Bekendtgørelse om vedtægter for Statsanstalten for Livsforsikring

Hjemsted for Statsanstalten for Livsforsikring er Københavns kommune.

Formål

Formål

Statsanstaltens formål er at drive livsforsikringsvirksomhed. I Statsanstalten kan tegnes alle arter af livs- og pensionsforsikringer og hertil knyttede personforsikringer, ligesom Statsanstalten kan overtage de nævnte arter af forsikringer i genforsikring.

Statsanstalten er bestemt for forsikring af personer, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat. Statsanstalten kan dog forsikre udlændinge, der er bosat i udlandet, hvis de pågældende har en nærmere tilknytning til Danmark.

Statsanstalten skal tilbyde forsikringstagerne økonomisk tryghed ved dødsfald, uarbejdsdygtighed som følge af sygdom eller ulykke eller ved alderdom gennem forsikringsprodukter, der kan dække forsikringstagernes behov for sikring på disse områder.

Statsanstalten skal anbringe de forsikredes midler til den - under hensyn til rimelig sikkerhed - bedst mulige forrentning og skal, når de nødvendige henlæggelser er foretaget, fordele hele overskuddet mellem forsikringstagerne efter den andel, deres forsikringer har været med til at skabe.

Statsanstalten skal gennem sit udvalg af forsikringsprodukter, betjeningen af forsikringstagerne, ved præmiefastsættelse og sine øvrige forsikringsbetingelser medvirke til en stadig udvikling af den samlede livsforsikringsbranches virksomhed og til, at denne udøves på en god og redelig måde. Statsanstalten skal tillige bidrage til oplysning om og forståelse af livsforsikringsforhold i samfundet som helhed og i øvrigt udøve sin virksomhed med et samfundsmæssigt sigte.

Garanti og hæftelse

Garanti og hæftelse

Statsanstalten udøver sin virksomhed under den danske stats garanti. Forsikringstagerne hæfter ikke personligt for Statsanstaltens forpligtelser.

Forsikringstagernes repræsentation

Forsikringstagernes repræsentation

Forsikringstagernes indflydelse på Statsanstaltens drift udøves gennem en repræsentation i Statsanstaltens bestyrelse. Forsikringstagernes repræsentanter i bestyrelsen vælges af en valgforsamling.

Valgforsamlingen består af indtil 100 medlemmer, der vælges af og blandt Statsanstaltens forsikringstagere.

Af valgforsamlingens medlemmer vælges indtil 30 som virksomhedsmedlemmer af virksomheder, hvis medarbejdere i henhold til aftale med virksomheden har tegnet forsikring i Statsanstalten, bortset fra gruppelivsforsikring.

Indtil 70 medlemmer vælges som enkeltmedlemmer af Statsanstaltens øvrige forsikringstagere.

Valg til valgforsamlingen gælder for en treårig periode og finder første gang sted 1986. Genvalg kan finde sted.

Udtræder et bestyrelsesmedlem af valgforsamlingen, udtræder medlemmet samtidig af bestyrelsen.

Valgforsamlingen afholder møde en gang om året.

Valgforsamlingens møder afholdes på et af bestyrelsen udpeget sted i Danmark.

Valgforsamlingen afholder møde hvert år inden udgangen af juni måned. Valgforsamlingen fastsætter tidspunktet for afholdelse af næste års møde. Emner, som et medlem måtte ønske drøftet på mødet, skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest 1 måned før mødets afholdelse.

Indkaldelse af valgforsamlingen påhviler bestyrelsen og foretages skriftligt tidligst 4 uger og senest 2 uger før mødet til hvert medlem med angivelse af dagsorden og det væsentligste indhold af emner til drøftelse. Indkaldelsen offentliggøres i Statstidende og dagspressen og meddeles selskabets arbejdstagere.

Valgforsamlingens møder ledes af en af bestyrelsen udpeget dirigent.

Bestyrelsen fastsætter med finansministerens godkendelse et regulativ for valgforsamlingen.

Ledelse

Ledelse

Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af Statsanstaltens anliggender og skal sørge for en forsvarlig organisation af Statsanstaltens virksomhed.

Bestyrelsen

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af indtil 9 medlemmer.

Finansministeren udnævner 3 medlemmer, af hvilke et skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne udnævnes til landsdommer. Disse medlemmer udnævnes for 3 år. Genudnævnelse kan finde sted.

Statsanstaltens forsikringstagere vælger 3 medlemmer og 2 suppleanter for hvert af disse medlemmer. Forsikringstagerne udøver deres valgret gennem en valgforsamling, jf. § 4. Valgforsamlingens virksomhedsmedlemmer vælger 1 medlem af bestyrelsen og 2 suppleanter for hvert medlem. Valgforsamlingens enkeltmedlemmer vælger 2 medlemmer af bestyrelsen og 2 suppleanter for hvert af disse medlemmer. Disse medlemmer og deres suppleanter vælges for 3 år, således at 1 medlem og medlemmets 2 personlige suppleanter er på valg hvert år. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vedbliver dog at fungere, indtil de nyvalgte kan indtræde i bestyrelsen. Genvalg kan finde sted.

Statsanstaltens arbejdstagere kan vælge 3 medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse blandt Statsanstaltens arbejdstagere. For valget og valgperiodens længde gælder reglerne i lov om forsikringsvirksomhed. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vedbliver dog at fungere, indtil de nyvalgte kan indtræde i bestyrelsen. Genvalg kan finde sted.

