Bekendtgørelse om anvendelse af islandske regler om personnavne

Islandske statsborgere, der midlertidigt opholder sig i Danmark, kan vælge, om deres barn skal navngives efter den danske eller den islandske lov om personnavne.

Er kun en af forældrene islandsk statsborger, erhverver barnet efternavn efter den danske lov om personnavne, medmindre særlige omstændigheder taler for, at barnet navngives efter den islandske personnavnelov.

§ 1 finder tilsvarende anvendelse ved forandring af efternavn for et barn under 18 år.

Finder den islandske personnavnelov anvendelse, jf. § 1, kan det valgte tilnavn føres i Danmark, selv om navnet er forbeholdt efter § 7 i den danske personnavnelov. Det samme gælder tilnavne, der har en sådan lighed med et forbeholdt navn, at forveksling let kan ske.

At et navn føres som tilnavn bevirker ikke, at det forbeholdes som efternavn.

Ansøgning om navnebevis efter §§ 1 og 2 indgives til statsamtet på det sted, hvor ansøgerne eller en af dem bor eller i mangel af bopæl opholder sig.

Ansøgningen underskrives af de eller den, der har forældremyndigheden.

Ansøgningen vedlægges forældrenes og barnets fødsels- eller dåbs/navneattester samt dokumentation for, at det ansøgte navn er foreneligt med det islandske sprog. Endvidere skal ansøgningen indeholde oplysning om varigheden af forældrenes ophold i Danmark.

Samtidig med udlevering af navnebevis underretter statsamtet ministerialbogsføreren (personregisterføreren) på fødselsregistreringsstedet herom. Endvidere underrettes folkeregistret.

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.

pre_paragraph I henhold til § 18, stk. 2, i lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne fastsættes:

Justitsministeriet, den 24. februar 1988, den 24. februar 1988

/Erik Ninn-Hansen M. Levy/