Bekendtgørelse om ydelse af støtte til skummetmælk, der er forarbejdet til kasein og kaseinater
BEK nr 188 af 17/03/1989
§ 1
Denne bekendtgørelse vedrører anvendelse af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om ydelse af støtte til skummetmælk, der er forarbejdet til kasein og kaseinater.
§ 2
EF-direktoratet varetager administrationen af ordningen.
§ 3
Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. foretager kontrol med fremstilling af kasein og kaseinater i henhold til ordningen.
Støtte kan kun ydes til skummetmælk, der er forarbejdet til kasein og kaseinater på virksomheder (produktionssteder), der er registreret hos statskontrollen.
Ydelse af støtte er betinget af, at prøver af det fremstillede kasein eller kaseinater, er udtaget og undersøgt af statskontrollen samt at analyseresultatet viser, at de gældende krav er opfyldt.
Virksomheden skal senest 8 arbejdsdage forud for den dag, hvor virksomheden ønsker de i stk. 3 omhandlede prøver udtaget af et parti kasein eller kaseinater, fremsætte anmodning herom til statskontrollen med oplysning om partiets størrelse og sammensætning. Partier under 500 kg kan ikke anmeldes til kontrol og prøveudtagning.
Kasein og kaseinater, som er fremstillet og omfattet af ordningen, må kun forlade produktionsvirksomheden eller forarbejdes på denne i henhold til bevilling meddelt af toldvæsenet.
§ 4
Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. foretager kontrol med anvendelse af kasein og kaseinater i henhold til ordningen på virksomheder, der fremstiller smelteost.
Kasein og kaseinater, som er omfattet af statskontrollens kontrol, må kun anvendes i henhold til tilladelse meddelt af statskontrollen.
§ 5
Toldvæsenet foretager kontrol med anvendelse og eksport af kasein og kaseinater i henhold til ordningen, bortset fra det i § 4 nævnte tilfælde.
Kasein og kaseinater må kun anvendes i henhold til bevilling meddelt af toldvæsenet, medmindre anvendelsen sker hos en virksomhed, der er omfattet af § 4, eller har afgivet en særlig brugererklæring.
Kasein og kaseinater må kun indføres fra andre EF-medlemsstater med henblik på videresalg i henhold til bevilling meddelt af toldvæsenet.
§ 6
Kontrolmyndigheden bestemmer nærmere hvorledes kontrollen gennemføres.
§ 7
Virksomheder, som producerer eller anvender kasein eller kaseinater i henhold til ordningen, skal i mindst 5 år efter udløbet af virksomhedens regnskabsår opbevare optegnelser, købs~ og salgsbilag, leveringsbeviser, produktionsbeviser og øvrige relevante dokumenter vedrørende ordningen.
Rigtigheden af oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af støtte, kan af kontrolmyndigheden forlanges bekræftet af statsautoriseret eller registreret revisor.
§ 8
Med bøde straffes den, der overtræder § 7, stk. 1.
Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 16, stk. 8 i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987, pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 9
Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. april 1989.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 71 af 9. februar 1988 om ydelse af støtte til skummetmælk, der er forarbejdet til kasein og kaseinater.
pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 7 og § 16, stk. 6, i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 13. november 1987, fastsættes:
Landbrugsministeriet, den 17. marts 1989, den 17. marts 1989
/LAURITS TØRNÆS J. Hauge Pedersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989