Lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed (Forsikringsvirksomhedsloven)
Erhvervsministeriet
LOV nr 325 af 24/05/1989 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 23. marts 1984, som ændret senest ved lov nr. 852 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer:
(Stk. 3)
§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Bestemmelserne under § 1, nr. 19, kapitel 14. Årsregnskab og koncernregnskab m.v., §§ 118-127, anvendes på regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 1989 og senere. For regnskabsår, der påbegyndes før dette tidspunkt, anvendes de hidtil gældende regler om regnskabsaflæggelse. Stk. 3. Henvisninger til § 136 i lov om forsikringsvirksomhed i båndlæggelsespåtegninger og i registreringer i Værdipapircentralen skal med virkning fra lovens ikrafttræden forstås som henvisninger til § 131 i lov om forsikringsvirksomhed.
Årsregnskab og koncernregnskab m.v.
Årsregnskab og koncernregnskab m.v.
(Stk. 2)
§ 118. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning og i moderselskaber et koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed. Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har han andre indvendinger mod disse eller i et moderselskab mod koncernregnskabet, som han ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med, skal han gøre rede herfor i sin påtegning.
(Stk. 2)
§ 119. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan et selskabs første regnskabsperiode og ved omlægning af regnskabsperioden en senere periode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder. Stk. 2. Selskaber, der hører til samme koncern, skal have samme regnskabsår, medmindre Finanstilsynet under særlige omstændigheder tillader andet.
(Stk. 4)
§ 120. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven. Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet. Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet. Stk. 4. Hvis anvendelse af en bestemmelse i dette kapitel eller en forskrift i henhold til § 123 i særlige tilfælde vil stride mod kravet til årsregnskabet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning fravigelsen har på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.
§ 121. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller selskabets vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling på en generalforsamling.
(Stk. 3)
§ 122. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper: 1) Selskabet formodes at fortsætte sin virksomhed. 2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste. 3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således: a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages, b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste. 4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet. 5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig. 6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år. Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3, litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver, gældsposter og hensættelser. Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.
(Stk. 2)
§ 123. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af forsikringsmæssige hensættelser. Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler om udarbejdelse af koncernregnskaber.
(Stk. 4)
§ 124. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse. Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af: 1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning, 2) selskabets forventede udvikling og 3) produkt- og organisationsudviklingsaktiviteter. Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab. Stk. 4. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2.
(Stk. 3)
§ 125. Umiddelbart efter det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er godkendt, og senest otte dage før generalforsamlingen indsendes til Finanstilsynet: 1) det årsregnskab, der er nævnt i § 102, jf. aktieselskabslovens § 73, stk. 4, eller det årsregnskab, der er nævnt i § 111, stk. 4, og 2) udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision. Stk. 2. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og godkendelse indsendes til Finanstilsynet: 1) 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen godkendte årsregnskab, herunder koncernregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Er den vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning. 2) Et moderselskab skal endvidere indsende dattervirksomhedernes reviderede årsregnskaber. Stk. 3. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt under stk. 2, nr. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende. De modtagne årsregnskaber er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
(Stk. 3)
§ 126. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af selskabernes økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning. Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets direktion, bestyrelse, revisorer eller aktuar. Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1 og stk. 2, indsendes efter regler fastsat af tilsynet.
