Stærkstrømsreglementet, afd. C, afsnit 15-1 Elektrisk materiel på industrimaskiner Del 1. Almindelige bestemmelser, 1. udgave (*

Ledninger og ledere (Tilsvarende tekst står i §§ 9.3 og 9.3.9). EN 60 204-1 Pkt. 9.3 Ledertværsnit. Ledertværsnittet skal være tilstrækkeligt til at føre den største stationære strøm, der kan forekomme under normale driftsforhold, under hensyn til omgivelsesbetingelserne (f.eks. køling, nærliggende varmeproducerede komponenter og enheder). Det kan være nødvendigt at reducere den maksimalt tilladelige ledertemperatur af hensyn til termisk påvirkning af nærliggende komponenter og enheder. Ledertværsnittet i isolerede ledninger (Tilsvarende tekst står i 9). skal opfylde bestemmelserne i 9.3.1 til 9.3.3, se også 5.2.3, note 2. Ledninger i elektroniske strømkredse med stationær strøm under 2A, som er anbragt i det elektroniske materiels kapsling, behøver ikke at opfylde 9.3.1 og 9.3.3. IEC 204-1 Ledertværsnit. Ledertværsnittet skal være tilstrækkeligt til at føre den største stationære strøm, der kan forekomme under normale driftsforhold, under hensyn til omgivelsesbetingelserne (f.eks. køling, nærliggende varmeproducerede komponenter og enheder). Det kan være nødvendigt at reducere den maksimalt tilladelige ledertemperatur af hensyn til termisk påvirkning af nærliggende komponenter og enheder. Ledertværsnittet i isolerede ledninger, der føres - i kapslinger, - mellem flere kapslinger hørende til den samme maskine, - mellem kapslinger og maskinen, - mellem forskellige maskindele, - på og i selve maskinen, skal opfylde bestemmelserne i alle de tre paragraffer 9.3.1 til 9.3.3, se også § 5.2.3, note 2. Ledninger i elektroniske strømkredse med stationær strøm under 2A, som er anbragt i det elektroniske materiels kapsling, behøver ikke at opfylde §§ 9.3.1 og 9.3.3. EN 60 204-1 Pkt. 9.3.1 Strømværdi. Ledertværsnittet skal vælges efter tillæg B, pkt. B1.3.1, tabel BII, kolonne 2 og 3, afhængig af den størst mulige stationære strøm i den pågældende strømkreds ved normale driftsbetingelser. Den reducerede strømbelastning af ledninger svarende til tillæg B, pkt. B1.3.1, tabel BII, kolonne 4 og 5 skal anvendes. (Tilsvarende tekst står i 9). For intermitterende drift kan effektivværdien af den termisk ækvivalente strøm anvendes til at bestemme ledertværsnittet, hvis driftsperioderne i den periodiske drift er meget kortere end tidskonstanten for ledningens opvarmning. IEC 204-1 Strømværdi. Ledertværsnittet skal vælges efter tillæg B, pkt. B1.3.1, tabel BII, kolonne 2 og 3, afhængig af den størst mulige stationære strøm i den pågældende strømkreds ved normale driftsbetingelser. Den reducerede strømbelastning af ledninger svarende til tillæg B, pkt. B1.3.1, tabel BII, kolonne 4 og 5, skal anvendes. Anbringes ledninger på bygningsdele, skal tværsnittet for disse ledere være fastlagt efter IEC 364, kapitel 52. For intermitterende drift kan effektivværdien af den termisk ækvivalente strøm anvendes til at bestemme ledertværsnittet, hvis driftsperioderne i den periodiske drift er meget kortere end tidskonstanten for ledningens opvarmning. EN 60 204-1 Pkt. 10.2.1 Der skal på passende måde tages hensyn til resultatet af arbejdet i IEC/TC 16 vedrørende mærkning af ledere ved hjælp af farver eller andre midler. IEC 204-1 (Ingen tilsvarende tekst). EN 60 204-1 Pkt. Tillæg B B1.3.1 Strømværdier for ledninger med kobberledere. Værdierne i tabellen er vejledende og gælder for et vilkårligt antal sideløbende ledninger. I særlige tilfælde (f.eks. ved kontinuerlige processer) og i snævre hulrum, skal strømværdierne reduceres, se IEC 364-5-523. IEC 204-1 Strømværdier for ledninger med kobberledere. Værdierne i tabellen gælder for et vilkårligt antal sideløbende ledninger. DK-forklaringer Forklaring: Stikordsregister Advarselstegn på kapslinger 3.1.1 Afskærmninger (beskyttende) 6.2.4.7 Afgreninger 5.2.2 American Wire Gauge Tillæg C Arbejdsbelysning 12.2 Atmosfæriske forhold 1.4.3 Begrænsninger af bevægelser 6.2.4.6 Belysningsarmaturer 12.2.3 Belysningskredse 12.2.2 Beklædningsindustri, maskiner til 1.1 Beskyttelseskredse 5.1.2.1.1 5.1.2.1.3 5.1.2.1.4 Beskyttelsesleder 2.8 Beskyttelsesrør 2.5 Bevægelige dele 10.1.3 Blinkende lamper 8.2.4.2 British Wire Gauge Tillæg C Circular mils Tillæg C Døre 7.2.3 Effektkreds 2.10 Ekstra brugerkrav 1.3 Ekstrudering 1.1 Elektrisk chok 5.1 Elektromagneter 8.1.5 Elektromotorer 11 Elektrisk materiel 2.1 Farver på signallamper 8.2.4.3 Farver på trykknapper 8.2.3.2.5 Forsyningsadskiller 5.6.2 Funktionsmæssig ekstra lav spænding (FELV) 5.1.2.3 Funktionsprøver 13.4 Genstart efter spændingsbortfald 5.4 Gnaverangreb 9.2 Tillæg A Grafisk industri 1.1 Gummiprodukter, maskiner til fremstilling af 1.1 Hastighedsbeskyttelse af jævnstrømsmotorer 6.2.4.5 Hjælpefunktioner 6.2.4.1 Indirekte berøring 5.1.2 Instruerede personer 2.20 Instruktioner Tillæg E Isolation 5.1.1.2 Isolationsprøve 13.1 Jordfejl 6.2.2 Jævnstrømsmotorer 6.2.4.5 Kabelsko 10.1.5 Kapsling 2.3 5.1.1.1 Kapslingsklasser 7.2.1 Klemmer og dåser 10.1.6 Koblingsapparat 2.14 Komponent 2.13 4.1 Kortslutningsbeskyttelse 5.2 Tillæg B Krybestrækninger 7.1.3 Ledertværsnit 9.3 Ledertværsnit (beskyttelseskredsen) 5.1.2.1.5 Ledertværsnit (mindste ledertværsnit for kobberleder) 9.3.3 Ledertyper og ledningstyper 9.1 Ledningsføring 10.1.2 Ledningsisolation 9.2 Ledningskanal (indre) 10.3.1 Ledningskanal (ydre) 10.4.1 Ledningstyper og ledertyper 9.1 Luftafstande 7.1.3 Lysstofrør 12.2.4 Læderprodukter 1.1 Maksimalafbrydere 5.2.2.1 Maskinbelysning 12 Maskinspænding (MELV) 5.1.3 Modstrømsbremsning 6.2.4.4 Motorbeskyttelse 5.3.1 Mærkeskilt på motorer 11.8 Mærkning 2.17 Mærkning af manuelle styreorganer med funktion 3.1.6 Mærkning af sammenbygninger 3.1.2 Mærkning af styremateriel 3.1.3 Mærkning af udskiftelige komponenter 3.1.4 Målepunkter 10.3.3 Nødstop 5.6.1 6.2.7 Nødstopknapper 8.2.3.2.1 Nødstop og forsyningsadskiller 5.6 Omgivelsestemperatur 1.4.1 Overbelastningsbeskyttelse 5.3 Overstrømsbeskyttelse 6.1.4 Paddehattrykknapper 8.2.3.4 Papirprodukter, maskiner til fremstilling af 1.1 Placering af elektrisk materiel 7.1.1 Plastprodukter, maskiner til fremstilling af 1.1 Positionsfølere 8.1.4 Publikationer (internationale) Tillæg F Radiostøj 5.8 Referencebetegnelse 2.18 Tillæg D 3.1.5 Reserveledere 10.4.6 Resettrykknapper 8.2.3.2.4 Restspændinger 5.1.4 Rutineprøve 13.4.1 Sagkyndige personer 2.21 Sammenbygninger 2.2 7.2 7.2.6 Serviceplan 2.19 Signalkreds 2.12 6.3 Signallamper 8.2 8.2.4 Sikringer 5.2.2.1 Spændingsbortfald 5.4 Spændingsførende del 2.6 Spændingsprøve 13.2 Spørgeskema Tillæg A Startmetoder 11.6 Start- og stopfunktioner 6.2.5 Stikkontaktforbindelser 10.3.2 10.4.4 Strømværdi for ledninger 9.3.1 Tillæg B Styrekontakter 8.2 Styrekreds 2.11 6.2 Styremateriel 2.15 8 Styre- og signalkredse 6.1 Styreorgan 2.16 Styreorganer (manuelle) 5.1.2.1.7 Tabeller Tillæg E Tegninger Tillæg E Teknisk dokumentation 3.2 Temperaturfølere 8.1.6 Tilbehør 12 2.1 Tilgængelighed 7.12 Tohåndsbetjening 6.2.6.3 Transformere til styre- og signalkredse 6.1.1 6.1.3 Trykfølere 8.1.6 Trykknapper 8.2.3 Trykknapper (farver på trykknapper) 8.2.3.2 Træbearbejdning, maskiner til 1.1 Tvangskoblinger 6.2.4 6.2.4.2 6.2.4.3 Typeprøve 13.4.2 Udsat del 2.7 Underspændingsbeskyttelse 5.5 Vibrationer 11.5 Åbninger i kapslinger 7.2.2

punkt_1 1. Indikering. En knap lyser for at vise operatøren, at knappen skal betjenes af operatøren, eller ved særlige anvendelser, at operatøren skal udføre en særlig opgave og derpå betjene trykknappen. Modtagelse af eller udførelse af ordren (angivet ved tryk på knappen) bekræftes ved, at lyset slukkes. Rækkefølge: Først lyser knappen, derpå indtrykkes den. Note 1 Farverne gul, grøn og blå anvendes normalt til dette formål. Note 2 Et blinkende lys kan anvendes for at tiltrække operatørens opmærksomhed, f.eks. ved en alarm. Ved denne anvendelse kan tryk på knappen skifte fra blinkende lys til konstant lys. Herudover må knappen kun have den funktion, der er angivet i 8.2.3.2. Det konstante lys skal forblive tændt, indtil årsagen til alarmen er fjernet ved et separat indgreb.

