Lov om begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker
Miljø- og Ligestillingsministeriet
LOV nr 215 af 05/04/1989 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
(Stk. 2)
§ 1. Elforsyningsvirksomheder, der har bevilling efter lov om elforsyning, skal hvert 4. år udarbejde en fælles redegørelse indeholdende de oplysninger, der er nødvendige til vurdering af den fremtidige udvikling i den samlede udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra virksomhedernes produktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW elektrisk, herunder oplysninger om foranstaltninger til nedbringelse af emissionen af svovldioxid og kvælstofoxider fra virksomhedernes produktionsanlæg. Stk. 2. Redegørelserne indsendes hvert 4. år senest den 1. april til energiministeren, første gang den 1. april 1990.
(Stk. 3)
§ 2. De elforsyningsvirksomheder, der er nævnt i § 1, skal hvert 4. år udarbejde en fælles redegørelse for den samlede udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra de i § 1 nævnte produktionsanlæg i de nærmest forudgående fire kalenderår. Stk. 2. Redegørelsen skal indsendes til miljøministeren senest den 1. maj hvert 4. år, første gang den 1. maj 1990. Stk. 3. De i § 1 nævnte virksomheder skal endvidere senest 1. maj hvert år, første gang 1. maj 1990, indsende en redegørelse til miljøministeren om den samlede størrelse af emissionen af svovldioxid og kvælstofoxider fra de i § 1 nævnte anlæg i det nærmest forudgående kalenderår.
§ 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen og indholdet af de redegørelser, der er nævnt i § 1 og § 2.
(Stk. 6)
§ 4. Miljøministeren fastsætter senest den 1. juli 1990 den maksimale mængde svovldioxid og kvælstofoxider, der samlet må udledes fra de i § 1 nævnte produktionsanlæg i perioden 1991-94. Endvidere fastsættes en foreløbig grænse for udledningen i perioden 1995-98. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter hvert 4. år senest den 1. juli den maksimale mængde som nævnt i stk. 1, 1. pkt., for yderligere fire år. Tilsvarende fastsættes den foreløbige grænse som nævnt i stk. 1, 2. pkt., for yderligere fire år. Stk. 3. Emissionen af svovldioxid fra de i § 1 nævnte virksomheder, hvortil den oprindelige tilladelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven eller, i mangel af en sådan procedure, den oprindelige driftstilladelse er givet før den 1. juli 1987, skal være nedbragt til højst 140.000 t, 93.000 t og 70.000 t i henholdsvis 1993, 1998 og 2003. Stk. 4. Emissionen af kvælstofoxider (regnet som NO2) fra de i § 1 nævnte virksomheder, hvortil den oprindelige tilladelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven eller, i mangel af en sådan procedure, den oprindelige driftstilladelse er givet før den 1. juli 1987, skal være nedbragt til højst 117.000 t i 1993 og til højst 79.000 t i 1998. Stk. 5. Miljøministeren kan ændre afgørelsen efter stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., såfremt der sker en betydelig og uventet ændring i energiefterspørgslen, eller såfremt visse former for brændsel eller visse kraftværker ikke længere er disponible i samme omfang som før og dette skaber alvorlige tekniske vanskeligheder for at efterleve afgørelsen. Stk. 6. Miljøministeren kan ændre kvotestørrelsen i stk. 3 og 4, såfremt der sker en betydelig og uventet ændring i energiefterspørgslen, eller såfremt visse former for brændsel eller visse kraftværker ikke længere er disponible i samme omfang som før og dette skaber alvorlige tekniske vanskeligheder for at opfylde kvotestørrelsen.
§ 5. Miljøministeren træffer afgørelse i medfør af § 4 efter forhandling med energiministeren, Amtsrådsforeningen i Danmark og de elforsyningsvirksomheder, der er nævnt i § 1.
§ 6. De elforsyningsvirksomheder, der er nævnt i § 1, skal efter anmodning give miljøministeren alle oplysninger, der har betydning for vurderingen af den stedfundne emission af svovldioxid og kvælstofoxider fra virksomhedernes kraftværker.
§ 7. Henlægger miljøministeren sine beføjelser efter loven til Miljøstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
(Stk. 2)
§ 8. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989. Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 251 af 23. maj 1984 om begrænsning af svovldioxidforurening fra kraftværker.
§ 9. De kvoter, der er fastsat efter den i § 8, stk. 2, nævnte lov, er gældende, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i loven fastsættes nye kvoter.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg Slot, den 5. april 1989, den 5. april 1989 Givet på Christiansborg Slot, den 5. april 1989 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: JOACHIM Prins til Danmark Rigsforstander / Lone Dybkjær /Rigsforstander/
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. november 2001