Bekendtgørelse om uddannelsesstøtte

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) giver efter ansøgning uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende fra begyndelsen af det førstkommende kvartal, der følger efter, at den uddannelsessøgende er fyldt 18 år.

Studieaktivitet som betingelse for støtte

Studieaktivitet som betingelse for støtte

Det er en betingelse for at kunne modtage støtte, at den uddannelsessøgende er studieaktiv, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 4.

En uddannelsessøgende er studieaktiv, indtil det ved prøver eller på anden måde af uddannelsesinstitutionen konstateres, at den uddannelsessøgende ikke yder en studiemæssig indsats, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen uden overskridelse af den normerede uddannelsestid. En uddannelsessøgende, der ikke deltager i foreskrevne prøver, betragtes normalt ikke som studieaktiv. En uddannelsessøgende kan ikke oppebære uddannelsesstøtte i større takt end svarende til den konstaterede studieaktivitet, jf. dog § 24, og lovens § 3, stk. 4-6.

En uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 har påbegyndt en støtteberettigende videregående uddannelse, betragtes som studieaktiv, indtil det ved prøver eller på anden måde af uddannelsesinstitutionen konstateres, at den uddannelsessøgende ikke yder en studiemæssig indsats, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen uden væsentlig overskridelse af den sædvanlige studietid.

En uddannelsessøgende under uddannelse eller studier i udlandet sørger for, at styrelsen får meddelelse om studieforløb, herunder studieaktivitet, mindst to gange om året.

Arbejde, som er pålagt den uddannelsessøgende i henhold til styrelseslovgivningen, rådsarbejde eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, kan efter ansøgning sidestilles med studieaktivitet i indtil 1 år.

Styrelsen kan bestemme, at afgørelser om studieaktivitet træffes af uddannelsesinstitutionen.

Betingelser for godkendelse af uddannelser som støtteberettigende

Betingelser for godkendelse af uddannelser som støtteberettigende

En uddannelse i Danmark godkendes af styrelsen som støtteberettigende, når den:

1. er en offentlig anerkendt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse,

1. foregår ved en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution,

1. er tilrettelagt som heltidsundervisning og af mindst 3 måneders sammenhængende varighed, og

1. er ulønnet.

En uddannelse, der foregår i et andet nordisk land, er støtteberettigende under samme betingelser som stk. 1, hvis den giver en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark eller indgår som en del af eller kan give adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark.

En kompetencegivende uddannelse i udlandet i øvrigt er støtteberettigende under samme betingelser som stk. 1 og 2, hvis en principielt tilsvarende uddannelse ikke findes i Danmark.

Til en uddannelsessøgende, der er indskrevet ved en uddannelsesinstitution i Danmark, kan der gives støtte til studier i udlandet i normalt op til 2 år under samme betingelser som stk. 1, når de indgår som en del af uddannelsen i Danmark, og når de ville give adgang til uddannelsesstøtte, hvis de foregik i Danmark. Herudover kan der ydes uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet, som kan træde i stedet for en dansk studentereksamen som adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.

Til uddannelser i Forbundsrepublikken Tyskland kan der efter styrelsens nærmere bestemmelse ydes uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der tilhører det tyske mindretal i Sønderjylland.

Ved prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøver og udvidede afgangsprøver, til højere forberedelseseksamen eller til lignende undervisning på tilsvarende niveau er kravet om heltidsundervisning opfyldt, hvis den uddannelsessøgende deltager i mindst 20 ugentlige undervisningstimer normalt på samme kursus.

En uddannelsessøgende, der alene deltager i undervisning på gymnasiale suppleringskurser, opfylder kravet om heltidsundervisning ved at deltage i mindst 16 ugentlige undervisningstimer. Deltager en uddannelsessøgende i færre end 16 ugentlige undervisningstimer på gymnasiale suppleringskurser og samtidig i een eller flere af de i stk. 1 nævnte kursusformer, er kravet om heltidsundervisning opfyldt, hvis det samlede antal ugentlige undervisningstimer er mindst 20. Undervisningen betragtes ved opgørelsen af forbrugt støttetid som gymnasialt suppleringskursus, hvis denne undervisning omfatter mindst 15 ugentlige timer.

Indgår i undervisningen 15 timer eller derover på folkeskoleniveau, betragtes hele undervisningen afholdt på folkeskoleniveau ved opgørelsen af forbrugt støttetid, jf. lovens § 3, stk. 2, 3. pkt.

Styrelsen godkender en uddannelse, der består af lønnede og ulønnede perioder, som støtteberettigende i de ulønnede perioder af et støtteår, hvis de udgør mindst 1 sammenhængende måned. Er de lønnede perioder af et støtteår af mindre end 3 måneders varighed, er uddannelsen støtteberettigende i hele året.

