TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed

BEK nr 315 af 17/05/1989

DanmarkBekendtgørelse1989

§ 22

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis arbejdsløshedskassen efter en samlet vurdering af omstændigheder ved medlemmets afskedigelse finder, at medlemmet er blevet afskediget af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet. Konsekvenserne af at afvise et arbejde

§ 23

Et medlem, der uden en fyldestgørende grund afslår at overtage et anvist arbejde, kan ikke få dagpenge i 2 uger.

Stk. 2

Et medlem, der uden fyldestgørende grund 2 gange inden for 6 måneder afslår at overtage et arbejde, som medlemmet er henvist til, kan ikke få dagpenge i 2 uger.

Stk. 3

Et medlem kan ikke få dagpenge fra det tidspunkt, hvor medlemmet afslår det formidlede arbejde.

§ 24

Selv om et medlem har haft en fyldestgørende grund til at afvise et arbejde, vil medlemmet i det konkrete tilfælde kunne miste retten til dagpenge, hvis medlemmet i øvrigt ikke kan anses for at være til rådighed, jf. kapitel 1. Fyldestgørende grund til at afvise et arbejde

§ 25

Et medlem har bl.a. en fyldestgørende grund til at afvise et arbejde, når Konsekvenserne af at ophøre med et arbejde

  1. det formidlede arbejde ikke er passende, jf. § 4,
  1. medlemmet er fuldtidsforsikret og formidles arbejde på mindre end fuld, sædvanlig arbejdstid, og arbejdsgiveren ikke ønsker at udstede en frigørelsesattest. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdets omfang bringer reglerne om mindsteudbetaling af dagpenge i anvendelse,
  1. medlemmet efter at have mistet retten til supplerende dagpenge og arbejdstilbud, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 60, har generhvervet retten til dagpenge som fuldtidsforsikret, jf. § 60, stk. 3, og formidles arbejde på mindre end 30 timer pr. uge,
  1. medlemmet et deltidsforsikret og formidles arbejde, der enten har en sædvanlig arbejdstid på over 6 timer i døgnet eller en arbejdstid, som beregnet i gennemsnit for 4 uger har en varighed på over 30 timer pr. uge,
  1. medlemmet er deltidsforsikret og formidles arbejde, der bevirker, at medlemmet mister retten til supplerende dagpenge i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 73,
  1. det lægeligt kan dokumenteres, at medlemmet af helbredsmæssige grunde ikke eller kun med vanskelighed vil kunne udføre arbejdet, eller det må forventes, at arbejdet vil medføre opståen eller forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer i forbindelse med graviditet,
  1. afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af medlemmet på grund af vanskeligheder med transporten eller på grund af den tid, der medgår til transporten, medmindre medlemmet har bosat sig i et område, hvor der må påregnes længere transporttid end sædvanligt på grund af beskæftigelsesforholdene, jf. § 4, stk. 3, eller
  1. medlemmet ikke kan overtage arbejde på grund af manglende mulighed for pasning af børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, forudsat at medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe pasningsmuligheder.

§ 26

Et medlem, der uden en fyldestgørende grund selv bringer et arbejdsforhold til ophør eller bliver afskediget af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, kan ikke få dagpenge i 5 uger. De 5 uger regnes fra den dag, hvor såvel medlemmet som arbejdsgiveren er frigjort fra ansættelsesforholdet.

Stk. 2

Det samme gælder for et medlem, der af arbejdsgiveren er opsagt fra sin stilling, uden at arbejdsophøret væsenligst kan tilregnes medlemmet, og som i opsigelsesperioden uden en fyldestgørende grund selv opsiger stillingen eller accepterer et kortere opsigelsesvarsel end det for medlemmet ellers gældende. Medlemmet mister dog ikke dagpenge ud over det tidspunkt, hvor medlemmet i henhold til det af arbejdsgiveren givne varsel skulle være fratrådt.

Stk. 3

Et medlem, der uden en fyldestgørende grund selv bringer et anvist arbejdsforhold til ophør inden for den første uge, kan ikke få dagpenge i 2 uger. De 2 uger regnes fra den dag, hvor medlemmet ophører i beskæftigelsen.

