Bekendtgørelse om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af lægegerning i Danmark

Sundhedsstyrelsen meddeler statsborgere fra De europæiske Fællesskabers medlemslande (EF-statsborgere), som har gennemført en uddannelse som læge i en af de øvrige medlemsstater, autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som læge i Danmark.

For at opnå den i stk. 1 nævnte autorisation og tilladelse kræves:

1. at ansøgeren fremlægger et i en af de øvrige medlemsstater udstedt eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis som læge, som nævnt i artikel 3 i EF-direktiv nr. 75/362 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for læger omfattende foranstaltninger, som skal lette den faktiske udøvelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser, og som er i overensstemmelse med artikel 1 i EF-direktiv nr. 75/363 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om virksomhed som læge (EFT nr. L 167 af 30. juni 1975),

1. at der ikke foreligger omstændigheder, som nævnt i lægelovens § 2, stk. 3.

Ansøgere, hvis eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis som læge ikke opfylder de mindstekrav til uddannelse, som er fastsat i artikel 1 i EF-direktiv nr. 75/363, jf. artikel 1 i EF-direktiv nr. 81/1057 (EFT nr. L 385 af 31. december 1981) er berettigede til autorisation som læge i Danmark, såfremt

1. deres eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis enten er udstedt før dette direktivs gennemførelse i den pågældende medlemsstat eller vedrører et uddannelsesforløb påbegyndt før dette tidspunkt, og

1. de fremlægger en attestation, der bekræfter, at de faktisk og retmæssigt har udøvet virksomhed som læge i mindst 3 på hinanden følgende år i løbet af de 5 år, der går forud for attestationens udstedelse.

Sundhedsstyrelsen meddeler EF-statsborgere, som har opnået tilladelse til at betegne sig som speciallæger i en af de øvrige medlemsstater, tilladelse til at betegne sig som speciallæge i Danmark.

For at opnå den i stk. 1 nævnte tilladelse kræves:

1. at ansøgeren i medfør af § 1 har autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som læge i Danmark,

1. at ansøgeren fremlægger et i en af de øvrige medlemsstater udstedt eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis som speciallæge, som nævnt i artiklerne 5 og 7 i EF-direktiv nr. 75/362, og som er i overensstemmelse med artiklerne 2, 3, 4, 5 og 8 i EFdirektiv nr. 75/363,

1. at den gren af lægevidenskaben, hvori den pågældende i en af de øvrige medlemsstater har opnået tilladelse til at betegne sig som speciallæge, er godkendt som speciale i Danmark.

Ansøgere, som fremlægger et i en af de øvrige medlemsstater udstedt eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis som speciallæge, som ikke opfylder mindstekravene i EF-direktiv nr. 75/363, men som vedrører en speciallægeuddannelse påbegyndt før dette direktivs gennemførelse i den pågældende medlemsstat, er berettigede til at opnå den i stk. 1 nævnte tilladelse efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte betingelser, der skal være i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2-4 i EFdirektiv nr. 75/362 og artikel 1 i EF-direktiv nr. 81/1057.

Sundhedsstyrelsen meddeler EF-statsborgere, som har opnået tilladelse til at betegne sig som alment praktiserende læge i en af de øvrige medlemsstater, tilladelse til at betegne sig som alment praktiserende læge i Danmark.

For at opnå den i stk. 1 nævnte tilladelse kræves:

1. at ansøgeren i medfør af § 1 har autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som læge i Danmark,

1. at ansøgeren fremlægger et i en af de øvrige medlemsstater udstedt eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis som alment praktiserende læge, som nævnt i artikel 8, stk. 1, i EF-direktiv nr. 86/457 (EFT nr. L 267 af 19. september 1986), eller, hvis ansøgeren er luxembourgsk statsborger, at ansøgeren fremlægger et eksamensbevis, der er udstedt i et tredjeland som bevis for gennemførelse af en særlig uddannelse til alment praktiserende læge, og som anerkendes af det luxembourgske sundhedsministerium.

Adgangen for EF-borgere til at udøve virksomhed som alment praktiserende læge inden for den offentlige sygesikring er betinget af, at det i § 3, stk. 2, nr. 2, nævnte eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis er erhvervet. Dispensation fra dette krav kan dog gives til personer, som den 1. januar 1995 er i færd med at gennemgå den særlige uddannelse i almen medicin.

EF-statsborgee, der, uden at være i besiddelse af det i § 3, stk. 2, nr. 2, nævnte eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis pr. 31. december 1994, besidder retten til at udøve virksomhed som alment praktiserende læge inden for den offentlige sygesikring og er etableret i Danmark i henhold til § 1, bevarer denne ret.