Uddannelsessøgende kan ikke få uddannelsesstøtte, når de under uddannelse eller studier i udlandet får uddannelsesstøtte efter uddannelseslandets regler herom.

Uddannelsessøgende, der får hjæp til uddannelsen efter reglerne i § 42, stk. 1, i lov om social bistand, kan ikke få studielån og statsgaranti for lån i et pengeinstitut.

Særlige bestemmelser for udlændinge

Særlige bestemmelser for udlændinge

Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, til uddannelser i Danmark, når:

1. de tilhører det danske mindretal i Sydslesvig,

1. de den 6. marts 1946 var eller inden for de sidste 10 år før denne dato som islandske statsborgere har været bosat i Danmark,

1. de af Justitsministeriet er overgivet til Dansk Flygtningehjælp, eller

1. de sammen med deres forældre har taget fast ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år.

Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er statsborgere fra et at de øvrige medlemslande af De europæiske Fællesskaber, i overensstemmelse med EF-retten.

Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark til uddannelsessøgende, der er statsborgere fra de øvrige nordiske lande, når de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år eller derover med mindst halvtids erhvervsarbejde.

Med erhvervsarbejde sidestilles:

1. pasning af egne børn under 12 år,

1. praktikarbejde forud for en uddannelse,

1. registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkedsuddannelse, dog ikke udover sammenlagt 1 år inden for det i stk. 1 nævnte tidsrum, eller

1. sygdomsperioder, der ikke afbryder ansættelsesforhold.

Hvis erhvervsarbejdet ikke har været sammenhængende eller ikke har ligget umiddelbart før ansøgningstidspunktet, har en uddannelsessøgende dog adgang til uddannelsesstøtte, hvis de mellemliggende perioder har været af følgende art:

1. registrerede perioder af arbejdsløshed og arbejdsmarkedsuddannelse ud over de i stk. 2, nr. 3, nævnte,

1. perioder, af tilsammen højst 6 måneders varighed, der er anvendt til gennemførelse af en uddannelse,

1. sygdomsperioder ud over de i stk. 2, nr. 4, omhandlede, eller

1. militærtjeneste i hjemlandet.

Styrelsen kan på samme betingelser som til danske statsborgere give uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark til andre udlændinge end statsborgere fra de øvrige nordiske lande, når

1. de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft ophold i Danmark i 2 år eller derover med mindst halvtidserhvervsarbejde eller forudgående praktikarbejde, eller

1. der foreligger ganske særlige tilknytningsforhold til Danmark. Familietilknytning i form af ægteskab med en dansk statsborger eller børn med en dansk statsborger kan indgå i vurderingen, men er ikke i sig selv udslaggivende.

Statsborgere fra de øvrige nordiske lande og uddannelsessøgende, som er udenlandske statsborgere, og som tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de under uddannelsen får støtte fra hjemlandet. Udlændinge i øvrigt har ikke ret til at få uddannelsesstøtte, hvis de gennemgår en uddannelse, der giver adgang til uddannelsesstøtte efter hjemlandets regler.

Almindelige bestemmelser om støttetiden

Almindelige bestemmelser om støttetiden

Ved støttetid forstås det antal støttemåneder (klip), hvori den uddannelsessøgende efter loven er berettiget til at modtage støtte (tilgodehavende støttemåneder), såfremt lovens støttebetingelser i øvrigt er opfyldt.

Ved forbrugt støttetid forstås det antal støttemåneder (klip), der i hvert støtteår eller hver støtteperiode inden for støtteåret fragår i den uddannelsessøgendes (rest)tilgodehavende af støttemåneder (klip).

Støttetid betragtes som forbrugt, selv om hele uddannelsesstøtten bortfalder ved den endelige beregning af støttetildeling efter støtteårets eller støtteperiodens udløb.

Hvis den uddannelsessøgende tilbagebetaler hele den modtagne støtte, der er tildelt for den pågældende støtteperiode, senest ved støtteperiodens udløb, dog inden den 1. maj i støtteåret, medregnes denne periode ikke som forbrugt støttetid.

Ved beregningen af tilgodehavende støttemåneder (klip) sker der fradrag for perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesydelse i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige til den igangværende uddannelse eller til tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende uddannelser, der er påbegyndt efter den 13. december 1988. For uddannelsessøgende i videregående uddannelser sker dog intet fradrag for uddannelsesydelse, der er modtaget i forbindelse med tidligere afsluttede eller afbrudte ungdomsuddannelser.

Har styrelsen eller vedkommende uddannelsesinstitution truffet bestemmelse i medfør af § 24, sker der en tilsvarende forlængelse af støttetiden.

Perioder med lønnet praktik på 3 måneder og derover medregnes ikke i den støtteberettigende normerede uddannelsestid, jf. §§ 16, 18, 19 og 20.

