TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om arbejdstilbud og uddannelsesydelse til ledige, der har afsluttet seneste arbejdstilbud i perioden 1. juli 1986 til 30. juni 1987, og som kan miste dagpengeretten i 1989 (overgangsordning)

BEK nr 292 af 02/05/1989

DanmarkBekendtgørelse1989

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter ledige, der har afsluttet seneste arbejdstilbud i perioden 1. juli 1986 til 30. juni 1987, og som kan miste dagpengeretten i perioden fra 1. januar 1989 til 31. december 1989.

§ 2

Ledige, der er omfattet af § 1 har mulighed for at vælge mellem et arbejdstilbud, en uddannelsesydelse i op til et år på en uddannelse af mindst 6 måneders varighed eller et uddannelsestilbud af mindst 3 måneders varighed.

Indberetning

Indberetning

§ 3

Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen indberette de medlemmer, der er omfattet af denne bekendtgørelse, efter retningslinjer fastsat af Arbejdsdirektøren.

Stk. 2

Indberetning til Arbejdsformidlingen skal ske senest 5 måneder før, de pågældende mister dagpengeretten efter §§ 55, stk. 1, eller 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. I den første del af 1989, hvor det ikke har været muligt at overholde 5 måneders fristen, sker indberetning efter nærmere retningslinjer fastsat af Arbejdsdirektøren.

Stk. 3

Arbejdsløshedskasserne skal ved indberetningen oplyse medlemmets falddato og tidspunktet for seneste afsluttede arbejdstilbud.

§ 4

Medlemmer, der har ret til 2. arbejdstilbud, jf. § 18 og § 20, skal indberettes til Arbejdsformidlingen umiddelbart efter uddannelsens afslutning.

Vejledning og information om valgmulighederne

Vejledning og information om valgmulighederne

§ 5

Det påhviler Arbejdsformidlingen at informere de berettigede ledige om mulighederne for at vælge mellem et arbejdstilbud eller en uddannelse af mindst 6 måneders varighed med uddannelsesydelse eller et uddannelsestilbud af mindst 3 måneders varighed. Arbejdsformidlingen skal oplyse den ledige om, at pågældendes beslutning skal meddeles til formidlingen senest 1 måned efter Arbejdsformidlingens meddelelse om valgmulighederne samt om konsekvenserne af manglende tilbagemelding, jf. § 6, stk. 3.

Stk. 2

Arbejdsformidlingen skal så vidt muligt 4 måneder før den lediges forventede falddato orientere den ledige om de foreliggende muligheder for uddannelse og arbejde.

§ 6

Når den ledige har truffet valget mellem de tilbudte muligheder skal Arbejdsformidlingen have meddelelse herom. Meddelelse gives til Arbejdsformidlingen senest 1 måned efter, at den ledige har fået meddelelse om sine valgmuligheder, jf. § 5.

Stk. 2

Den lediges meddelelse til Arbejdsformidlingen om hvilket tilbud, der vælges, er endelig.

Stk. 3

Det påhviler Arbejdsformidlingen at give de ledige, der ikke meddeler Arbejdsformidlingen deres valg, et arbejdstilbud umiddelbart efter udløbet af den givne frist.

Arbejdstilbud

Arbejdstilbud

§ 7

Vælger den ledige et arbejdstilbud, skal Arbejdsformidlingen placere den ledige i et arbejdstilbud, jf. de regler der er fastsat i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige.

Stk. 2

Den ledige, der har valgt et arbejdstilbud bevarer dagpengeretten indtil et arbejdstilbud, herunder et supplerende arbejdstilbud, påbegyndes eller afslås, selv om den ledige ikke opfylder arbejdskravet efter §§ 55, stk. 1, eller 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3

Ved afslag på arbejdstilbud henvises til de regler, der er fastsat om rådighed i henhold til § 62 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4

Afbrydes arbejdstilbuddet, uden at arbejdsophøret kan tilregnes den ledige, har den ledige ret til at supplerende arbejdstilbud, jf. de regler, der er fastsat i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige. Spørgsmålet om arbejdsforholdets ophør kan tilregnes den ledige, afgøres af arbejdsløshedskassen, hvis afgørelse meddeles Arbejdsformidlingen, arbejdsgiveren og den ledige.

