TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af lov om grundforbedringslån

DanmarkdocType.LBKH1989

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

LBK nr 19 af 06/01/1989

§ 1

§ 1. Loven omfatter lån mod pant i fast ejendom (grundforbedringslån), der ydes til inddigning, afvanding, dybdebehandling og vanding af jordbrugs- og skovarealer. For udyrkede arealer, der er egnede til jordbrugsdrift, kan sådanne lån tillige ydes til rydning, planering, kultivering, kalkning eller mergling, tilførsel af gips samt grundgødskning med fosfor og kobber.

§ 2

§ 2. Et pantebrev for lån til grundforbedring kan tinglyses med pant i den grundforbedrede ejendom forud for andre hæftelser af privatretlig oprindelse, såfremt jordbrugskommissionen ved påtegning på pantebrevet meddeler godkendelse hertil. Det er en betingelse for en sådan godkendelse, at det skønnes, at gennemførelsen af det pågældende arbejde vil medføre en værdiforøgelse, der væsentligt overstiger de med grundforbedringen forbundne udgifter, og en afkastningsevne, som muliggør de foreskrevne afdrags rettidige erlæggelse, samt at ejendommens ejer forpligter sig til under tilsyn af en af jordbrugskommissionen udnævnt sagkyndig at lade arbejdet udføre i overensstemmelse med projektet og på en sådan måde, at der senere kan meddeles endelig godkendelse af arbejdets udførelse.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Grundforbedringslån kan ydes af banker og sparekasser og ved serielån med statutmæssigt ansvar af realkreditinstitutter. Stk. 2. Et grundforbedringslån skal ifølge pantebrevets bestemmelser være afdragsfrit i de første fire halvårsterminer og derefter afdrages ved kontant betaling md 1/20 pr. termin i de følgende terminer, således at lånene er afviklet senest 12 år efter stiftelsen. Lån til kalkning med jordbrugskalk skal dog afdrages med 1/10 halvårlig i 5 år regnet fra lånets stiftelse. Stk. 3. Forfaldne renter og afdrag af grundforbedringslån kan inddrives ved udpantning.

§ 4

§ 4. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser for projektering af foranstaltningerne, for tilsyn med arbejdernes udførelse samt for udbetaling af lånebeløb, herunder forskudsbeløb.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Jordbrugskommissionernes afgørelser efter denne lov kan påklages til Jordbrugsdirektoratet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren. Stk. 2. Jordbrugsdirektoratets afgørelser efter stk. 1, kan af klageren indbringes for landbrugsministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, udvalgets afgørelse er meddelt klageren.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Loven træder i kraft den 1. april 1974. Stk. 2. Lov nr. 126 af 25. marts 1970 om finansiering af grundforbedring og vandløbsregulering ophæves. Stk. 3. Behandlingen af de sager, der ved lovens ikrafttræden er godkendt af landbrugsministeren, sker efter de hidtil gældende regler.

§ 7

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. I henhold til bekendtgørelse nr. 536 af 20. oktober 1977 træder lov nr. 473 af 14. september 1977 i kraft den 1. november 1977. Lov nr. 702 af 21 december 1982 trådte i kraft den 30. december 1982. pre_paragraph Herved bekendtgøres lov nr. 166 af 29. marts 1974 om grundforbedringslån med de ændringer, der følger af lov nr. 473 af 14. september 1977 og lov nr. 702 af 21. december 1982.

Landbrugsministeriet, den 6. januar 1989, den 6. januar 1989 /LAURITS TØRNÆS Dorte Wier/

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
17. januar 2023