Støttetiden i ungdomsuddannelserne

Støttetiden i ungdomsuddannelserne

Uddannelsessøgende i en ungdomsuddannelse er berettiget til uddannelsesstøtte, såfremt lovens støttebetingelser i øvrigt er opfyldt, i en periode, der svarer til den normerede uddannelsestid (studietid) for den igangværende uddannelse (støttetiden).

Støttetiden til den i § 4, stk. 1, omhandlede enkeltfagsundervisning kan for hver af de nævnte uddannelser ikke overstige 36 støttemåneder.

Ved opgørelsen af støttetiden for den igangværende uddannelse sker der fradrag for støttetid (månedlige klip), der er forbrugt efter den 1. august 1989 til tidligere afsluttede eller afbrudte ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Der sker endvidere fradrag efter reglen i § 13.

Ved opgørelsen af støttetiden sker der ikke fradrag for støttetid og perioder med uddannelsesydelse, der er brugt til undervisning på folkeskoleniveau, medmindre den igangværende uddannelse er på folkeskoleniveau.

Støttetiden i videregående uddannelser

Støttetiden i videregående uddannelser

De uddannelsessøgende indplaceres i klippekortsystemet pr. 1. august 1989. Søges der om støtte fra et senere tidspunkt, sker indplaceringen fra dette. Indplaceringen sker efter reglerne i §§ 19, 20 eller 21.

Hvis den uddannelsessøgende skifter til en anden videregående uddannelse, efter at den første indplacering er sket, foretages der ikke nogen ny indplacering, men til den reststøttetid, som den uddannelsessøgende har på tidspunktet for skiftet af uddannelse, sker der fradrag eller tillæg afhængig af, om den normerede studietid for den nye uddannelse er kortere eller længere end den normerede uddannelsestid for den uddannelse, som blev lagt til grund ved indplaceringen i klippekortsystemet.

Ved beregningen af støttetiden sker der fradrag for støttetid (klip) og perioder med uddannelsesydelse i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige, der er forbrugt eller modtaget efter den første indplacering i klippekortsystemet. Uddannelsessøgende, der påbegynder deres første uddannelse 1. august 1989 eller senere

Uddannelsessøgende, der påbegynder deres første videregående uddannelse den 1. august 1989 eller senere, indplaceres i klippekortsystemet med virkning fra det tidspunkt, fra hvilket de søger om støtte. Indplaceringen sker dog først fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter, at den uddannelsessøgende er fyldt 19 år.

Ved indplaceringen tillægges der de uddannelsessøgende en støttetid, der svarer til den normerede studietid for uddannelsen. Der sker dog fradrag for perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesydelse i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige til en videregående uddannelse.

Perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesstøtte i henhold til loven eller uddannelsesydelse i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige, fragår ikke ved beregningen af tilgodehavende støtte ved indplaceringen, hvis disse perioder ligger før begyndelsen af det kvartal, der følger efter, at den uddannelsessøgende er fyldt 19 år. Perioderne indgår i den i lovens § 3, stk. 4-6, fastsatte ekstraramme på 12 støttemåneder for videregående uddannelser. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt en uddannelse mellem 15. marts 1988 og 31. juli 1989

Uddannelsessøgende, der har påbegyndt deres første støtteberettigende videregående uddannelse i perioden fra og med den 15. marts 1988 til og med den 31. juli 1989, indplaceres i klippekortsystemet med en støttetid svarende til den normerede studietid for den igangværende uddannelse. Ved opgørelsen af støttetiden fradrages perioder, hvori den uddannelsessøgende i tiden fra og med den 15. marts 1988 til og med den 31. juli 1989 har modtaget stipendium til den igangværende uddannelse og til tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende videregående uddannelser. Der fradrages endvidere perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesydelse i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige til videregående uddannelser, der er påbegyndt efter den 13. december 1988.

Reglerne i § 12, stk. 2 og 3, § 19, stk. 3, samt lovens § 3, stk. 4-6, og § 9, stk. 5, finder anvendelse. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt en uddannelse før 15. marts 1988

Uddannelsessøgende, der har påbegyndt deres første støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, indplaceres i klippekortsystemet med en støttetid svarende til sædvanlig studietid for den igangværende uddannelse med tillæg af 1 år og fradrag for indskrivningsperioder ved den igangværende uddannelse og ved tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende videregående uddannelser, uanset om de har modtaget uddannelsesstøtte eller uddannelsesydelse i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige.

Fravalg af støtte. Udbetaling af dobbeltklip

Fravalg af støtte. Udbetaling af dobbeltklip

Ifølge lovens § 3 a, stk. 1, kan uddannelsessøgende fravælge indtil 4 måneders støtte i hvert støtteår med henblik på senere udbetaling.

