Bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

Vælgere, der er indsat i kriminalforsorgens anstalter eller i arresthusene, kan inden for de sidste 3 uger før valgdadgen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, afgive brevstemme i institutionen til folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg, kommunale valg og folkeafstemninger. Også vælgere, der påregnes løsladt inden valgdagen, kan afgive brevstemme i institutionen.

Såvel vælgere, der er domfældte, som varetægtsarrestanter eller anholdte, kan afgive brevstemme i institutionen.

Institutionen skal senest 3 uger før valgdagen, eller for så vidt angår folketingsvalg snarest muligt efter at valget er udskrevet, sørge for, at de indsatte bliver gjort bekendt med muligheden for at afgive brevstemme i institutionen. Vælgere, der indsættes inden for den periode, hvor der kan afgives brevstemme, skal ligeledes orienteres om muligheden for at afgive brevstemme i institutionen.

Stemmemodtagere

Stemmemodtagere

Brevstemmer i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i institutionen. Stemmemodtagerne skal udpeges blandt fast ansat personale, jf. dog stk. 3. Der skal udpeges et eller flere par stemmemodtagere.

Institutionens leder udpeger de personer, der skal fungere som stemmemodtagere, og sørger i øvrigt for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af brevstemmeafgivningen, herunder for at stemmemodtagerne er gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med gennemførelse af brevstemmeafgivningen samt med de særlige pligter, der påhviler dem efter folketingsvalglovens § 62, stk. 1, og den kommunale valglovs § 68, stk. 1.

Kandidater til valget kan ikke udpeges til stemmemodtagere.

Stemmelokaler

Stemmelokaler

På hverdage i den periode, hvor der kan afgives brevstemme, skal der så vidt muligt være adgang til brevstemmeafgivning i et bestemt lokale inden for et nærmere fastsat tidsrum.

På de enkelte afdelinger i institutionen kan indrettes særlige stemmelokaler, hvor der kan afgives brevstemme inden for et nærmere fastsat tidsrum på en eller flere dage i den periode, hvor der kan brevstemmes.

Stemmeafgivningen kan finde sted i den indsattes opholdsrum, såfremt forholdene taler herfor.

Institutionen skal sørge for, at de indsatte ikke bliver udsat for valgagitation i stemmelokalerne eller i de umiddelbare adgangsveje hertil.

Stemmelokalerne skal være indrettet således, at vælgerne kan udfylde stemmesedlen uset af andre, enten ved et enligtstående bord eller i et særligt indrettet stemmerum.

Brevstemmeafgivning i den indsattes opholdsrum skal tilrettelægges og gennemføres således, at vælgeren kan udfylde brevstemmesedlen uset af andre. Ud over den indsatte og stemmemodtagerne må der ikke være andre til stede, mens der foregår brevstemmeafgivning.

Brevstemmematerialet

Brevstemmematerialet

Til folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemning består brevstemmematerialet af

1. en stemmeseddel,

1. en konvolut,

1. et følgebrev samt

1. en yderkuvert.

Til kommunale valg består brevstemmematerialet af

1. en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget med tilhørende konvolut,

1. en stemmeseddel til amtsrådsvalget med tilhørende konvolut,

1. et følgebrev samt

1. en yderkuvert.

Ved brevstemmeafgivningen må kun benyttes det brevstemmemateriale, der er tilvejebragt ved indenrigsministerens foranstaltning.

Forud for hvert valg eller folkeafstemning giver Indenrigsministeriet via Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, institutionen meddelelse om indholdet og udformningen af det brevstemmemateriale, der skal benyttes.

Den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning

Den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning

Vælgere, der ønsker at brevstemme skal vise fornøden legitimation til stemmemodtagerne (sygesikringsbevis, kørekort, pas eller lignende). Hvis mindst en af stemmemodtagerne har sikkert kendskab til vælgerens identitet, kan der ses bort fra kravet om forevisning af legitimation.

Stemmemodtagerne skal undersøge, om de indsatte, der ønsker at afgive brevstemme, senest på valgdagen er fyldt 18 år. Stemmemodtagerne skal ikke undersøge, om den indsatte (vælgeren) opfylder de øvrige valgretsbetingelser.

Når vælgeren har forevist legitimation, jf. dog stk. 1, 2. pkt., udleveres brevstemmematerialet til vælgeren. Stemmemodtagerne skal påse, at vælgeren ikke fjerner sig fra stemmelokalet med brevstemmematerialet, og at stemmeafgivningen sker umiddelbart efter, at brevstemmematerialet er udleveret. Stemmemodtagerne skal endvidere påse, at vælgeren udfylder stemmesedlen og indlægger denne i konvolutten, uden at andre, herunder stemmemodtagerne, kan se, hvorledes vælgeren har stemt.

