Bekendtgørelse om støtte til fremme af økologisk jordbrugsproduktion
BEK nr 16 af 12/01/1989
§ 1
Jordbrugsdirektoratet træffer afgørelser om
- tildeling af omlægningsstøtte og udviklingsstøtte, jf. lovens § 3, og
- bortfald af tilsagn om støtte og om tilbagebetaling af udbetalte tilskud, jf. lovens § 6.
Jordbrugsdirektoratet udøver landbrugsministerens beføjelser efter lovens § 7 med henblik på at træffe afgørelser efter stk. 1.
Forinden Jordbrugsdirektoratet træffer afgørelser efter §§ 5, 7 og 8, indhenter direktoratet en udtalelse fra Det økologiske Jordbrugsråd.
Jordbrugsdirektoratets afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 2
Jordbrugsdirektoratet kan efter ansøgning yde ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter støtte til omlægning af driften til økologisk jordbrug.
Ved en jordbrugsbedrift forstås i denne bekendtgørelse
- en enkelt ejendom, jf. § 1, stk. 2, i lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme (udstykningsloven), idet der dog kan ses bort fra arealer, der er bortforpagtet for en periode af mindst 6 år,
- flere ejendomme, der drives sammen, eller
- en eller flere ejendomme og arealer fra anden ejendom, der drives sammen.
§ 3
Det er en betingelse for ydelse af omlægningsstøtte, at bedriften er autoriseret efter bestemmelsen i § 1 i bekendtgørelse nr. 830 af 15. december 1987 om økologisk jordbrugsproduktion (Autorisation af jordbrugsbedrifter). Omlægningen, der skal omfatte hele bedriften, skal være gennemført inden 4 år.
Det er endvidere en betingelse for ydelse af tilskud,
- at ansøgeren forpligter sig til at drive jordbrugsbedriften med økologisk jordbrug i mindst 2 år efter afslutningen af omlægningen, og
- at det årligt omlagte areal udgør mindst 1 ha.
§ 4
Omlægningsstøtte ydes med 1.500 kr. pr. omlagt ha det første år, 800 kr. pr. omlagt ha det andet år og 300 kr. pr. omlagt ha det tredie år fra omlægningen til økologisk jordbrug.
For bedrifter med over 0,3 dyreenheder pr. ha forhøjes de i stk. 1 nævnte beløb til 1.970 kr., 1.055 kr. og 375 kr. pr. omlagt ha.
For bedrifter med over 0,7 dyreenheder pr. ha forhøjes de i stk. 1 nævnte beløb til 2.200 kr., 1.180 kr. og 420 kr. pr. ha.
Omlægningsstøtten fastsættes årligt på baggrund af oplysninger om antal dyreenheder på bedriften.
Der ydes ikke omlægningsstøtte til arealer, der
- ikke indgår i omdriften,
- er omlagt til økologisk jordbrug inden ansøgningens indsendelse.
Bestemmelsen i stk. 5, nr. 2., kan fraviges, hvis omlægningen af jordbrugsbedriften påbegyndes i 1987 eller 1988.
§ 5
Jordbrugsdirektoratet kan på baggrund af udviklingen i jordbrugets konjunkturer ændre de i § 4, stk. 1-3, anførte beløb.
§ 6
Tilskudsmodtageren skal på anmodning fra Jordbrugsdirektoratet give oplysninger om regnskaber og produktionsresultater m.v. med henblik på undersøgelse af udviklingsmulighederne for økologisk jordbrug.
§ 7
Jordbrugsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler for udbetaling af omlægningsstøtte, kontrol og om indberetning af oplysninger, bl.a. med henblik på afgørelse af, hvorvidt betingelserne i Rådsforordning (EØF) nr. 797/85 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet, er opfyldt.
§ 8
Jordbrugsdirektoratet kan, jf.lovens § 3, yde udviklingsstøtte til projekter, der sigter på at afhjælpe særlige indkøringsvanskeligheder i forbindelse med indsamling, forarbejdning, afsætning m.v. af økologisk fremstillede varer.
Udviklingsstøtte efter lovens § 3 kan endvidere ydes til udarbejdelse af undervisnings- og informationsmateriale, gennemførelse af forsøgsvirksomhed herunder markforsøg, og andre foranstaltninger, som er af særlig betydning for udvikling af økologisk jordbrug.
§ 9
Udviklingsstøtte ydes med 40 pct. af meromkostningerne ved projektet, opgjort med fradrag af merværdiafgift.
Tilskud ydes med mindre end 40 pct., hvor dette antages at være et tilstrækkeligt incitament til gennemførelse af udviklingsarbejdet.
