TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om voksenuddannelsesstøtte(*

DanmarkdocType.LOVH1989

Børne- og Undervisningsministeriet

LOV nr 336 af 24/05/1989 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. Loven har til formål gennem tildeling af støtte til voksenuddannelse at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig uddannelse får mulighed for at deltage i undervisning i arbejdstiden.

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Kulturministeren kan yde støtte til deltagelse i almendannende eller erhvervsrettet voksenundervisning i arbejdstiden til personer, der

  1. er lønmodtagere eller har anden erhvervsindtægt end lønindtægt,
  2. har haft mindst 1/2 års beskæftigelse på fuld tid eller dertil svarende deltid hos nuværende arbejdsgiver,
  3. er i alderen 25-60 år,
  4. har en kortvarig skoleuddannelse og
  5. har en kortvarig eller ingen erhvervsuddannelse. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om prioritering af ansøgerne. Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler for opgørelsen af beskæftigelsestiden for personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt. Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsministeren og undervisnings- og forskningsministeren regler om, hvilke undervisnings- og uddannelsestilbud der er omfattet af støtteordningen.
ansættelse
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Uddannelsesstøtten ydes som kompensation for det indtægtstab, den uddannelsessøgende har ved at deltage i undervisning i arbejdstiden. Modtager den uddannelsessøgende løn under uddannelsesforløbet, ydes støtten til arbejdsgiveren. Støtten svarer til højeste sats for arbejdsløshedsdagpenge. For deltidsundervisning nedsættes støtten forholdsmæssigt. Stk. 2. Voksenuddannelsesstøtte kan ikke ydes til personer, der i uddannelsesperioden modtager uddannelsesydelse, iværksætterydelse, Statens Uddannelsesstøtte eller anden lignende offentlig ydelse. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan deltagere i kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler og landbrugsskoler modtage elevstøtte i henhold til reglerne i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler.

ansættelse
§ 4

(Stk. 6)

§ 4. Uddannelsesstøtte kan ydes i sammenlagt mindst 1 uge og højst 16 uger på fuld tid eller dertil svarende deltid til deltagelse i undervisnings- og uddannelsesforløb, der afvikles inden for en periode på 2 år. Stk. 2. Støtten ydes til fravær i forbindelse med deltagelse i mindst 6 undervisningstimer om ugen. Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der ydes støtte til forberedelse i forbindelse med undervisning. Stk. 4. Det er en forudsætning for modtagelse af uddannelsesstøtte, at deltageren følger undervisningen, medmindre den pågældende har haft lovligt forfald. Ophører deltagelse i uddannelsesforløbet, bortfalder retten til støtte for den resterende del af undervisningsperioden. Stk. 5. Den, der mod bedre vidende uberettiget har modtaget uddannelsesstøtte, skal tilbagebetale beløbet. Stk. 6. Når særlige forhold taler derfor, kan kulturministeren fravige bestemmelsen i stk. 5.

§ 5

§ 5. Lovens bestemmelser kan ikke fraviges ved aftale til skade for den uddannelsessøgende. Administration

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om lovens administration, herunder om ansøgning, tildeling og udbetaling af uddannelsesstøtten. Ministeren kan som led heri fastsætte regler om, at arbejdsgiveren skal foretage udbetaling af uddannelsesstøtte til lønmodtagere. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at ansøgere, arbejdsgivere eller offentlige myndigheder skal afgive oplysninger, der er nødvendige for tildeling af uddannelsesstøtte.

ansættelse
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Kulturministeren kan bemyndige Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Kulturministeren nedsætter et voksenuddannelsesråd, der skal rådgive ministeren om arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske spørgsmål af væsentlig betydning for lovens gennemførelse. Rådet beskikkes for en periode af 3 år. Stk. 2. Rådets formand udpeges af kulturministeren. Rådets øvrige medlemmer udpeges af kulturministeren efter indstilling fra: Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Håndværksrådet, Butikshandlens Fællesråd, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Endvidere udpeger arbejdsministeren og kulturministeren hver 2 medlemmer og finansministeren, undervisnings- og forskningsministeren og socialministeren hver 1 medlem til rådet. Kulturministeren kan supplere rådet med indtil 4 personligt udpegede medlemmer. Ikrafttræden m.v.

ansættelse
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989. Stk. 2. Kulturministeren fremsætter forslag for Folketinget om revision af loven senest i folketingsåret 1991-92.

regnskab
§ 10

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Formål og almindelige betingelser

Givet på Christiansborg Slot, den 24. maj 1989, den 24. maj 1989 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
1. oktober 1997
Lov om voksenuddannelsesstøtte(* | TheLawyer.sh