Danske statsborgere, der af en af de øvrige medlemsstater har modtaget attestation i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, i EF-direktiv nr. 86/457 for retten til på denne stats område at virke som alment praktiserende læge inden for rammerne af den nationale socialsikringsordning, har adgang til at udøve virksomhed som alment praktiserende læge i Danmark inden for den offentlige sygesikring.

EF-statsborgere, som opfylder betingelserne for at opnå de i § 1, § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 1, nævnte autorisationer og tilladelser, og som i deres hjemland eller seneste opholdsland udøver virksomhed som læge, speciallæge eller alment praktiserende læge, er berettigede til at udføre tjenesteydelser som læge, speciallæge eller alment praktiserende læge under midlertidigt ophold i Danmark.

Forud for udførelsen af den i stk. 1 nævnte tjenesteydelse giver vedkommende meddelelse til Sundhedsstyrelsen om karakteren og varigheden af sin tjenesteydelse, ledsaget af en attestation for, at han opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser.

Såfremt hensynet til snarlig lægelig behandling ikke tillader afgivelse af den i stk. 2 nævnte meddelelse, afgiver vedkommende hurtigst muligt efter, at tjenesteydelsen er udført, meddelelse herom til Sundhedsstyrelsen.

Det påhviler EF-statsborgere, der ønsker at opnå de i § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 1, nævnte autorisationer og tilladelser, at rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen, der drager omsorg for, at de pågældende informeres om den danske sundheds- og sociallovgivning og om lægens pligter i Danmark. Sundhedsstyrelsen anviser om fornødent de pågældende mulighed for at erhverve et tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog.

Sundhedsstyrelsens behandling af ansøgninger i henhold til §§ 1-3 skal være afsluttet hurtigst muligt og senest 3 måneder efter ansøgningens indgivelse, medmindre der foreligger forhold som nævnt i artikel 15, stk. 2 i EF-direktiv nr. 75/362.

Sundhedsstyrelsen giver den kompetente sundhedsmyndighed i den eller de stater, hvor en læge tidligere har udøvet virksomhed som læge, meddelelse om en i Danmark meddelt tilladelse og autorisation i henhold til §§ 1-3.

Sundhedsstyrelsen giver den kompetente sundhedsmyndighed i den medlemsstat, hvor en EF-statsborger udøver lægegerning, meddelelse om eventuelle judicielle og administrative sanktioner over for den pågældende i Danmark i anledning af alvorlig tilsidesættelse af hans pligter som læge, herunder om fratagelse af autorisation som læge som om fratagelse af retten til at ordinere euforiserende stoffer. Ligeledes gives meddelelse, såfremt en læge fraskriver sig sin autorisation eller retten til at ordinere euforiserende stoffer.

Såfremt den kompetente sundhedsmyndighed i en medlemsstat anmoder Sundhedsstyrelsen om oplysning om eventuelle sanktioner som nævnt i stk. 1, skal Sundhedsstyrelsen afgive disse oplysninger senest 3 måneder efter, at anmodningen herom er modtaget.

Sundhedsstyrelsen udsteder på begæring til en læge, som ønsker at udføre en tjenesteydelse i en anden medlemsstat i De europæiske Fællesskaber, attestation for:

1. at den pågældende er i besiddelse af det eller de eksamensbeviser, certifikater eller andre kvalifikationsbeviser, som kræves til den pågældende tjenesteydelse, og som er nævnt i EF-direktiverne nr. 75/362 og 86/457,

1. at den pågældende retmæssigt har ret til at udøve lægegerning som læge, speciallæge eller alment praktiserende læge i Danmark.

Sundhedsstyrelsen udsteder på begæring attestation for, at en læge, der er omfattet af § 4, stk. 2, har ret til at virke som alment praktiserende læge inden for den offentlige sygesikring uden at have erhvervet det i § 3, stk. 2, nr. 2, nævnte eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis.

Den i stk. 1 og 2 nævnte attestation inddrages, såfremt den pågældendes autorisation som læge eller retten til at ordinere euforiserende stoffer fratages ham. Det samme gælder, såfremt den pågældende fraskriver sig sin autorisation eller retten til at ordinere euforiserende stoffer.

Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om form og indhold af de i denne bekendtgørelse krævede meddelelser og attestationer.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1989, bortset fra § 4 og § 9, stk. 2, der træder i kraft den 1. januar 1995.

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 603 af 17. december 1976 om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af lægegerning i Danmark og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 334 af 21. juni 1982 om ændring af denne bekendtgørelse ophæves den 1. juli 1989.

pre_paragraph I medfør af § 3 a, stk. 1, i lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 19. august 1976 (lægeloven), fastsættes:

Sundhedsministeriet, den 8. juni 1989, den 8. juni 1989

/Elsebeth Kock-Petersen Steen Loiborg/