punkt_2 2. Kvittering. Når der afgives en ordre ved betjening af en knap uden lys, tændes lyset som kvittering for, at ordren er modtaget eller udført. Lyset forbliver tændt, indtil en modsat ordre følger. Rækkefølge: Først betjenes knappen, derpå tændes lyset. Note 1 Farven hvid anvendes normalt til dette formål. Note 2 Hvide trykknapper kan have blinkende lys for dobbelt kvittering. Når der trykkes på knappen, begynder lyset at blinke som bekræftelse på, at en startfunktion, en sekvens eller en overgangsperiode er påbegyndt. Når dette forløb er fuldført, skifter lyset automatisk til konstant lys som kvittering for, at normale driftsbetingelser er etableret. 8.2.5.3 Anvendelse. En oversigt over den anbefalede anvendelse af farver på trykknapper med lys til forskellige funktioner er angivet i tabel V. Tabel V Anbefalet anvendelse af farver på trykknapper med lys Hvis de alligevel anvendes, skal deres betydning nøje følge 8.2.3.2. 9 Ledninger og ledere Når der på bygningsdele oplægges forbindelsesledninger mellem forskellige maskindele, skal disse forbindelsesledninger have en isolation svarende til IEC 227-1 (med ændringer) eller IEC 245-1 (med ændringer). Ledernes tværsnit skal fastlægges efter IEC 364, kapitel 52. DK-forklaringer 9 Forklaring: Strømværdierne i afsnit 6, § 7.4, kan også benyttes. slut Ledninger, der føres - i kapslinger, - i ledningskanaler af metal mellem flere kapslinger hørende til den samme maskine, - mellem kapslinger og maskinen, - mellem forskellige maskindele, - på og i selve maskinen, skal følge 9.1 til 9.3. 9.1 Ledertyper og ledningstyper. Ledninger med stive ledere må kun anvendes mellem fast monterede ikke bevægelige dele. Hvor der kan forekomme vibrationer, og til alle andre anvendelser, skal der anvendes flertrådet eller bøjelig leder. Alle ledninger med et tværsnit på 0,5 mm2 og derover skal have flertrådet eller bøjelig leder. Alle forbindelser, som er udsat for hyppige bevægelser, skal være bøjelige. Anvendelse af uisolerede ledere er tilladt på forsyningsadskillerens belastningsside, forudsat at deres lederdiameter mindst er 3 mm (rund leder), eller deres ledertykkelse mindst er 2 mm (flad leder). Uisolerede ledere skal være fast monteret mellem ikke bevægelige dele og være tilstrækkelig beskyttet mod direkte berøring, se 5.1.1. 9.2 Ledningsisolation. Ledningsisolation skal have en kemisk modstandsdygtighed (f.eks. mod smøremidler og væsker, der benyttes i maskinen), som ikke er ringere end for normal PVC. Ledninger, som er udsat for særlige påvirkninger, f.eks. høje temperaturer eller påvirkninger fra væsker og opløsningsmidler skal have en isolation, der er egnet til disse driftsbetingelser. Isolationens mekaniske styrke og tykkelse skal være således, at den ikke kan blive beskadiget under drift eller ved oplægning, hvilket specielt gælder for ledninger, der trækkes i ledningskanaler. DK-forklaringer 9.2 Forklaring: Hvor der er risiko for gnaverangreb på ledninger, som føres på bygningsdele eller på maskiner, kan den mekaniske beskyttelse f.eks. udføres ved anvendelse af armerede kabler. Isolationens gennemslagsfeltstyrke skal være tilstrækkelig til at klare den prøvespænding, der forlanges i de relevante IEC-standarder, dog mindst 1 500 V vekselstrøm for ledninger i drift med højere spænding end 50 V vekselstrøm (effektivværdi) eller 120 V jævnstrøm (topværdi). 9.3 Ledertværsnit. Ledertværsnittet skal være tilstrækkeligt til at føre den største stationære strøm, der kan forekomme under normale driftsforhold, under hensyn til omgivelsesbetingelserne (f.eks. køling, nærliggende varmeproducerende komponenter og enheder). Det kan være nødvendigt at reducere den maksimalt tilladelige ledertemperatur af hensyn til termisk påvirkning af nærliggende komponenter og enheder. Ledertværsnittet i isolerede ledninger skal opfylde bestemmelserne i 9.3.1 til 9.3.3, se også 5.2.3, note 2. Ledninger i elektroniske strømkredse med stationær strøm under 2 A, som er anbragt i det elektroniske materiels kapsling, behøver ikke at opfylde 9.3.1 og 9.3.3. 9.3.1 Strømværdi. Ledertværsnittet skal vælges efter tillæg B, pkt. B1.3.1, tabel BII, kolonne 2 og 3, afhængig af den størst mulige stationære strøm i den pågældende strømkreds ved normale driftsbetingelser. Den reducerede strømbelastning af ledninger svarende til tillæg B, pkt. B1.3.1, tabel BII, kolonne 4 og 5, skal anvendes. For intermitterende drift kan effektivværdien af den termisk ækvivalente strøm anvendes til at bestemme ledertværsnittet, hvis driftsperioderne i den periodiske drift er meget kortere end tidskonstanten for ledningens opvarmning. 9.3.2 Spændingsfald. For at undgå for store spændingsfald f.eks. ved indkobling af spoler til vekselstrømsmagneter, ved start af motorer eller på grund af andre strømtoppe, kan det være nødvendigt at anvende større tværsnit end angivet i 9.3.1, især hvor der forekommer lange forbindelser eller små ledertværsnit. I sådanne tilfælde skal der tages hensyn til ledningens impedans, strømtoppe, spændingsfaldet i forsyningspunktet og det tilladelige spændingsfald på de strømforbrugende apparaters klemmer. 9.3.3 Mindste ledertværsnit for kobberledere. Af hensyn til den mekaniske styrke må der ikke anvendes ledninger med mindre ledertværsnit end angivet i tabel Vl. Hvor det af konstruktionsmæssige årsager er nødvendigt, kan der dog anvendes mindre ledertværsnit, forudsat at funktionen ikke forringes. Tabel VI Mindste ledertværsnit for ledninger Forbindelser i strømkredse be- regnet for meget små strømme (2)....0,2(4) 24 0,2(4) 24 0,2(4) 24 0,2(4) 24 0,2(4) 24 10 Ledningssystemets udførelse 10.1 Almindeligt, 10.1.1 Forbindelser. Alle forbindelser, især i beskyttelseskredse, skal være effektivt sikret mod at gå løs. Forbindelsesmateriellet skal være velegnet til type, art og ledertværsnit af de ledere, der skal forbindes. Til visse typer klemmer, der ikke er egnet til forbindelse af små flertrådede ledere, kan der anvendes rørformede bøsninger, som skydes ind over lederenderne for at sikre god forbindelse. Det anbefales, at der kun forbindes een leder i hver klemme. Forbindelse af to eller flere ledere i samme klemme er kun tilladt, hvis klemmen er beregnet til det. Forbindelse af ledere skal ske med almindeligt accepterede metoder og med en egnet teknik, f.eks. fastklemning (skrueklemmer), presning, lodning, viklet forbindelse (wire wrapping), idet den korrekte procedure for disse metoder nøje skal følges. Hvis det er sandsynligt, at der i forbindelse med vedligeholdelse vil være behov for at fjerne, omlægge eller erstatte forbindelser, som er udført med en eller flere af disse metoder, skal der findes passende instruktioner, der gør det muligt for brugeren at skaffe den nødvendige udrustning og sagkundskab for at kunne udføre denne vedligeholdelse. 10.1.2 Ledningsføring. 10.1.2.1 Alle ledninger skal gå ubrudt fra klemme til klemme uden mellemliggende forbindelser. Afgreninger er kun tilladt i let tilgængelige, lukkede dåser efter 10.1.6. For at lette montering og demontering skal ledningsenderne inde i dåserne have tilstrækkelig ekstra længde. DK-forklaringer 10.1.2.1 Forklaring: Som dåser betragtes også kapslinger, som indeholder elektrisk materiel. slut 10.1.2.2 Afslutningerne på flerlederkabler skal aflastes, hvis lederenderne kan blive udsat for skadelige træk- og vridningspåvirkninger. 10.1.2.3 Det anbefales, at beskyttelseslederen anbringes i nærheden af de tilhørende spændingsførende ledere for at mindske sløjfeimpedansen i en eventuel fejlstrømskreds. 10.1.3 Forbindelser til bevægelige dele. Forbindelser til materiel, der er monteret på døre eller på andre bevægelige dele, skal udføres med bøjelige ledere, der tillader hyppig og let åbning af døren uden risiko for beskadigelse. Ledningerne skal være fastgjort til såvel den faste som den bevægelige del, uafhængig af lederendernes fastgørelse i klemmerne. Se også 10.4.2. 10.1.4 Ledere i forskellige strømkredse. Ledere, der hører til forskellige strømkredse, kan placeres ved siden af hinanden, i samme ledningskanal eller i samme ledning. Hvis disse strømkredse har forskellig spænding, skal de enten være separeret med passende barrierer eller alle ledere skal være isoleret for den højest forekommende spænding på lederne i samme ledningskanal eller ledning. Strømkredse, der ikke forsynes gennem forsyningsadskilleren (se 5.6.2.5), skal anbringes separat fra strømkredse, der forsynes gennem forsyningsadskilleren. 10.1.5 Forbindelser ved lodning. Kabelsko til lodning bør undgås. De må ikke anvendes, hvor der forekommer kraftige vibrationer under normal drift. Loddeforbindelser er kun tilladt på materiel, som er forsynet med klemmer beregnet til lodning. Hvis materiellet er udsat for kraftige vibrationer under normal drift, skal ledningerne være mekanisk fastgjort i nærheden af klemmen. 10.1.6 Klemmer og dåser. 1989-01-01 Alle klemmer skal være anbragt i let tilgængelige kapslinger. Dåser anbragt på maskinen, herunder dåsernes indføringsåbninger skal mindst have kapslingsklasse IP54 efter IEC 529. Pakninger, der anvendes ved dæksler o.l skal kunne modstå de kemiske påvirkninger fra aggressive væsker, dampe og gasser, som anvendes i maskinen. Det anbefales at benytte dåser uden udslagblanketter. Hvis der alligevel anvendes dåser med udslagsblanketter, skal de mindst have kapslingsklassen IP54, også efter at de er blevet udsat for de mekaniske påvirkninger, som forekommer på opstillingsstedet. Ovenstående krav om kapslingsklasse skal være opfyldt, uanset hvorledes dåserne anbringes. 10.2 Identifikation af ledere. 