Ethvert bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen senest den 1. i måneden efter det fyldte 70. år.

Finansministeren udpeger en formand for bestyrelsen blandt de af finansministeren udnævnte bestyrelsesmedlemmer, jf. § 8, stk. 2. Bestyrelsen vælger en næstformand.

Bestyrelsen fastsætter i en forretningsorden nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

Bestyrelsen samles mindst 4 gange årligt. Bestyrelsens formand skal i øvrigt sørge for, at bestyrelsen afholder møde, når dette er nødvendigt. Et medlem af bestyrelsen eller en direktør kan forlange, at bestyrelsen indkaldes.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af dens medlemmer, deriblandt formanden eller næstformanden, er til stede. I tilfælde af stemmelighed udgør formandens, eller ved dennes forfald næstformandens, stemme udslaget. Afgørelser, der er truffet alene af forsikringstagernes og arbejdstagernes repræsentanter, skal godkendes af finansministeren.

Over forhandlingerne føres en protokol, der underskrives af bestyrelsens medlemmer.

Foruden at udføre, hvad der i lovgivningen, regulativer eller andre bestemmelser i nærværende vedtægter er pålagt bestyrelsen, skal den

1. ansætte direktionen og fastsætte dens ansættelsesvilkår,

1. efter indstilling fra direktionen ansætte vice- og underdirektører samt en af finanstilsynet godkendt aktuar,

1. vedtage regulativ for direktionen,

1. vedtage budget for det kommende år,

1. tage stilling til det af direktionen forelagte årsregnskab og årsberetning med henblik på forelæggelse for finansministeren til godkendelse, samt

1. træffe beslutning om meddelelse af kollektiv prokura.

Direktionen

Direktionen

Direktionen består af mindst 1 og højst 5 medlemmer.

Direktionen forestår den daglige ledelse af Statsanstalten i overensstemmelse med gældende lovgivning, vedtagne regulativer og nærværende vedtagter.

Direktionen er så vel berettiget som forpligtet til at deltage uden stemmeret i valgforsamlingens og bestyrelsens møder.

Tegningsregler

Tegningsregler

Statsanstalten tegnes af den samlede bestyrelse, 1 medlem af bestyrelsen i forbindelse med 1 direktør, eller - for så vidt der er flere direktører - af 2 direktører i forening.

Revision

Revision

Årsregnskabet revideres af 2 revisorer, der udpeges af finansministeren. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret.

Regnskab

Regnskab

Statsanstaltens regnskabsår er kalenderåret. Inden 6 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der for finansministeren fremlægges årsregnskab og revisionsberetning. Finansministeren træffer afgørelse om godkendelse af årsregnskabet. Regnskabet offentliggøres efter finansministerens godkendelse i Statstidende og dagspressen.

Fonde

Fonde

Statsanstaltens fonde er: b)erstatningsreserven, der opgøres i henhold til lov om forsikringsvirksomhed.

1. Forsikringsfonden, der består af:

a) præmiereserven, der opgøres i henhold til reglerne i lov om forsikringsvirksomhed,

1. Sikkerhedsfonden, hvortil henlæggelser foretages af mindst den størrelsesorden, der kræves for, at Statsanstalten besidder den nødvendige basiskapital, jf. lov om forsikringsvirksomhed. Sikkerhedsfonden må ikke formindskes. Midler, der er henlagt til sikkerhedsfonden, kan derfor ikke fraføres denne. Er basiskapitalen, herunder medregnet sikkerhedsfonden, større end den nødvendige solvensmargen, kan den overskydende del af sikkerhedsfonden dog med finanstilsynets samtykke anvendes til styrkelse af de tekniske reserver eller på anden måde til fordel for de forsikrede.

1. Bonusfonden.

1. Risikoudligningsfonden.

1. Dispositionsfonden.

1. Pensionsfonden.

1. Eventuelle andre fonde.

Efter at muligt underskud fra tidligere år er dækket, og der er foretaget lovmæssige henlæggelser samt henlæggelser til bonusfonden, kan bestyrelsen med finansministerens godkendelse foretage henlæggelser til fondene.

Anbringelse af midler

Anbringelse af midler

De til forsikringsfonden og bonusfonden henlagte midler anbringes efter reglerne i lov om forsikringsvirksomhed. Øvrige midler skal anbringes på forsvarlig og hensigtsmæssig måde.

Bonus

Bonus

Forsikringerne deltager i Statsanstaltens bonusfordeling efter nærmere af finanstilsynet godkendte regler.

Tavshedspligt

Tavshedspligt

Medlemmer af valgforsamlingen og medlemmer af Statsanstaltens bestyrelse og direktion er pligtige over for uvedkommende at iagttage tavshed om Statsanstaltens indre anliggender samt om ansattes og forsikringstageres forhold, som de måtte komme til kundskab om gennem deres virksomhed i Statsanstalten.

Ændring af vedtægter

Ændring af vedtægter

Vedtægtsændringer fastsættes af finansministeren og skal stadfæstes af finanstilsynet.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 1989 og finder første gang anvendelse på valg i april 1989.

Bekendtgørelse nr. 22 af 30. januar 1986 om vedtægter for Statsanstalten for Livsforsikring ophæves.

Finansministeriet, den 6. marts 1989, den 6. marts 1989

/Palle Simonsen Ib Katznelson/