Bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem

Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, såfremt de indgiver ansøgning herom efter reglerne i § 4, jf. dog stk. 2 og 3.

Vælgere, der har mulighed for at afgive brevstemme på sygehus eller på plejehjem eller anden institution, der drives efter reglerne i bistandsloven, har ikke adgang til at afgive brevstemme efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet.

Vælgere, der lider af en alvorligere sygdom, der smitter ved almindelig social omgang, har ikke adgang til at brevstemme i hjemmet.

Ved vælgerens »hjem« forstås ikke blot det sted, hvor vælgeren har fast bopæl (er tilmeldt folkeregistret), men også det sted, hvor vælgeren midlertidigt opholder sig, forudsat at det midlertidige opholdssted har karakter af et hjem.

Brevstemmeafgivning i hjemmet kan finde sted inden for de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen. Kapital 2 Kommunalbestyrelsens opgaver

Der påhviler kommunalbestyrelsen følgende opgaver vedrørende forberedelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning i vælgerens hjem:

1. Kommunalbestyrelsen skal gennem annoncering i de stedlige dagblade eller lokalaviser sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i hjemmet og om de nærmere betingelser herfor, jf. § 4.

1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgere, der har hjemmehjælp eller hjemmesygepleje, og som må antages at opfylde betingelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret et ansøgningsskema af hjemmehjælperen eller hjemmesygeplejersken eller en anden aktivt udøvende i kommunens hjemmesygeplejerskeordning, som om fornødent yder vælgeren bistand med at udfylde og indsende skemaet.

1. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte den dag eller de dage, hvor brevstemmeafgivningen i vælgernes hjem skal finde sted inden for den periode, der er nævnt i § 2.

1. Kommunalbestyrelsen skal udpege de tilforordnede vælgere, der skal fungere som stemmemodtagere, jf. § 10, og sørge for, at disse bliver underrettet om tid og adresser for afstemningen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for, at stemmemodtagerne i fornødent omfang bliver vejledt om deres opgaver i forbindelse med gennemførelse af brevstemmeafgivningen, samt bliver gjort bekendt med de særlige pligter, der påhviler dem efter folketingsvalglovens § 62, stk. 1, og den kommunale valglovs § 68, stk. 1.

Såfremt kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der på de institutioner, der er nævnt i folketingsvalglovens § 54, stk. 1, nr. 3, jf. den kommunale valglovs § 60, stk. 1, nr. 3, ikke skal foretages brevstemmeafgivning efter reglerne om institutionsafstemning, jf. de nævnte bestemmelser i folketingsvalgloven og den kommunale valglov, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at vælgerne på disse institutioner bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme efter reglerne om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og om de nærmere betingelser herfor. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for, at vælgere på disse institutioner, som må antages at opfylde betingelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret et ansøgningsskema, og at der om fornødent ydes vælgeren bistand med at udfylde og indsende skemaet.

Indsendelse af ansøgning og fristen herfor, behandling af

Indsendelse af ansøgning og fristen herfor, behandling af

Anmodning (ansøgning) om adgang til at brevstemme i hjemmet skal indgives til folkeregistret i opholdskommunen senest kl. 18 tolv dage før valgdagen. Ansøgning kan tidligst indgives 4 uger før valgdagen, ved folketingsvalg dog tidligst, når valget er udskrevet.

Ansøgningen, der skal være egenhændigt dateret og underskrevet af vælgeren, jf. dog stk. 5, skal indeholde oplysning om vælgerens fulde navn, fødselsdato, fast bopæl og adresse på opholdsstedet i de sidste 3 uger før valgdagen samt en erklæring om, at vælgeren på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen.

Ansøgningen skal endvidere underskrives af en myndig person, der kender vælgeren, og som skal attestere, at vælgeren på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen. Ansøgningen kan f.eks. attesteres af en pårørende, nabo, hjemmehjælper eller hjemmesygeplejerske.