1989-01-01 10.2.1 Identifikation af beskyttelsesledere (PE) og nulledere (N). Beskyttelsesledere skal være let genkendelige ved deres form, ved deres placering, ved deres farve eller ved mærkning. Ved farvemærkning skal grøn/gul (tofarvet) anvendes. Isolation på isolerede enleder beskyttelsesledninger skal over hele længden have farvekombinationen grøn/gul. Farvemærkningen grøn/gul må kun benyttes til beskyttelsesledere. 1989-01-01 I effektkredse skal nul- og midtledere let kunne genkendes ved deres form, ved deres placering, ved deres farve eller ved mærkning. Som farvemærkning skal der anvendes den lyseblå farve. Hvis en effektkreds indeholder en nul- eller en midtleder, må farven lyseblå ikke anvendes til andre ledere i strømkredsen. Der skal på en passende måde tages hensyn til resultaterne af arbejdet i IEC/TC16 vedrørende identifikation af ledere ved hjælp af farver eller andre midler. DK-forklaringer 10.2.1 Forklaring Eventuelle ændrede regler for identifikation, som er resultatet af arbejde i IEC/TC 16, vil blive meddelt og indført som forklaring eller bestemmelser. slut 10.2.2 Identifikation af andre ledere. Hvis der anvendes farvekode til enlederledninger, anbefales følgende: - Effektkredse for veksel- eller jævnspænding sort - Styrekredse for vekselspænding rød - Styrekredse for jævnspænding blå - Tvangskoblingskredse for veksel- eller jævnspænding efter 5.6.2.7 orange Denne farvekode anbefales specielt til værktøjsmaskiner. Note 1 Ledere i styrekredse, som er forbundet til beskyttelseskredsen eller nullederen, er normalt ikke mærket grøn/gul, og hvis der benyttes vekselspænding, heller ikke blå. Forbindelsen mellem styrekredsen og beskyttelseskredsen efter 6.2.2 mærkes dog grøn/gul. Note 2 Den blå farve anbefales således både for jævnstrømsstyrekredse og for nulledere (lyseblå). Den samme blå farve kan anvendes til begge formål. Der kræves ikke forskel i farvenuance, idet forveksling mellem effektkredse og jævnstrømsstyrekredse bør være forebygget med andre midler (f.eks. ved placering og ved mærkning af klemmerne). For enlederledninger er farverne grøn, gul og kombinationer af flere farver ikke tilladt. I flerlederkabler og ledningsbundter kan dog anvendes en- eller flerfarvede ledninger med vilkårlig farve. I flerlederkabler kan lederne også være mærket med tal eller farver. 10.3 Ledningssystemer inde i kapslinger. Det elektriske materiel skal være således udformet, at ændringer af ledningssystemet kan foretages fra kapslingens forside. 10.3.1 Indre ledningskanaler. Ledningskanaler inde i kapslinger må ikke udfyldes med mere end 90 pct. af deres kapacitet for at tillade senere udvidelser. Ledningskanaler inde i kapslinger må ikke udfyldes med mere end 70 pct. af deres kapacitet. Ledninger, der ikke føres i ledningskanaler, skal være understøttet på en passende måde. 10.3.2 Forbindelsesklemmer og stikkontaktforbindelser. Der skal være forbindelsesklemmer eller stikkontaktforbindelser til alle ledninger i styre- og signalkredse, hvor der føres mere end ti ledere ind i en kapsling. Dette forbindelsesmateriel skal være mærket med referencebetegnelse efter 3.1.5. Effektledninger og ledninger i målekredse kan tilsluttes direkte til apparaternes klemmer. Forbindelser til elektrisk materiel, som er monteret på aftagelige døre, skal ske med forbindelsesklemmer eller stikkontaktforbindelse, som er fastgjort på stellet, på kapslingen eller på døren. 10.3.3 Målepunkter. For elektronisk materiel anbefales det, at fejlfinding og justering lettes, f.eks, ved at kredskort er forsynet med målepunkter. Når sådanne findes, skal de - være angivet på de relevante skemaer med symbolet for målepunkter, 117-IEC-73C - symbol - være let tilgængelige, - være tilstrækkeligt isoleret, - give tilstrækkelig plads for tilslutning af prøveledninger. Der skal være passende midler (f.eks. spændingsdelere), således at spændingerne mellem disse målepunkter eller mellem målepunkterne og beskyttelseskredsen ikke overstiger 1 000 V topværdi. 10.4 Ledningssystemer uden for kapslinger. 10.4.1 Ydre ledningskanaler. Ledninger uden for kapslinger, bortset fra ledninger, som er tilstrækkelig beskyttet, skal være placeret i ledningskanaler, der yder en tilstrækkelig beskyttelse mod mekaniske påvirkninger, indtrængning af væsker, spåner og støv. Vedrørende mekaniske data for ledningskanaler af stål og beskyttelsesrør, se ISO 65, IEC 423 og IEC 614-1. 10.4.1.1 Det anbefales at vælge dimensionerne på ledningskanaler således, at det er nemt at lægge flere ledninger (bortset fra effektledninger) på et senere tidspunkt. 10.4.1.2 Der må ikke være risiko for, at ledningernes isolation beskadiges af skarpe kanter, ru overflader eller skarpe gevind. 10.4.1.3 Ledninger kan anbringes i ledningskanaler inden for maskinstellet uden yderligere forholdsregler, forudsat at beskyttelsen mod indtrængning af væsker, metalspåner og støv mindst er IP54 efter IEC 529. 10.4.1.4 Ledningskanaler skal være placeret og sikret således, at de ikke bliver udsat for mekanisk beskadigelse eller slid. Det anbefales at anbringe ledningskanaler på en sådan måde, at de ligger fjernt fra væsker og fra områder, hvor der foregår bearbejdning, samt at montere dem således, at de er beskyttet mod eventuel beskadigelse forårsaget af håndteringsudrustning. Ydre ledningskanaler, som anvendes til at føre ledninger mellem maskine og kapslinger eller mellem maskiner indbyrdes, skal være solidt fastgjort og anbragt i tilstrækkelig afstand fra maskindele, der bevæger sig. I områder, hvor der skal være passage, skal den fri højde være mindst 2 m. Hvis bygningsdele anvendes til fastgørelse af ledningskanaler og ledninger, skal der tages hensyn til IEC 364, kapitel 52. DK-forklaringer 10.4.1.4 Forklaring: At der skal tages hensyn til IEC 364, kapitel 52, indebærer i princippet, at ledninger anbragt på bygningsdele skal følge de nuværende bestemmelser i afsnit 6. slut 10.4.1.5 For at forhindre forveksling mellem beskyttelsesrør for elektriske ledninger og olie- eller vandrør anbefales det, at der ikke placeres rør, der indeholder elektriske ledninger, i nærheden af rør, der benyttes til ikke elektriske formål. Hvor dette ikke kan undgås, skal rørene forsynes med en passende mærkning. 10.4.1.6 Ledningskanaler skal opfylde følgende bestemmelser: - Hvis der anvendes stål, skal pladetykkelsen mindst være 1 mm, og hvis et andet materiale anvendes, skal det have tilsvarende styrke. - Kapslingsklassen skal mindst være IP33 efter IEC 529. Hvis der imidlertid er anbragt klemmer i ledningskanaler, skal hele ledningskanalen mindst have kapslingsklassen IP54, og klemmerne skal være således anbragt, at ledningerne ikke kan beskadiges. For værktøjsmaskiner er det ikke tilladt at anbringe klemmer i ledningskanaler. - De skal have aftageligt låg. De må ikke have andre åbninger end dem, der er nødvendige for de ledninger, som hører til maskinen. 10.4.2 Forbindelser til maskindele, der bevæger sig. Forbindelser til elektrisk materiel i maskindele, der bevæger sig eller forskydes i forbindelse med justering, skal udføres med bøjelige ledninger. Ledningens kappe skal kunne tåle eventuelle termiske påvirkninger og påvirkningerne fra mekaniske bevægelser, olie, kølemidler og spåner uden at blive beskadiget. 10.4.2.1 Ledninger, der er udsat for bevægelse, skal aflastes, så der ikke forekommer mekanisk træk eller skarpe bøjninger i tilslutningspunkterne. Den nedhængende sløjfe skal have tilstrækkelig længde til at sikre en bøjningsradius på mindst ti gange ledningens ydre diameter. Hvor bevægelige ledninger kommer i nærheden af dele, der bevæger sig, skal der træffes forholdsregler, så der altid er mindst 25 mm mellem ledningerne og de bevægelige dele. Hvis dette ikke er praktisk muligt, skal der være anbragt faste barrierer mellem ledningerne og de bevægelige dele, 10.4.2.2 Kapslinger må ikke hænge i de elektriske ledninger. 10.4.2.3 Bøjelige beskyttelsesrør skal yde passende beskyttelse mod indtrængning af olie, kølemiddel og støv, f.eks. have nedadvendte åbninger. Metalslangerør må ikke anvendes, hvis de kan blive udsat for hurtige eller hyppige bevægelser. Beskyttelsesrør af metal skal i begge ender have god elektrisk forbindelse med jordforbundne maskindele. 10.4.3 Forbindelser mellem maskinens elektriske indretninger. Når komplicerede maskiner har flere koblingsindretninger (positionsfølere, trykknapper osv.), som er forbundet i serie og/eller i parallel, anbefales det at føre disse forbindelser over mellemliggende klemmer, der er egnede som målepunkter. Disse klemmer skal være let tilgængelige og beskyttet med en passende kapsling. Klemmerne skal være vist på de tilhørende skemaer. 10.4.4 Stikkontaktforbindelser. I stikkontaktforbindelser skal stikkontakten, apparatkontakten eller forlængerleddet være nærmest forsyningen. 10.4.4.1 I strømkredse, der ikke følger 5.1.2.3 eller 5.1.3, skal stikforbindelsen udføres således, at forbindelsen til beskyttelseskredsen er etableret før forbindelsen til spændingsførende kredse. Forbindelsen til beskyttelseskredsen må ikke brydes, før forbindelsen til alle spændingsførende kredse er brudt. 10.4.4.2 Stikpropper, apparatindtag, stikkontakter, apparatkontakter og forlængerled skal være af en type, hvor utilsigtet berøring med spændingsførende dele til enhver tid er udelukket, også under stikproppens indsætning eller udtagning. 10.4.4.3 Stikpropper, apparatindtag, stikkontakter, apparatkontakter og forlængerled skal have passende dimension og give tilstrækkeligt kontakttryk og have tilstrækkelig kontaktrensning, således at vedvarende elektrisk forbindelse er sikret i alle strømkredse. Afstande mellem kontakter skal være tilstrækkelige til de anvendte spændinger. Afstandene skal også være til stede under indsætning og udtagning. 