TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger

DanmarkdocType.LOVH1989

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

LOV nr 194 af 29/03/1989 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Landbrugsministeren kan i årene 1989-92, jf. dog stk. 2, inden for beløbsrammer, der fastsættes på finansloven, yde tilsagn om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger i privat skovbrug. Stk. 2. Udnyttes en beløbsramme som nævnt i stk. 1 ikke fuldt ud i finansåret, kan det resterende rammebeløb overføres til senere finansår, dog ikke ud over finansåret 1993. Ansøgning om tilskud skal indgives senest 31. december 1992.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Tilsagn om tilskud kan gives til private ejere af skove. Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af tilskudsmodtagere.

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Tilskud kan ydes til:

  1. Udhugning og udrensning af yngre bevoksninger.
  2. Konvertering af lavtproducerende bevoksningstyper.
  3. Etablering af løvskovsbælter til forebyggelse af skovbrand og stormfald.
  4. Anlæg af skovveje og læggepladser.
  5. Gravning og oprensning af grøfter.
  6. Udarbejdelse af driftsplaner. Stk. 2. Der kan ikke gives tilskud til anlæg og pleje af juletræer og pyntegrønt. Stk. 3. Der kan ikke gives tilskud til arbejder, som ejeren over for offentlige myndigheder er forpligtet til at udføre. Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at andre skovforbedrende foranstaltninger end de i stk. 1 nævnte kan opnå støtte efter loven.
leje
§ 4

(Stk. 5)

§ 4. Tilskud kan ydes med indtil 70 pct. af omkostningerne ved et projekt inden for beløbsgrænser fastsat af landbrugsministeren. Indtægter, der fremkommer som følge af projektet, modregnes i de tilskudsberettigede omkostninger. Stk. 2. Der kan ikke gives tilsagn om tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 20.000 kr. Vedrører projektet alene udarbejdelse af driftsplaner, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, skal omkostningerne udgøre mindst 3.000 kr. Stk. 3. De tilskudsberettigede omkostninger omfatter udgifter til direkte løn, leje af maskiner, planter og materialer. For ansøgere, der har jordbrug som hovederhverv, kan omkostningerne endvidere omfatte udgifter til tilpasning af landbrugsmateriellet. Omkostningerne opgøres med fradrag af merværdiafgift. Stk. 4. Udgifter til sagkyndig vejledning i forbindelse med projekternes gennemførelse kan medregnes med højst 15 pct. af de samlede omkostninger. Stk. 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om reduktion af tilskuddet for ansøgere, hvis samlede skovareal overstiger 50 hektar.

momsfradragleje
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Tilskud kan ikke ydes til projektudgifter, hvortil der ydes tilskud efter anden lovgivning. Stk. 2. Landbrugsministeren kan endvidere bestemme, at der ikke kan ydes tilskud, hvis ansøgeren tidligere har modtaget støtte efter denne lov eller lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses~ og miljøfremmende foranstaltninger i det private skovbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 729 af 3. november 1987.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Ansøgninger skal udfærdiges med bistand af en godkendt konsulent. Stk. 2. Landbrugsministeren godkender efter indhentet udtalelse fra Dansk Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab et antal konsulenter til at medvirke ved ansøgninger efter loven.

selskab
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Projekter skal gennemføres på de betingelser og inden for de tidsfrister, som fastsættes ved meddelelse af tilsagn om tilskud. Stk. 2. Tilskud ydes ikke til omkostninger, ansøgeren har afholdt eller påtaget sig at afholde, inden tilsagn om tilskud er givet.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Landbrugsministeren nedsætter et sagkyndigt udvalg, som er rådgivende i sager af større betydning efter loven. Stk. 2. Landbrugsministeriet, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger, Det danske Hedeselskab, De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger udpeger hver et medlem af udvalget. Landbrugsministeriets medlem er formand for udvalget.

selskab
§ 9

§ 9. Landbrugsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvis, og at udbetalt tilskud skal tilbagebetales, hvis ansøgeren

  1. har givet urigtige eller vildledende oplysninger,
  2. har fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen, eller
  3. hvis betingelserne for tilsagn om tilskud ikke opfyldes.
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om tilskudsordningens gennemførelse og administration, herunder om udbetaling af tilskud. Stk. 2. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til arealer, hvortil der er ydet tilskud, til brug ved bedømmelse af, om de betingelser, der er fastsat ved tilsagn om tilskud, opfyldes.

§ 11

§ 11. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven til en institution under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at klager ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 12

§ 12. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.

§ 13

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg Slot, den 29. marts 1989, den 29. marts 1989 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
11. december 2006
Lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger | TheLawyer.sh