Bekendtgørelse om fravigelse af bopælskrav m.v. i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven
BEK nr 34 af 12/01/1989
§ 1
Bopælskravene i aktieselskabslovens § 52, stk. 2, jf. stk. 3, og § 149, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 34, stk. 2, jf. stk. 3, og § 119, stk. 1, anvendes ikke i det omfang, andet følger af De europæiske Fællesskabers regler om arbejdskraftens fri bevægelighed, jf. art. 1 og 11 i forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968.
§ 2
Bopælskravene i aktieselskabslovens § 3, stk. 2, § 52, stk. 2, jf. § 59, stk. 4, og § 121, stk. 1, 2. pkt. og § 83, stk. 1 og 3, og anpartsselskabslovens § 3, stk. 2, § 34, stk. 2, jf. § 90, stk. 1, 2. pkt., og § 64, stk. 1 og 3, anvendes ikke på statsborgere i De europæiske Fællesskabers medlemsstater, der omfattes af Fællesskabernes regler om etablering og tjenesteydelser.
Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på krav om hjemsted her i landet i aktieselskabslovens § 3, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 3, stk. 2, for interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar, foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner, der er oprettet i overensstemmelse med lovgivningen i en af Fællesskabernes medlemsstater, og som har enten hovedkontor eller hovedvirksomhed inden for Fællesskaberne eller har vedtægtsmæssigt hjemsted der. I sidstnævnte tilfælde skal selskabet m.v. drive virksomhed, der har faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat.
§ 3
Reglerne i aktieselskabslovens § 152, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, 2. pkt., og anpartsselskabslovens § 122, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, 2. pkt., anvendes ikke på aktieselskaber og anpartsselskaber, der er omfattet af Fællesskabernes regler om etablering og tjenesteydelser.
§ 4
Såfremt en registrering omfattes af § 1 eller § 2, skal der ved anmeldelsen til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgives en af styrelsen foreskreven erklæring om, at de i de nævnte bestemmelser foreskrevne betingelser er opfyldt.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1989.
Bekendtgørelse nr. 63 af 24. februar 1977 om fravigelse af bopælskrav m.v. i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 176 i lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 18. juli 1988, og § 134 i lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 18. juli 1988, fastsættes:
Erhvervs-. og Selskabsstyrelsen, den 12. januar 1989, den 12. januar 1989
/OLE BLØNDAL John Ulrich Poulsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1989
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1989