TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om statslig vikarhjælp til efter- og videreuddannelse af lærere i folkeskolen m.v.

BEK nr 404 af 12/05/1989

DanmarkBekendtgørelse1989

§ 1

Størrelsen af den statslige vikarhjælp fastsættes årligt på finansloven. Dette gælder også den del af den statslige vikarhjælp, der reserveres til efter- og videreuddannelse af lærere, som underviser svært handicappede elever.

§ 2

Statslig vikarhjælp ydes som et tilskud til ansættelsesmyndigheden til at aflønne vikarer for lærere, som gennemgår efter- og videreuddannelse. Det er en forudsætning, at denne uddannelse er tilrettelagt som sammenhængende heltidsundervisning på kurser af mindst 3 og højst 10 måneders varighed ved en af de institutioner, som af undervisningsministeren er godkendt som efter- og videreuddannelsesinstitution. Heltidsundervisning foreligger, når der undervises i mindst 14 ugentlige skematimer.

§ 3

For at ansættelsesmyndigheden kan modtage statslig vikarhjælp skal kursusdeltageren

  1. være helt frigjort for sin stilling i tilskudsperioden og af ansættelsesmyndigheden have fået bevilget tjenestefrihed med løn, og
  1. deltage aktivt i kurset og fuldføre dette.

§ 4

Ansøgning om statslig vikarhjælp fremsendes af den kursussøgende til institutionen med ansættelsesmyndighedens anbefaling sammen med ansøgning om optagelse på kursus.

§ 5

Institutionen træffer afgørelse om ydelse af statslig vikarhjælp inden for de fra Undervisningsministeriet meddelte tilskudsrammer. Institutionen meddeler ansøgerens ansættelsesmyndighed sin afgørelse samtidig med underretning til ansøgeren om optagelse eller afslag på kursus.

§ 6

Tilskuddet til vikar ydes for det antal måneder, kurset varer. I dele af kalendermåneder udgør tilskuddet pr. dag 1/30 af tilskuddet for hele kalendermåneder.

Stk. 2

Tilskuddet beregnes på grundlag af lønnen for tjenestemænd i lønramme 13, skalatrin 18, stedtillægssats 3. Der ydes ikke tilskud til kursusdeltagernes eventuelle overtimer.

§ 7

Tilskuddet udbetales af institutionen til kursusdeltagerens ansættelsesmyndighed månedsvis bagud.

§ 8

Afgørelser truffet af Direktoratet for de Videregående Uddannelser vedrørende denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. august 1989. Bestemmelserne i § 2, 2. og 3. pkt. træder dog først i kraft 1. august 1990.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 453 af 8. juli 1988 om statslig vikarhjælp til efter- og videreuddannelse af lærere i folkeskolen m.v. ophæves.

pre_paragraph I henhold til §§ 3 og 24 i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985, fastsættes:


Undervisningsministeriet, den 12. maj 1989, den 12. maj 1989

/Bertel Haarder Niels W. Povlsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1989