TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regulering af erstatningsbeløb i henhold til færdselsloven

BEK nr 146 af 09/03/1989

DanmarkBekendtgørelse1989

§ 1

Efter færdselslovens § 105, stk. 3, reguleres de i lovens § 105, stk. 2, nævnte beløb årligt med samme procent, som ugelønnen for april kvartal er steget eller faldet i forhold til april kvartal 1985. Reguleringen har virkning fra den følgende 1. april. Ugelønnen beregnes som den af Danmarks Statistik offentliggjorte gennemsnitlige timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i april kvartal ganget med det ugentlige antal arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1 million delelige kronebeløb.

Stk. 2

Den gennemsnitlige timeløn i april kvartal 1985 var 6.968 øre og i april kvartal 1988 8.549 øre, og det sædvanlige ugentlige antal arbejdstimer var 40 i april kvartal 1985 og 38,41 i april kvartal 1988.

§ 2

Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. april 1989-31. marts 1990, udgør de i lovens § 105, stk. 2, nævnte beløb henholdsvis 59 mill. kr. og 12 mill. kr.

pre_paragraph I henhold til § 105, stk. 3, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 17. februar 1986, meddeles:


Justitsministeriet, den 9. marts 1989, den 9. marts 1989

/H.P. CLAUSEN Henrik Waaben/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1989