Meddelelse om fravalg af støtte (antal fravalgte månedlige klip) skal være styrelsen i hænde senest 1 måned forud for den første måned, der er omfattet af fravalget, dog senest 1. maj i støtteåret. Meddelelsen skal så vidt muligt fremgå af ansøgningen om uddannelsesstøtte for det pågældende støtteår. Meddelelsen er bindende for støtteåret. Når støtte er fravalgt, udbetales der ikke støtte i det antal måneder sidst i støtteperioden, der svarer til antallet af fravalgte måneder.

Ansøgning fra en uddannelsessøgende, der i medfør af lovens § 3 a, stk. 2, ønsker fravalgt støtte og uforbrugt støtte i øvrigt udbetalt månedsvis sammen med den sædvanlige støtte efter lovens § 2 (dobbeltklip), skal være styrelsen i hænde senest 1 måned forud for den 1. i udbetalingsmåneden og senest 1. maj i støtteåret. Sammen med ansøgningen til styrelsen fremsender den uddannelsessøgende en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, at uddannelsen kan afsluttes inden for 12 måneder. Dobbeltklip kan højst ydes i 12 måneder.

Hvis den uddannelsessøgende ønsker udbetalingen af dobbeltklip standset, skal meddelelse herom være styrelsen i hænde senest 1 måned forud for udbetalingstidspunktet, dog senest den 1. maj i støtteåret.

Inden for samme støtteår kan der ikke både fravælges månedlige klip og udbetales dobbeltklip.

Hvis der ikke er opsparet tilstrækkelig støtte til, at der kan ske dobbeltklip i alle måneder af afslutningsperioden, ydes der dobbeltklip i en sammenhængende periode, så langt den opsparede støtte rækker.

Forskellige bestemmelser

Forskellige bestemmelser

Styrelsen kan bestemme, at der skal ske fradrag i støttetiden for uddannelsessøgende, der har oppebåret uddannelsesstøtte efter færøske regler.

Styrelsen kan bestemme, at afgørelsen i henhold til stk. 1 træffes af uddannelsesinstitutionen.

Styrelsen kan bestemme, at støttetiden ud over de i lovens § 3, stk. 4-6, nævnte tilfælde kan forlænges, eller tidligere indskrivningsperioder ikke skal fradrages i støttetiden på grund af sygdom, fødsel, aftjening af værnepligt, udførelse af videnskabeligt arbejde, arbejde der er omfattet af § 2, stk. 5, eller andre særlige forhold.

Styrelsen kan bestemme, at afgørelsen i henhold til stk. 1 træffes af uddannelsesinstitutionen.

Styrelsen kan bemyndige den enkelte uddannelsesinstitution til at træffe afgørelse om, hvor megen ekstra støttetid inden for den i lovens § 3, stk. 4-6, anførte samlede ramme på 12 måneder der tilkommer en uddannelsessøgende som følge af, at en prøve ikke er bestået.

Støttetid, som en uddannelsessøgende bruger til adgangsgivende kurser til en videregående uddannelse, indgår i den i lovens § 3, stk. 4-6, anførte samlede ramme på 12 støttemåneder for en ungdomsuddannelse.

Styrelsen kan godkende, at der i egenindkomsten ikke medregnes indtægter i den del af en støtteperiode, hvor den uddannelsessøgende ikke oppebærer stipendium, fordi hele støttetiden (klippekortet) er forbrugt. De i lovens § 8 og § 9 fastsatte beløb nedsættes forholdsmæssigt.

Indtil udgangen af støtteåret 1992-93 kan uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 har påbegyndt en støtteberettigende videregående uddannelse, få statsgaranti for lån i et pengeinstitut i indtil 1 år ud over det tidsrum, for hvilket stipendiestøtte er eller kunne være opnået efter § 21, såfremt sådan statsgaranti ikke allerede er opnået i tidligere støtteår. I forbindelse med afslutningen af uddannelsen kan garantien ydes i endnu højst 1 år.

Afgørelser i henhold til stk. 1 kan efter styrelsens bestemmelse træffes af uddannelsesinstitutionen.

Beregning af støtte

Beregning af støtte

Støtteperioden er den del eller de dele af støtteåret, hvori den uddannelsessøgende er støtteberettiget, jf. lovens § 7. Uddannelsessøgende, som afslutter eller afbryder uddannelsen i juni måned, er dog støtteberettigede indtil støtteårets udgang. Måneder, hvor støtte fravælges efter lovens § 3 a, stk. 1, indgår i støtteperioden.

Er støtteperioden kortere end støtteåret, nedsættes støttebeløbet forholdsmæssigt. De i lovens § 8 og § 9 fastsatte beløb nedsættes tilsvarende. Støtte kan ikke fås for mindre end 1 måned.