(Stk. 2)
§ 127. Foretager selskabet en fuldstændig offentliggørelse af årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab, skal dette ske i den form og affattelse, som har været genstand for revision, og med revisionspåtegning. Har revisor taget forbehold eller nægtet at påtegne regnskabet, skal dette meddeles og begrundelse gives. Hvis den foreslåede eller vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke er indarbejdet i de berørte balanceposter, skal forslaget eller vedtagelsen medtages i offentliggørelsen. Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet m.v., der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsregnskabet er forkortet, og at det fuldstændige årsregnskab er tilgængeligt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at årsregnskabet endnu ikke er indsendt til Finanstilsynet. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, om revisor har taget forbehold, eller om revisionspåtegning er nægtet. Kapitel 14 a Placeringsregler og båndlæggelse
(Stk. 2)
§ 128. I livsforsikringsselskaber skal midler svarende til mindst 60 pct. af livsforsikringshensættelserne være anbragt på følgende måde: 1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant, 2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn, 3) som indestående i danske pengeinstitutter, 4) i lån sikret ved tinglyst panteret i beboelses- eller kontorejendomme eller i ejendomme, hvis værdi i øvrigt er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse, dog ikke ud over to tredjedele af ejendomsværdien ifølge den senest foretagne offentlige vurdering, 5) i lån mod pant i selskabets egne forsikringer indtil deres genkøbsværdi, 6) i fast ejendom, som selskabet ejer, og hvori det har sit hovedkontor, eller i andre af dets faste ejendomme af samme art som nævnt under nr. 4 eller 7) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under nr. 4 nævnte, og i værdipapirer, som efter den sikkerhed, de frembyder, kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt under nr. 1-3 og 6. Stk. 2. De begrænsninger for midlernes anbringelse, der er fastsat i stk. 1, kan fraviges af Finanstilsynet.
(Stk. 5)
§ 129. Hvad et livsforsikringsselskab anbringer i en enkelt virksomhed i form af ejerkapital og lånekapital, må ikke udgøre mere, end hvad der svarer til 2 pct. af livsforsikringsselskabets samlede passiver. Stk. 2. Tilsvarende gælder for de midler, et livsforsikringsselskab samlet anbringer i virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at anbringelserne i de pågældende virksomheder udgør en samlet risiko for forsikringsselskabet. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver efter § 128, stk. 1, eller på aktiver, der efter Finanstilsynets skøn frembyder en tilsvarende sikkerhed. Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder endvidere ikke anvendelse på dispositioner mellem selskaber i samme koncern. Stk. 5. For anbringelse af midler i kapitalformidlingsaktieselskaber finder reglen i stk. 1 alene anvendelse på midler svarende til de forsikringsmæssige hensættelser.
(Stk. 2)
§ 130. Finanstilsynet fastsætter regler om midlernes placering med hensyn til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke de forsikringsmæssige forpligtelser skal afvikles. Stk. 2. For andre selskaber end livsforsikringsselskaber kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om anbringelse af selskabets midler op til et beløb svarende til de forsikringsmæssige hensættelser.
(Stk. 4)
§ 131. I livsforsikringsselskaber skal der båndlægges aktiver til en bogført værdi svarende til de af aktuaren ved regnskabsårets slutning opgjorte livsforsikringshensættelser. Ved båndlæggelsen anses aktiverne som givet i håndpant til sikkerhed for forsikringstagernes krav efter forsikringsaftalerne. Er de pågældende aktiver fondsaktiver registreret i Værdipapircentralen, skal en tilsvarende båndlæggelse med Finanstilsynet som berettiget registreres i Værdipapircentralen. Båndlæggelsen sker i overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte bestemmelser. Finanstilsynet kan bemyndige selskabets statsautoriserede revisor til at underskrive påtegninger om båndlæggelse på tilsynets vegne. Stk. 2. Ønsker selskabet nogen del af livsforsikringshensættelserne dækket af fast ejendom, der tilhører selskabet, båndlægges et tinglyst ejerpantebrev. Stk. 3. Mindst 75 pct. af de båndlagte aktiver inklusive policelån, jf. stk. 4, skal være aktiver efter § 128. Stk. 4. Kravet om båndlæggelse finder ikke anvendelse på de i § 128, stk. 1, nr. 5, nævnte policelån.
§ 132. Ved opgørelsen af, om aktiver båndlagt i overensstemmelse med § 131 svarer til livsforsikringshensættelserne, kan medregnes: 1) tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer efter § 128, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 7, forudsat at værdipapirerne er båndlagt, samt renter af lån efter § 128, stk. 1, nr. 5, i det omfang renter og hovedstol tilsammen ikke overstiger forsikringens genkøbsværdi, og 2) indtil halvdelen af tilgodehavende, forfaldne præmier ved regnskabsårets slutning.
