Bekendtgørelse af lov om afgift af renter af forbrugslån
Skatteministeriet
LBK nr 286 af 03/05/1989
(Stk. 2)
§ 1. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, betaler afgift til staten af renter af forbrugslån efter reglerne i denne lov. Stk. 2. Undtaget fra afgiftspligten er dog personer, som efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
(Stk. 2)
§ 2. Afgiftsgrundlaget opgøres for hvert afgiftsår efter § 3. Stk. 2. Afgiftsåret er sammenfaldende med indkomståret efter kildeskattelovens § 22.
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lov nr. 492 af 19. august 1988 (lov om ændring af lov om afgift af renter af forbrugslån (fristforlængelse)), hvis § 1 indsætter nyt stk. 4 og 5 i § 13, indeholder i § 2 følgende bestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lov nr. 671 af 3. november 1988 (Lov om ændring af lov om afgift af renter af forbrugslån og af skattekontrolloven (Lempelse af forbrugsrenteafgiften og udvidelse af rentekontrolordningen)), hvis § 1, nr. 1, ændrer § 3, nr. 2, ændrer § 5, stk. 2, nr. 3, indsætter nyt pkt. 3 og 4 i § 6, stk. 2, nr. 4, ændrer § 6, stk. 4, nr. 5, ændrer § 6, stk. 5, nr. 6, indsætter ny § 6 a, nr. 7, ændrer § 7, nr. 8, ændrer § 9, stk. 2, nr. 9, ændrer § 9, stk. 4, nr. 10, ændrer § 13, stk. 3, indeholder i § 3 følgende bestemmelser:
(Stk. 4)
§ 3. Afgiften udgør 20 pct. af afgiftsgrundlaget. Dette opgøres som de afgiftspligtige renteudgifter, jf. stk. 2-5, nedsat med de i stk. 6 nævnte renteindtægter. Med afgiftspligtige renteudgifter sidestilles:
- Beløb omfattet af virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt.
- Udgifter til provisioner for lån og kaution m.v. for den skattepligtiges gæld, jf. ligningslovens § 8, stk. 3. Stk. 2. Renteudgifter af følgende lån er afgiftspligtige, medmindre de er fritaget efter stk. 3-5:
- Lån, hvor skriftlig aftale ikke er indgået inden 11. oktober 1988.
- Lån uden aftalt afvikling eller med adgang til variabel udnyttelse.
- Lån, der ved aftale den 11. oktober 1988 eller senere er forhøjet, eller hvor løbetiden er forlænget. Stk. 3. Renter af følgende lån er fritaget for afgift:
- Statslige og statsgaranterede studielån.
- Lån, der er ydet af institutter omfattet af lov om realkreditinstitutter eller af Dansk Landbrugs Realkreditfond, samt realkreditlignende lån, byggelån og andelsboliglån, jf. lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v.
- Lån, der er ydet af en kommune, og lån, der er sikret med kommunegaranti.
- Lån, der er aftalt skriftligt før den 11. oktober 1988 uden afvikling, hvis lånet ved skriftlig aftale inden udgangen af 1988 ændres, således at lånet skal afvikles over højst 8 år som annuitetslån. Lånet må ikke have adgang til variabel udnyttelse og må ikke være forhøjet den 11. oktober 1988 eller senere.
- Lån med adgang til variabel udnyttelse, hvis lånet ved udgangen af 1988 ikke overstiger nettorenteudgifterne i 1987 ganget med 8 eller nettorenteudgifterne i perioden 1. januar 1988-30. september 1988 ganget med 11. Afgiftsfrihed på lån med adgang til variabel udnyttelse forudsætter, at den afgiftspligtige inden udgangen af 1988 har forpligtet sig til, at restgælden på lånet til enhver tid ikke overstiger, hvad restgælden ville være på et serielån, hvis hovedstol opgøres efter 1. pkt., og som ydes den 1. januar 1989 med helårlig termin og 8 års løbetid. Afvikles lånet ikke i overensstemmelse med 2. pkt., bortfalder afgiftsfriheden for hele lånet fra og med det afgiftsår, hvor overskridelse finder sted. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrollen med afviklingen af de her omhandlede lån.
