Bekendtgørelse om uddannelse af køkkenledere (*

Uddannelsens formål er

1. at kvalificere eleverne til at virke som ledere af kostforplejningen ved mindre institutioner og kantiner,

1. at kvalificere eleverne til at planlægge, tilberede og lede fremstilling af sund, velsmagende og varieret kost, der er ernæringsmæssigt, hygiejnisk og økonomisk forsvarlig og

1. at udvikle elevernes evne til fornyelse og løsning af skiftende opgaver.

Uddannelsen til køkkenleder er normeret til 3 år. Uddannelsen består af teoretisk og praktisk undervisning på et grundlæggende kursus og et afsluttende kursus, hver på 20 uger, og 2 praktikperioder i storhusholdninger, hver på 12 måneder. Regler for praktikperioderne fastlægges af Fællesudvalget for huslig uddannelse. Godkendelse af kurser

Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. kan godkende, at husholdningsskoler tilbyder kurser til uddannelse af køkkenledere. Med skolens ansøgning skal der indsendes en udtalelse fra fællesudvalget.

Godkendelse er betinget af, at skolens forstander og de lærere, der skal undervise på kurserne, har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer, og at skolen råder over egnede lokaler og fornødent udstyr.

Godkendelse gives for et år ad gangen. Samtidig fastsætter direktoratet antallet af uddannelsespladser efter indstilling fra fællesudvalget. Optagelse af elever

Optagelse på det grundlæggende kursus er betinget af, at eleven har gennemgået 12 måneders praktik.

Optagelse på det afsluttende kursus er betinget af, at eleven først har gennemført det grundlæggende kursus og derefter har gennemgået 12 måneders praktik.

Direktoratet kan godkende, at der optages elever, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, når det skønnes, at de på grundlag af uddannelse eller arbejdserfaring har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre kurset. Kursernes indhold

Kurserne består af følgende fagområder med ca. den anførte procentuelle fordeling: I. Grundlæggende kursus: 1) Almene fagområder .......................... 15 pct. Målet er, at eleverne erhverver a) viden om og færdigheder i kommunikation, b) færdigheder i talbehandling og edb på brugerniveau, c) kendskab til kulturelle strømninger og folkelige bevægelser og d) viden om og færdigheder i førstehjælp. 2) Kost til storhusholdninger ................ 50 pct. Målet er, at eleverne erhverver a) viden om ernæring og levnedsmidler og om ernæringens betydning for sundheden, b) viden om og færdigheder i planlægning, beregning og tilberedning af institutionskost og c) kendskab til sammenhængen mellem planlægning, beregning og tilberedning af kost på forskellige institutionstyper. 3) Hygiejne .................................. 10 pct. Målet er, at eleverne erhverver a) viden om de aktuelle sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der gennem mennesker, skadedyr, husdyr, Materialer og levnedsmidler overføres til mennesker, b) viden om og praktiske færdigheder i planlægning, hensigtsmæssig rengøring og vedligeholdelse af materialer og lokaler, der vedrører kostforplejningen, herunder spise- og opholdslokaler, og c) viden om ergonomi og arbejdsstillinger. 4) Arbejdsplanlægning ........................ 15 pct. Målet er, at eleverne erhverver a) viden om planlægningens betydning for det daglige arbejde i storkøkkener og praktiske færdigheder i planlægning, b) kendskab til forskellige samarbejds- og ledelsesformer, c) kendskab til regnskab og budget, d) kendskab til kantinedrift og e) kendskab til arbejdstagerens rettigheder og pligter. 5) Fag, som udtrykker den enkelte skoles særkende i forhold til uddannelsen ........ 10 pct. Målet er at bevidstgøre eleverne i forhold til deres fremtidige virke som køkkenledere. II. Afsluttende kursus: 1) Almene fagområder ......................... 10 pct. Målet er, at eleverne erhverver a) kendskab til arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmiljø, b) kendskab til det økonomiske kredsløb, c) kendskab til dansk ernærings-, forbruger- og sundhedspolitik, d) forudsætninger for at inddrage sundhedspædagogiske perspektiver i et kommende arbejde med tilberedning af kost til storhusholdninger og e) kendskab til erhvervs- og uddannelsesmuligheder. 2) Kost til storhusholdninger ................ 40 pct. Målet er, at eleverne erhverver a) færdighed i at planlægge, beregne, indkøbe og vurdere kosten på forskellige typer af institutioner og kantiner under hensyntagen til de sundhedsmæssige, ernæringsmæssige, økonomiske og hygiejniske krav, b) viden om produktionsformer og distributionsformer og -systemer, c) viden om forskellige diættyper og d) viden om sammenhængen mellem kost og fysisk aktivitet og velvære. 3) Ledelse ................................... 40 pct. Målet er, at eleverne erhverver a) viden om det teoretiske grundlag for ledelse og det dermed forbundne ansvar, b) færdighed i praktisk ledelsesfunktion, c) viden om administration af storkøkkener og d) viden om indretning af og udstyr til køkkener og kantiner. 4) Fag, som udtrykker den enkelte skoles særkende i forhold til uddannelsen .... 10 pct.