Dele af støtteåret, der ligger forud for uddannelsens begyndelse eller efter dens ophør, indgår efter styrelsens bestemmelse ikke i støtteperioden.

Opgørelse af egenindkomst og forældres indkomstgrundlag

Opgørelse af egenindkomst og forældres indkomstgrundlag

Ved opgørelsen af egenindkomsten medregnes den uddannelsessøgendes samlede indkomst i støtteperioden, jf. dog § 26, uden fradrag (bruttoindkomst), uanset hvornår beløbet udbetales. Udenlandsk indkomst, der ikke er skattepligtig i Danmark, og indkomst på Færøerne og i Grønland medregnes ligeledes.

I indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed kan fradrages udgifter, der er forbundet med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Et eventuelt underskud fra virksomheden kan ikke modregnes i anden indkomst.

I opgørelsen fradrages stipendium efter lovens §§ 2 og 5, løbende udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, løbende udbetalinger fra børnepension, samt forældres bidrag til dækning af børns underhold. Endvidere fradrages legater, givet med uddannelsesformål for øje, renter af beløb opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing, lejeværdi af egen bolig og tilskud til tilbagebetaling af statsgaranterede studielån i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning herom. Styrelsen kan godkende andre særlige fradrag.

I opgørelsen af nettoformuen i henhold til lovens § 8, stk. 2, medregnes den uddannelsessøgendes formue på Færøerne, i Grønland og i udlandet. Formue i fast ejendom opgøres på grundlag af ejendomsværdien med eventuel årsregulering/årsomvurdering pr. 31. december forud for støtteåret. I opgørelsen af nettoformuen fradrages engangsudbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, samt beløb opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing. Styrelsen kan godkende andre særlige fradrag. Styrelsen kan endvidere bestemme, at båndlagt kapital fradrages ved opgørelsen af nettoformuen.

Er betingelserne for en forhøjelse af egenindkomstgrænsen på grund af egne børn, jf. lovens § 8, stk. 1, til stede i en del af støtteperioden, gives forhøjelsen for hele støtteperioden.

Når egenindkomsten er højere end fribeløbet, jf. lovens § 8, stk. 1, nedsættes stipendium og studielån med det overskydende beløb. Nedsættelsen sker med halvdelen i stipendium og halvdelen i studielån, så længe der er både stipendium og studielån. Derefter sker nedsættelsen krone for krone i stipendium eller studielån alene.

Supplerende studielån i medfør af lovens § 9, stk. 4, nedsættes altid først krone for krone med det beløb, egenindkomsten overstiger fribeløbet. Når der ikke er mere supplerende lån, sker nedsættelsen efter reglerne i stk. 1.

Nedsættelse efter stk. 1 og 2 sker altid, som om der er søgt størst muligt studielån.

Indtil udgangen af det kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, beregnes stipendium på grundlag af den uddannelsessøgendes egenindkomst og forældrenes samlede indkomstgrundlag på grundlag af indkomsten for det kalenderår, der ligger forud for det kalenderår, hvori støtteåret begynder, jf. lovens §§ 9 og 9 a.

Hvis forældrenes indkomst på grund af længerevarende arbejdsløshed efter afskedigelse, langvarig sygdom, konkurs, betalingsstandsning eller overgang til pension eller efterløn er faldet væsentligt i forhold til den bruttoindkomst, som indgår i indkomstgrundlaget, kan styrelsen efter ansøgning fastsætte et andet beregningsgrundlag. Dette beregningsgrundlag fastsættes for den del af støtteperioden, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen, på grundlag af forældrendes forventede bruttoindkomst i perioden og efter styrelsens bestemmelse med de fradrag i den personlige indkomst, som fremgår af indkomstsgrundlaget, og med tillæg af positiv kapitalindkomst og et beregnet formueafkast ifølge indkomstgrundlaget.

Er betingelserne for søskendefradrag i henhold til lovens § 9, stk. 2, opfyldt i en del af støtteperioden, gives fradraget for hele støtteperioden.

Forældrenes indkomstgrundlag sammenlægges, når forældrene den 31. december i kalenderåret forud for støtteårets begyndelse enten var gift med hinanden og ikke var separerede eller havde fælles folkeregisteradresse eller bopæl.

Var forældrene ikke gift med hinanden, eller var de separerede, og havde de ikke fælles folkeregisteradresse eller bopæl den 31. december i kaldenderåret forud for støtteårets begyndelse, tages kun indkomstgrundlaget for den af forældrene, der senest har haft forældremyndigheden alene, i betragtning. Har ingen af forældrene haft forældremyndigheden alene, tages indkomstgrundlaget i betragning for den af forældrene, som den uddannelsessøgende ved støtteperiodens begyndelse er nærmest knyttet til.