§ 133. Båndlæggelse i overensstemmelse med § 131 skal finde sted inden 3 måneder efter hvert regnskabsårs udgang. I løbet af regnskabsåret skal på samme måde og med 3 måneders frist foretages båndlæggelse til dækning af det beløb, hvormed livsforsikringshensættelserne skønnes at være vokset i den forløbne del af regnskabsåret.
§ 134. Driver et selskab forsikringsvirksomhed i udlandet, kan Finanstilsynet undtage fra dette kapitels bestemmelser for denne del af selskabets virksomhed. Kapitel 14 b Udbytteuddeling, sikkerhedsfond m.v.
§ 135. Som udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber kan kun anvendes årets resultat (overskud) i henhold til det godkendte årsregnskab for sidste regnskabsår, overført overskud fra tidligere år og andre reserver, der ikke er bundne i medfør af lov eller selskabets vedtægter, efter fradrag dels af udækket underskud, dels af beløb, der i medfør af lov eller selskabets vedtægter skal henlægges til en sikkerhedsfond eller til andre formål.
§ 136. Så længe selskabets basiskapital ikke utvivlsomt opfylder kravene i §§ 34 og 73, kan der dog ikke uden Finanstilsynets samtykke udbetales udbytte til aktionærer, rente til garanter eller beløb til medlemmer i gensidige selskaber.
(Stk. 2)
§ 137. I forsikringsaktieselskaber kan uddeling af selskabets midler til aktionærerne i øvrigt kun finde sted som udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen eller selskabets opløsning. I gensidige selskaber kan uddeling til medlemmer i øvrigt kun ske i overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler. Stk. 2. I et moderselskab må der, selv om uddeling af udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber ellers er tilladt, ikke udbetales så stort et beløb, at udbetalingen under hensyn til koncernens stilling i øvrigt må anses for stridende mod god forretningsskik.
§ 138. Beslutning om fordelingen af det overskudsbeløb, der er til disposition efter årsregnskabet, træffes af generalforsamlingen. Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen.
(Stk. 2)
§ 139. Er udbetaling til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber sket i strid med bestemmelserne i denne lov, skal disse tilbagebetale, hvad de har oppebåret, tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. Dette gælder dog for udbetaling af udbytte til aktionærer eller rente til garanter kun, såfremt vedkommende indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig. Stk. 2. Viser beløbet sig at være uerholdeligt, eller kan søgsmål mod en aktionær om tilbagebetaling ikke gennemføres, er de, som har medvirket til beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter reglerne i §§ 230-233.
§ 140. Generalforsamlingen kan beslutte, at der af selskabets midler ydes gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det under hensyn til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Bestyrelsen kan til de nævnte formål anvende beløb, som i forhold til selskabets økonomiske stilling er af ringe betydning.
(Stk. 2)
§ 141. Et forsikringsselskab kan, såfremt vedtægterne indeholder bestemmelser herom, foretage henlæggelser til en sikkerhedsfond. Stk. 2. Midler, der er henlagt til sikkerhedsfonden, kan ikke fraføres denne. Der kan ej heller foretages vedtægtsændringer med den virkning, at midler, der efter stk. 1 allerede er henlagt til sikkerhedsfonden, kan fraføres denne. Sikkerhedsfondens midler kan dog efter tilladelse fra Finanstilsynet anvendes til dækning af tab ved afvikling af de forsikringsmæssige forpligtelser eller på anden måde til fordel for de forsikrede.
(Stk. 5)
§ 142. Et forsikringsselskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for aktionærer, garanter, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linie, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær. Stk. 2. Et forsikringsselskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse af aktier eller garantiandele i selskabet eller aktier eller garantiandele i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse. Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er dog bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med disse bestemmelser. Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse med dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct., medmindre højere rente er aftalt. Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke finde sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.
(Stk. 4)
§ 143. Bestemmelsen i § 142, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs forpligtelser. Stk. 2. § 142, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på: 1) dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af aktier af eller til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab, 2) et af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien ydet lån mod pant i forsikringspolicen. Stk. 3. Selskabet må kun anvende beløb til dispositioner i medfør af stk. 2, nr. 1, i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger den bundne egenkapital. Stk. 4. I bestyrelsens protokol skal der gøres bemærkning om enhver disposition i medfør af stk. 2, nr. 1, herunder om lånevilkår og værdiansættelse. På dispositioner foretaget i strid med stk. 3 finder bestemmelserne i § 142, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.
