Bekendtgørelse om arbejde i efterlønsperioden

Et medlem må ikke arbejde de første 5 uger efter overgangen til efterløn.

I resten af efterlønsperioden må medlemmet arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår.

Udøvelse af vedvarende selvstændig virksomhed samt arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, er ikke tilladt i efterlønsperioden, jf. dog stk. 4, nr. 3.

Arbejde inden for de 200 timer kan udføres som:

1. Lønmodtagerarbejde.

1. Enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed.

1. Jordbrug uden erhvervsmæssig specialproduktion, hvis ejendommens grundværdi udgjorde mindre end 72.000 kr. ved 18. almindelige vurdering. Ejendommens samlede grundværdi er afgørende, hvad enten ejendommen ejes af medlemmet/ægtefællen alene eller sammen med andre, jf. dog stk. 8.

1. Medvirken ved byggeri eller byggearbejde i eget hus m.v.

Det er uden betydning, om arbejdet medfører indtægt eller ej.

Arbejdet skal medregnes, selv om det udføres uden for normal arbejdstid eller på søndage eller helligdage.

Arbejde i udlandet sidestilles med arbejde i Danmark.

En jordbruger kan ved hel eller delvis bortforpagtning af ejendommens jord til andre end ægtefællen eller umyndige børn bringe sin restejendoms grundværdi ned under beløbsgrænsen i stk. 4, nr. 3. Bortforpagtningen skal ske ved skriftlig kontrakt, der gensidigt er uopsigelig i mindst 5 år.

Udøvelse af borgerligt ombud eller andet hverv i det offentliges interesse betragtes ikke som arbejde i efterlønsperioden.

Varetagelse af hverv som medlem af bestyrelser og lignende for private selskaber, pengeinstitutter, foreninger m.v. betragtes ikke som arbejde i efterlønsperioden, med mindre hvervet er forbundet med fast, regelmæssig beskæftigelse i væsentligt omfang. Beregning af arbejdstiden

Ved opgørelse af arbejdstiden medregnes de faktisk anvendte timer.

Hvis arbejdstiden ikke eller kun vanskeligt lader sig kontrollere, eller indtægten er væsentlig højere end sædvanlig løn for tilsvarende arbejde, beregnes arbejdstiden ved at omregne indtægten til timer ved brug af omregningssatsen på tidspunktet for arbejdets udførelse. Det omregnede timetal anvendes dog ikke, hvis det er mindre end det faktiske timetal.

Ved jordbrug opgøres arbejdstiden alene med de anvendte timer.

Ved byggearbejde i eget hus m.v., jf. § 1, stk. 4, nr. 4, fastsættes arbejdstiden i perioder med personlig medvirken mindst til fuld sædvanlig arbejdstid. Inden den personlige medvirken påbegyndes, skal arbejdsløshedskassen have skriftlig meddelelse om begyndelsesdato og forventet afslutningsdato.

For arbejde, der under ledighed medfører belægning af dagpengekortet efter særlige regler, beregnes arbejdstiden i efterlønsperioden efter samme regler. Oplysningspligt

En efterlønsmodtager har pligt til løbende at kontrollere, at arbejdets omfang ikke overstiger 200 timers grænsen.

Medlemmet skal omgående underrette arbejdsløshedskassen, hvis 200 timers grænsen overskrides i årets løb. Arbejdsløshedskassen skal endvidere omgående underrettes, hvis medlemmet begynder et arbejde, som må forudses at overskride begrænsningen, eller hvis der påbegyndes vedvarende selvstændig virksomhed eller arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed.

Efter udløbet af hvert kalenderår skal medlemmet indsende erklæring til arbejdsløshedskassen med angivelse af omfanget af arbejde og indtægt i kalenderåret. Bortfald af retten til efterløn

Hvis medlemmet har arbejdet i de første 5 uger efter overgangen til efterløn, bortfalder retten til efterløn med virkning fra overgangstidspunktet.