10.4.4.4 stikpropper, apparatindtag, stikkontakter, apparatkontakter og forlængerled, der skal vedblive at være sammenkoblede under normal drift, skal være af en type med en holdeindretning, som forhindrer utilsigtet afbrydelse, under normal drift. 10.4.4.5 Stikkontakter, apparatindtag og forlængerled, som har en mærkestrøm på 25 A og derover, eller som er placeret i områder, hvor der kræves en højere kapslingsklasse end 1P43, skal være forsynet med låg, der hindrer indtrængning af støv, væsker osv., når stikproppen er udtaget. 10.4.4.6 Når der anvendes mere end een stikprop eller eet apparatindtag, eller een stikkontakt, een apparatkontakt eller eet forlængerled i det elektriske materiel, skal de være tydeligt mærket. Det anbefales at anvende et mekanisk kodesystem for at undgå forkert sammenkobling. 10.4.4.7 Industristikkontakter efter IEC 309 og stikkontakter for boliger, må ikke anvendes i styrekredse. 10.4.5 Demontering for transport. Når dele af en maskine skal demonteres før forsendelse, skal de være forsynet med egnede klemmer eller konnektorer til de elektriske ledninger, der skal demonteres. Sådanne klemmer eller konnektorer skal have en passende kapsling. Lederne skal være forsynet med samme mærkning som de tilhørende klemmer. 10.4.6 Reserveledere. Hvor mange ledere er samlet under samme mekaniske beskyttelse (bortset fra effektledninger) bør det overvejes at placere ekstra ledere med henblik på ændringer og reparationer. 11 Elektromotorer 11.1 Almindelige bestemmelser. Alle motorer skal opfylde bestemmelserne i IEC 34. 11.2 Dimensioner. Motorers dimensioner skal så vidt muligt være efter IEC 72. 11.3 Driftsegenskaber. Motorers egenskaber skal vælges i overensstemmelse med de aktuelle driftsbetingelser. I denne forbindelse skelnes der mellem følgende driftsformer: - Motorer for kontinuert drift. - Motorer med hyppig start og modstrømsbremsning. - Motorer der driver maskiner med stort inertimoment, og som derfor må have et passende slip (f.eks. motorer til presser). Fabrikanten skal tage særligt hensyn til følgende punkter: - Motorens startmoment og laveste drejningsmoment i startperioden i forhold til maskinens belastningsmoment. - Det nødvendige maksimalmoment. - Drejningsmomentet under kontinuert drift. - Muligheden for overbelastning. - Start- og bremsehyppighed. - Tidsafhængige belestningsvariationer. Motorers isolation skal mindst være af klasse 120 (E) efter IEC 85. Det anbefales, at reverserende motorer og motorer med effekt over 7,5 kW overbelastningsbeskyttes med indbygget termisk beskyttelse e.l. 11.4 Kapslingstype, Der bør fortrinsvis anvendes vekselstrømsmotorer, med eller uden kappekøling, som har en kapslingsklasse på mindst IP44. I visse tilfælde kan fremmedventilation være nødvendig. Indbygningsmotorer skal indbygges således, at de er passende mekanisk beskyttet, og således, at deres temperaturstigning holdes inden for de grænser, der er angivet i IEC 34. 11.5 Mekaniske vibrationer. Hvis det er nødvendigt, at visse motorers vibrationsstrenghed ligger inden for specificerede grænser, for at maskinen kan fungere korrekt, skal dette fremgå af motorernes mærkeplade og af styklisten for det elektriske materiel. 11.6 Startmetode. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger præcise oplysninger i tillæg A, spørgsmål 21, kan fabrikanten gå ud fra, at trefasede kortslutningsmotorer med effekter op til 11 kW (15 hk) kan startes direkte, bortset fra motorer med et unormalt stort forhold mellem start- og driftstrøm, hvor denne grænse skal reduceres tilsvarende. Brugerens opmærksomhed henledes på følgende faktorer, der kan medføre en lavere grænse: - Forsyningsnettets egenskaber i det punkt, hvor maskinen forsynes. - Forsyningstransformerens størrelse. - Elleverandørens krav. DK-forklaringer 11.6 Forklaring: At elleverandørens krav skal opfyldes indebærer bl.a., at Fællesregulativets krav skal være opfyldt. slut 11.7 Montage. Enhver motor skal monteres således, at den er let tilgængelig for inspektion, vedligeholdelse og smøring, og det skal være muligt at frakoble lederne og udtage motoren. Det skal være let at stramme eller udskifte remme og kæder, og at justere koblinger. Især skal fastgøringsbolte, klemmer og smørepunkter, samt eventuelle slæberinge og børster være let tilgængelige. Der må ikke være risiko for beskadigelse ved udskiftning. Hulrum, der indeholder motorer, skal være rene og tørre og være forsynet med ventilationsåbninger direkte til maskinens yderside. Disse ventilationsåbninger skal være anbragt tilstrækkelig højt over gulv eller serviceplan, således at der ved fejning eller anden rengøring ikke trænger støv, spåner eller vand ind i kapslingen. Der må ikke være åbninger mellem hulrum, der indeholder motorer, og andre dele af maskinen, som ikke opfylder ovennævnte bestemmelser. 11.8 Mærkeskilt. Når en motor er indbygget i en maskine, eller når dens mærkeplade ikke er synlig, skal der i nærheden af motoren være anbragt et ekstra mærkeskilt, som let kan ses. Når en forkert omløbsretning kan medføre fare for personalet eller for beskadigelse af maskinen, skal der på maskinen være anbragt et mærkeskilt, der angiver motorens omløbsretning. 12 Tilslutning af tilbehør og maskinbelysning 12.1 Tilslutning af tilbehør. 12.1.1 Forsyning. Når det elektriske materiel eller selve maskinen har een eller flere stikkontakter til forsyning af tilbehør, kan sådanne stikkontakter være forsynet, enten fra forsyningsadskillerens belastningsside eller fra sekundærsiden af en transformer. Stikkontakter skal være med jord, bortset fra strømkredse efter 5.1.2.3 eller 5.1.3. Når spændingen tages fra en transformer, skal transformerens sekundære mærkeeffekt være på mindst 100 VA. Foretrukne værdier for transformerens sekundærspænding er: 110V, 50 Hz 115V, 60 Hz 220V, 50 Hz 230V, 60 Hz Hvor der af sikkerhedsgrunde kræves ekstra lav spænding, anbefales nominelle spændinger på 24 eller 48 V, 50 eller 60 Hz, se også 5.1.2.3 og 5.1.3. 12.1.2 Beskyttelse. Alle ikke jordforbundne ledere i strømkredse, der forsyner stikkontakter for tilslutning af tilbehør, skal være kortslutningsbeskyttet. Hvis der anvendes stikkontakter af de typer, som er anført i 10.4.4.7, skal lederne endvidere være overbelastningsbeskyttet (se 5.3.3). 1988-01-01 Beskyttelsen kan udføres med sikringer eller maksimalafbrydere, og beskyttelsen må ikke omfatte andre kredse end de, som forsyner stikkontakter for tilslutning af tilbehør. 12.2 Arbejdsbelysning. 12.2.1 Forsyning. Det anbefales, at strømkredse til arbejdsbelysning forsynes fra en transformer med adskilte viklinger. Fast anbragte eller indbyggede lamper kan forsynes direkte med forsyningsspænding, men de må ikke tilsluttes højere spænding end 250 V. I visse lande (f.eks. i Nordamerika) er det kun tilladt at benytte spændinger til og med 150 V og i andre højst 24 V (f.eks. USSR). Tilledninger til transportable armaturer skal indeholde beskyttelsesledere, medmindre de forsynes efter 5.1.2.3 eller 5.1.3. Note 1 For transportable armaturer kræver visse lande (f.eks. Danmark) klasse II eller klasse III, se IEC 536. DK-forklaringer 12.2.1 Forklaring: Note 1 erstattes af For transportable armaturer kræver visse lande klasse II eller klasse III, se IEC 536. Det tidligere danske forbud mod at anvende transportable armaturer af klasse I er bortfaldet. slut Note 2 Se også 5.6.2.5 (forsyningsadskiller). 12.2.2 Beskyttelse af belysningskredse. 1988-01-01 Alle ikke jordforbundne ledere i belysningskredse skal være kortslutningsbeskyttet med sikringer eller maksimalafbrydere, som ikke må omfatte andet end belysningskredse. 12.2.3 Belysningsarmaturer. Indstillelige armaturer skal være egnet til værkstedsbrug. Fatningerne skal være af isolermateriale og skal yde beskyttelse mod utilsigtet berøring af lampesoklen. Der må ikke være indbygget afbryder i fatning eller tilledning, hvis forsyningsspændingen overstiger 50 V. Afbryder kan dog anbringes på armaturet. Reflektorer skal fastgøres med beslag og ikke på fatningen. 12.2.4 Lysstofrør. Når der anvendes lysstofrør, skal der træffes forholdsregler for at minimere stroboskopeffekter. 13 Prøvning Alt elektrisk materiel på hver enkelt maskine skal gennemgå følgende rutineprøver og kontrol: - Isolationsprøve efter 13.1. - Spændingsprøve efter 13.2. - Kontrol af beskyttelseslederens sammenhæng efter 13.3. - Rutineprøve med maskinen i tomgang efter 13.4.1. En maskine af hver type skal endvidere gennemgå følgende typeprøve: - Funktionsprøve med maskinen under belastning efter 13.4.2. 13.1 Isolationsprøve. Isolationsmodstanden skal være mindst 1 M ohm, målt ved 500 V jævnstrøm mellem de kortsluttede ledere i effektkredsene, herunder alle styre- og signalkredse, som er forbundet med effektkredse, og beskyttelseskredsen (herunder maskinstellet). Hvor styre- og signalkredse ikke er forbundet med effektkredse, skal der udføres følgende separate isolationsprøver: - Mellem effektkredsene og beskyttelseskredsen. - Mellem effektkredse og styre- og signalkredse. - Mellem styre- og signalkredse og beskyttelseskredsen. For elektrisk materiel af større omfang er det tilladt at udføre prøverne sektionsvis. Hvor komponenter og indretninger kan blive beskadiget af den prøvespænding, der eventuelt kan forekomme på klemmerne, kan klemmerne kortsluttes under prøven. Styre- og signalkredse med nominelle spændinger under 50 V incl. FELV- og MELV-kredse efter 5.1.2.3 og 5.1.3 skal prøves, medmindre de indeholder elektroniske komponenter. Strømkredse, der ikke prøves, skal være forbundet med beskyttelseskredsen under prøverne af de øvrige strømkredse. Under prøverne skal enhver tilsigtet sammenkobling af effekt-, styre- og signalkredse med beskyttelseskredsen være åben. Efter prøverne skal disse forbindelser retableres. 