Stk. 5

Et gennemført arbejdstilbud efter stk. 1 giver ikke ret til uddannelsesydelse eller iværksætterydelse i den efterfølgende dagpengeperiode.

Uddannelsesydelse

Uddannelsesydelse

§ 8

Den ledige kan vælge at få uddannelsesydelse til en uddannelse af mindst 6 måneders varighed, jf. dog § 9, stk. 6, eller et uddannelsestilbud af mindst 3 måneders varighed.

Stk. 2

Den ledige har ikke ret til uddannelsestilbud efter § 10, stk. 9, i lov om arbejdstilbud til ledige.

Stk. 3

Med hensyn til uddannelsesydelsens størrelse, udbetaling og fradrag henvises til de regler, der er fastsat i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige.

Uddannelsesydelse til en uddannelse

Uddannelsesydelse til en uddannelse

§ 9

Den ledige skal selv sørge for optagelse på en uddannelse af mindst 6 måneders varighed.

Stk. 2

Hvis den ledige, der vælger uddannelsesydelse til en uddannelse, ikke optages på en søgt uddannelse, skal den ledige senest 14 dage efter afslaget på optagelse til en uddannelse rette henvendelse til Arbejdsformidlingen, som vil placere den ledige i et arbejdstilbud.

Stk. 3

Ansøgning om uddannelsesydelse indgives til Arbejdsformidlingen. Til brug for ansøgningen anvendes et ansøgningsskema, som behandles efter de regler, der er fastsat i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige.

Stk. 4

Arbejdsformidlingen godkender ansøgningen om uddannelsesydelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  1. Uddannelsen har en varighed på mindst 6 måneder.
  1. Uddannelsesinstitutionen har dokumenteret optagelse på ansøgningsskemaet.
  1. Arbejdsløshedskassen har påtegnet ansøgningen.
Stk. 5

Arbejdsformidlingen kan bevilge eller forlænge uddannelsesydelse til en uddannelse, som er påbegyndt inden den 1. januar 1989.

Stk. 6

Arbejdsformidlingen kan i særlige tilfælde bevilge uddannelsesydelse til uddannelser af mindre end 6 måneders varighed, dog ikke til uddannelser, der er kortere end 3 måneder.

§ 10

Uddannelsesydelse kan fås fra uddannelsens begyndelse, dog tidligst fra den dag hvor kassen har påtegnet ansøgningen.

Stk. 2

Hvor konkrete omstændigheder taler for det, kan arbejdsformidlingen fravige bestemmelsen i stk. 1.

Stk. 3

Uddannelsesydelse kan fås i op til 1 år, dog længst til den 31. december 1989.

§ 11

Den ledige bevarer sin dagpengeret i 1989 indtil uddannelsen påbegyndes eller afslås, selv om den ledige ikke opfylder arbejdskravet efter § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Uddannelsestilbud

Uddannelsestilbud

§ 12

Den ledige kan anmode Arbejdsformidlingen om et rimeligt uddannelsestilbud af mindst 3 måneders varighed.

§ 13

I takt med at uddannelsesinstitutionerne etablerer de fornødne uddannelsespladser, påhviler det Arbejdsformidlingen at give et rimeligt tilbud om uddannelse. Der kan gives uddannelsestilbud til i alt 2.000 personer.

Stk. 2

Kan et uddannelsestilbud ikke gives, har den ledige ret til 2. arbejdstilbud. Det påhviler Arbejdsformidlingen hurtigst muligt at placere den ledige, der ikke kan få et uddannelsestilbud, i 2. arbejdstilbud.

Stk. 3

Uddannelsestilbuddet skal være et i forhold til den ledige rimeligt uddannelsestilbud, under hensyntagen til den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

§ 14

Klage over, at et uddannelsestilbud ikke er rimeligt, skal senest 4 uger efter uddannelsens påbegyndelse indgives til Arbejdsmarkedsnævnet.

