Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme m.m.

§ 1. I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 1. juli 1986, foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 2, sidste pkt., udgår »af landbrugsministeren«. 2. I § 3, stk. 1, ændres »foretager notering« til: »lader foretage notering«. 3. § 3 a affattes således: » § 3 a. Landbrugsministeren foretager klassificering af landbrugsjorden. Stk. 2. På grundlag af den i stk. 1 nævnte klassificering gennemfører amtsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelserne en planlægning til sikring af de i § 1 omhandlede formål, herunder navnlig til sikring af særlig værdifulde landbrugsområder. Planlægningen indgår i region- og kommuneplanlægningen. Stk. 3. Amtsrådet skal mindst een gang i hver valgperiode udarbejde og offentliggøre en redegørelse for planlægningen efter stk. 2. Amtsrådet skal i denne forbindelse tilkendegive, hvilke mål amtsrådet vil søge at opnå gennem planlægningen, samt hvorledes disse mål agtes opfyldt. Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler for udarbejdelsen og indholdet af planlægningen efter stk. 2 og for fremgangsmåden efter stk. 3.« 4. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: » Stk. 2. Landbrugspligten kan ophæves på skovarealer over 35 ha, der er pålagt fredskovspligt.« Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6. 5. I § 4, stk. 3, der herefter bliver stk. 4, udgår i 1. pkt.: », bortset fra en restparcel med ejendommens bygninger,», 2. pkt. udgår, i 3. pkt., der herefter bliver 2. pkt., ændres »skovlovens § 4« til: »skovloven«, og i sidste pkt. ændres »§ 7 a, stk. 3« til: »§ 7 a, stk. 4«. 6. § 4, stk. 5, der herefter bliver stk. 6, affattes således: » Stk. 6. Når en landbrugsejendom ved udstykning eller på anden måde nedbringes under 2 ha, ophæves landbrugspligten, medmindre ejeren ønsker den opretholdt. Hvis ejendommen nedbringes under 0,5 ha, bortfalder landbrugspligten.« 7. I § 4 indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt stykke: » Stk. 7. Landbrugsministeren fastsætter regler om, at landbrugspligten kan bortfalde uden tilladelse efter stk. 1 i forbindelse med udstykning m.v.« 8. Overskriften til kapitel I, afsnit D , affattes således: »Notering i matriklen«, og § 5 affattes således: » § 5. Landbrugsministerens tilladelse til ophævelse af landbrugspligt og til omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme samt reglerne i medfør af § 4, stk. 7, og § 13, stk. 6, er grundlaget for forandringer i matriklens notering af ejendomme som landbrugsejendomme.« 9. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »beboerne«: », jf. dog § 8, stk. 4 og 6, § 9, stk. 1 og 2, og § 10«. 10. § 7, stk. 3 , affattes således: » Stk. 3. Hvor særlige grunde taler for det, kan landbrugsministeren fravige stk. 1 og 2. En sådan dispensation kan bl.a. betinges af, at ejendommen eller ejendommens jorder bortforpagtes for en periode, normalt ikke under 8 år.« 11. I § 7 a, stk. 1, indsættes i 2. pkt. efter »anvendes til landbrug,»: »skovbrug,», 3. pkt. udgår, og i 4. pkt , der bliver 3. pkt., ændres »jf. dog stk. 2, nr. 2 og 3« til: »jf. dog stk. 2, nr. 1 og 2«. 12. I § 7 a, stk. 2, udgår nr. 1. Nr. 2-3 bliver herefter nr. 1-2. 13. § 7 a, stk. 3, affattes således: » Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte særlige regler om skovplantning, herunder regler om, at der ikke må foretages skovplantning inden for områder, hvor skovplantning er uønsket i henhold til en endeligt godkendt regionplan.« 14. I § 7 a, stk. 4, 3. pkt., ændres »stk. 2, nr. 2« til: »stk. 2, nr. 1«. 15. I § 8, stk. 3, 1. pkt., indføjes efter »restejendommen«: », jf. dog stk. 4«. 16. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: » Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 7, stk. 1, kan bygningerne på en landbrugsejendom fraskilles uden krav om opførelse af ny beboelse, hvis ejendommen ejes og drives lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning. Efter fraskillelsen må der ikke uden landbrugsministerens tilladelse opføres nye bygninger på ejendommen, og den skal ejes og drives lovligt sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning. Ved ejerskifte skal ejendommen afhændes til sammenlægning eller til samdrift med en landbrugsejendom med beboelsesbygning.« Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7. 17. I § 8, stk. 5, der herefter bliver stk. 6, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«. 