13.2 Spændingsprøve. Det elektriske materiel skal i 1 minut udsættes for en prøvespænding under følgende forhold: - Mellem de kortsluttede ledere i effektkredsene, herunder styre- og signalkredse, som er forbundet med effektkredsene, og beskyttelseskredsen, herunder maskinstellet. - Mellem styre- og signalkredse med nominelle spændinger på 50 V og derover, som ikke er forbundet med effektkredse, og beskyttelseskredsen, hvis det er muligt. Prøvespændingen skal være 85 pct. af den laveste prøvespænding, som alle komponenter og indretninger allerede har været prøvet med inden indbygning. Prøvespændingen skal mindst være 1 500 V vekselstrøm. Prøvespændingen skal tages fra en transformer, der har en mærkeeffekt på mindst 500 VA. For elektrisk materiel af større omfang er det tilladt at udføre prøverne sektionsvis. Komponenter og indretninger, som ikke er beregnet til at kunne modstå så høje prøvespændinger (ensrettere, kondensatorer, elektroniske apparater osv.), må frakobles under prøven. Dog må støjkondensatorer, som er placeret mellem spændingsførende dele og udsatte dele, ikke frakobles, og de skal kunne bestå denne prøve. 13.3 Beskyttelseskredsens sammenhæng. Det skal ved inspektion kontrolleres, at beskyttelseskredsen opfylder bestemmelserne i 5.1.2.1.1 til 5.1.2.1.7. I tvivlstilfælde skal det ved måling kontrolleres, at modstanden mellem hovedjordklemmen efter 4.3.3 og 5.1.2.1.6 og enhver udsat ledende del på det elektriske materiel såvel som på maskinen, ikke overstiger 0,1 ohm. 13.4 Funktionsprøver. 13.4.1 Rutineprøve med maskinen i tomgang. Med det elektriske materiel tilsluttet forsyningen under de foreskrevne betingelser (f.eks. maksimal afvigelse på forsyningsspændingen) skal det påvises, at alle dele af det elektriske materiel fungerer korrekt, og at funktionernes rækkefølge er korrekt. Det skal især kontrolleres, at nødstopindretningerne fungerer korrekt. 13.4.2 Typeprøve af maskinens funktion under belastning. Når maskinen arbejder ved normal belastning, enten kontinuerligt eller med en specificeret intermittens, og i den omgivelsestemperatur, hvori maskinen skal fungere, må delenes temperaturstigning ikke overstige de værdier, der er angivet i relevante IEC-standarder. Det skal kontrolleres, at alle dele af det elektriske materiel fungerer korrekt, herunder specielt, at afbrydelse og retablering af forsyningen ikke indebærer fare for personer eller medfører skade på maskinen eller dens elektriske materiel. Det skal kontrolleres, at nødstop af motorer under belastning foregår sikkert ved hjælp af de stopindretninger, der er beskrevet i 5.6.1. Hvis denne prøve indebærer risiko for beskadigelse, skal der træffes særlige forholdsregler for at undgå dette. 14 Spørgeskema Det anbefales, at benytte spørgeskemaet i tillæg A til at fastlægge de grundlæggende data og særlige bestemmelser for det elektriske materiel. Tillæg A Spørgeskema for elektrisk materiel på industrimaskiner Der bør foreligge følgende oplysninger for at maskinen kan blive forsynet med hensigtsmæssigt elektrisk materiel: Svar præcist på spørgsmålene, så fejl undgås. Tillæg B Strømværdi og kortslutningsbeskyttelse af ledninger med isolation af polyvinylklorid (PVC) i elektrisk materiel på industrimaskiner B 1 Strømværdier for ledninger B1.1 Isolationstyper. Dette tillæg gælder for en- eller flerlederledninger, med PVC-isolation uden metallisk kappe, med en tilladelig arbejdstemperatur (dvs. en tilladelig driftstemperatur på lederen under kontinuerlig drift) på 70 graderC. Hvis andre isolationstyper anvendes, skal sådanne ledninger anvendes i overensstemmelse med de relevante IEC-publikationer, eller med gældende standarder, eller hvis sådanne ikke findes, i overensstemmelse med ledningsfabrikantens anvisninger. For yderligere information, se IEC 364, kapitel 52. DK-forklaringer B1.1 Forklaring: De strømværdier, der er angivet i afsnit 6, kan normalt anvendes. slut B1.2 Temperaturer og omgivende lufttemperatur. B1.2.1 For en- og flerlederledninger med kobberleder og uden metallisk kappe kan strømværdierne i tabel BII anvendes ved en omgivelsestemperatur på 30 graderC. For ledninger med aluminiumledere anvendes omregningsfaktoren efter B1.3.2. Kolonne 2 og 4 gælder for ledninger i ledningskanaler, hvor omgivelsestemperaturen måles uden for ledningskanalen. Kolonne 3 og 5 gælder for ledninger, hvor omgivelsestemperaturen måles mellem ledningerne, f.eks. inde i kapslinger til styreindretninger, eller i maskinhulrum. Omgivelsestemperaturen skal måles mellem ledningerne og de vægge eller barrierer, som begrænser luftcirkulationen omkring ledningerne. B1.2.2 De temperaturer, der skal benyttes, er sluttemperaturerne under normale fuldlastbetingelser. De måles, efter at maskinen har været i drift så længe, at sluttemperaturerne er nået. B1.2.3 Medmindre brugeren kræver en udformning, som er beregnet for højere omgivelsestemperaturer, skal temperaturerne omkring ledningskanaler og omkring ledninger på maskinen og i selve det elektriske materiel være baseret på en lufttemperatur på 30 graderC i maskinens og materiellets omgivelser. Hvor omgivelsestemperaturen nogle få dage om året har en middelværdi, der målt over 24 timer ikke overstiger 35 graderC, og en maksimumsværdi, der aldrig overstiger 40 graderC, anses disse temperaturer for at svare til den konventionelle værdi af omgivelsestemperaturen, 30 graderC. B1.2.4 Hvor lufttemperaturen omkring ledningskanalen er over 30 graderC, uanset om det skyldes varmeudstråling fra materiel, skal strømværdien reduceres ved anvendelse af reduktionsfaktorer, som angivet i tabel BI. Tabel BI Reduktionsfaktorer for højere omgivelsestemperaturer Faktorerne er de samme, som er angivet for PVC-isolerede ledninger i IEC 448, tabel VI. B1.3 Strømværdier for fuldt belastede ledninger. B1.3.1 Strømværdier for ledninger med kobberledere. Tabel BII angiver maksimalt tilladelige strømme under normale driftsbetingelser for en- eller flerlederledninger med PVC-isolerede kobberledere uden metallisk kappe, med en tilladelig driftstemperatur på 70 graderC og med en nominel omgivelsestemperatur på 30 graderC, se også B1.2. Værdierne i tabellen er vejledende og gælder for et vilkårligt antal sideløbende ledninger. I særlige tilfælde (f.eks. ved kontinuerlige processer) og i snævre hulrum, skal strømværdierne reduceres, se IEC 364-5-523. DK-forklaringer B1.3.1 Forklaring: Den i afsnit 6 angivne metode kan normalt anvendes. For flerlederledninger med sektorformede ledere (med stort tværsnit) skal strømværdierne i denne tabel reduceres med 6A. Tabel BII Ledninger med kobberledere 3)Virkeligt tværsnit 47 mm2. For ledertværsnit over 1 mm2 er strømværdierne beregnet ved hjælp af formlen: I = a . s0,625 hvor: I er strømværdien for en leder med tværsnittet s mm2 A s er ledertværsnittet mm2 a er konstant, hvis værdi svarer til strømværdien for en leder med tværsnittet 1 mm2 Strømværdierne i kolonne 2 for ledere med tværsnit fra 1 til 120 mm2 er de samme, som er angivet i IEC 448, tabel I, for tre belastede kobberledere. Strømværdierne i kolonne 3 for ledere med tværsnit fra 1 til 240 mm2 er de samme, som er angivet i IEC 448, tabel III, for tre belastede kobberledere. Værdierne i tabel BII kan på de fleste maskiner benyttes til et vilkårligt antal ledere, fordi der ikke samtidig vil være fuld belastning på alle ledere i de forskellige strømkredse selv ved sideløbende fremføring. Årsagen hertil er, at f.eks. intermittens, ikke fuldt belastede motorer og anvendelse af standardtværsnit normalt medfører reservekapacitet. I kritiske tilfælde må det dog anbefales at kontrollere, at ledertemperaturan ligger inden for tilladelige grænser. B1.3.2 Hvis der anvendes ledninger med aluminiumledere i stedet for kobberledere, skal værdierne i tabel BII multipliceres med faktoren 0,78. Aluminium er kun tilladt i faste forbindelser. Specielt er det ikke tilladt at anvende aluminiumledere til dele, der bevæger sig. B2 Kortslutningsbeskyttelse af ledninger B2.1 Alle ledere skal være kortslutningsbeskyttet med beskyttelsesindretninger anbragt i alle spændingsførende ledere, således at enhver kortslutningsstrøm i ledningen bliver afbrudt, inden lederne har antaget en farlig temperatur, hvilket for PVC-isolerede ledere med en driftstemperatur på 70 graderC vil være tilfældet, når de opvarmes fra 70 til 160 graderC. Kortslutningens varighed må ikke overstige 5 sekunder. Vedrørende nullederen (N), se 5.2.2. B2.2 I praksis anses bestemmelsen i B2.1 for at være opfyldt, hvis beskyttelsesindretningen, når den gennemløbes af strømmen Im, som er angivet i tabel BIII, kolonne 3, medfører afbrydelse af strømkredsen inden for en total brydetid, der ikke er større end tiden t i tabel BIII, kolonne 3. Værdierne af Im og t vælges i overensstemmelse med strømkredsens ledertværsnit. I tabel BIII er værdierne af tiden t beregnet ved hjælp af formlen: 1988-01-01 t = (115 . s I)2 hvor: t er den maksimalt tilladelige totale brydetid i kolonne 3 ... sekund s er ledertværsnittet ... mm2 I er strømmen Im i kolonne 2 ... A B2.3 Den lavest forekommende kortslutningsstrøm Ib skal dog beregnes i følgende tilfælde: - Ved lave spændinger. - Ved lange forsyningsledninger. - Ved små tværsnit. - Hvor strømkredse forsynes fra transformere med begrænset effekt, f.eks. i styrekredse. - Hvor strømkredse forsynes gennem beskyttelsesindretninger med høj impedans. Hvis Ib er mindre end Im i tabel BIII, kolonne 2, skal Ib benyttes til at fastlægge kortslutningsbeskyttelsen, og brydeindretningens største totale brydetid skal være mindre end tb, som beregnes ved hjælp af formlen: t = (Im Ib)2 . t hvor: tb er den beregnede maksimalt tilladelige totale brydetid. Im er værdien i tabel BIII, kolonne 2. Ib er den beregnede laveste kortslutningsstrøm. t er værdien i tabel BIII, kolonne 3. B2.4 Maksimalafbrydere, der anvendes til beskyttelse af ledninger med små tværsnit, skal dimensioneres således, at den energi, som de slipper igennem ved kortslutning, ikke overstiger ledningens maksimalt tilladelige termiske belastningsværdi (i 2t). Værdien kan bestemmes ved at multiplicere kvadratet på strømmen Im i tabel BIII, kolonne 2, med tiden t i samme tabels kolonne 3. B2.5 Kortslutningsbeskyttelsen for ledninger med kobberledere kan fastlægges ved hjælp af tabel BIII. Denne tabel er kun vejledende, eftersom værdierne af Im konventionelt er sat til 20 gange værdierne i tabel BII, kolonne 2. Specielt skal det kontrolleres, at lederne ikke er så lange, at kortslutningsstrømmen i det fjerneste punkt bliver lavere end Im, se B2.3. Tabel BIII Maksimalt tilladelig total brydetid for materiel til kortslutningsbeskyttelse af ledninger med kobberleder og mærkestrømme for sikringer 1988-01-01 B2.6 Tilsvarende værdier for ledninger med aluminiumsledere er under overvejelse. Tillæg C Sammenligning af ledertværsnit Tabel CI Sammenligning af ledertværsnit i British Standard Wire Gauge (SWG) og American Wire Gauge (AWG) med mm2, in2 og circular mils 1 mil er arealet af en cirkel med diameter 0,001 inch (= 1 milliinch). Tillæg D Referencebetegnelse Bestemmelser er under overvejelse. Indtil endelige bestemmelser foreligger, anbefales det at benytte IEC 204-2, Second edition. 