Ansøgningen skal indgives på den formular (ansøgningsskema), der er optrykt som bilag til bekendtgørelsen. Indtil 31. december 1989 kan benyttes det ansøgningsskema, der blev benyttet ved folketingsvalget den 10. maj 1988.

Hvis vælgeren ikke er i stand til at underskrive ansøgningsskemaet egenhændigt, kan den, der attesterer, underskrive med eget navn i vælgerens sted (underskrift efterfulgt af ordet »for« og vælgerens navn) på det sted på ansøgningsskemaet, der er beregnet til vælgerens underskrift.

Folkeregistret skal undersøge, om de rettidigt indsendte ansøgningsskemaer er korrekt udfyldt, og om den pågældende ansøger har valgret til det pågældende valg.

Hvis ansøgningen ikke er underskrevet af eller for vælgeren eller mangler underskrift på attestationen eller i øvrigt er behæftet med mangler af en sådan karakter, at de ikke umiddelbart kan rettes af folkeregistret, skal vælgeren skriftligt underrettes herom samtidig med, at ansøgningen tilbagesendes. Vælgeren skal samtidig oplyses om, at fejlen kan rettes og ansøgningen indsendes på ny, dog således, at den er folkeregistret i hænde senest ti dage før valgdagen.

Ansøgere, der ikke opfylder betingelserne for at stemme i hjemmet, herunder har indgivet ansøgning senere end kl. 18 tolv dage før valgdagen, skal have skriftlig underretning herom med angivelse af grunden til, at deres anmodning om at stemme i hjemmet ikke har kunnet imødekommes.

Ansøgere, der opfylder betingelserne for at stemme i hjemmet, skal have skriftlig underretning herom tillige med angivelse af datoen for, hvornår afstemningen i hjemmet vil finde sted og så vidt muligt med det omtrentlige klokkeslæt herfor.

I underretningen til ansøgerne skal ligeledes gives oplysning om, at de ikke kan påregne at blive opsøgt på ny af stemmemodtagerne, såfremt de ikke er hjemme på den angivne dato for afstemningen i hjemmet.

Hvis ansøgeren efter udløbet af fristen for at indgive ansøgning om at brevstemme i hjemmet meddeler kommunen, at vedkommende har skiftet opholdssted, er der ikke pligt til at opsøge ansøgeren på det nye opholdssted.

Hvis en vælger, der rettidigt har indgivet en gyldig ansøgning om at stemme i hjemmet, ikke træffes, når stemmemodtagerne indfinder sig på den forud til vælgeren angivne dato, skal stemmemodtagerne lægge en meddelelse herom til vælgeren med angivelse af tidspunktet for deres besøg.

Stemmemodtagerne skal i øvrigt på et særligt af kommunalbestyrelsen udarbejdet skema notere tidspunktet for aflæggelse af besøg hos de enkelte vælgere, om vælgeren blev truffet hjemme og brevstemmeafgivningen gennemført, samt om der i forbindelse hermed forekom hændelser, der kan tænkes at give anledning til klager fra den pågældende vælger eller dennes pårørende.

Stemmemodtagere

Stemmemodtagere

Brevstemmer i vælgerens hjem skal afgives til to stemmemodtagere, der udpeges blandt de tilforordnede vælgere, som kommunalbestyrelsen har valgt til at bistå ved valget, jf. folketingsvalglovens § 30 og den kommunale valglovs § 17, stk. 1, jf. dog stk. 3. Der skal udpeges et eller flere par tilforordnede vælgere til at fungere som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning i vælgerens hjem.

Hver af de to stemmemodtagere skal så vidt muligt være udpeget af forskellige grupper i kommunalbestyrelsen.

Kandidater til valget, hjemmehjælpere, der er ansat i kommunen, samt hjemmesygeplejersker eller andre aktivt udøvende i kommunens hjemmesygeplejerskeordning, kan ikke udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager i vælgerens hjem, uanset om de i øvrigt måtte være valgt til tilforordnede vælgere.

