veterinære kontrolnummer(-re) ( 4) ........................................................ ........................................................

De(n) godkendte opskæringsvirksomheds(-ers) adresse(-r) og veterinære kontrolnummer(-re) ( 4) ................. ........................................................

III. Kødets bestemmelsessted:

Kødet afsendes fra ..................................... (afsendelsessted) til .................................................... (bestemmelsesland og sted)

med følgende transportmiddel ( 2) .....................

Afsenders navn og adresse .............................. ........................................................

Modtagers navn og adresse .............................. ........................................................

IV. Attestation

Undertegnede embedsdyrlæge attesterer følgende:

a) - at ovennævnte fjerkrækød ( 4);

  • at den emballage, som det ovennævnte fjerkrækød er indpakket i ( 4) er forsynet med et mærke, af hvilket det fremgår,
  • at fjerkrækødet stammer fra slagtedyr, der er slagtet på godkendte slagterier ( 4);
  • at kødet er opskåret i en godkendt opskæringsvirksomhed ( 4);

b) at fjerkrækødet er blevet erklæret for egnet til menneskeføde efter en dyrlægeundersøgelse, der er foretaget i overensstemmelse med Rådets direktiv af 15. februar 1971 om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med fersk fjerkrækød;

c) at transportmidlerne og indladningsforholdene er i overensstemmelse med de i ovennævnte direktiv fastsatte hygiejniske krav.

Udstedt i .............................., den ................. ................ ............................

Embedsstempel Embedsdyrlægens underskrift

( 1) Fersk fjerkrækød: Fersk kød af høns, kalkuner, perlehøns, ænder og gæs, der holdes som husdyr, og som ikke har været underkastet nogen behandling med henblik på at sikre dets holdbarhed; kuldebehandlet kød anses dog som fersk kød.

( 2) Fakultativt.

( 3) Ved forsendelse med jernbanevogne og lastvogn anføres registreringsnummer; ved forsendelse med fly anføres nummeret på flyet, og ved forsendelse med skib, skibets navn.

( 4) Det ikke gældende overstreges.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1988
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1988