- I stedet for den under nr. 5 omtalte adgang til afgiftsfrihed for renter af et lån med adgang til variabel udnyttelse kan den afgiftspligtige etablere et omlægningslån. Omlægningslån skal være optaget inden udgangen af 1988 og kan højst udgøre et beløb, der svarer til den afgiftspligtiges nettorenteudgifter på det eller de pågældende lån med adgang til variabel udnyttelse i kalenderåret 1987 ganget med 8 eller i perioden 1. januar 1988-30. september 1988 ganget med 11. Omlægningslån skal afvikles over højst 8 år som annuitetslån. Stk. 4. Nettorenteudgifter ved selvstændig skibsvirksomhed, der er den skattepligtiges bierhverv, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, er fritaget for afgift, hvis virksomheden opfylder betingelserne for optagelse af lån i Danmarks Skibskreditfond.
(Stk. 8)
Stk. 5. Skatteministeren kan bestemme, at renter af følgende lån skal fritages for afgift:
- Andre lån til uddannelses- eller studieformål end lån omfattet af stk. 3, nr. 1, efter indstilling fra den minister, under hvem uddannelsen m.v. henhører.
- Lån optaget mod sikkerhed i fast ejendom, der er beliggende i udlandet, når låneformål og afdragsvilkår svarer til realkreditlån eller realkreditlignende lån, der ydes til ejendomme beliggende i Danmark.
- Lån på op til 50.000 kr., hvor lånet optages i forbindelse med adoption fra udlandet. Stk. 6. De afgiftspligtige renteudgifter nedsættes med den afgiftspligtiges renteindtægter. Renteindtægter efter denne lov omfatter:
- Samlede renteindtægter.
- Aktieudbytte, jf. ligningslovens § 16 A, dog ikke udbytte af aktier, hvoraf der beregnes afkast efter § 6 a.
- Skattegodtgørelse af aktieudbytte efter nr. 2, jf. selskabsskattelovens § 17 A.
- Beregnet kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 7, beregnet kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6 og beregnet afkast af aktier efter § 6 a. Stk. 7. Afgiftsbeløb på under 100 kroner opkræves ikke. Stk. 8. Ved beregningen af afgiftsbeløbet bortses fra ørebeløb.
(Stk. 4)
§ 3. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. § 1, nr. 1-9, har virkning fra og med afgiftsåret 1988. Stk. 3. § 1, nr. 10, har virkning for afgiftsåret 1987. Stk. 4. De afgiftspligtige renteudgifter for afgiftsåret 1988 nedsættes med et beløb, der udgør 10 pct. af hovedstolen på omlægningslån efter renteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 6, som affattet ved nærværende lovforslags § 1, nr. 1. Stk. 5-9. (Udeladt).
§ 4. Renteindtægter og renteudgifter indgår i opgørelsen af afgiftsgrundlaget med de beløb, hvormed de indgår i opgørelsen af kapitalindkomst efter personskattelovens § 4 for det pågældende indkomstår.
(Stk. 2)
§ 5. Renteindtægter og renteudgifter vedrørende erhvervsvirksomhed, der for det pågældende indkomstår behandles efter reglerne i virksomhedsskatteloven, indgår ikke i opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Stk. 2. De i § 3, stk. 3, nr. 2, nævnte renteudgifter er kun afgiftsfri i det omfang, de vedrører lån mod pant i en fast ejendom, som ikke er omfattet af reglerne i virksomhedsskatteloven. For ejendomme, hvoraf kun en del omfattes af reglerne i virksomhedsskatteloven, anses en tilsvarende del af renteudgifterne at vedrøre virksomheden.