Brevstemmematerialet

Brevstemmematerialet

Til folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemning består brevstemmematerialet af

1. en stemmeseddel,

1. en konvolut,

1. et følgebrev samt

1. en yderkuvert.

Til kommunale valg består brevstemmematerialet af

1. en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget med tilhørende konvolut,

1. en stemmeseddel til amtsrådsvalget med tilhørende konvolut,

1. et følgebrev samt

1. en yderkuvert.

Ved brevstemmeafgivningen må kun benyttes det brevstemmemateriale, der er tilvejebragt ved indenrigsministerens foranstaltning.

Forud for hvert valg eller folkeafstemning giver Indenrigsministeriet kommunalbestyrelsen meddelelse om indholdet og udformningen af det brevstemmemateriale, der skal benyttes.

Den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning

Den almindelige fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning

Vælgeren skal vise fornøden legitimation til stemmemodtagerne (sygesikringsbevis, kørekort, pas eller lignende). Hvis mindst en af stemmemodtagerne har sikkert kendskab til vælgerens identitet, kan der ses bort fra kravet om forevisning af legitimation.

Når vælgeren har forevist legitimation, jf. dog stk. 1, 2. pkt., udleveres brevstemmematerialet til vælgeren. Stemmemodtagerne skal påse, at vælgeren ikke fjerner sig med brevstemmematerialet, og at stemmeafgivningen sker umiddelbart efter, at brevstemmematerialet er udleveret. Stemmemodtagerne skal endvidere påse, at vælgeren udfylder stemmesedlen og indlægger denne i konvolutten, uden at andre, herunder stemmemodtagerne, kan se, hvorledes vælgeren har stemt.

Pårørende, besøgende eller andre, bortset fra stemmemodtagerne, må ikke være til stede i den stue, hvor brevstemmeafgivningen finder sted, medmindre vælgeren udtrykkeligt tilkendegiver ønske herom.

Til folketingsvalg foregår stemmeafgivningen på følgende måde:

1. På stemmesedlen skriver vælgeren navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet i den stor- eller amtskreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten (har fast bopæl). Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende stor- eller amtskreds, skrives navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen for det parti, som kandidaten er opstillet for. Mindst een af de 3 rubrikker på stemmesedlen skal udfyldes. Ønsker vælgeren at stemme på en kandidat, der opstiller uden for partierne, kan ikke tillige anføres et partibogstav eller partinavn.

1. Når vælgeren har udfyldt stemmesedlen, lægger vælgeren den i konvolutten og tilklæber denne.

1. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet. En af stemmemodtagerne kan udfylde følgebrevet, medmindre vælgeren modsætter sig dette. Når følgebrevet er udfyldt, underskrives det af vælgeren i overværelse af stemmemodtagerne.

1. En af stemmemodtagerne attesterer stemmeafgivningen med sin underskrift på følgebrevet samt med angivelse af sin stilling. Som stilling angives: »tilforordnet«. Følgebrevet skal endvidere påføres kommunens eller folkeregistrets stempel eller navn.

1. Vælgeren lægger konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet i yderkuverten, der adresseres til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren har fast bopæl. I rubrikken på bagsiden af yderkuverten skal vælgeren skrive sit navn, fødselsdato og bopæl. En af stemmemodtagerne kan udfylde rubrikken på bagsiden af yderkuverten, medmindre vælgeren modsætter sig dette.

1. Yderkuverten med konvolut med stemmeseddel samt følgebrev afleveres til en af stemmemodtagerne, der sørger for, at yderkuverten afleveres til kommunalbestyrelsen. Hvis vælgeren har fast bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at yderkuverten (brevstemmen) snarest afsendes til vedkommende kommunalbestyrelse. Hver yderkuvert skal sendes særskilt. Flere yderkuverter stilet til samme kommunalbestyrelse må ikke sendes som een forsendelse nedlagt i en større konvolut eller lignende.