§ 27

Selv om et medlem har haft en fyldestgørende grund til et arbejdsophør, vil medlemmet i det konkrete tilfælde kunne miste retten til dagpenge, hvis medlemmet i øvrigt ikke kan anses for at være til rådighed, jf. kapitel 1. Fyldestgørende grund til at ophøre med et arbejde

§ 28

Et medlem har bl.a. en fyldestgørende grund til et arbejdsophør, når

  1. det lægeligt kan dokumenteres, at medlemmet af helbredsmæssige grunde ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller det må forventes, at arbejdet vil medføre opståen eller forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer i forbindelse med graviditet, forudsat at medlemmet ikke kan tilbydes andet arbejde på arbejdspladsen,
  1. en omlægning af de offentlige transportmidler eller bortfald af kørelejlighed medfører, at medlemmet ikke på anden måde kan nå frem til arbejdstidens begyndelse, eller omlægningen medfører en urimelig belastning af medlemmet på grund af den tid, der nu skal bruges til transporten. Medlemmets opsigelse skal ske i umiddelbar tilknytning til omlægningen eller kørelejlighedens bortfald, og medlemmet skal før opsigelsen have forsøgt at få arbejdstiden omlagt,
  1. medlemmet mangler mulighed for pasning af børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, og medlemmet har gjort rimeligt forsøg på at skaffe pasningsmulighed,
  1. medlemmet opsiger sit arbejde for at overgå til efterløn, og medlemmet rent faktisk indtræder i efterlønsordningen,
  1. arbejdsophøret sker senest 2 år efter en flytning inden for landets grænser, der skyldes ægtefællens eller samleverens overtagelse af varigt arbejde, påbegyndelse af længerevarende uddannelse eller påbegyndelse eller flytning af selvstændig virksomhed uden for det hidtidige hjemsted. Dette gælder ligeledes hjemmeboende umyndige børn, der på grund af forældrenes flytning af ovennævnte grunde må ophøre med at arbejde,
  1. medlemmet er deltidsforsikret, og af arbejdsgiveren pålægges arbejde med en sædvanlig arbejdstid på over 6 timer i døgnet eller en arbejdstid, som beregnet i gennemsnit for 4 uger har en varighed på over 30 timer pr. uge,
  1. medlemmet er deltidsforsikret og mister retten til supplerende dagpenge i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 73,
  1. der foreligger dokumentation for medlemmets overtagelse af andet varigt arbejde,
  1. der foreligger dokumentation for medlemmets påbegyndelse af uddannelse,
  1. medlemmet ophører i et arbejdstilbud for at overtage arbejde, der ikke gives offentlige løntilskud til,
  1. arbejdsophøret efter almindelige arbejdsretlige principper ikke skyldes medlemmets forhold. Ved denne bedømmelse indgår bl.a., om medlemmet ved henvendelse til arbejdsgiveren har forsøgt at opnå en løsning på de opståede problemer - evt. gennem den faglige organisation,
  1. medlemmet ophører med et arbejde, der udføres i udlandet, på Færøerne eller i Grønland for en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver, eller
  1. medlemmet opsiger sit arbejde på grund af flytning uden for det hidtidige hjemsted som følge af den samboende ægtefælles eller samleverens udøvelse af fysisk vold mod medlemmet, når arbejdsophøret og flytningen sker i tilknytning til den fysiske volds udøvelse. Medlemmet skal ved lægeerklæring eller politianmeldelse kunne dokumentere at have været udsat for fysisk vold.
Stk. 2

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan dispensere fra bestemmelsen i § 26, stk. 1, i tilfælde, hvor et medlem ikke kan dokumentere fysisk vold, som nævnt i stk. 1, nr. 13, hvis det ved politianmeldelse kan dokumenteres, at medlemmets flytning og arbejdsophør i tilknytning hertil skyldtes overhængende fare for medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra den samboende ægtefælles eller samleverens side.

§ 29

Hvis et medlems arbejdsgiver med et varsel tilbagekalder en tidligere udstedt frigørelsesattest, har medlemmet en fyldestgørende grund til et arbejdsophør, hvis medlemmet inden 14 dage opsiger sit arbejde til fratræden umiddelbart før udløbet af det givne varsel, jf. dog stk. 3. Hvis medlemmets personlige eller overenskomstmæssige opsigelsesvarsel er længere end 14 dage, kan medlemmet opsige arbejdet til det tidligste tidspunkt herefter.