Ved dødsfald lægges indkomstgrundlaget for den længstlevende af forældrene til grund. Styrelsen kan se bort fra den efterlevendes indkomstgrundlag, hvis det godtgøres, at den uddannelsessøgende gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med denne, og støtte har været eller ville være blevet tildelt på grundlag af afdødes indkomstgrundlag.

Styrelsen fastsætter beregningsgrundlaget for støtten, hvis forældrene i indkomståret forud for det kalenderår, hvori støtteåret begynder, havde indtægter på Færøerne eller i Grønland. Beregningsgrundlaget fastsættes på grundlag af forældrenes indkomst på Færøerne eller i Grønland i dette indkomstår.

Styrelsen fastsætter beregningsgrundlaget for støtten, hvis forældrene i indkomståret forud for det kalenderår, hvori støtteåret begynder, havde indtægter i udlandet, der ikke var skattepligtige i Danmark. Det samme gælder, hvis forældrene i indkomståret havde skattefri indtægter i Danmark. Beregningsgrundlaget fastsættes på grundlag af oplysninger om forældrenes økonomiske forhold efter principperne for dannelsen af indkomstgrundlaget, jf. lovens § 9 a, stk. 1.

Den uddannelsessøgende skal give de oplysninger om forældrenes indkomst og formue, der er nødvendige for fastsættelsen af indkomstgrundlaget.

Indtægter m.v. i udenlandsk valuta omregnes til danske kroner på grundlag af et gennemsnit af de valutakurser, der er noterede i København i indkomståret.

De uddannelsessøgendes bopælsstatus

De uddannelsessøgendes bopælsstatus

En uddannelsessøgende er hjemmeboende, når vedkommende i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse.

En uddannelsessøgende kan ikke betragtes som udeboende, hvis vedkommende jævnligt, ud over ferier og søn- og helligdage, bor hos forældrene eller den ene af dem.

En uddannelsessøgende, der bor på kostskole, skolehjem eller lignende, er udeboende, uanset med hvilken adresse vedkommende er tilmeldt folkeregistret.

Har en uddannelsessøgende fået hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter, nedsættes stipendiebeløbet med 13.800 kr. årligt for gratis kost og logi og med 6.300 kr. årligt for gratis kost alene. Beløbet reguleres efter reglerne i lovens § 6. Afrunding sker nedad til nærmest kronebeløb, som tallet 300 går op i.

Ansøgning om og udbetaling af støtte

Ansøgning om og udbetaling af støtte

En uddannelsessøgende kan ansøge om uddannelsesstøtte for højst et støtteår ad gangen. Ansøgningsskema afleveres til uddannelsesinstitutionen senest den 1. maj i støtteåret.

En uddannelsessøgende kan i løbet af støtteåret søge om ændring af tildelt støtte. Ansøgning afleveres på særligt skema til uddannelsesinstitutionen senest den 1. maj i støtteåret.

Ændring kan søges, hvis:

1. den uddannelsessøgende bliver udeboende,

1. der sker en væsentlig ændring af forholdene for forældrene til en uddannelsessøgende inden udgangen af det kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, jf. § 32, stk. 2, og § 33, stk. 3, eller hvis skattevæsenet ændrer forældrenes indkomstgrundlag,

1. der er sket en ændring i antallet af den uddannelsessøgendes søskende,

1. den uddannelsessøgende forventer en egenindkomst, som er væsentlig ændret i forhold til den, der er forudsat ved ansøgning om støtte,

1. den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for forhøjelse af egenindkomstgrænsen efter § 30,

1. den uddannelsessøgendes hele eller delvise fritagelse for betaling af opholdsudgifter bortfalder, eller

1. den uddannelsessøgende ønsker at supplere tidligere tildelt stipendium med studielån.

I de i stk. 2, nr. 1, 2 og 6 nævnte tilfælde sker reguleringen først med virkning fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter det kvartal, hvori ændringen er sket.

Uddannelsessøgende ved uddannelser i udlandet skal aflevere ansøgningsskema, jf. § 37 og § 38, direkte til styrelsen.

Ved studier i udlandet afleverer den uddannelsessøgende ansøgningsskema, jf. § 37 og § 38, til den uddannelsesinstution i Danmark, hvor indskrivning er sket, jf. § 3, stk. 4.

Stipendier og studielån udbetales forud i månedlige rater på postgirokonto eller til konto i et pengeinstitut i Danmark. Første rate af studielån udbetales dog tidligst, når gældsbrevet (lånebeviset) er underskrevet og modtaget i styrelsen.

Et lånetilsagn bortfalder normalt, hvis gældsbrevet ikke er tilbagesendt til styrelsen senest den 10. juni i støtteåret.

Stipendium, der udgør mindre end 1.200 kr. for et helt støtteår, udbetales ikke. Det samme gælder studielån og statsgaranti til optagelse af lån i pengeinstitutter.