Til Europa-Parlamentsvalg foregår stemmeafgivningen på følgende måde:

1. På stemmesedlen skriver vælgeren navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har opstillet en kandidatliste til valget. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, skrives navnet på denne, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, som kandidaten er opstillet på. Mindst een af de tre rubrikker på stemmesedlen skal udfyldes.

1. Derefter følges samme fremgangsmåde som ved folketingsvalg, jf. § 14, nr. 2-6.

Til kommunale valg foregår stemmeafgivningen på følgende måde, jf. dog stk. 2 og 3:

1. På stemmesedlen til kommunalbestyrelsesvalget skriver vælgeren listebetegnelsen (partinavnet) eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet til kommunalbestyrelsesvalget i den kommune, hvor vælgeren har fast bopæl. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet til valget til kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune, skrives navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen (partinavnet) eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, som kandidaten er opstillet på. Mindst een af de 3 rubrikker på stemmesedlen skal udfyldes. Stemmesedlen lægges derefter i den tilhørende konvolut, der tilklæbes.

1. På stemmesedlen til amtsrådsvalget skriver vælgeren listebetegnelsen (partinavnet) eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet til amtsrådsvalget i den amtskommune, hvor vælgeren har fast bopæl. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet til valget til amtsrådet i den pågældende amtskommune, skrives navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen (partinavnet) eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, som kandidaten er opstillet på. Mindst een af de 3 rubrikker på stemmesedlen skal udfyldes. Stemmesedlen lægges derefter i den tilhørende konvolut, der tilklæbes.

1. Derefter følges samme fremgangsmåde som ved folketingsvalg, jf. § 14, nr. 3-6. Begge konvolutter med stemmesedler samt følgebrevet lægges i een yderkuvert.

Vælgere, der har fast bopæl i Københavns Kommune eller Frederiksberg Kommune, skal kun udfylde stemmesedlen til kommunalbestyrelsesvalget. Forinden brevstemmematerialet udleveres til disse vælgere, skal stemmesedlen til amtsrådsvalget og den tilhørende konvolut udtages af stemmematerialet, påtegnes »Ikke benyttet« og afleveres til kommunalbestyrelsen, der tilintetgør det ikke benyttede stemmemateriale. I øvrigt følges samme fremgangsmåde som angivet i stk. 1.

Hvis en vælger alene ønsker at afgive stemme enten til kommunalbestyrelsesvalget eller til amtsrådsvalget, kan vælgeren enten undlade at udfylde den pågældende stemmeseddel og i øvrigt følge samme fremgangsmåde som angivet i stk. 1 eller tilbagelevere den ubenyttede stemmeseddel med tilhørende konvolut til en af stemmemodtagerne. Den ubenyttede stemmeseddel og konvolut påtegnes »Ikke benyttet« og afleveres til kommunalbestyrelsen, der tilintetgør det ikke benyttede stemmemateriale. I øvrigt følges samme fremgangsmåde som angivet i stk. 1.

Til folkeafstemning foregår stemmeafgivningen på følgende måde:

1. På stemmesedlen, hvorpå der klart adskilt er trykt ordene »Ja« og »Nej«, sætter vælgeren et kryds ved ordet »Ja«, såfremt vælgeren stemmer for lovforslaget eller loven. Vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«.

1. Derefter følges samme fremgangsmåde som ved folketingsvalg, jf. § 14, nr. 2-6.

Portoudgiften til eventuel forsendelse af brevstemmer afholdes af kommunen.

Hjælp til stemmeafgivningen

Hjælp til stemmeafgivningen

Hvis en vælger, der ønsker at afgive stemme, ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen, følgebrevet eller yderkuverten, skal en af stemmemodtagerne yde den fornødne hjælp hertil, jf. dog stk. 2.

Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti (kandidatliste) eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme, eller for så vidt angår folkeafstemninger, hvorvidt vælgeren ønsker at stemme ja eller nej.