Stk. 2

Hvis arbejdsgiveren uden et varsel har tilbagekaldt frigørelsesattesten, har medlemmet en fyldestgørende grund til at opsige sit arbejde inden 14 dage, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

Hvis arbejdsgiveren har tilbagekaldt frigørelsesattesten, fordi medlemmet har afslået et tilbud om længere arbejdstid eller fuldtidsansættelse inden for samme faglige arbejdsområde, har medlemmet ikke en fyldestgørende grund til et arbejdsophør. Arbejdsløshedskassens vejledningspligt

§ 30

Arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede medlemmerne om de rettigheder og pligter, der følger af denne bekendtgørelse.

Rådighedsforpligtelsen

Rådighedsforpligtelsen

§ 1

Dagpenge kan kun udbetales til et ledigt medlem, der Kontakten til Arbejdsformidlingen

  1. er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende,
  1. selv er aktivt arbejdssøgende,
  1. kan overtage arbejde, og
  1. i øvrigt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 2

Et ledigt medlem skal opretholde kontakten til Arbejdsformidlingen for at kunne få dagpenge, medmindre der efter andre bestemmelser i regelsættet er givet tilladelse til, at tilmelding og fremmøde kan ske et andet sted end hos Arbejdsformidlingen, eller til at tilmelding ikke skal ske straks, når ledigheden indtræder. Aktivt arbejdssøgende

§ 3

Et helt eller delvist ledigt fuldtidsforsikret medlem skal for at opfylde kravet om at være aktivt arbejdssøgende selv søge arbejde svarende til fuld, sædvanlig arbejdstid. Herudover skal medlemmet udnytte de foreliggende tilbud af beskæftigelsesfremmende og uddannelsesmæssig karakter, jf. §§ 10, stk. 2 og 11, stk. 2.

Stk. 2

Et deltidsforsikret medlem skal søge og kunne overtage arbejde, der har en sædvanlig arbejdstid på til og med 6 timer i døgnet, og som beregnet i gennemsnit for 4 uger har en varighed på til og med 30 timer pr. uge. Herudover skal medlemmet udnytte de foreliggende tilbud af beskæftigelsesfremmende og uddannelsesmæssig karakter, jf. §§ 10, stk. 2 og 11, stk. 2. Overtagelse af arbejde

§ 4

Et medlem skal kunne overtage passende arbejde på de vilkår, som er almindelige inden for det arbejdsområde, hvor medlemmet sædvanligvis er beskæftiget, hvis løn- og arbejdsvilkår for arbejdet svarer til, hvad der efter overenskomst mellem arbejdsgivere og lønmodtagere gælder for dette eller tilsvarende arbejde.

Stk. 2

Ved bedømmelsen af om et arbejde er passende, lægges der vægt på medlemmets hidtidige beskæftigelse, uddannelse og kvalifikationer.

Stk. 3

Et medlem skal kunne overtage passende arbejde med en rimelig transporttid. Har medlemmet bosat sig i et område, hvor der må påregnes længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid.

Stk. 4

Et medlem, der ikke kan overtage arbejde inden for arbejdsløshedskassens sædvanlige arbejdsområde, jf. stk. 1, vil dog kunne anses for at være til rådighed, hvis arbejdsløshedskassen efter indhentet udtalelse fra Arbejdsformidlingen skønner, at medlemmet kan overtage arbejde inden for andre faglige områder, og medlemmet erklærer at ville søge og kunne overtage arbejde med overflytning til følge.

§ 5

Fra det tidspunkt hvor et medlem er indberettet til et arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til ledige, skal medlemmet selv være aktivt arbejdssøgende til og kunne overtage rimeligt arbejde, der ligger uden for det hidtidige arbejdsområde, hvis løn- og arbejdsvilkår for det søgte eller formidlede arbejde svarer til det, som efter overenskomst mellem arbejdsgivere og lønmodtagere gælder for dette eller tilsvarende arbejde.

Stk. 2

Ved bedømmelsen af om et arbejde er rimeligt, skal der tages hensyn til medlemmets arbejds- og uddannelsesmæssige forudsætninger, til afstand fra bopæl, jf. § 4, stk. 3, og andre personlige forhold.

§ 6

Et medlem skal kunne overtage arbejde eller møde til ansættelsessamtale med en arbejdsgiver ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet til medlemmet personligt, eller besked herom er kommet frem til medlemmets bopæl.