Den enkelte skole fastsætter inden for rammerne i § 5 nærmere bestemmelser om kurserne i en uddannelsesplan, som godkendes af direktoratet for et år ad gangen. Med uddannelsesplanen skal der indsendes en udtalelse fra fællesudvalget.

Uddannelsesplanen skal indeholde: Bedømmelse

1. Indhold af de enkelte faggrupper.

1. Det tidsmæssige omfang af de enkelte faggrupper.

1. Undervisnings- og arbejdsformer.

1. Kursusperioder.

1. Betingelser for indstilling til prøven.

De kvalifikationer, der er erhvervet ved hvert af kurserne, dokumenteres ved standpunktskarakterer for fagområder. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig prøve med efterfølgende mundtlig kommentering.

Der gives karakter efter 13-skalaen i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner.

For hvert fagområde gives en standpunktskarakter af den eller de lærere, der har undervist i det pågældende område.

Har flere lærere varetaget undervisningen, og kan der ikke opnås enighed om karakteren, giver hver lærer en karakter, og karakteren fastsættes som et gennemsnit af disse. Svarer gennemsnittet ikke til et tal i karakterskalaen, fastsættes karakteren til det nærmeste tal. Ligger gennemsnittet midt imellem to tal fastsættes karakteren til nærmeste højere tal. Karakteren 00 kan kun gives, hvis lærerne er enige.

Prøven bedømmes ved medvirken af 2 censorer, der ikke må være tilknyttet skolerne. Censorerne beskikkes for en 3-årig periode af direktoratet efter indstilling fra fællesudvalget. Skolens forstander udpeger indtil 2 eksaminatorer.

Direktoratet fastsætter tidspunktet for den ordinære prøve og en sygeprøve samt regler om prøvens afvikling og bedømmelse.

Den skriftlige prøve stilles af et opgaveudvalg, nedsat af fællesudvalget, og godkendes af direktoratet. Der indgår normalt spørgsmål fra samtlige de fagområder, som uddannelsen har omfattet. Prøven skal have et omfang af 3-4 timer.

Den mundtlige kommentering foregår som en samtale mellem eleven og eksaminatoren(erne). Censorerne kan stille supplerende spørgsmål.

Der gives een samlet karakter for den skriftlige og mundtlige besvarelse. Karakteren kan dog ikke være lavere end den, som den skriftlige prøve alene ville blive bedømt til.

Censorerne og læreren (lærerne) giver hver en karakter. Kan der ikke opnås enighed om karakteren blandt hhv. censorerne og lærerne, giver hver censor og hver lærer en karakter, og censorkarakter hhv. lærerkarakter fastsættes som et gennemsnit af hhv. censorernes og lærernes karakterer i overensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 2.

Er censorkarakteren og lærerkarakteren ikke den samme, og opnås der ikke enighed, fastsættes karakteren som et gennemsnit i overensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 2. Dog gælder følgende, hvis gennemsnittet ligger midt mellem to tal: Karaktereren fastsættes til nærmeste højere tal, hvis censorkarakteren er den højeste, og til nærmeste lavere tal, hvis censorkarakteren er den laveste. Karakteren 00 kan kun gives, hvis lærer(e) og censorer er enige.

Skolen udsteder beviser for deltagelse i kurser og for prøven. I beviserne skal anføres standpunktskarakterer og prøvekarakter. Direktoratet fastsætter regler for bevisernes form og indhold. Samlet bevis for gennemført uddannelse udstedes af fællesudvalget.

Standpunktskarakterer og prøvekarakter indføres i skolens prøveprotokol, der autoriseres af direktoratet. Hvis en prøvekarakter ikke er fastsat ved enighed mellem censorer på den ene og lærere på den anden side, anføres også censorkarakter og lærerkarakter. Klage

Klage over en bedømmelse kan af eleven indgives til skolens forstander. Klagen skal være skriftlig og indgivet senest ugedagen efter, at karakteren er blevet bekendtgjort.

Klagen forelægges snarest muligt for den(de) pågældende lærer(e) hhv. eksaminator (eksaminatorer) og censorer. Disse kan vedtage at ændre eller at fastholde karakteren. Behandlingen af klagen skal være afsluttet og resultatet meddelt forstanderen senest 10 dage efter klagens modtagelse. Forstanderen underretter snarest muligt klageren om resultatet.

Hvis en klage er afvist helt eller delvist, kan eleven indbringe klagen til direktoratet. Klagen skal være skriftlig og indgivet senest ugedagen efter, at resultatet er blevet meddelt.

Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1989.

Undervisningsministeriets cirkulære af 4. januar 1983 om uddannelse af køkkenledere ophæves samtidig.

pre_paragraph I medfør af § 3, stk. 1 og 3, og § 6 i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988 fastsættes: Uddannelsens formål og struktur

Kulturministeriet, den 9. maj 1989, den 9. maj 1989

/OLE VIG JENSEN Ulla Kjær/