Stk. 2

Arbejdsmarkedsnævnet har den endelige administrative afgørelse af, om et afgivet tilbud om uddannelse er rimeligt.

§ 15

Ansøgning om uddannelsesydelse indgives til Arbejdsformidlingen. Til brug herfor anvendes et ansøgningsskema, som behandles efter de regler, der er fastsat i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige.

Stk. 2

Arbejdsformidlingen godkender ansøgningen om uddannelsesydelse til et uddannelsestilbud, hvis pågældende er blevet optaget på uddannelsen/kurset.

§ 16

Uddannelsesydelse kan fås fra uddannelsestilbuddets påbegyndelse, dog tidligst fra den dag hvor kassen har modtaget ansøgningen til påtegning.

Stk. 2

Hvor konkrete omstændigheder taler for det, kan Arbejdsformidlingen fravige betingelsen i stk. 1.

Stk. 3

Den ledige er berettiget til uddannelsesydelse, selv om uddannelsestilbuddet gennemføres efter den 31. december 1989.

§ 17

Den ledige bevarer sin dagpengeret, indtil uddannelsen påbegyndes eller afslås, selv om den ledige ikke opfylder arbejdskravet efter §§ 55, stk. 1, eller 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ret til 2. arbejdstilbud

Ret til 2. arbejdstilbud

§ 18

En ledig, der har deltaget i en uddannelse af mindst 6 måneders varighed med uddannelsesydelse, har ret til 2. arbejdstilbud.

Stk. 2

En ledig, der på grund af sygdoms- eller barselsfravær under deltagelse i en uddannelse med uddannelsesydelse, ikke kan opnå uddannelsesstedets dokumentation for, at pågældende har deltaget i uddannelsen med uddannelsesydelse i mindst 6 måneder, jf. dog stk. 3, har ret til 2. arbejdstilbud, hvis uddannelsesstedet har modtaget lægeattest for sygdommen eller skriftligt har modtaget meddelelse om afbrydelse på grund af barsel.

Stk. 3

Hvis Arbejdsformidlingen har godkendt uddannelsesydelse til en uddannelse på mindre end 6 måneders varighed, jf. § 9, stk. 6, og den ledige har gennemført uddannelsen, har den ledige et til 2. arbejdstilbud.

Stk. 4

Retten til 2. arbejdstilbud bevares, selv om uddannelsen færdiggøres efter den 31. december 1989 uden uddannelsesydelse.

§ 19

Den ledige har ret til dagpenge efter uddannelsens afslutning og indtil et arbejdstilbud påbegyndes eller afslås, selv om den ledige ikke opfylder arbejdskravet efter §§ 55, stk. 1, eller 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 20

En ledig, der har gennemført et uddannelsestilbud, har ret til 2. arbejdstilbud.

Stk. 2

En ledig, der på grund af sygdoms- eller barselsfravær under deltagelse i et uddannelsestilbud, ikke kan opnå skolens dokumentation for, at pågældende har gennemført et uddannelsestilbud af mindst 3 måneders varighed, har ret til 2. arbejdstilbud, hvis skolen har modtaget lægeattest for sygdommen eller skriftligt har modtaget meddelelse om afbrydelse på grund af barsel.

Stk. 3

Hvis uddannelsestilbuddet har en varighed på mere end 6 måneder, har den ledige ret til 2. arbejdstilbud, hvis pågældende har deltaget i mindst 6 måneders uddannelse.

§ 21

Den ledige har ret til dagpenge efter uddannelsestilbuddets afslutning og indtil et arbejdstilbud påbegyndes eller afslås, selv om den ledige ikke opfylder arbejdskravet efter §§ 55, stk. 1, eller 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 22

Det påhviler Arbejdsformidlingen at give den ledige et arbejdstilbud så hurtigt som muligt, efter at arbejdsløshedskassen har indberettet den pågældende til 2. arbejdstilbud og senest 3 måneder efter uddannelsens afslutning.