Tilskud kan ydes med mere end 40 pct., hvor
- udviklingsarbejdet udføres af forsknings- og forsøgsinstitutioner,
- projektet vedrører gennemførelse af forsknings- og forsøgsvirksomhed,
- projektet alene vedrører udarbejdelse af undervisnings- eller informationsmateriale,
- projektet vedrører informationsvirksomhed, herunder undervisning og kursusafholdelse,
- ydelse af den forhøjede sats må antages at være en forudsætning for at sikre gennemførelse af et projekt, der skønnes at være af offentlig interesse, og hvor resultaterne af projektet vil blive offentliggjort, så snart de foreligger, eller
- særlige grunde i øvrigt taler derfor.
Forinden der træffes afgørelse efter stk. 3, nr. 6, skal ansøgningen forelægges Landbrugsministeriet.
§ 10
De i § 9 nævnte meromkostninger omfatter udgifter til direkte løn, konsulentbistand, materialer, særligt udstyr m.v. der kan henføres til projektet, udgifter til undersøgelse af markedsbehov og afsætningsmuligheder, udvikling af markedsføringsstrategier, planlægning af markedsføring, testmarkedsføring og lancering.
Udviklingsstøtte kan normalt alene ydes til meromkostningerne ved de i § 8, stk. 1, nævnte projekter i en periode på indtil 2 år.
Tilskud til bygnings- og inventarudgifter ydes kun i det omfang, de er nødvendige forudsætninger for at gennemføre egentlige pilotprojekter, eller nødvendige forudsætninger for at gennemføre projektets forsøgs- og udviklingsfase.
§ 11
Udviklingsstøtte efter § 8 nedsættes og kan eventuelt bortfalde, hvis der ydes tilskud efter anden lovgivning.
§ 12
Udviklingsstøtte udbetales mod dokumentation af de med projektet forbundne omkostninger. Opgørelsen skal ske på en særlig blanket og skal være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Det er en betingelse for udbetaling af støtte, at de anførte udgifter er betalt, og at projektet gennemføres efter de ved bevillingen fastsatte planer.
Støtten kan udbetales i rater, når omstændighederne taler herfor.
§ 13
Jordbrugsdirektoratet kan bestemme, at tilsagn om omlægnings~ og udviklingsstøtte bortfalder, og at udbetalte tilskud skal tilbagebetales, jf. lovens § 6, hvis
- tilskudsmodtageren ikke længere opfylder betingelserne for at få tilskud,
- tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for tildeling af tilskud, eller
- vilkårene for tildeling af tilskud ikke opfyldes.
Jordbrugsdirektoratet kan endvidere bestemme, at udviklingsstøtte skal tilbagebetales, hvis
- produkt, maskine eller produktionsmetode m.v. opnår beskyttelse efter patentlovgivningen eller anden eneretslovgivning, og
- det økonomiske udbytte af projektet for ansøger i væsentlig grad overstiger tilskudsbeløbet.
§ 14
Jordbrugsdirektoratet kan, efter indhentet udtalelse fra Det økologiske Jordbrugsråd, yde tilskud til dækning af udgifter til rådgivningsvirksomhed inden for økologisk jordbrug samordnet under Fællesudvalget for økologisk/biodynamisk Jordbrug.
Tilskud kan kun ydes til økologiske konsulenter, der, efter indstilling af det i stk. 1 nævnte Fællesudvalg, er ansat af en sammenslutning for faglig oplysningsvirksomhed, der er tilskudsberettiget efter lov om tilskud til den landøkonomiske konsulentvirksomhed.
Tilskud kan ydes med indtil 70 pct. af de tilskudsberettigede udgifter ved rådgivningsvirksomheden, jf. lov om tilskud til den landøkonomiske konsulentvirksomhed.
Tilskud kan ydes med mere end 70 pct., hvis det skønnes at være af afgørende betydning for gennemførelse af rådgivningsvirksomheden.
Reglerne i lov om tilskud til den landøkonomiske konsulentvirksomhed finder i øvrigt anvendelse på tilskud, der ydes efter stk. 1.
§ 15
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 1989.
Bestemmelserne i § 14 har virkning fra den 1. august 1987.
Bestemmelserne i § 4, stk. 2-4 og 6 har virkning fra den 7. januar 1988.
Bekendtgørelse nr. 4 af 7. januar 1988 ophæves.
pre_paragraph I medfør af lov nr. 363 af 10. juni 1987 om økologisk jordbrugsproduktion fastsættes:
Landbrugsministeriet, den 12. januar 1989, den 12. januar 1989
/LAURITS TØRNÆS Mogens Nagel Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989