Bekendtgørelse om ydelse af præmie til fårekødsproducenter
BEK nr 112 af 21/02/1989
§ 1
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører ydelse af præmie i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om præmie til fårekødsproducenter.
§ 2
Ansøgning om præmie indgives til EF-direktoratet, Frederiksborggade 18, 1360 København K på særlige formularer, som rekvireres hos direktoratet. For produktionsåret 1988 kan ansøgning indgives i perioden 1. marts til 30. april 1989.
§ 3
Præmien ydes for det antal moderfår, som producenten forpligter sig til at opretholde på bedriften fra og med den 1. maj til og med den 8. august 1989.
Præmien udbetales af EF-direktoratet.
EF-direktoratet inddriver uberettiget modtaget præmie helt eller delvis.
§ 4
Kontrollen med det opgivne antal præmieberettigede moderfår foretages som stikprøvekontrol af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m.
§ 5
EF-direktoratet og den kontrollerende myndighed har mod behørig legitimation adgang til at foretage eftersyn hos producenter, der ansøger om præmie, og til at efterse forretningsbøger, regnskaber, korrespondance m.v. i det omfang, det er nødvendigt for at føre kontrol med ordningen. Det påhviler producenterne at yde fornøden bistand ved eftersynet.
Producenterne skal opbevare det i stk. 1 nævnte materiale i mindst 5 år.
§ 6
Overtrædelse af § 3, stk. 1, og § 5 kan straffes med bøde.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1989.
Bekendtgørelse nr. 99 af 18. marts 1985 om ydelse af præmie til fårekødsproducenter ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 8a og § 16 i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987, fastsættes:
Landbrugsministeriet, den 21. februar 1989, den 21. februar 1989
/LAURITS TØRNÆS J. Hauge Pedersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989