Regulering af stipendium og studielån og tilbagebetaling af for

Regulering af stipendium og studielån og tilbagebetaling af for

Styrelsen regulerer stipendium, når den uddannelsessøgende i støtteperioden:

1. fylder 19 år,

1. bliver hjemmeboende i stedet for udeboende, eller udeboende i stedet for hjemmeboende, eller

1. opnår hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter.

Regulering har først virkning fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter det kvartal, hvori ændringen er sket. Ved flytning den 1. august, 1. november, 1. februar og 1. maj regnes ændringen fra denne dato.

Udbetaling på lån, der er ydet i medfør af lovens § 9, stk. 4, ophører fra udgangen af det kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år.

Stipendium og studielån bortfalder, hvis den uddannelsessøgende i støtteperioden:

1. afslutter eller afbryder uddannelsen,

1. får orlov,

1. får løn i perioder som led i uddannelsen, uden at dette er oplyst i ansøgningen, jf. dog § 5,

1. får anden offentlig støtte, som udelukker uddannelsesstøtte helt eller delvis,

1. erklæres ikke-studieaktiv, eller

1. ikke længere gennemgår en heltidsuddannelse.

Stipendium og studielån bortfalder fra den 1. i en måned, hvis ændringen sker fra dette tidspunkt og ellers fra månedens udgang. Bortfald efter stk. 1, nr. 4 og 5, sker efter styrelsens nærmere bestemmelse.

Stipendium og studielån, der er udbetalt for perioden efter, at de i § 42 nævnte ændringer får virkning, skal tilbagebetales og forrentes efter reglerne i lovens § 13.

Stipendium, studielån og statslån, der skal tilbagebetales i henhold til § 43 og lovens § 12, stk. 2 og 4, skal tilbagebetales straks.

Styrelsen kan bestemme, at gælden tilbagebetales over en periode, der normalt ikke må overstige 5 år. Perioden fastsættes under hensyn til gældens størrelse. Den månedlige ydelse kan kun i særlige tilfælde være mindre end 200 kr. for det enkelte krav.

Styrelsen kan bestemme, at den uddannelsessøgende skriftligt anerkender gælden, herunder dens tilblivelse og størrelse. Styrelsen kan endvidere bestemme, hvorledes indbetalte beløb fordeles på renter, hovedstol, tilbagebetalingstillæg efter stk. 4 og eventuelle omkostninger.

Det i lovens § 12, stk. 5, fastsatte tilbagebetalingstillæg på 7 pct. beregnes kun af beløb, der ikke af støttemodtageren er tilbagebetalt til styrelsen inden udløbet af fristen for indsendelse af det første indtægtskontrolskema for det pågældende støtteår, jf. § 53.

Ved tilbagebetaling af gæld opstået før 1. august 1989 finder stk. 2 og 3 anvendelse. Disse krav opgøres samlet, selv om gælden vedrører flere støtteår.

Tilbagebetaling af studielån og statslån, der er tildelt i

Tilbagebetaling af studielån og statslån, der er tildelt i

Tilbagebetaling af studielån og statslån begynder 1 år efter uddannelsestidens ophør, dog tidligst 1. august.

Uddannelsestiden er det tidsrum, en uddannelsessøgende gennemgår offentligt anerkendte uddannelser, ulønnede eller lønnede, af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og tilrettelagt på heltidsbasis. Uddannelsestiden betragtes ikke som ophørt, når den uddannelsessøgende inden for 15 måneder efter, at en uddannelse er afsluttet, påbegynder en anden uddannelse, som kan medregnes i uddannelsestiden. Tilsvarende gælder, når en afbrudt uddannelse genoptages inden for den nævnte frist.

Styrelsen kan bestemme, at en låntagers uddannelsestid skal betragtes som ophørt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv, selvom uddannelsen ikke er afsluttet eller afbrudt.

Styrelsen fastsætter i gældsbrevet (lånebeviset), i hvilke tilfælde gælden forfalder til omgående indfrielse. I gældsbrevet fastsættes endvidere vilkår for lånets tilbagebetaling og eventuel tvangsinddrivelse, herunder for indbetalte beløbs fordeling på renter, hovedstol og eventuelle omkostninger.

Tilbagebetaling af studielån og statslån med påløbne renter sker med lige store ydelser hver anden måned.

Betalingen sker over en periode, der fastsættes af styrelsen på grundlag af gældens størrelse. Perioden udgør mindst 7 år og højst 15 år. Ydelsen skal udgøre mindst 200 kr.

Styrelsen kan efter ansøgning give lempelser i tilbagebetalingsvilkårene eller give udsættelse med tilbagebetaling, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen.