Hvis der er ydet hjælp til at udfylde stemmesedlen, skal dette fremgå af følgebrevet, idet dette påføres ordene »Hjælp ydet til udfyldning af stemmeseddel« eller lignende, efterfulgt af hjælperens underskrift eller initialer.

Hvis vælgeren ikke er i stand til at underskrive følgebrevet, skal den ene af stemmemodtagerne på det sted på følgebrevet, der er beregnet til vælgerens egenhændige underskrift, underskrive med sit eget navn efterfulgt af ordet »for« samt vælgerens navn. Den anden stemmemodtager underskriver attesten på følgebrevet.

Vejledning af vælgeren om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning, om

Vejledning af vælgeren om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning, om

Stemmemodtagerne skal om fornødent give vælgeren vejledning om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning, jf. §§ 13-17, herunder om mulighederne og betingelserne for, at der ydes hjælp til stemmeafgivningen, jf. § 19.

Stemmemodtagerne skal sørge for, at vælgeren i forbindelse med stemmeafgivningen har adgang til at gøre sig bekendt med:

1. Ved folketingsvalg: den fortegnelse over opstillingsberettigede partier, som Indenrigsministeriet sender til alle kommunalbestyrelser, når der er udskrevet folketingsvalg.

1. Ved Europa-Parlamentsvalg: den fortegnelse over de opstillede kandidatlister (partier) og de opstillede kandidater, som Indenrigsministeriet sender til alle kommunalbestyrelser senest 3 uger før valgdagen,

1. Ved kommunale valg: en fortegnelse over de godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne, samt oplysning om anmeldte listeforbund og valgforbund, såvel til det pågældende kommunalbestyrelsesvalg som det pågældende amtsrådsvalg, jf. den kommunale valglovs § 43.

Hvis brevstemmeafgivningen til folketingsvalg finder sted senere end 8 dage før valgdagen, skal vælgeren så vidt muligt have adgang til at gøre sig bekendt med en fortegnelse over de kandidater til valget, der er opstillet i den pågældende stor- eller amtskreds.

Stemmemodtagerne må ikke uopfordret give vælgerne andre oplysninger om de opstillede partier (kandidatlister) og kandidater m.v. end de oplysninger, der fremgår af de fortegnelser, der er nævnt i stk. 1 og 2. Stemmemodtagerne kan besvare eventuelle forespørgsler fra vælgerne om, hvorvidt bestemte personer er opstillet som kandidater til folketingsvalg eller til kommunale valg i andre kommuner eller amtskommuner, såfremt stemmemodtagerne har kendskab hertil.

I tilfælde, hvor vælgeren til folketingsvalg eller kommunale valg tilkendegiver at ville stemme på en bestemt person, hvorom det ikke med sikkerhed vides, om vedkommende er kandidat til valget, eller er kandidat til valget i den stor- eller amtskreds, henholdsvis kommune eller amtskommune, hvor vælgeren har fast bopæl, kan stemmemodtagerne vejlede vælgeren om, at der på stemmesedlen ud over kandidatens navn tillige bør skrives bogstavbetegnelsen eller navnet på det parti (kandidatliste), som vedkommende kandidat (person) tilhører, såfremt dette er vælgeren eller stemmemodtagerne bekendt.

Stemmemodtagerne må ikke bære emblemer, mærkater eller lignende, der angiver tilknytning til et bestemt parti (kandidatliste) eller en bestemt kandidat. Stemmemodtagerne må heller ikke bære emblemer, mærkater eller lignende, der angiver stillingtagen til aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt udtrykker en bestemt politisk holdning eller lignende.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. maj 1989.

Samtidig ophæves cirkulære nr. 250 af 6. december 1977 om stemmeafgivning i hjemmene.

Indenrigsministeriet, den 17. maj 1989, den 17. maj 1989

/Thor Pedersen Anne Birte Pade/