18. §§ 9-11 affattes således: » § 9. Landbrugsejendomme, der tilhører samme ejer, og landbrugsejendomme, der forpagtes, kan uanset § 7, stk. 1, drives sammen, hvis følgende betingelser er opfyldt: Stk. 2. Begrænsningerne i stk. 1 gælder også dele af ejendomme, der forpagtes. Hver enkelt del af en ejendom medregnes som en ejendom i det samlede antal. Stk. 3. Landbrugsministeren kan Stk. 4. Bestemmelserne i § 7, stk. 1 og 2, finder anvendelse på den samlede driftsenhed, og § 8, stk. 1 og 2, finder anvendelse for så vidt angår beboelsesbygningerne på samtlige samdrevne ejendomme, jf. dog § 8, stk. 4. Stk. 5. Hvis et selskab, en forening, en sammenslutning eller en institution ejer flere end 5 landbrugsejendomme, kan landbrugsministeren meddele ejeren påbud om, at ejendomme, der overstiger begrænsningen i stk. 1, nr. 2, og som udgør selvstændige driftsenheder, skal bortforpagtes efter lovens regler for en periode, der normalt ikke må være under 8 år. Det er en forudsætning for at meddele påbud, at ejendommene ikke på grund af foretagne fællesinvesteringer, beskæftigelsesmæssige forhold eller lignende må tillægges afgørende betydning for den pågældende institutions økonomi. § 10. Landbrugsejendomme kan uanset § 7, stk. 1, helt eller delvis drives i et driftsfællesskab, der opfylder de krav, der fastsættes af landbrugsministeren, eller som godkendes af denne. Stk. 2. Landbrugsministeren kan uanset bestemmelserne i §§ 9, 11 og 12 fastsætte regler om adgang til etablering af driftsfællesskaber. Landbrugsministeren kan ligeledes fastsætte regler om opfyldelse af kravet om egen drift i § 16 ved deltagelse i et gruppelandbrug. § 11. Forpagtning af en landbrugsejendom i dens helhed kan ske uden landbrugsministerens tilladelse, hvis det sker til en person, og hvis Stk. 2. Forpagtning af en landbrugsejendom i dens helhed kan endvidere ske uden landbrugsministerens tilladelse, Stk. 3. En aftale om forpagtning af en landbrugsejendom i dens helhed skal være skriftlig og skal indeholde bestemmelser om forpagtningens varighed, om opsigelsesfristen og om forpagtningsafgiften. Stk. 4. Aftale om forpagtning af en landbrugsejendom i dens helhed kan indgås for et tidsrum af indtil 30 år. Stk. 5. Landbrugsministeren kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 og 2, når forholdene taler for det.« 19. I § 12, stk. 1, ændres »10 år« til: »30 år«. 20. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 11, stk. 1« til: »§ 11, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, eller stk. 2«. 21. I § 12, stk. 1, nr. 3, udgår »eller«, i nr. 4 ændres »drift.« til: »drift, eller«, og der indsættes som nyt nr. 5 : 22. § 12, stk. 2, 2. pkt., affattes således: »Tilladelse for et længere tidsrum end 30 år kan dog ikke meddeles.« 23. I § 12, stk. 3, ændres »§§ 82 og 83 i lov om leje« til: »lejelovgivningen«, og efter »ønskes anvendt« indsættes: » til opfyldelse af bopælskravet ved erhvervelse af ejendommen eller«. 24. § 13 affattes således: » § 13. Landbrugsministeren kan tillade, at en landbrugsejendom eller et areal, der fraskilles en landbrugsejendom, sammenlægges med en anden landbrugsejendom, når det samlede areal efter sammenlægningen ikke overstiger 125 ha. Arealgrænsen gælder dog ikke i det omfang, ansøgeren har behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til sammenlægning kan meddeles, hvis Stk. 3. Hvis det samlede areal efter sammenlægningen vil overstige 70 ha og ansøgeren ikke selv har behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften, kan landbrugsministeren nægte sammenlægning, når Stk. 4. Ved arealgrænserne i stk. 1-3 medregnes ikke skovarealer, der er pålagt fredskovspligt, og arealer, der er helt uden dyrkningsmæssig værdi, herunder søarealer, strandbredder og lignende. Stk. 5. Landbrugsministeren kan Stk. 6. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at udstykning og sammenlægning af landbrugsejendomme kan ske uden tilladelse efter stk. 1 i forbindelse med matrikulære forandringer.« 25. I § 14 indsættes efter »landbrugsejendomme«: », jf. § 8, stk. 3 og 4«. 26. § 16 affattes således: » § 16. Adkomst på en landbrugsejendom, der ligger i landzone, og hvis areal overstiger 30 ha, kan erhverves af en person, hvis Stk. 2. Adkomst på en landbrugsejendom, hvis areal ikke overstiger 30 ha, kan erhverves, hvis erhververen opfylder kravene i stk. 1, nr. 1-4. Stk. 3. Er erhververen, dennes ægtefælle eller børn under 18 år i forvejen ejer eller medejer af en landbrugsejendom, herunder jordbrugsbedrifter i udlandet, kan den pågældende erhverve adkomst på yderligere en landbrugsejendom, hvis Stk. 4. Ved arealgrænserne i stk. 1-3 medregnes ikke de i § 13, stk. 4, anførte arealer.« 27. I § 17, stk. 1, indføjes efter »ved arv«: », såfremt ejeren har haft lovlig adkomst på ejendommen«. 