Hvis medlemmet har arbejdet mere end 200 timer inden for et kalenderår, bortfalder retten til efterløn med virkning fra tidspunktet for overskridelsen af 200 timers begrænsningen, jf. dog stk. 3.

Hvis medlemmet vender tilbage til arbejdslivet, bortfalder retten til efterløn dog allerede med virkning fra arbejdets begyndelse. Det samme gælder, hvis medlemmet påbegynder vedvarende selvstændig virksomhed eller arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed. Dispensationsbestemmelser

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan der gives tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i § 1, kan forblive i efterlønsordningen.

Tilladelse efter stk. 1 kan gives af arbejdsløshedskassen, hvis der højst er arbejdet 8 timer i de første fem uger efter overgangen til efterløn, eller højst 240 timer inden for et kalenderår, og medlemmet ikke tidligere har arbejdet mere end tilladt.

Arbejdsløshedskassens tilladelse skal gøres betinget af, at indtægten ved arbejdet eller merarbejdet fradrages fuldt ud i efterlønnen. Ved ulønnet arbejde beregnes fradraget ved multiplikation af timetallet med omregningssatsen.

I andre tilfælde kan tilladelsen gives af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra kassen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan der gives tilladelse til, at et medlem, der ved overgangen til efterløn har bibeskæftigelse, kan bevare denne beskæftigelse efter overgangen til efterløn, selv om der vil blive arbejdet i de første 5 uger, og selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige 200 timer inden for et kalenderår.

Tilladelse efter stk. 1 kan gives af arbejdsløshedskassen, hvis arbejdets omfang skønnes at omfatte højst 300 timer inden for et kalenderår.

Arbejdsløshedskassens tilladelse skal gøres betinget af, at beskæftigelsen ikke udvides i efterlønsperioden samt af, at medlemmets indtægt ved arbejde ud over 200 timer inden for et kalenderår fradrages fuldt ud i efterlønnen. Hvis merarbejdet ikke medfører indtægt, samt ved jordbrug, beregnes fradraget ved multiplikation af det overskydende timetal med omregningssatsen.

Arbejdsløshedskassen skal give direktøren for arbejdsløshedsforsikringen meddelelse om afgørelser, der træffes i henhold til stk. 2.

Hvis arbejdets omfang skønnes at omfatte mere end 300 timer inden for et kalenderår, kan tilladelsen gives af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra arbejdsløshedskassen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.

Hvis et medlem, der har opnået tilladelse efter stk. 2, arbejder i mere end 300 timer inden for et kalenderår, skal meddelelse herom indsendes til direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, der kan tilbagekalde tilladelsen.

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan godkende en højere beløbsgrænse end i § 1, stk. 4, nr. 3, i tilfælde, hvor en landejendom er udlagt til bymæssige forhold eller til sommerhusbebyggelse. Godkendelse kan kun ske, hvis medlemmet drev ejendommen som bibeskæftigelse inden overgangen til efterløn. Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1989.

Samtidig ophæves:

1. Arbejdsdirektoratets cirkulære af 19. december 1978 om arbejde i efterlønsperioden, jf. arbejdsløshedslovens § 75 c.

1. Arbejdsdirektoratets cirkulære af 12. februar 1979 vedrørende beskæftigelse som vicevært i efterlønsperioden.

1. Arbejdsdirektoratets cirkulære af 29. juni 1979 om beregning af den tilladte beskæftigelse (200 timer) for efterlønsmodtagere.

1. Arbejdsdirektoratets cirkulære af 22. marts 1982 om arbejde i efterlønsperioden, jf. arbejdsløshedslovens § 75 c.

1. Arbejdsdirektoratets cirkulære af 14. juni 1983 vedrørende efterlønsmodtageres afgivelse af oplysninger om beskæftigelse m.v.

1. Arbejdsdirektoratets cirkulære af 2. december 1983 om biavl i efterlønsperioden.

pre_paragraph I henhold til § 75 c, stk. 1, og § 75 c, stk. 4, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 8. august 1988, som ændret ved lov nr. 838 og lov nr. 840 af 21. december 1988, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsnævnet: Aktiviteter i efterlønsperioden