(Stk. 2)
§ 144. I forhold, der ikke er omfattet af forbudet i § 142, stk. 1, må et forsikringsselskab ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet yde lån eller stille sikkerhed for virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på selskabet, eller som er domineret af virksomheder og personer med en sådan indflydelse. Stk. 2. Såfremt tilsynet har en begrundet formodning om, at tilladelse efter stk. 1 er fornøden, og dette bestrides af vedkommende forsikringsselskab, påhviler det dette at godtgøre, at det ikke er tilfældet.« 20. § 151, stk. 2, 1. pkt., affattes således: »Finanstilsynet skal tage samtlige værdipapirer, som er båndlagt til dækning af livsforsikringshensættelserne, jf. § 131, i besiddelse.« 21. § 151, stk. 4, 2. pkt., affattes således: »Derimod kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne fordre, hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. § 154, stk. 1, mangler, for at livsforsikringshensættelserne og anmeldte og forfaldne forsikringskrav efter beregningen nævnt i § 154, stk. 2, er dækket.« 22. I § 153, stk. 1, ændres »§ 135, stk. 1, nr. 6« til: »§ 128, stk. 1, nr. 5«. 23. I § 154, stk. 1, ændres »reglerne i § 121« til: »de gældende værdiansættelsesregler«. 24. § 154, stk. 2, 1. pkt., affattes således: »Samtidig skal Finanstilsynet beregne livsforsikringshensættelserne og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne ved administrationens begyndelse.« 25. I § 154, stk. 2, 2. pkt., ændres »præmiereserven« til: »livsforsikringshensættelserne«. 26. § 180, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.« 27. § 181, stk. 1, ophæves. 28. § 181, stk. 2, der bliver stk. 1, affattes således: »Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.« Stk. 3 bliver herefter stk. 2. 29. I § 182 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Ved revisorskifte skal forsikringsselskabet og revisor give tilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.« 30. § 183, stk. 1, affattes således: »Er der ingen eller kun een revisor i selskabet, eller opfylder en revisor ikke kravene i § 180, stk. 1 og 2, eller § 181, stk. 1, eller § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer eller de i vedtægterne herom fastsatte regler, skal Finanstilsynet udnævne revisorer.« 31. I § 184, stk. 2, ændres »koncernselskabernes« til: »koncernvirksomhedernes«. 32. I § 185 indsættes som nyt stk. 1: »Bestyrelsen og direktionen skal give revisorerne de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og - hvis selskabet er et moderselskab - koncernen.« 33. I § 185, stk. 1, der herefter bliver stk. 2, ændres »et datterselskabs« til: »en dattervirksomheds«. 34. § 186 affattes således: » § 186. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.« 35. § 187 ophæves. 36. § 188 affattes således: » § 188. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.« 37. § 189 affattes således: » § 189. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af regnskabet. Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet bestyrelsesmedlem. Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på generalforsamlingen. De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller en stemmeberettiget.« 38. Efter § 189 indsættes: » § 189 a. Revisorerne skal påse, at direktionen og bestyrelsen overholder forpligtelsen efter § 92 a.« 39. I § 190, stk. 1, ophæves 2. pkt. 40. I § 190, stk. 2, ophæves 2. pkt. 41. I § 190, stk. 3, ændres »Industriministeren« til: »Finanstilsynet«. 42. I § 199, stk. 1, ændres »inden en måned« til: »i to eksemplarer senest 10 dage«. 43. § 199, stk. 2, ophæves. I stk. 3, der herefter bliver stk. 2, ændres »det i stk. 1« til: »det ene af de i stk. 1«. Stk. 4, der herefter bliver stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Bestemmelsen i § 125 finder ikke anvendelse.« 44. I § 210 a, nr. 3, ændres »afsættelse af tekniske reserver« til: »beregning af forsikringsmæssige hensættelser«. 45. I § 210 e, stk. 1, ændres »afsætte en særlig reserve« til: »foretage en særlig hensættelse«. 46. I § 210 e, stk. 2, og § 210 f, stk. 1, ændres »reserven for« til: »hensættelser til dækning af«. 