Statsgaranti for lån i pengeinstitutter

Statsgaranti for lån i pengeinstitutter

Låntager træffer inden for støtteperioden aftale med et pengeinstitut om oprettelse af lånet. Gældsbeviset skal normalt være underskrevet senest 1 måned efter udstedelse af garantierklæringen.

Der må normalt ikke ske udbetaling på et lån, når betingelserne for støtte efter lovens § 7 ikke længere er opfyldt, jf. § 6, stk. 2.

Styrelsen fastsætter fremgangsmåden ved oprettelse af lånet samt ved misligholdelse. Styrelsen godkender de formularer, der anvendes ved oprettelse og tilbagebetaling af lånet.

Tilbagebetaling i henhold til lovens § 17, stk. 1, nr. 1, udsættes, hvis låntager senere påbegynder eller genoptager en offentligt anerkendt uddannelse, ulønnet eller lønnet, af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og tilrettelagt på heltidsbasis.

Styrelsen kan efter ansøgning udsætte tilbagebetalingen, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan indgå en tilbagebetalingsordning.

Styrelsen kan bestemme, at tilbagebetalingen skal begynde før det i lovens § 17, stk. 1, nr. 1, fastsatte tidspunkt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv. Garantien ophører i så fald senest 15 år efter, at tilbagebetaling skal påbegyndes.

Afvigelser fra tilbagebetalingsaftalen kan efter styrelsens bestemmelse aftales mellem låntager og pengeinstituttet, jf. dog lovens § 17, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelserne i lovens § 16, stk. 2, og § 17, stk. 1, nr. 1, om garantiperiodens ophør og om tidspunktet for påbegyndelsen af tilbagebetalingen af statsgaranterede lån finder også anvendelse for statsgaranterede lån optaget efter den tidligere uddannelsesstøttelovgivning.

Pengeinstituttet afgiver årligt inden den 1. februar til styrelsen en opgørelse over hver låntagers statsgaranterede studiegæld pr. 31. december i det foregående kalenderår. Indberetningen skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling, og skal for hver studielånskonto, låntager har i pengeinstituttet, indeholde oplysninger om:

1. pengeinstituttets registreringsnummer,

1. låntagers personnummer,

1. låntagers kontonummer,

1. saldoen pr. 31. december og de tilskrevne renter i kalenderåret, og

1. hvorvidt der er indgået aftale om studiegældens tilbagebetaling.

Oplysningspligt

Oplysningspligt

En uddannelsessøgende skal straks give oplysning, når den uddannelsessøgende i støtteperioden:

1. afbryder uddannelsen eller afslutter uddannelsen, uden at det fremgår af ansøgningen,

1. får orlov,

1. får en lønnet periode som en del af uddannelsen, uden at det fremgår af ansøgningen, jf. dog § 5,

1. bliver hjemmeboende,

1. får tildelt anden offentlig støtte, som udelukker uddannelsesstøtte helt eller delvis,

1. opnår hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter, eller

1. ikke længere gennemgår en heltidsuddannelse.

Oplysningerne skal gives til styrelsen eller til uddannelsesinstitutionen efter styrelsens nærmere bestemmelse.

Uddannelsessøgende, der har fået studielån, statslån eller statsgaranteret lån, skal give styrelsen meddelelse om uddannelsens afslutning eller afbrydelse.

Administration m.v.

Administration m.v.

Styrelsen fastsætter frister for indbetalinger og meddelelser og udarbejder skemamateriale. Styrelsen kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for støttetildeling, kontrol af egenindkomst, tilbagebetaling af lån m.v. og administrationen i øvrigt.

Styrelsen fastsætter, i hvilket omfang oplysninger skal gives skriftligt.

Styrelsen fastsætter regler for den enkelte uddannelsesinstitutions bistand ved støttetildelingen.

Styrelsen varetager administrationen af statslån, der er ydet efter den tidligere uddannelsesstøttelovgivning. Lån ydet i henhold til lov nr. 262 af 4. januar 1970 forrentes med 1 pct. over diskontoen. Forrentningen begynder normalt fra det tidspunkt, den uddannelsessøgende ikke længere anses for berettiget til at opnå uddannelsesstøtte, herunder statsgaranti for lån i pengeinstitutter. Tilbagebetalingen begynder normalt et år efter uddannelsens afslutning eller afbrydelse, jf. reglerne i § 45, stk. 2 og 3.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1989.

Bestemmelsen i lovens § 13, stk. 2, er trådt i kraft den 1. august 1987.

Bekendtgørelse nr. 205 af 29. marts 1988 om uddannelsesstøtte ophæves, bortset fra § 2, stk. 2, om overgangsordning i bekendtgørelse nr. 147 af 13. marts 1989 om ændring af bekendtgørelse om uddannelsesstøtte. ( 2)

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 20. marts 1989, den 20. marts 1989

/BERTEL HAARDER Ruth Jensen/