28. I § 17, stk. 2, nr. 1, ændres »arveladeren har haft lovlig, tinglyst endelig adkomst« til: »arveladeren eller dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst«, og i nr. 2 ændres »Det europæiske økonomiske Fællesskabs« til: »De Europæiske Fællesskabers«. 29. I § 17, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 11, stk. 1,» til: »§ 11, stk. 1 og 2,». 30. I § 17 a, stk. 1, nr. 1, ændres »overdrageren har haft lovlig, tinglyst endelig adkomst« til: »overdrageren eller dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst«, og i nr. 4 ændres »Det europæiske økonomiske Fællesskabs« til: »De Europæiske Fællesskabers«. 31. §§ 18 og 18 a affattes således: » § 18. Bortset fra de i §§ 16, 17 og 17 a omhandlede tilfælde kan adkomst på en landbrugsejendom i landzone kun erhverves med landbrugsministerens tilladelse. Stk. 2. Landbrugsministeren kan Stk. 3. Landbrugsministeren kan meddele tilladelse til, at en person erhverver midlertidig adkomst på mere end to landbrugsejendomme, hvis erhvervelsen sker med henblik på sammenlægning, der kan tillades efter § 13, eller hvis en af ejerens andre landbrugsejendomme afhændes i forbindelse med erhvervelsen. Stk. 4. Landbrugsministeren kan meddele tilladelse til, at en person erhverver adkomst på en landbrugsejendom, når Stk. 5. Tilladelse kan i almindelighed ikke meddeles, hvis Stk. 6. Er erhververen, dennes ægtefælle eller børn under 18 år i forvejen ejer eller medejer af en landbrugsejendom, herunder jordbrugsbedrifter i udlandet, kan tilladelse til erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom normalt ikke meddeles, hvis det samlede areal af de to ejendomme vil overstige 70 ha og ejeren af en landbrugsejendom som omhandlet i § 13, stk. 3, nr. 1-4, har behov for suppleringsjord. Arealgrænsen gælder dog ikke i det omfang, erhververen selv har behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende. § 18 a. En person kan erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom ved deling af fællesbo, ved arv fra ægtefælle eller ved hensidden i uskiftet bo. Herudover kan en person erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom, hvis Stk. 2. Bortset fra de i stk. 1 nævnte tilfælde kan to eller flere personer i forening erhverve adkomst på en landbrugsejendom, hvis Stk. 3. Kredsen af anpartshavere, jf. stk. 2, som i forvejen ejer en landbrugsejendom, kan uanset bestemmelserne i stk. 2, nr. 1, erhverve adkomst på yderligere en landbrugsejendom, hvis en anpartshaver, der opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 2, også opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom. Stk. 4. Landbrugsministeren kan uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 fastsætte regler om fællesskabers erhvervelse af landbrugsejendomme. Stk. 5. Ejer en person alene eller sammen med sin ægtefælle eller børn under 18 år en anpart på 1/5 eller derover af en landbrugsejendom eller 1/5 eller derover af kapitalen i et selskab m.v., der ejer en landbrugsejendom, jf. § 21, eller ejer en person aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. § 20, stk. 1, anses vedkommende for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom. Stk. 6. Landbrugsministeren kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3.« 32. I § 18 b, stk. 2 , udgår »og om jordbrug som væsentligste erhverv«. 33. §§ 20 og 21 affattes således: » § 20. Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan erhverve og forblive ejer af en landbrugsejendom, der er beliggende i landzone, hvis aktierne eller anparterne, der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet, ejes af en deltager, der Stk. 2. For aktieselskabers vedkommende skal alle aktier noteres på navn. Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for kontrol, registrering m.v. i forbindelse med aktie- og anpartsselskabers erhvervelse af landbrugsejendomme. § 21. Bortset fra de i § 20 omhandlede tilfælde kan et selskab, en forening eller anden sammenslutning eller fællesskab, en offentlig eller privat institution, en fond eller en udenlandsk offentlig myndighed kun med landbrugsministerens tilladelse erhverve adkomst på en landbrugsejendom, der er beliggende i landzone, eller på en anpart i en sådan, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Landbrugsministeren kan meddele tilladelse, såfremt Stk. 3. For så vidt angår folkekirkens erhvervelse af landbrugsejendomme meddeles den i stk. 1 omhandlede tilladelse af kirkeministeren.« 34. I § 24 indsættes som nyt stk. 2: »Stk. 2. Tilladelse til fortsat at bevare adkomst på en landbrugsejendom eller til at fortsætte en forpagtning af en sådan skal søges inden 4 uger, hvis ejeren eller forpagteren ikke længere opfylder betingelserne for fortsat at have adkomst på eller for fortsat at kunne forpagte ejendommen. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor ejeren eller forpagteren ikke længere opfylder de nævnte betingelser.« 35. I § 25 ændres »person, der opfylder betingelserne i § 16.« til: »person eller et selskab, der opfylder erhvervelsesbetingelserne.« 36. I § 26, stk. 1 , ændres i sidste pkt. »§ 20, stk. 2« til: »§ 21, stk. 3«. 37. § 30 affattes således: » § 30. Der nedsættes for hver amtskommune en jordbrugskommission bestående af en formand og yderligere to medlemmer. Medlemmerne udpeges af amtskommunen. For hvert medlem udpeges en suppleant. Stk. 2. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. De to øvrige medlemmer udpeges efter indstilling fra de stedlige foreninger under henholdsvis De Danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger. Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler for nedsættelsen af jordbrugskommissionerne. Stk. 4. Amtskommunen yder jordbrugskommissionen sekretariatsmæssig bistand og afholder de med jordbrugskommissionens virke forbundne omkostninger. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for jordbrugskommissionernes virksomhed og amts- og primærkommunernes opgaver i forbindelse hermed.« 38. Efter § 30 indsættes: » § 30 a. Landbrugsministeren kan bemyndige jordbrugskommissionerne, de kommunale og amtskommunale myndigheder samt styrelser under Landbrugsministeriet til at udøve beføjelser efter denne lov. Stk. 2. Hvis afgørelse træffes af en jordbrugskommission, kan tilladelse ikke meddeles, når et medlem modsætter sig dette. Stk. 3. Klage over de i stk. 1 nævnte myndigheders afgørelse efter bemyndigelse kan indgives til landbrugsministeren, jf. dog stk. 4. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der alene kan klages over afgørelsen af retlige spørgsmål. Stk. 4. Landbrugsministeren kan henlægge sin beføjelse til at træffe afgørelse i klagesager til en styrelse under Landbrugsministeriet. Landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter afgørelser truffet af en styrelse under Landbrugsministeriet ikke kan påklages yderligere.« 39. § 33, stk. 1, affattes således: »Med bøde straffes den, der 40. § 37 ophæves.

§ 5. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 1989, jf. dog stk. 2 og 3. Bestemmelserne i § 3 a, stk. 2 og 3, i den hidtidige affattelse og bestemmelserne i lov om frikommuner § 22, stk. 1, nr. 2, i den hidtidige affattelse finder dog fortsat anvendelse for de amtskommuner, inden for hovedstadsområdet Hovedstadsrådet, der ikke har udarbejdet en plan for sikring af særlig værdifulde landbrugsområder. Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 37 og nr. 38, og § 2 fastsættes af landbrugsministeren. ( 1) Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler for Jordlovsudvalgets og de i medfør af lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. nedsatte jordbrugskommissioners sammensætning og virke samt om Jordfondens dækning af deres udgifter indtil afslutningen af de opgaver, der har påhvilet disse myndigheder. Landbrugsministeren kan herunder fravige bestemmelserne i den pågældende lovs §§ 31-35. Nærværende stykke træder i kraft ved lovens bekendtgørelse i Lovtidende. Stk. 4. Loven har virkning for retshandler, der indgås efter dens ikrafttræden, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Lovens bestemmelser kan efter ansøgning anvendes på retshandler, der er indgået før dens ikrafttræden, hvis forholdene taler for det. Stk. 6. Tilladelser, der er meddelt efter den hidtidige lovgivning, bevarer deres gyldighed. Det samme gælder de vilkår, der er fastsat i tilladelserne, medmindre landbrugsministeren bestemmer andet. Stk. 7. Samdrifts- og forpagtningsforhold, der er lovligt etableret inden lovens ikrafttræden, kan fortsættes af ejeren henholdsvis forpagteren eller disses pårørende efter § 17 a, stk. 1. Ved forpagtning kan samdriften dog kun fortsættes inden for den aftalte forpagtningsperiode. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: »5) lejeforholdet alene vedrører et areal, der skal anvendes til opførelse af bygninger til jordbrugsmæssig produktion.« a) fordi ejeren af den ejendom, der ønskes suppleret, ikke opfylder betingelserne for erhvervelse af den supplerede ejendom, jf. § 16, stk. 1 og 2, § 18 a, stk. 2, og § 20, stk. 1, eller

Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 1989, den 7. juni 1989 MARGRETHE R. Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 1989 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Laurits Tørnæs