47. § 210 f, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. For midler svarende til hensættelser til dækning af løbende ydelser finder §§ 128-129 og §§ 131-133 tilsvarende anvendelse.« 48. I § 210 h, stk. 1, ændres »afsatte reserver« til: »hensættelser«. 49. § 210 j ophæves. 50. § 210 m, stk. 1, nr. 1, § 226, stk. 1, nr. 4, og § 251, stk. 1, nr. 1, affattes således: »selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af forsikringsmæssige forpligtelser,». 51. I § 210 m, stk. 1, nr. 3, ændres »forsikringsfonden« til: »hensættelser til løbende ydelser«. 52. I § 218 indsættes som nyt stk. 2: »Stk. 2. Ved ansøgning om koncession til livsforsikringsvirksomhed skal der tillige indsendes ansøgning om godkendelse af selskabets almindelige forsikringsbetingelser og tekniske grundlag m.v., jf. §§ 30 og 31.« Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4. 53. I § 222, stk. 1, ændres »7 måneder« til: »6 måneder«, og »118-150 og« udgår. 54. I § 222, stk. 2, indsættes efter »indsende dette«: »i to eksemplarer«. 55. I § 222, stk. 4, ændres »det i stk. 2« til: »det ene af de i stk. 2«. 56. I § 223, stk. 1, ændres »beregning af forsikringsfonden efter reglerne i § 133 og en beregning efter reglerne i § 132 af det der nævnte aktiv« til: »beregning af livsforsikringshensættelserne efter de for indenlandske selskaber gældende regler«. 57. § 223, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Midler svarende til livsforsikringshensættelserne skal anbringes og båndlægges i overensstemmelse med reglerne i §§ 128-133. Forretningsafdelingens hovedkontor ligestilles i henseende til § 128, stk. 1, nr. 6, med et indenlandsk selskabs hovedkontor. Værdien af de båndlagte midler opgøres efter de værdiansættelsesregler, der gælder for indenlandske selskaber.« 58. I § 224, stk. 3, ændres »§ 135« til: »§ 128« og »§§ 136 og 137« til: »§ 131«. 59. § 226, stk. 1, nr. 7, og § 250, stk. 1, nr. 4, affattes således: »det viser sig, at de til dækning af livsforsikringshensættelserne henlagte midler ikke er betryggende«. 60. I § 226, stk. 4, § 227, stk. 4, § 252 og § 253, stk. 3, ændres »§ 136, stk. 1 og 3« til: »§ 131, stk. 1,». 61. I kapitel 26 ophæves §§ 237-242, og i stedet indsættes: » § 237. Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 243, stk. 2. Stk. 2. Finanstilsynet varetager de i stk. 1 nævnte opgaver i forening med et råd (Forsikringsrådet). Stk. 3. Industriministeren udfærdiger forskrifter for Finanstilsynets virksomhed, herunder om dets samvirke med rådet og om samarbejdet med andre landes forsikringstilsyn. § 238. Forsikringsrådet består af en formand, der skal have bestået juridisk kandidateksamen, og 7 andre medlemmer, der udnævnes af industriministeren for indtil 4 år ad gangen. 2 af medlemmerne skal repræsentere forsikringstagerne, 2 skal repræsentere forsikringsselskaberne, og 1 medlem skal repræsentere pensionskasserne. Ministeren kan udnævne stedfortrædere for medlemmer til at træde i deres sted, hvis de er forhindret i at deltage i rådets arbejde. Stk. 2. Et flertal af rådets medlemmer skal være uafhængige af forsikringsselskaber, af andre virksomheder, der er under dets tilsyn, og af organisationer for disse virksomheder. Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden. Stk. 4. § 240, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for rådets medlemmer. § 239. De i Finanstilsynet ansatte må ikke have økonomiske interesser i eller være knyttet til noget forsikringsselskab, til anden virksomhed, der er under Finanstilsynets tilsyn, eller til organisationer for disse virksomheder. § 240. Forsikringsselskaberne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan undersøge de af loven omfattede forsikringsselskabers forhold. Stk. 2. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af et forsikringsselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet endvidere adgang til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke selskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7. Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand. Stk. 4 finder anvendelse for de pågældende. Stk. 4. De i Finanstilsynet ansatte er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152 og 264 b, jf. § 10, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, forpligtet til over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet som led i et samarbejde med andre landes tilsynsmyndigheder videregiver oplysninger til disse under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt i det pågældende land. Oplysninger, som Finanstilsynet modtager fra andre landes tilsynsmyndigheder med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelserne i stk. 4. Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet, sideløbende med forhandlinger om overdragelse af en forsikringsbestand, med henblik på sikring af genforsikringsafdækning videregiver oplysninger til repræsentanter for selskaber, der er omfattet af en i medfør af § 209 fastsat hæftelsesordning. § 241. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om forsikringsselskabernes virksomhed. Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal offentliggøres. § 242. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med forsikringsselskaber, pensionskasser og begravelseskasser pålignes disse hver et beløb, der fastsættes i henhold til reglerne i stk. 2-4, dog mindst 1.000 kr. årligt. Stk. 2. Fuld bidragspligt påhviler ethvert forsikringsselskab m.v. eller enhver forretningsafdeling af et udenlandsk forsikringsselskab, der her i landet har været berettiget til at drive virksomhed eller været under likvidation i nogen del af det pågældende kalenderår. Finanstilsynet kan dog fritage et selskab under likvidation for bidrag, når omstændighederne taler herfor. Stk. 3. Påligning af bidragene foretages af Finanstilsynet på grundlag af det sidste kalenderår. Ved beregningen af bidragssatsen fordeles Finanstilsynets udgifter mellem følgende grupper: 1) forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed, 2) forsikringsselskaber, som udøver anden virksomhed end livsforsikring, 3) pensionskasser, der er omfattet af tilsyn i medfør af denne lov, 4) pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser, og 5) begravelseskasser, der er undergivet tilsyn i medfør af lov om tilsyn med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger. Stk. 4. Fordelingen mellem grupperne 1-5 sker på grundlag af den enkelte gruppes andel i de samlede renteindtægter og bruttopræmieindtægter m.v. for her i landet tegnede direkte forsikringer. Fordelingen mellem selskaberne i gruppe 1 og 2 sker i forhold til bruttopræmieindtægten for her i landet tegnede direkte forsikringer og inden for grupperne 3, 4 og 5 på grundlag af medlemsbidrag og renteindtægter. For udenlandske selskaber anvendes den herværende forretningsafdelings bruttopræmieindtægt for her i landet tegnede direkte forsikringer som grundlag. Stk. 5. Inden udgangen af september måned giver Finanstilsynet hvert enkelt forsikringsselskab m.v. meddelelse om størrelsen af dets bidrag, hvorefter dette skal indbetales inden kalenderårets udgang. Finanstilsynet har udpantningsret for bidragene. Stk. 6. De af bestemmelserne i § 192 omfattede forsikringsselskaber skal betale et beløb på 50 pct. af det efter reglerne i stk. 1-4 beregnede beløb, dog mindst 400 kr. årligt. Stk. 7. Forretningsafdelinger for udenlandske selskaber, hvis koncession ikke omfatter tegning af direkte forsikringer her i landet, og som ikke har nogen bestand af direkte tegnede forsikringer, skal ikke betale bidrag. Stk. 8. Udgifterne ved en af Finanstilsynet foranstaltet revision kan pålægges selskabet af Finanstilsynet, der fastsætter revisionshonorarets størrelse.« 62. I § 245, stk. 4, 4. pkt., ændres »forsikringsregisteret« til: »Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«. 63. I § 247 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge af overskridelse af de frister, der er fastsat i § 27, § 37, stk. 3, jf. § 33, stk. 4, § 38, stk. 7, og § 245, stk. 2, kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 64. I § 250, stk. 3, ændres »forsikringsfonden« til: »livsforsikringshensættelserne«, og 2. pkt. udgår. 65. I § 258, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »direktører,»: »og øvrige ansatte,». 