Bekendtgørelse af lov om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af kaniner
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
LBK nr 27 af 05/01/1989
§ 1. Ved kaniner forstås i denne lov tamkaniner.
§ 2. Slagtning her i landet af kaniner til forhandling eller udførsel må kun finde sted på dertil af landbrugsministeren autoriserede slagterier. Denne bestemmelse gælder ikke producenters slagtning af kaniner til salg fra egen virksomhed direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning, såfremt levering foregår på producentens ejendom.
(Stk. 3)
§ 3. Enhver, der ønsker at oprette et autoriseret kaninslagteri, skal gøre anmeldelse herom til Landbrugsministeriet, der på nærmere betingelser, herunder erlæggelse af en i forhold til slagtningen, henholdsvis salget, fastsat afgift, kan meddele vedkommende autorisation. Stk. 2. Landbrugsministeren kan ansætte en dyrlæge til at kontrollere kaninerne efter nærmere af ministeren fastsatte regler. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om indsamling, opstaldning, slagtning, behandling, mærkning, pakning og forsendelse af kaniner samt bestemmelser såvel om deres kvalitet og sundhedstilstand som om indretning og renholdelse af de til kaninerne benyttede lokaler.
(Stk. 2)
§ 4. Slagtede kaniner, der ved dyrlægekontrollen er godkendt til menneskeføde og er forsynet med påbudt kontrolmærke, kan indføres til forhandling i enhver kommune her i landet. Stk. 2. Slagtede kaniner, der ved dyrlægekontrollen erklæres uegnede til menneskeføde, skal destrueres uden udgifter for det offentlige.
(Stk. 3)
§ 5. Udførsel her fra landet af levende kaniner må kun finde sted i henhold til en af landbrugsministeren dertil meddelt autorisation eller tilladelse. Stk. 2. Udførsel her fra landet af slagtede kaniner må kun foregå fra de i § 2 nævnte autoriserede kaninslagterier samt fra de af ministeren autoriserede frysehuse. Stk. 3. Udførsel her fra landet af kaninskind og kaninuld må kun finde sted i henhold til en af ministeren dertil meddelt autorisation eller tilladelse.
(Stk. 6)
§ 6. Udførsel her fra landet af konserves eller andre levnedsmidler tilvirket af kaniner må kun foregå fra virksomheder, som dertil er autoriseret af landbrugsministeren. Stk. 2. Enhver, der ønsker at oprette en virksomhed til tilvirkning til eksport af konserves eller andre levnedsmidler af kaniner, skal gøre anmeldelse herom til ministeren, der på nærmere betingelser kan meddele vedkommende autorisation. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om behandling, mærkning, pakning, forsendelse og udførsel af de i stk. 1 nævnte varer samt bestemmelser om deres kvalitet og om sundhedskontrollen såvel som virksomhedernes indretning og renholdelse. Stk. 4. I de i stk. 1 nævnte virksomheder må kun anvendes kaniner, der er slagtet på autoriserede kaninslagterier og ved dyrlægekontrollen er godkendt til menneskeføde. Stk. 5. Konserves eller andre levnedsmidler, tilvirket af kaniner på de i stk. 1 nævnte virksomheder og forsynet med den påbudte mærkning kan indføres til forhandling i enhver kommune her i landet. Stk. 6. Det er forbudt uden for de i stk. 1 nævnte virksomheder at tilvirke kaninkonserves eller kaninkødekstrakt til forhandling, selv om sådan forhandling kun sker på hjemmemarkedet.
§ 7. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om indførsel her til landet og genudførsel her fra landet af slagtede kaniner samt heraf tilvirket konserves eller andre levnedsmidler.
(Stk. 2)
§ 8. De i § 3, stk. 1 omhandlede afgifter anvendes til dækning af udgifterne ved kontrollen med overholdelsen af de i denne lov og i medfør af samme fastsatte bestemmelser. Endvidere kan afgifterne anvendes til delvis dækning af udgifterne ved det forsknings- og avlsarbejde, der udføres af Fællesudvalget til Kaninavlens Fremme. Stk. 2. Samtlige afgifter vil i tilfælde af manglende betaling kunne inddrives ved udpantning.
(Stk. 4)
§ 9. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, 1. punktum, § 4, stk. 2, § 5 og § 6, stk. 1, 4 og 6 straffes med bøde. Stk. 2. På samme måde straffes den, der
- undlader at efterkomme påbud eller forbud, der udstedes i henhold til loven,
- tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en autorisation eller tilladelse i henhold loven. Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 4. Der kan pålægges en virksomhedsejer eller bruger bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. For bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 1965.
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph Herved bekendtgøres lov nr. 163 af 12. maj 1965 om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af kaniner med de ændringer, der følger af lov nr. 536 af 13. december 1972.
Landbrugsministeriet, den 5. januar 1989, den 5. januar 1989 /LAURITS TØRNÆS Inga Galamba/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 17. januar 2023