1984. Tillæg E Eksempler på tegninger, tabeller og instruktioner Bestemmelser er under overvejelse. Indtil endelige bestemmelser foreligger, anbefales det at benytte IEC 204-2, Second edition, 1984. Tillæg F Fortegnelse over internationale publikationer, hvortil der henvises i afsnit 15-1 (EN 60 204-1) Denne publikation er under revision, eller der foreligger en revideret udgave. Denne publikation er under revision, eller der foreligger en revideret udgave. Betegner EF-direktiver, som er udgivet i 1976 og 1977. Tillæg G Original tekst fra gyldighedsområde i IEC 204-1 (1981) 1.1 Gyldighedsområde. Denne standard gælder for elektrisk og elektronisk materiel på industrimaskiner, som ikke holdes i hånden under arbejdsprocessen, og som benyttes til at udføre industrielle processer på materialer eller emner. I denne standard betyder udtrykket »elektrisk« både elektrisk og elektronisk, f.eks. betyder »elektrisk materiel«, både det elektriske og det elektroniske materiel. Bestemmelser, som kun gælder for elektronisk materiel er trykt med halvfed skrift. Ekstra brugerkrav er trykt med kursiv, se § 1.3. Denne standard omfatter materiel, som er placeret efter det sted, hvor forsyningen er sluttet til maskinen, se § 4.3.3. Denne standard gælder for materiel, der forsynes med vekselspænding med nominelle spændinger på maksimalt 1000 V vekselstrøm mellem faserne og med en nominel frekvens på maksimalt 200 Hz. Ved frekvenser over 200 Hz kan særlige krav være gældende. Denne standard omfatter, men er ikke begrænset til, det elektriske materiel på maskiner til følgende processer: - Metalbearbejdning. - Træbearbejdning. - Støbning og ekstrudering af plast. - Fremstilling af plastprodukter. - Tekstil- og beklædningsindustri. - Fremstilling af læderprodukter. - Fremstilling af gummiprodukter. - Fremstilling af papirprodukter o.l. - Grafisk industri. - Nærings- og nydelsesmiddelindustri. - Emballering. Endvidere er det elektriske materiel på automatiske maskiner til montage, materialehåndtering (f.eks. transportbånd) og kontrol omfattet, når det hører til ovennævnte maskiner. Automatiske maskiner til montage kan indeholde svejsemateriel, for hvilket der henvises til de standarder, der gælder for elektrisk og elektronisk materiel for svejsning, skæring og tilhørende processer. På maskiner, som anvender eller producerer eksplosive materialer, f.eks. maling eller savsmuld, skal det elektriske materiel opfylde yderligere krav. Hvor bearbejdningen. af visse materialer indebærer en særlig risiko, skal særlige sikkerhedsforanstaltninger være udført. Samspillet (interface) mellem den numeriske styring og den styrede maskine er behandlet i IEC 550. Denne standard gælder ikke for effektkredse, hvor elektriciteten direkte anvendes som værktøj (f.eks. svejsning, gnistbearbejdning, elektrokemiske processer), hvis der findes andre standarder for disse effektkredse. Denne standard omfatter ikke elektrisk materiel, som anvendes - til produktion og distribution af elektrisk energi, - i miner, - i det fri, - i eksplosionsfarlig atmosfære, - til maskiner for produktion af råmaterialer (metaller, cement, kemikalier, papir osv.), - til store metalvalseværker, - til kraner, elevatorer, transportbånd (undtagen, hvis de medvirker i produktionsprocessen). Denne standard kan dog anvendes som grundlag for kravene til elektrisk materiel for maskiner eller dele af maskiner, som ligger uden for denne standards gyldighedsområde. Tillæg GD Original IEC-tekst til paragraffer som er ændret af CENELEC (excl. § 1, se tillæg G) EN 60 204-1 Pkt. 3.1.5 Hver enkelt del af det elektriske materiel skal være forsynet med referencebetegnelse i henhold til tillæg D, anbragt nær den pågældende del eller helst direkte på denne. Hvis denne mærkning ikke er fysisk mulig, skal dette være angivet i den tekniske dokumentation. IEC 204-1 Hver enkelt del af det elektriske materiel skal være forsynet med referencebetegnelse i henhold til tillæg D, anbragt nær den pågældende del eller helst direkte på denne. EN 60 204-1 Pkt. 3.1.6 Manuelle styreorganer, såsom trykkontakter, omskiftere osv., skal være tydeligt og holdbart mærket med funktion, enten på eller i nærheden af styreorganet. Sådanne mærkninger skal være på det sprog, som i ordrekontrakten er aftalt mellem bruger og fabrikant. Det anbefales imidlertid at anvende grafiske symboler efter IEC 417 og ISO 7000. IEC 204-1 Manuelle styreorganer, såsom trykkontakter, omskiftere osv., skal være tydeligt og holdbart mærket med funktion, enten på eller i nærheden af styreorganet. Sådanne mærkninger skal være på det sprog, som i ordrekontrakten er aftalt mellem bruger og fabrikant. Det anbefales imidlertid at anvende grafiske symboler efter IEC 417 og ISO R 369. EN 60 204-1 Pkt. 3.2.2 - Enhver relevant oplysning, hvor dette er nødvendigt, især om sådanne egenskaber (data), som er krævet i andre standarder eller forskrifter, som vedrører sikkerheden ved maskinens drift. IEC 204-1 (Ingen tilsvarende tekst) EN 60 204-1 Pkt. 3.2.2 Den tekniske dokumentation skal indeholde følgende - Fortegnelse over slid- og reservedele, som det normalt må anbefales at føre på lager, hvis det er nødvendigt, se 3.2.4.9. IEC 204-1 Den tekniske dokumentation skal også indeholde: - Fortegnelse over slid- og reservedele, som det normalt må anbefales at føre på lager, hvis det er nødvendigt, se 3.2.4.9. EN 60 204-1 Pkt. 3.2.4.1 Der skal være tydelig angivelse af placering og dimension af de ledninger, der skal installeres på stedet. Endvidere skal ledertværsnit være angivet, hvis det ikke fremgår af mærkestrømmen. Hvis der skal anvendes specielle ledningstyper, skal dette være angivet. IEC 204-1 Der skal være tydelig angivelse af placering og dimension af de ledninger, der skal installeres på stedet. Endvidere skal ledertværsnit være angivet, hvis det ikke fremgår af mærkestrømmen. EN 60 204-1 Pkt. 3.2.4.9 Fortegnelse over slid- og reservedele skal angive de dele, som det normalt anbefales at have på lager. IEC 204-1 EN 60 204-1 Pkt. 4.3.2 Det elektriske materiel må ikke forudsætte tilslutning til nulleder (N), hvis det ikke er aftalt med brugeren. Hvis der anvendes nulleder, skal dette klart fremgå af den tekniske dokumentation for maskinen, f.eks. ved angivelse på installationstegninger og i kredsskemaet. Der må ikke være nogen intern forbindelse mellem nullederen (N) og beskyttelseskredsen (PE), og der må ikke anvendes kombineret beskyttelses- og nulleder (PEN-leder) internt i det elektriske materiel. IEC 204-1 Det elektriske materiel må ikke forudsætte tilslutning til nulleder (N), hvis det ikke er aftalt med brugeren. Hvis der anvendes nulleder, skal dette klart fremgå af den tekniske dokumentation for maskinen, f.eks. ved angivelse på installationstegninger og i kredsskemaet. Der må ikke være nogen intern forbindelse mellem nullederen (N) og beskyttelseskredsen (PE) i det elektriske materiel. EN 60 204-1 Pkt. 5.1.1.1 Spændingsførende dele på indersiden af døre skal være beskyttet mod utilsigtet berøring, når dørene er åbne. Spændingsførende dele inde i kapslinger, som kan berøres ved tilbagestillingsmanøvrer, skal være beskyttet mod utilsigtet berøring med en finger, eller med nogen anden del af legemet. IEC 204-1 Spændingsførende dele på indersiden af døre skal være beskyttet mod utilsigtet berøring, når dørene er åbne. EN 60 204-1 Pkt. 5.1.2.1 Hver strømkreds skal have sin egen (sine egne) beskyttelsesindretning(er), f.eks. kortslutningsbeskyttelsesindretninger efter 5.2.2, eller, som en alternativ løsning i TN-S-systemer, fejlstrømsafbrydere. I strømkredse med relativt store ledertværsnit kan det være hensigtsmæssigt at udnytte den generelle beskyttelse af det elektriske materiel efter 5.2.1. Denne kan være anbragt i forsyningsledningens udgangspunkt. IEC 204-1 Hver strømkreds skal have sin egen (sine egne) beskyttelsesindretning(er), f.eks. kortslutningsbeskyttelsesindretninger efter § 5.2.2, eller i TN-S-systemer, fejlstrømsafbrydere. I strømkredse med relativt store ledertværsnit kan det være hensigtsmæssigt at udnytte den generelle beskyttelse af det elektriske materiel efter § 5.2.1. Denne kan være anbragt i forsyningsledningens udgangspunkt. EN 60 204-1 Pkt. 5.1.2.1.2 IEC 204-1 EN 60 204-1 Pkt. 5.1.2.3 Transformere, der anvendes til en sådan separat forsyning, skal opfylde bestemmelserne for sikkerhedstransformere i