Stk. 2

Kravet om varslet kan dog fraviges for et medlem, der arbejder inden for et arbejdsområde, hvor arbejdets karakter efter Arbejdsformidlingens vurdering nødvendiggør, at tiltrædelse sker samme dag, hvis medlemmet på forhånd er orienteret herom af Arbejdsformidlingen eller af arbejdsløshedskassen, hvis denne har ret til at formidle arbejde. Jobsøgningsskema

§ 7

Et helt eller delvist ledigt medlem skal kunne dokumentere at være aktivt arbejdssøgende ved løbende at udfylde et jobsøgningsskema.

Stk. 2

Skemaet udleveres af arbejdsløshedskassen til medlemmet i forbindelse med afholdelsen af 1. samtale i arbejdsløshedskassen i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 65. Skemaet skal endvidere anvendes til oplysninger om medlemmets deltagelse i kurser og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter.

Stk. 3

Medlemmet har efter skriftlig anmodning pligt til at sende skemaet til arbejdsløshedskassen til brug for dennes vurdering af medlemmets rådighed, jf. § 8 og §§ 10 og 11. Oplysningspligt

§ 8

Et medlem har pligt til at give arbejdsløshedskassen alle oplysninger, der har betydning for vurderingen af medlemmets rådighed, afvisning af arbejde og arbejdsophør. Arbejdsløshedskassen kan tilbageholde et medlems dagpenge, indtil medlemmet har afgivet de nødvendige oplysninger.

Stk. 2

Arbejdsløshedskassen skal tilbageholde et medlems dagpenge, hvis medlemmet ikke efter anmodning sender et udfyldt jobsøgningsskema, jf. § 7. Dagpengene skal tilbageholdes, indtil arbejdsløshedskassen har modtaget skemaet. Rådighedsvurdering

§ 9

Arbejdsløshedskassen har pligt til at registrere resultatet af alle tilbud om beskæftigelse, der gives medlemmet af Arbejdsformidlingen.

§ 10

Arbejdsløshedskassen skal altid vurdere et medlems rådighed:

  1. når medlemmet har haft en sammenlagt ledighed på 26 uger inden for en periode på 39 uger,
  1. når medlemmet har haft en sammenlagt ledighed på 26 uger inden for en periode på 39 uger efter den sidst foretagne rådighedsvurdering, jf. nr. 1, og
  1. umiddelbart før indberetning til et arbejdstilbud.
Stk. 2

Ved vurderingen skal arbejdsløshedskassen sikre sig, at medlemmet er aktivt arbejdssøgende og i øvrigt selv gør en indsats for at komme ud af ledigheden blandt andet ved at udnytte de foreliggende tilbud af beskæftigelsesfremmende og uddannelsesmæssig karakter.

Stk. 3

Arbejdsløshedskassen skal skriftligt meddele medlemmet resultatet af den foretagne vurdering, hvis:

  1. medlemmet ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, eller
  1. medlemmet anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men arbejdsløshedskassen har henstillinger til medlemmet, der har betydning for medlemmets fortsatte dagpengeret.

§ 11

Arbejdsløshedskassen skal i øvrigt undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis:

  1. medlemmet afslår kursustilbud eller an- dre beskæftigelsesmæssige foranstaltninger, som er af betydning for medlemmets genplacering på arbejdsmarkedet,
  1. Arbejdsformidlingen meddeler arbejdsløshedskassen, at medlemmet er udeblevet fra den samtale, som medlemmet indkaldes til efter 3 måneders sammenhængende ledighed,
  1. medlemmet efter 1. arbejdstilbud afbryder en uddannelse med uddannelsesydelse i løbet af den første måned,
  1. medlemmet i en længere periode har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom, eller
  1. arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på andre forhold, der giver anledning til tvivl om medlemmets rådighed.
Stk. 2

De forhold, der er nævnt i stk. 1, skal indgå i en samlet vurdering af, om medlemmet står til rådighed. Udbetaling af dagpenge

§ 12

Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet:

  1. er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,
  1. aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,
  1. ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed,
  1. forsørges på institution,
  1. er blevet delvist eller midlertidigt ledig fra samleverens selvstændige erhvervsvirksomhed, eller
  1. ikke er mødt frem til en samtale, som arbejdsløshedskassen i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 65 har indkaldt medlemmet til.