Til folketingsvalg foregår stemmeafgivningen på følgende måde:

1. På stemmesedlen skriver vælgeren navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet i den stor- eller amtskreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten (har fast bopæl). Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende stor- eller amtskreds, skrives navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen for det parti, som kandidaten er opstillet for. Mindst een af de 3 rubrikker på stemmesedlen skal udfyldes. Ønsker vælgeren at stemme på en kandidat, der opstiller uden for partierne, kan ikke tillige anføres et partibogstav eller partinavn.

1. Når vælgeren har udfyldt stemmesedlen, lægger vælgeren den i konvolutten og tilklæber denne.

1. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet. En af stemmemodtagerne kan udfylde følgebrevet, medmindre vælgeren modsætter sig dette. Når følgebrevet er udfyldt, underskrives det af vælgeren i overværelse af stemmemodtagerne.

1. En af stemmemodtagerne attesterer stemmeafgivningen med sin underskrift på følgebrevet samt med angivelse af sin stilling. Følgebrevet skal endvidere påføres institutionens stempel eller navn.

1. Vælgeren lægger konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet i yderkuverten, der adresseres til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren har fast bopæl. I rubrikken på bagsiden af yderkuverten skal vælgeren skrive sit navn, fødselsdato og bopæl. En af stemmemodtagerne kan udfylde rubrikken på bagsiden af yderkuverten, medmindre vælgeren modsætter sig dette.

1. Yderkuverten med konvolut med stemmeseddel samt følgebrev afleveres til en af stemmemodtagerne, der sørger for, at yderkuverten snarest afsendes til vedkommende kommunalbestyrelse. Hver yderkuvert skal sendes særskilt. Flere yderkuverter stilet til samme kommunalbestyrelse må ikke sendes som een forsendelse nedlagt i en større konvolut eller lignende.

Til Europa-Parlamentsvalg foregår stemmeafgivningen på følgende måde:

1. På stemmesedlen skriver vælgeren navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har opstillet en kandidatliste til valget. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, skrives navnet på denne, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, som kandidaten er opstillet på. Mindst een af de tre rubrikker på stemmesedlen skal udfyldes.

1. Derefter følges samme fremgangsmåde som ved folketingsvalg, jf. § 9, nr. 2-6.

Til kommunale valg foregår stemmeafgivningen på følgende måde, jf. dog stk. 2 og 3:

1. På stemmesedlen til kommunalbestyrelsesvalget skriver vælgeren listebetegnelsen (partinavnet) eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet til kommunalbestyrelsesvalget i den kommune, hvor vælgeren har fast bopæl. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet til valget til kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune, skrives navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen (partinavnet) eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, som kandidaten er opstillet på. Mindst een af de 3 rubrikker på stemmesedlen skal udfyldes. Stemmesedlen lægges derefter i den tilhørende konvolut, der tilklæbes.

1. På stemmesedlen til amtsrådsvalget skriver vælgeren listebetegnelsen (partinavnet) eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet til amtsrådsvalget i den amtskommune, hvor vælgeren har fast bopæl. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet til valget til amtsrådet i den pågældende amtskommune, skrives navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen (partinavnet) eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, som kandidaten er opstillet på. Mindst een af de 3 rubrikker på stemmesedlen skal udfyldes. Stemmesedlen lægges derefter i den tilhørende konvolut, der tilklæbes.

1. Derefter følges samme fremgangsmåde som ved folketingsvalg, jf. § 9, nr. 3-6. Begge konvolutter med stemmesedler samt følgebrevet lægges i een yderkuvert.

Vælgere, der har fast bopæl i Københavns Kommune eller Frederiksberg Kommune, skal kun udfylde stemmesedlen til kommunalbestyrelsesvalget. Forinden brevstemmematerialet udleveres til disse vælgere, skal stemmesedlen til amtsrådsvalget og den tilhørende konvolut udtages af stemmematerialet, påtegnes »Ikke benyttet« og tilintetgøres af institutionen. I øvrigt følges samme fremgangsmåde som angivet i stk. 1.

Hvis en vælger alene ønsker at afgive stemme enten til kommunalbestyrelsesvalget eller til amtsrådsvalget, kan vælgeren enten undlade at udfylde den pågældende stemmeseddel og i øvrigt følge samme fremgangsmåde som angivet i stk. 1 eller tilbagelevere den ubenyttede stemmeseddel med tilhørende konvolut til en at stemmemodtagerne. Den ubenyttede stemmeseddel og konvolut påtegnes »Ikke benyttet« og tilintetgøres af institutionen. I øvrigt følges samme fremgangsmåde som angivet i stk. 1.

Til folkeafstemning foregår stemmeafgivningen på følgende måde:

1. På stemmesedlen, hvorpå der klart adskilt er trykt ordene »Ja« og »Nej«, sætter vælgeren et kryds ved ordet »Ja«, såfremt vælgeren stemmer for lovforslaget eller loven. Vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«.