IEC 742 IEC 204-1 Transformere, der anvendes til en sådan separat forsyning, skal opfylde bestemmelserne for sikkerhedstransformere (under overvejelse). EN 60 204-1 Pkt. 5.5 Hvor automatisk genstart af en motor eller andre apparater efter et stop forårsaget af en underspændingsbeskyttelse, kan indebære fare for personer eller risiko for beskadigelse af maskinen eller igangværende arbejde, skal automatisk genstart være udelukket. IEC 204-1 (Ingen tilsvarende tekst). EN 60 204-1 Pkt. 5.6.1.1 Kontakterne på håndbetjente nødstop skal have positiv brydefunktion, se 8.1.4. IEC 204-1 (Ingen tilsvarende tekst). EN 60 204-1 Pkt. 5.6.2 IEC 204-1 EN 60 204-1 Pkt. 5.8.1 Radiostøjen fra det elektroniske materiel skal være reduceret til et minimum. Vedrørende tilladte grænser og metoder til måling af radiostøj se CISPR 11 og CISPR 14. Se også EF-direktiv af 1. april 1975 (76/889/EØF). IEC 204-1 Radiostøjen fra det elektroniske materiel skal være reduceret til et minimum. Vedrørende tilladte grænser og metoder til måling af radiostøj se CISPR 11 og CISPR 14. EN 60 204-1 Pkt. 6.1.1 For maskiner, der ikke er helt ukomplicerede, f.eks. med mere end fem spoler (kontaktorer, relæer, ventiler osv.) eller hvis styremateriel eller instrumenter er anbragt uden for kapslinger, skal der anvendes transformere til forsyning af styre- og signalkredse. Transformerne skal have adskilte viklinger og tilsluttes forsyningsadskillerens belastningsside, fortrinsvis mellem to faseledere. Hvis der både anvendes styrekredse med vekselspænding og styrekredse med jævnspænding, skal de forsynes fra hver sin vikling med tilstrækkelig isolation mellem viklingerne. IEC 204-1 For maskiner, der ikke er helt ukomplicerede, f.eks. med mere end fem spoler (kontaktorer, relæer, ventiler osv.) eller hvis styremateriel eller instrumenter er anbragt uden for kapslinger, anbefales det at anvende transformere til at forsyne styre- og signalkredse. Sådanne transformere skal have adskilte viklinger og tilsluttes forsyningsadskillerens belastningsside, fortrinsvis mellem to faseledere. (Ingen tilsvarende tekst). EN 60 204-1 Pkt. 6.1.3 Flere transformere. Hvis flere transformere til forsyning af styrekredse er i kontinuerlig drift, skal hver enkelt transformer så vidt muligt forsyne styrekredsene for afgrænsede mekaniske enheder. På denne måde kan styrekredsene udformes således, at der ikke opstår fare for personale, for maskine eller for igangværende arbejde, hvis en af strømkredsene er ude af drift. Hvis en maskine indeholder flere transformere til forsyning af styre- eller signalkredse, og disse transformere giver samme spænding(er), anbefales det at tilslutte primærsiden, så lederne på sekundærsiden er i fase (dvs. på ethvert tidspunkt har samme potentiale). IEC 204-1 Flere transformere. Hvis flere transformere til forsyning af styrekredse er i kontinuerlig drift, skal hver enkelt transformer så vidt muligt forsyne styrekredsene for afgrænsede mekaniske enheder. På denne måde kan styrekredsene udformes således, at der ikke opstår fare for personale, for maskine eller for igangværende arbejde, hvis en af strømkredsene er ude af drift. Hvis en maskine indeholder flere transformere til forsyning af styre- eller signalkredse, og disse transformere giver samme spænding(er), anbefales det at tilslutte primærsiden, så lederne på sekundærsiden er i fase (dvs. på ethvert tidspunkt har samme potentiale). EN 60 204-1 Pkt. 6.2.2 Der gøres opmærksom på, at den udeladelse af forbindelsen mellem materiellets udsatte dele og beskyttelseskredsen, som er tilladt efter 5.1.2.2 til 5.1.2.4 og 5.1.3, kan medføre, at de sikkerhedsforanstaltninger, som er beskrevet i 6.2.2 og 6.2.3, ikke bliver effektive. Der bør også tages hensyn til forhold, såsom isolationsovervågning, følgerne af fejlfunktion ved jordfejl osv. IEC 204-1 Der gøres opmærksom på, at den udeladelse af forbindelsen mellem materiellets udsatte dele og beskyttelseskredsen, som er tilladt efter §§ 5.1.2.2 til 5.1.2.4 og 5.1.3, kan medføre, at de sikkerhedsforanstaltninger, som er beskrevet i §§ 6.2.2 og 6.2.3, ikke bliver effektive. EN 60 204-1 Pkt. 6.2.4.7 Beskyttende afskærmninger. Hvis maskinen standser ved fjernelse af beskyttelsesskærme m.m., der forhindrer adgang til farlige dele eller områder, må genanbringelse af skærmene ikke medføre, at maskinen starter hvis dette kan føre til en farlig situation. IEC 204-1 (Ingen tilsvarende tekst). EN 60 204-1 Pkt. 6.2.6.3 Tohåndsbetjening. (Denne metode skal benyttes sammen med 6.2.6.2.) Hvis betjening med begge hænder, og kun med begge hænder, er nødvendig for operatørers sikkerhed (dvs. hvor operatører) skal tvinges til at fjerne hænderne fra farlige zoner), skal hver operatør have to trykknapper for start af arbejdscyklus. Alle disse trykknapper skal samtidig holdes i den aktiverede stilling under hele processen eller mindst indtil det tidspunkt, hvor den fortsatte arbejdsoperation ikke længere er farlig. Hvert par trykknapper skal være anbragt således, at betjening kræver, at operatører bruger begge hænder. For at metoden skal være effektiv, skal det endvidere være nødvendigt, at begge trykknapper i hvert par betjenes inden for et begrænset tidsrum. Dette tidsrum skal være angivet af brugeren i overensstemmelse med de relevante nationale standarder og forskrifter. Det anbefales at vælge en af følgende værdier: 0,2 0,5 eller 1 sekund Styrekredsen skal være således udformet, at begge trykknapper i et par skal frigøres og derpå atter indtrykkes for start af arbejdscyklen, hvis denne tidsgrænse er overskredet. IEC 204-1 Tohåndsbetjening. (Denne metode skal benyttes sammen med § 6.2.6.2.) Hvis betjening med begge hænder, og kun med begge hænder, er nødvendig for operatørers sikkerhed (dvs. hvor operatører) skal tvinges til at fjerne hænderne fra farlige zoner), skal hver operatør have to trykknapper for start af arbejdscyklus. Alle disse trykknapper skal samtidig holdes i den aktiverede stilling under hele processen eller mindst indtil det tidspunkt, hvor den fortsatte arbejdsoperation ikke længere er farlig. Hvert par trykknapper skal være anbragt således, at betjening kræver, at operatører bruger begge hænder. For at metoden skal være effektiv, skal det endvidere være nødvendigt, at begge trykknapper i hvert par betjenes inden for et begrænset tidsrum. Dette tidsrum skal være angivet af brugeren. Det anbefales at vælge en af følgende værdier: 0,2 0,5 eller 1 sekund Styrekredsen skal være således udformet, at begge trykknapper i et par skal frigøres og derpå atter indtrykkes for start af arbejdscyklen, hvis denne tidsgrænse er overskredet. EN 60 204-1 Pkt. 6.2.8 Manuel betjening af automatiske maskiner. Hvis det er nødvendigt, skal maskiner for automatisk drift også have en mulighed for manuel individuel betjening af de forskellige dele for afprøvning og justering. Under automatisk drift skal trykknapper beregnet til manuel drift enten være ude af funktion, eller virke på en sådan måde, at det er umuligt at forstyrre rækkefølgen i den automatiske arbejdscyklus ved betjening af disse trykknapper. Ved manuel drift skal enhver mulighed for at starte en automatisk arbejdscyklus være forhindret. Normale start- og sikkerhedsbetingelser skal være sikret både ved manuel og automatisk drift. Under afprøvning og justering, skal disse sikkerhedsforanstaltninger forblive effektive, i den udstrækning dette er muligt. For industrimaskiner, hvor en uønsket ændring af driftsformen skal være forhindret, skal omskiftere kunne låses med nøgle i den valgte stilling (manuel/ automatisk). Hver position af omskifteren må kun svare til een driftsmåde. For maskiner, der har flere arbejds-, måle- eller andre stationer (f.eks. transfermaskiner), skal hver station være forsynet med en individuel styring for manuel betjening af de enkelte dele. Det skal være indlysende, hvilke manuelle styreorganer, såsom trykknapper eller håndtag, der hører til en station. For at forhindre utilsigtet indgriben i den automatiske arbejdscyklus, skal hver station eller hver gruppe af stationer være forsynet med en nøglebetjent omskifter, som tillader manuel styring fra disse stationer. IEC 204-1 Manuel betjening af automatiske maskiner. Hvis det er nødvendigt, skal maskiner for automatisk drift også have en mulighed for manuel individuel betjening af de forskellige dele for afprøvning og justering. Under automatisk drift skal trykknapper beregnet til manuel drift enten være ude af funktion, eller virke på en sådan måde, at det er umuligt at forstyrre rækkefølgen i den automatiske arbejdscyklus ved betjening af disse trykknapper. Ved manuel drift skal enhver mulighed for at starte en automatisk arbejdscyklus være forhindret. Normale start- og sikkerhedsbetingelser skal være sikret både ved manuel og automatisk drift. (Ingen tilsvarende tekst). (Ingen tilsvarende tekst). For maskiner, der har flere arbejds-, måle- eller andre stationer (f.eks. transfermaskiner), skal hver station være forsynet med en individuel styring for manual betjening af de enkelte dele. Det skal være indlysende, hvilke manuelle styreorganer, såsom trykknapper eller håndtag, der hører til en station. For at forhindre utilsigtet indgriben i den automatiske arbejdscyklus, skal hver station eller hver gruppe af stationer være forsynet med en nøglebetjent omskifter, som tillader manuel styring fra disse stationer. EN 60 204-1 Pkt. 8.2.3.2.3 Start/stop eller ind/ud i samme trykknap. IEC 204-1 Start/stop eller ind/ud i samme trykknap. EN 60 204-1 Pkt. 8.2.4.2 Vedrørende angivelse om blinkhyppighed og impuls-pause-forhold (on/off-tidsforhold) se IEC 73. IEC 204-1 Værdier for blinkhyppighed og impulspause-forhold (on/off -tidsforhold), er under overvejelse. EN 60 204-1 Pkt. § 9