66. I § 258, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.: »Sædvanlige oplysninger om forsikringstagerens forhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 7, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 2. pkt., såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger i øvrigt, herunder oplysninger om rent private forhold, må dog kun videregives med forsikringstagerens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 2. pkt. nævnte tavshedspligt.« 67. I § 258 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Undlader en virksomhed som nævnt i § 240, stk. 2, at opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomheden, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.« 68. § 260, stk. 1, affattes således: »Overtrædelse af § 9, stk. 2, § 11, § 59, stk. 1, § 61, stk. 1, jf. § 23 a, § 25 og § 28 a i lov om aktieselskaber, § 61, stk. 3-6, §§ 65-71, § 87, §§ 89-92 a, § 93, stk. 2, § 95, § 103, § 113, stk. 2 og 3, § 118, stk. 1, §§ 119-120, § 122, stk. 1 og 3, § 124, § 127, § 142, stk. 1 og 2, § 143, stk. 4, § 168, stk. 5, § 177, stk. 4, § 181, stk. 2, 1. pkt., § 190, stk. 1, § 205, § 212, § 219, stk. 1, § 220, stk. 1, § 222, stk. 1 og 2, og § 255, stk. 1--3, straffes med bøde.« 69. I § 260, stk. 2, ændres »§§ 144, stk. 1 og 2, og 181, stk. 3« til: »§§ 142, stk. 1 og 2, og § 181, stk. 2«. 70. I § 260, stk. 3, indsættes efter »industriministeren«: »eller Finanstilsynet«. 71. § 268, stk. 10, affattes således: »Stk. 10. Kapitalens nedsættelse skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Endvidere skal til Finanstilsynet indsendes bevis for, at betingelserne for aktiens eller garantiandelens annullation har været til stede.« 72. §§ 271-274 ophæves.
(Stk. 2)
»Stk. 4. Ved dattervirksomheder forstås datterselskaber samt andre virksomheder, med hvilke selskabet har en tilsvarende forbindelse.« » § 6. Et forsikringsselskab må ikke drive anden virksomhed end den forsikringsvirksomhed, der angives i koncessionen, medmindre andet følger af § 6 a. Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller flere erhvervsvirksomheder. Stk. 4. Når flere forsikringsselskaber indgår i en koncern, hvor moderselskabet ikke er et forsikringsselskab, eller indgår i et administrationsfællesskab, anses de pågældende forsikringsselskaber som eet forsikringsselskab ved anvendelsen af stk. 2. Et forsikringsselskabs eventuelle dattervirksomheder anses i forening med moderselskabet tilsvarende som eet forsikringsselskab.« Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at en virksomhed, der omfattes af stk. 1, nr. 3, skal udøves af et andet selskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.« »10) angivelse af de regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra og til selskabet i forbindelse med overgang til anden ansættelse.« »§ 31. Ved godkendelse af de i § 30, stk. 1, nævnte forhold, jf. § 10, stk. 2, og af ændringer heri skal Finanstilsynet påse, at de godkendte regler yder den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne betryggende sikkerhed.« » § 62 a. Bestemmelsen i § 41 a i lov om aktieselskaber om registrering af konvertible gældsbreve i Værdipapircentralen finder anvendelse i forsikringsaktieselskaber.« 14. I § 89, stk. 1, § 163, stk. 3, § 213, stk. 6, § 216, stk. 1, og § 224, stk. 1-3, ændres »tekniske reserver m.v.« og »tekniske reserver« til: »forsikringsmæssige hensættelser«. » § 92 a. Direktionen og bestyrelsen skal omgående meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for selskabets fortsatte virksomhed.« »Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en revisor eller aktuaren kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en revisor og aktuaren har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse.« »Et bestyrelsesmedlem, en direktør, aktuaren eller en revisor, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.« 18. I § 96, stk. 4, ændres »126, stk. 2, 144« til: »142«.
Givet på Christiansborg Slot, den 24. maj 1989, den 24. maj 1989 MARGRETHE R. Givet på Christiansborg Slot, den 24. maj 1989 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Nils Wilhjelm
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. november 2001