§ 13

Et medlem anses ikke for at stå til rådighed, hvis:

  1. medlemmet 2 gange inden for 12 måneder har mistet retten til dagpenge på grund af selvforskyldt ledighed, jf. §§ 21 og 22, medmindre medlemmet begge gange har mistet retten til dagpenge i henhold til § 23, stk. 2,
  1. medlemmet 3 gange inden for 6 måneder uden en fyldestgørende grund har afslået arbejde, som medlemmet er henvist til,
  1. medlemmet uden en fyldestgørende grund er udeblevet fra den samtale, som arbejdsløshedskassen har pligt til at indkalde medlemmet til med 14 dages varsel efter Arbejdsformidlingens indberetning efter § 11, stk. 1, nr. 2, eller
  1. medlemmet har afslået et rimeligt arbejdstilbud i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige eller uden en fyldestgørende grund er ophørt i arbejdstilbudet.

§ 14

Et medlem, der i henhold til § 13 ikke anses for at stå til rådighed, eller som arbejdsløshedskassen efter en konkret vurdering i henhold til §§ 10 og 11 ikke finder står til rådighed, kan ikke få dagpenge.

Stk. 2

Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få ret til dagpenge efter mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger, hvis arbejdet er udbudt på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. 10-ugers-perioden kan kun forlænges, hvis medlemmet har holdt ferie inden for ferielovens rammer, eller hvis der er søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage.

Stk. 3

Et deltidsforsikret medlem kan på samme måde igen få ret til dagpenge, når medlemmet i en 10-ugers-periode har haft mindst 150 timers arbejde, jf. i øvrigt stk. 2.

Stk. 4

Et fuldtidsforsikret medlem, der i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 60, stk. 3, kun kan få dagpenge som deltidsforsikret ved fuld ledighed, kan igen få ret til dagpenge som fuldtidsforsikret ved fuld ledighed, når medlemmet har opfyldt de i stk. 2, nævnte betingelser.

Stk. 5

En arbejdsløshedskasse skal ved dokumentation fra et medlems arbejdsgiver sikre sig, at betingelserne for udbetaling af dagpenge efter stk. 2 og stk. 3 er opfyldt.

§ 15

Et medlem, der på grund af: har været forhindret i at overtage arbejde og derfor ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, vil ved dokumentation, eventuelt i form af en erklæring, for at der nu ikke foreligger forhindringer for overtagelse af arbejde, igen kunne anses for at stå rådighed. Særlige regler

  1. en kortere sygdomsperiode,
  1. transportproblemer,
  1. manglende mulighed for pasning af børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje,
  1. en af de i § 12, nr. 2-5 og § 19, stk. 1, nævnte situationer, eller
  1. anden lovgivning,

§ 16

Et medlem, der har gennemgået EFGuddannelsens basisår eller en teoretisk del af en uddannelse, som fuldt ud kan sidestilles hermed, vil kunne anses for at være til rådighed i perioden, indtil det er muligt at påbegynde den praktiske del af uddannelsen. Medlemmet skal i perioden være aktivt arbejdssøgende til rimeligt arbejde, jf. § 5.

Stk. 2

Et medlem, der er i et uddannelsesforløb, som ikke er omfattet af stk. 1, vil kunne anses for at være til rådighed mellem to perioder i uddannelsesforløbet eller i en orlovsperiode fra uddannelsen, hvis medlemmet er aktivt arbejdssøgende til rimeligt arbejde i en periode, der må forventes at ville vare over 4 uger. Der vil dog ikke kunne udbetales dagpenge, hvis ledigheden skyldes uddannelsesstedets ferieperiode.

§ 17

Et medlem kan ikke få dagpenge i den ledighedsperiode, der opstår som følge af, at medlemmet selv bringer sit arbejdsforhold til ophør for fx at overtage andet arbejde, påbegynde uddannelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, overgå til efterløn eller rejse til udlandet.

Stk. 2

Et medlem, der er ophørt i et arbejdsforhold af en af de i stk. 1 nævnte årsager, kan få dagpenge, hvis medlemmet dokumenterer, at forudsætningen for arbejdsophøret er bortfaldet af grunde, der ikke kan tilregnes medlemmet. Dagpengeretten genindtræder dog tidligst på det tidspunkt, hvor den nævnte dokumentation foreligger.