1. Derefter følges samme fremgangsmåde som ved folketingsvalg, jf. § 9, nr. 2-6.

Portoudgiften til forsendelse af brevstemmerne afholdes af institutionen.

Hjælp til stemmeafgivningen

Hjælp til stemmeafgivningen

Hvis en vælger, der ønsker at afgive stemme, ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen, følgebrevet eller yderkuverten, skal en af stemmemodtagerne yde den fornødne hjælp hertil, jf. dog stk. 2.

Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti (kandidatliste) eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme, eller for så vidt angår folkeafstemninger, hvorvidt vælgeren ønsker at stemme ja eller nej.

Hvis der er ydet hjælp til at udfylde stemmesedlen, skal dette fremgå af følgebrevet, idet dette påføres ordene »Hjælp ydet til udfyldning af stemmesedlen« eller lignende, efterfulgt af hjælperens underskrift eller initialer.

Hvis vælgeren ikke er i stand til at underskrive følgebrevet, skal den ene af stemmemodtagerne på det sted på følgebrevet, der er beregnet til vælgerens egenhændige underskrift, underskrive med sit eget navn efterfulgt af ordet »for« samt vælgerens navn. Den anden stemmemodtager underskriver attesten på følgebrevet.

Vejledning af vælgeren om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning, om

Vejledning af vælgeren om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning, om

Stemmemodtagerne skal om fornødent give vælgeren vejledning om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning, jf. §§ 8-12, herunder om mulighederne og betingelserne for, at der ydes hjælp til stemmeafgivningen, jf. § 14.

Stemmemodtagerne skal sørge for, at vælgeren i forbindelse med stemmeafgivningen har adgang til at gøre sig bekendt med:

1. Ved folketingsvalg: den af Indenrigsministeriet udarbejdede fortegnelse over opstillingsberettigede partier, som sendes til alle institutioner, når der er udskrevet folketingsvalg.

1. Ved Europa-Parlamentsvalg: den af Indenrigsministeriet udarbejdede fortegnelse over de opstillede kandidatlister (partier) og de opstillede kandidater, som sendes til alle institutioner senest 3 uger før valgdagen.

1. Ved kommunale valg: den af Indenrigsministeriet udarbejdede fortegnelse over bogstavbetegnelser, der skal tildeles kandidatlister for partier, der pr. 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til Folketinget, og som sendes til alle institutioner senest 3 uger før valgdagen.

Stemmemodtagerne må ikke uopfordret give vælgerne andre oplysninger om de opstillede partier (kandidatlister) og for så vidt angår Europa-Parlamentsvalg tillige kandidater end de oplysninger, der fremgår af de fortegnelser, der er nævnt i stk. 1. Stemmemodtagerne kan besvare eventuelle forespørgsler fra vælgerne om, hvorvidt bestemte personer er opstillet som kandidater til folketingsvalg eller til kommunale valg, såfremt stemmemodtagerne har kendskab hertil.

I tilfælde, hvor vælgeren til folketingsvalg eller kommunale valg tilkendegiver at ville stemme på en bestemt person, hvorom det ikke med sikkerhed vides, om vedkommende er kandidat til valget, eller er kandidat til valget i den stor- eller amtskreds, henholdsvis kommune eller amtskommune, hvor vælgeren har fast bopæl, kan stemmemodtagerne vejlede vælgeren om, at der på stemmesedlen ud over kandidatens navn tillige bør skrives bogstavbetegnelsen eller navnet på det parti (kandidatliste), som vedkommende kandidat (person) tilhører, såfremt dette er vælgeren eller stemmemodtagerne bekendt.

Stemmemodtagerne må ikke bære emblemer, mærkater eller lignende, der angiver tilknytning til et bestemt parti (kandidatliste) eller en bestemt kandidat. Stemmemodtagerne må heller ikke bære emblemer, mærkater eller lignende, der angiver stillingtagen til aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt udtrykker en bestemt politisk holdning eller lignende.

Det er tilladt, at institutionen fører lister over de vælgere, der har afgivet brevstemme eller har fået tilbud herom, såfremt dette skønnes hensigtsmæssigt for at sikre, at alle indsatte får tilbud om at afgive brevstemme, herunder eventuelt i den pågældendes opholdsrum, jf. § 4, stk. 3. Sådanne lister må ikke vises til uvedkommende og skal tilintetgøres, når det pågældende valg eller folkeafstemning er endelig godkendt.

Hvis stemmemodtagerne eller institutionen får kendskab til, at en vælger, der har afgivet brevstemme på institutionen, er afgået ved døden inden valgdagen, skal vedkommende kommunalbestyrelse snarest underrettes herom.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. maj 1989.

Samtidig ophæves cirkulære nr. 7 af 9. januar 1974 om stemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Indenrigsministeriet, den 17. maj 1989, den 17. maj 1989

/THOR PEDERSEN Anne Birte Pade/