Bekendtgørelse om sejlads gennem Masnedsundbroen
BEK nr 202 af 22/03/1989
§ 1
Broen, der er beliggende umiddelbart V for Vordingborg Sydhavn (Masnedsund havn), i retning ca. NØ.-SV., er en fast bro hvilende på 5 strømpiller - med en enkeltfløjet klap mellem 3. og 4. strømpille, regnet fra Sjællandssiden. Gennemsejlingens fri bredde i klapfaget er 24,80 m indtil en højde over daglig vande på 14,40 m, hvorefter den fri bredde aftager til 18,45 m i en højde over daglig vande på 32,80 m på grund af broklappens stilling i åben stand. Den fri højde fra daglig vande til underkant af broens dragere er ca. 4,8 m ved broens nordende og 5,4 m ved broens sydende. På hver side af gennemsejlingsåbningen er der på begge sider af broen etableret to duc d'alber, som er forsynet med fyr, der viser hvidt, fast lys. Gennemsejlingsåbningen er afmærket med fyr, der på styrbords side viser grønt, fast lys og på bagbords side rødt, fast lys. En ledefyrlinie, der viser grønt, fast lys leder vest fra til broen. Om natten holdes broen belyst. Såvel øst som vest for broen findes kabelfelter.
§ 2
Skibe kan med de nedenfor nævnte begrænsninger til enhver tid fra solopgang (i tiden fra 1. november til 1. marts dog fra 1/2 time før solopgang) indtil 1/2 time efter solnedgang forlange vederlagsfri gennemsejling gennem broen. Uden for disse tidsrum vil gennemsejling kunne ske, såfremt aftale herom inden for normal åbningstid er truffet med brovagten over VHF, kanal 16.
Fartøjer, der kan lægge masten, eller som i øvrigt er af en sådan højde, at de kan passere under broen, kan ikke forlange denne åbnet.
Brovagten kan nægte gennemsejling, når hensynet til jernbanetrafikken kræver det, navnlig i de sidste 15 minutter før et tog ventes. Han kan endvidere nægte gennemsejling, når han skønner, at den vil medføre alvorlig fare for broens sikkerhed. I tvivlstilfælde skal han, hvis forholdene tillader det, forud forhandle med det stedlige lodseri.
Brovagten kan endvidere nægte gennemsejling for lystfartøjer i indtil 1/2 time, eller indtil broen åbnes for anden gennemsejling.
§ 3
Alle skibe og fartøjer, der ønsker broen åbnet for passage, skal tilkendegive dette ved i en afstand af mindst 1/2 sømil fra broen at afgive følgende signal: Det internationale signalflag N (eller i mangel heraf nationalflaget) hejst på halv fortop samt en lang og en kort tone (- .) med fløjten. Et hvidt lys for boven samt en lang og en kort tone (- .)
- Om dagen:
- Om natten:
§ 4
Når et skib eller fartøj har givet signal for at tilkendegive, at broen ønskes åbnet, vil der fra den på broen anbragte signalmast blive afgivet følgende svarsignal såvel om dagen som om natten:
- 1 rødt, fast lys, der betyder, at gennemsejling er forbudt. Dette signal afgives, når broen på grund af den trafik, den tjener, vejrforholdene, reparationer eller lignende ikke kan passeres.
- 2 røde, blinkende lys, der betyder, at broen vil blive åbnet for et skib kommende fra øst. Passage må ikke finde sted, før signalet under punkt 3 afgives.
- 2 røde, faste lys, der betyder, at et skib kommende fra øst kan passere broen.
- 3 røde, blinkende lys, der betyder, at broen vil blive åbnet for et skib kommende fra vest. Passage må ikke finde sted, før signalet under punkt 5 afgives.
- 3 røde faste lys, der betyder, at et skib kommende fra vest kan passere broen.
Såvel om dagen som om natten vil en lang tone ( - ) fra broen tilkendegive, at gennemsejling er forbudt trods det afgivne signal for gennemsejling. Hvis forholdene tillader det, vil desuden signalet for gennemsejling blive fjernet, og det under punkt 1 omhandlede signal blive afgivet.
Indtil passagesignal modtages, skal skibe såvidt muligt holde sig i en afstand af mindst 400 m fra broen.
§ 5
Gennemsejlingsåbningen må kun passeres af eet skib ad gangen.
Ethvert skib, der skal passere broen, skal have et anker klar til at falde. Maskindrevne skibe skal endvidere have hovedmaskineriet klar til øjeblikkelige manøvrer.
I et område, der strækker sig 250 m på hver side af broen, må skibe kun sejle med den for bevarelse af manøvreevnen nødvendige fart. Ankring må kun finde sted, når det er strengt nødvendigt, f.eks. for at undgå påsejling af broen. Opankring uden for dette område må ikke finde sted på en sådan måde, at andre skibes passage af broen hindres eller besværliggøres.
I skibe, der befinder sig inden for det i stk. 3 nævnte område, skal brovagtens ordrer og anvisninger efterkommes. Brovagten skal under tjenesten bære uniform (eller uniformskasket), der gør hans stilling kendelig.
§ 6
Tankskibe på 1500 tons dødvægt og derover, der er lastet med et farligt flydende kemikalie, som omfattet af IMO's kemikaliekode (International Maritime Organization's »Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Dangerous Chemicals in Bulk«), eller som har urensede tanke, der ikke er sikret med inaktiv gas, eller som er lastet med ammoniak, skal have lods ombord ved passage af broen.
Det tilrådes, at også andre skibe på 1500 tons dødvægt og derover benytter lods ved passage af broen.
§ 7
Fortøjning ved broen eller duc d'alberne er forbudt. Ligeledes er det forbudt at bestige broen fra både og fartøjer, samt at anvende bådshager mod denne.
§ 8
Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde.
§ 9
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1989.
Bekendtgørelse nr. 429 af 1. oktober 1980 om sejlads gennem Masnedsundbroen ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 5, stk. 4, og § 6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september 1988, og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988 fastsættes efter samråd med forsvarsministeren:
Søfartsstyrelsen, den 22. marts 1989, den 22. marts 1989
/T. R. FUNDER I. Winkel Smith/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989