§ 18

Et medlem vil kunne anses for at være til rådighed i den resterende del af en orlovsperiode fra et arbejde, hvis medlemmet er aktivt arbejdssøgende til rimeligt arbejde i en periode, der må forventes at ville vare over 4 uger.

§ 19

Et medlem, der har retlige eller faktisk forpligtelser, som umiddelbart forhindrer overtagelse af arbejde, vil kunne anses for at være til rådighed, hvis medlemmet kan frigøre sig fra forpligtelserne, når arbejdet skal tiltrædes.

Stk. 2

Et medlem, der som følge af borgerligt ombud eller andet hverv, som udføres i det offentliges interesse, har begrænsninger i mulighederne for at overtage arbejde, vil dog kunne anses for at være til rådighed. Frigørelsesattest

§ 20

Et fuldtidsforsikret medlem, der har arbejde på nedsat tid i et ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan kun få supplerende dagpenge, når arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet kan få andet arbejde med en længere arbejdstid (frigørelsesattest). Erklæringen skal kun foreligge, hvis arbejdstiden for medlemmets arbejde på nedsat tid ligger inden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde.

Stk. 2

Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen udarbejdet formular (frigørelsesattest).

Stk. 3

Et medlem vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets 1. dag, hvis medlemmets frigørelsesattest er arbejdsløshedskassen i hænde i underskreven stand senest 14 dage efter, at ansættelsen er påbegyndt.

Stk. 4

Er et medlems frigørelsesattest modtaget i arbejdsløshedskassen senere end 14 dage efter ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets frigørelsesattest i underskreven stand.

Selvforskyldt ledighed

Selvforskyldt ledighed

  1. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet ikke godtgør at have haft en fyldestgørende grund til at afvise et formidlet arbejde, jf. § 23, eller til at ophøre i et arbejdsforhold eller med selvstændig erhvervsvirksomhed.
Stk. 2

Ved afvisning af et formidlet arbejde forstås såvel, at medlemmet afslår at overtage det formidlede arbejde som situationer, der fuldt ud kan sidestilles hermed.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

§ 31

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1989.

Stk. 2

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i ekstraordinære tilfælde efter ansøgning fra den enkelte arbejdsløshedskasse give tilladelse til en overgangsordning for så vidt angår den rådighedsvurdering, der skal gennemføres pr. 1. juni 1989. Ansøgningen skal være direktoratet i hænde senest den 15. maj 1989.

Stk. 3

Samtidig ophæves følgende bekendtgørelser:

  1. Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 182 af 29. april 1982 med tilhørende vejledning om ledige arbejdsløshedskassemedlemmers forpligtelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet som betingelse for udbetaling af dagpenge,
  1. Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 719 af 22. december 1982 om betydningen for retten til arbejdsløshedsdagpenge af at undlade at overtage anvist arbejde og ophøre med arbejde, og
  1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 213 af 18. april 1986 om ændring af bekendtgørelse om betydningen for retten til arbejdsløshedsdagpenge af at undlade at overtage anvist arbejde og ophøre med arbejde (Voldsramte medlemmer).
Stk. 4

Følgende cirkulærer ophæves: af 21. oktober 1971 - AF-cirkulære nr. 346/71 - AF-cirkulære nr. 161/77 - AF-cirkulære nr. 30/78 AK-cirkulære nr. 6/78 - AF-cirkulære nr. 8/79 AK-cirkulære nr. 5/79 - AF-cirkulære nr. 74/79 AK-cirkulære nr. 32/79 - AF-cirkulære nr. 127/79 AK-cirkulære nr. 52/79 - AF-cirkulære nr. 145/79 AK-cirkulære nr. 61/79

  1. Arbejdsdirektoratets skrivelse
  1. Cirkulære af 29. april 1977
  1. Cirkulære af 9. februar 1978
  1. Cirkulære af 8. januar 1979
  1. Cirkulære af 7. marts 1979
  1. Cirkulære af 27. april 1979
  1. Cirkulære af 23. maj 1979
  1. Cirkulære af 14. maj 1982
  1. Cirkulære af 24. september 1984

§ 32

Der udarbejdes en vejledning om anvendelsen af bekendtgørelsen.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1989
Bekendtgørelse om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed | TheLawyer.sh