TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

BEK nr 142 af 08/03/1989

DanmarkBekendtgørelse1989

§ 1

Halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder må ikke afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer.

Stk. 2

Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke for:

  1. flammebehandling af ukrudt,
  1. afbrænding af halm fra frøgræsser fra arealer, hvor afgrøden dyrkes det følgende år,
  1. halm der har været anvendt til overdækning og lignende, eller
  1. mindre spild i forbindelse med presning, herunder fejlbundne halmballer.

§ 2

For tilsyn og håndhævelse gælder bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 7.

§ 3

Miljøstyrelsen kan efter indstilling fra Statens Plantetilsyn undtagelsesvis meddele amtsvise eller landsdækkende dispensationer fra forbuddet i § 1, hvis det er nødvendigt af hensyn til bekæmpelse af plantesygdomme, skadedyr eller lignende.

Stk. 2

Miljøstyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 4

Overtrædelse af § 1, stk. 1, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2

Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der i henhold til § 83 i miljøbeskyttelsesloven pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1990.

pre_paragraph I medfør af §§ 4, 5, 45, stk. 4, og § 83, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985 med de ændringer, der følger af lov nr. 329 af 4. juni 1986, fastsættes:


Miljøministeriet, den 8. marts 1989, den 8. marts 1989

/LONE DYBKJÆR Hans Jürgen Stehr./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1989