(Stk. 5)
§ 6. Anvender en person med selvstændig erhvervsvirksomhed ikke reglerne i virksomhedsskatteloven, beregnes et kapitalafkast af virksomheden efter stk. 2-4. Stk. 2. Kapitalafkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i virksomhedsskatteloven gange den formueskattepligtige værdi af de erhvervsmæssige fysiske aktiver med tillæg af eventuelt nedslag efter ligningslovens § 18 A. Værdien opgøres ved udgangen af det forudgående år. Ved etablering af ny virksomhed opgøres værdien på tidspunktet for virksomhedens start. Omfatter virksomhedens regnskabsperiode kortere eller længere tid end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svareende til det antal hele måneder, regnskabsperioden omfatter. Stk. 3. For fast ejendom beregnes kapitalafkastet på grundlag af værdien af ejendommen som opgjort efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2. Stk. 4. Det efter stk. 3 beregnede kapitalafkast nedsættes med renteudgifter vedrørende lån mod pant i ejendommen efter § 3, stk. 3, nr. 2. § 5, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Kapitalafkastet kan dog ikke nedsættes til lavere beløb end 0 kr. Stk. 5. Det efter stk. 2 beregnede kapitalafkast nedsættes med nettorenteudgifter efter § 3, stk. 4. Kapitalafkastet kan dog ikke nedsættes til et lavere beløb end 0 kr.
(Stk. 5)
§ 6 a. En aktionær, der efter 10. oktober 1988 har erhvervet aktier i et selskab, kan vælge at beregne afkast af aktierne, der ved opgørelse af afgiftsgrundlaget træder i stedet for aktieudbytte og skattegodtgørelse af de pågældende aktier. Afkastgrundlaget udgør det beløb, for hvilket aktionæren efter den 10. oktober 1988 har erhvervet aktier i selskabet, nedsat med beløb, som aktionæren efter samme dato har afhændet aktier i selskabet for. Stk. 2. Afkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i virksomhedsskatteloven ganget med det mindste afkastgrundlag i afgiftsåret. Stk. 3. Beregning af aktieafkast efter stk. 1 er betinget af, at aktionæren i væsentligt omfang har deltaget i driften af selskabets virksomhed i hele afgiftsåret, og at afkastgrundlaget i hele afgiftsåret har udgjort mindst 100.000 kr. Stk. 4. Afkast efter stk. 1 kan kun beregnes i 5 afgiftsår regnet fra og med det afgiftsår, hvor aktionæren for første gang er berettiget til at beregne afkast efter stk. 1. Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også for anpartshavere i anpartsselskaber.
§ 7. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved udgangen af afgiftsåret, overføres et negativt afgiftsgrundlag hos den ene ægtefælle til modregning i et positivt afgiftsgrundlag hos den anden ægtefælle.
§ 8. Afgår en afgiftspligtig eller dennes ægtefælle ved døden, bortfalder pligten til at betale afgift for det pågældende afgiftsår.
(Stk. 5)
§ 9. Den afgiftspligtige skal indsende opgørelse over afgiftsgrundlaget efter tilsvarende regler, som gælder om selvangivelse af skattepligtig almindelig indkomst. Skattelovgivningens almindelige regler om ansættelse, påklage, henstand og eftergivelse finder desuden tilsvarende anvendelse på afgiften. Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling den 1. januar i det andet år efter afgiftsåret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Finder opkrævning af et afgiftsbeløb først sted den 1. januar eller senere, forfalder beløbet til betaling ved begyndelsen af den følgende måned med betalingsfrist som anført i 1. og 2. pkt. Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal den afgiftspligtige betale en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 4. Ved tilbagebetaling af for meget opkrævet afgift, der er indbetalt, ydes en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb på under 25 kr. tilbagebetales ikke. Stk. 5. Skattelovgivningens regler om inddrivelse af ikke betalt skat og om ægtefællers hæftelse finder tilsvarende anvendelse på ikke rettidigt betalt afgift.