Tilsyn

Tilsyn

§ 23

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fører tilsyn med arbejdsløshedskassernes udbetaling af uddannelsesydelse i overensstemmelse med de almindelige regler i kapitel 14 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Oplysningspligt og tilbagebetaling

Oplysningspligt og tilbagebetaling

§ 24

En modtager af uddannelsesydelse har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen henholdsvis arbejdsløshedskassen om forhold, der har betydning for retten til ydelserne.

Stk. 2

Har en modtager af uddannelsesydelse givet Arbejdsformidlingen urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for retten til ydelsen, kan arbejdsdirektøren bestemme, at denne skal tilbagebetales helt eller delvis.

Stk. 3

Har en modtager af uddannelsesydelse givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge eller beregning af ydelsen eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelsen, skal den pågældende tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Klage

Klage

§ 25

Arbejdsformidlingens afgørelse kan inden 4 uger indbringes for arbejdsdirektøren af den, som afgørelsen vedrører. Arbejdsdirektørens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2

Ministeren kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er blevet meddelt, på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af arbejdsdirektøren, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

Stk. 3

Klage, over at et uddannelsestilbud ikke er rimeligt, skal senest 4 uger efter uddannelsens påbegyndelse indgives til arbejdsmarkedsnævnet.

Stk. 4

Arbejdsmarkedsnævnet har den endelige administrative afgørelse af, om et afgivet uddannelsestilbud er rimeligt.

Stk. 5

Arbejdsløshedskassens afgørelse kan inden 4 uger indbringes for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen sendes gennem arbejdsløshedskassen. Nærmere regler fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 6

Afgørelser, som direktøren for arbejdsløshedsforsikringen har truffet efter stk. 5, kan inden 4 uger indbringes for Ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen af den, som afgørelsen vedrører.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 26

Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. maj 1989.

Stk. 2

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar 1989. Bekendtgørelse nr. 356 af 23. juli 1985 om uddannelsesydelse og iværksætterydelse til ledige over 25 år m.v. indeholder i §§ 41 og 42 følgende bestemmelser:

§ 41

Ledige, der har afsluttet sidste arbejdstilbud eller er ophørt med en uddannelsesydelse til unge inden 1. juli 1985 har ret til uddannelsesydelse i op til 2 år eller iværksætterydelse i op til 3 år og 6 måneder, jf. §§ 12 og 23. De ledige skal have ansøgt om en ydelse, før de modtager et konkret arbejdstilbud.

Stk. 2

Ledige, der vælger uddannelses- eller iværksætterydelse efter stk. 1, stilles med hensyn til længden af de perioder, hvor de kan få ydelserne, som om deres arbejdstilbud eller uddannelsesydelse var afsluttet den 1. juli 1985. Dette gælder, uanset at den periode overskrides, hvor de ledige kunne have fået dagpenge efter § 55 eller § 72, henholdsvis dagpenge på 70 pct. af højeste dagpenge efter § 51 a, stk. 2, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3

Efter afbrydelse eller afslutning af en periode med uddannelsesydelse eller iværksætterydelse har de ledige, der er nævnt i stk. 2, ret til dagpenge, som om ydelsesperioden havde været ledighed, jf. dog § 34. Også ledighed før 1. juli 1985 medregnes ved beregning af dagpengenes størrelse.

§ 42

Fuldtidsforsikrede ledige, der efter § 41 får udbetalt uddannelsesydelse under en sammenhængende af mindst 18 måneders varighed, får dagpengeret, som om de ved uddannelsens afslutning havde haft en periode på 26 ugers arbejde i fuld sædvanlig arbejdstid umiddelbart før afslutningen af uddannelsen. Deltidsforsikrede får dagpengeret, som om de på tilsvarende måde havde haft arbejde i 17 uger.


Arbejdsministeriet, den 2. maj 1989, den 2. maj 1989

/Henning Dyremose Ib Lockenwitz/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1989