(Stk. 5)
§ 10. Skatteministeren fastsætter regler, hvorefter de afgiftspligtige kan vælge inden for visse frister at indbetale det afgiftsbeløb, der er beregnet for afgiftsåret 1987, enten til en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed, der omfattes af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, eller til en særlig konto i et pengeinstitut eller en særlig livsforsikring. Indbetales beløbet som nævnt i 1 pkt., bortfalder pligten til at betale afgift til statskassen. Indbetalingen kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 2. Udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateordninger behandles efter reglerne i pensionsbeskatningsloven om beskatning af udbetalinger fra ordninger af den pågældende art. Der fastsættes en periode, inden for hvilken ordningen ikke kan hæves eller overføres til en anden pensionsordning. I øvrigt omfattes pensionsordningerne af reglerne i pensionsbeskatningsloven, i det omfang reglerne er forenelige med denne bestemmelse. Pensionsbeskatningslovens krav til ordningerne, herunder aldersbetingelserne, kan dog fraviges. Stk. 3. Den særlige konto eller livsforsikring som nævnt i stk. 1 betegnes henholdsvis »frigørelseskonto« og »frigørelsesforsikring«. Udbetalinger fra disse ordninger medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Indestående kan tidligst hæves 3 år efter ordningens oprettelse og tidligst på et tidspunkt, hvor den afgiftspligtige er fyldt 60 år. Indskud på frigørelseskonti i pengeinstitutter kan ikke anbringes i værdipapirer. I øvrigt omfattes pensionsordningerne af reglerne i pensionsbeskatningsloven, herunder § 10 og § 12, i det omfang reglerne er forenelige med denne bestemmelse. Stk. 4. Kontohavere, der indbetaler til konti i pengeinstitutter, er afgiftspligtige efter realrenteafgiftsloven. Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for livsforsikringsselskabers, pensionskassers og pengeinstitutters medvirken ved ordningen.
§ 11. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om afgiftsgrundlaget. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage staten afgift, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år.
(Stk. 4)
§ 12. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens administration, herunder om opkrævning af afgiften. Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager. Stk. 4. Kildeskattelovens § 79 finder tilsvarende anvendelse.
(Stk. 5)
§ 13. Afgift betales første gang for afgiftsåret 1987. Stk. 2. Renteindtægter og renteudgifter, der i skattemæssig henseende, jf. ligningslovens § 5, vedrører kalenderåret 1986, indgår ikke i afgiftsgrundlaget for afgiftsåret 1987, selv om den afgiftspligtige anvender et indkomstår, der afviger fra kalenderåret. Stk. 3. For afgiftsåret 1987 nedsættes den beregnede renteafgift med 750 kr. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved udgangen af afgiftsåret, nedsættes ægtefællernes samlede renteafgift dog med 2.000 kr., og afgiften fordeles forholdsmæssigt mellem dem efter afgiftsgrundlagene. For afgiftsåret 1987 er den i § 3, stk. 7, nævnte beløbsgrænse 500 kr. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved udgangen af afgiftsåret, vedrører beløbsgrænsen ægtefællernes samlede afgift. For disse ægtefæller opkræves afgiftsbeløb på under 500 kr. hos den ægtefælle, der har det største afgiftsgrundlag. Er afgiftsgrundlagene lige store, opkræves afgiftsbeløb på under 500 kr. hos den ældste af ægtefællerne. § 9, stk. 2, 3. pkt., og § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for afgiftsåret 1987. Stk. 4. For afgiftsåret 1987 er den i § 9, stk. 2, nævnte forfaldsdato 1. januar 1989 med sidste rettidige betalingsdag den 20. januar 1989. Stk. 5. Afgiftsbeløb, der er indbetalt til et forsikringsselskab, et pengeinstitut eller en pensionskasse efter § 10, stk. 1, er ikke omfattet af § 10, stk. 2-4, og realrenteafgiftsloven, hvis hele beløbet med påløbne renter tilbagebetales senest den 30. september 1988.
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. ( 1) Lov nr. 37 af 29. januar 1988 (Lov om ændring af lov om afgift af renter af forbrugslån), hvis § 1 indsætter et stk. 3 i § 13, indeholder i § 2 følgende bestemmelse: pre_paragraph Herved bekendtgøres lov nr. 698 af 17. oktober 1986 om afgift af renter af forbrugslån med de ændringer, der følger af lov nr. 37 af 29. januar 1988, lov nr. 492 af 19. august 1988 og lov nr. 671 af 3. november 1988.
Skatteministeriet, den 3. maj 1989, den 3. maj 1989 /Anders Fogh Rasmussen Anne Marie Frederiksen/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 13. august 1999