Indledning. Ikrafttrædelse

3.2.4.4 Beskrivelse af funktionsrækkefølge og/eller sekvensdiagram

5.1.2.1.3 Forbud mod indretninger, der kan koble eller afbryde

beskyttelseskredsen

5.2.3 Mærke- og indstillingsværdier for indretninger til

kortslutningsbeskyttelse

5.2.4 Ledninger mellem afgreningspunkter og afgreningens

beskyttelsesindretning

6.2.3 Forbindelse af spoler, kontakter, indgangs- og udgangsenheder

6.2.4.2 Tvangskobling mellem forskellige arbejdsoperationer

6.2.6.2 Automatisk stop efter afslutning af en arbejdscyklus og

forhindring af arbejdscyklens gentagelse

8.1.3 Plug-in styremateriel

8.1.4 Positionsfølere (incl. berøringsfri følere)

Afsnit 15-1, 1. udgave, er udgivet af Elektricitetsrådet med gyldighed fra

1. oktober 1986 og erstatter afsnit 15, 1. udgave.

Afsnit 15-1 er en oversættelse af den af CENELEC udgivne europæiske

standard:

EN 60204-1 Electrical equipment of industrial machines

Part 1: General requirements

Den europæiske standard er baseret på publikation IEC 204-1, Second

edition, 1981, men har i forhold til denne en række fælles CENELEC-ændringer.

Oversættelsen gælder som danske bestemmelser, med de forklaringer, der er

anført på særlige blade.

Eventuelle fremtidige ændringer og nye bestemmelser vil, indtil en ny

udgave udgives, fremkomme på erstatningsblade, hvorpå de vil blive markeret i

margenen med angivelse af ikrafttrædelsesdato. Udsendelse af erstatningsblade

vil blive offentliggjort i ELRÅD-meddelelser og i de tekniske blade.

Forskellige skrifttyper er anvendt for:

I dette afsnit er der henvist til en række internationale publikationer,

se fortegnelsen i tillæg F.

En fortegnelse over de publikationer, som er oversat og indført i

stærkstrømsreglementet findes på side 12b.

En fortegnelse over de publikationer, som er harmoniseret i henhold til

Lavspændingsdirektivet og indført som Dansk Standard, findes som bilag i

afsnit 1.

Afsnittet indeholder følgende DK-forklaringsblade:

Afsnit 15-1 gælder for elektrisk og elektronisk materiel på

industrimaskiner, som ikke holdes i hånden under arbejdsprocessen, og som

benyttes til at udføre industrielle processer på materialer eller emner.

Afsnittet omfatter ikke alle de bestemmelser (f.eks. for afskærmning,

tvangskobling og styring), som kan være nødvendige eller krævet (f.eks. i

andre standarder eller forskrifter) for at beskytte personalet mod andre

farer end elektriske, f.eks. hidrørende fra farlige maskindele, udslyngning

af dele fra selve maskinen eller fra de bearbejdede emner.

Arbejdstilsynet har supplerende bestemmelser.

• Kraner, elevatorer og transportbånd (medmindre de indgår som en del af

en industrimaskine).

Formålet med disse bestemmelser er at give detaljerede specifikationer af

det elektriske materiel på industrimaskiner for at fremme:

c) Lang levetid for materiellet samt let og økonomisk vedligeholdelse.

Høj effektivitet må ikke opnås på bekostning af disse tre grundlæggende

faktorer.

I disse bestemmelser er valgfri brugerkrav trykt med kursiv. Det drejer

sig om ekstra krav, der har følgende formål:

• At øge maskinens driftssikkerhed.

Et eksempel på anvendelse af disse ekstra krav er industrimaskiner, som

indgår i større produktionslinier (transfermaskiner), maskiner til

masseproduktion osv., hvor selv en kortvarig fejl kan have alvorlige

økonomiske konsekvenser.

Hvis disse ekstra brugerkrav skal opfyldes, skal der foreligge en aftale

mellem bruger og fabrikant. Hvis en sådan aftale ikke er indgået, gælder de

ekstra brugerkrav ikke. Hvis det er foreskrevet, at de ekstra brugerkrav skal

overholdes, skal alle krav være opfyldt uden undtagelse.

Elektrisk materiel skal kunne fungere i omgivelsestemperaturer mellem +5

og +40 graderC, og gennemsnitstemperaturen i en periode på 24 timer må ikke

overstige 35 graderC.

Elektrisk materiel beregnet til drift i omgivelsestemperaturer over +40

graderC (f.eks. i smedier og i tropiske lande) eller under +5 graderC skal

enten være udført i overensstemmelse med de aktuelle temperaturforhold, som

skal være angivet af brugeren, eller eventuelt skal materiellet anvendes ved

en belastning, som er lavere end mærkeværdien, i overensstemmelse med

fabrikantens anvisninger.

Elektrisk materiel skal kunne fungere korrekt i højder op til 2 000 m over

havoverfladen.

Elektrisk materiel, som kan blive brugt i større højder end 2 000 m, eller

1 000 m for elektronisk materiel, skal være konstrueret til den aktuelle

anvendelseshøjde, som skal være angivet af brugeren, eller det skal anvendes

ved en lavere belastning end mærkeværdien i overensstemmelse med fabrikantens

anvisning af hensyn til luftens reducerede gennemslagsfeltstyrke og dens

reducerede køleeffekt.

Elektrisk materiel skal kunne fungere korrekt ved en relativ fugtighed,

som

Hvis der kan forekomme større relativ fugtighed eller unormalt store

mængder støv, syre, ætsende luftarter, salte osv., er det nødvendigt, at der

træffes en særlig aftale mellem fabrikant og bruger.

Luft med en relativ fugtighed på 50 pct. ved en temperatur på 40 graderC

vil blive mættet (100 pct. relativ fugtighed), hvis den nedkøles til 28

graderC.

Skadelige påvirkninger ved lejlighedsvis kondensdannelse skal undgås ved

hensigtsmæssig udformning af materiellet og/eller, hvis det er nødvendigt,

ved passende supplerende foranstaltninger, f.eks. ved indbygning af

luftbehandlingsaggregat.

Elektrisk materiel skal installeres og anvendes i overensstemmelse med

fabrikantens anvisninger. Hvor særlige forhold forekommer, skal brugeren

oplyse fabrikanten herom, se også tillæg A, spørgsmål 5.

Elektrisk materiel skal konstrueres, så det kan tåle opbevaring og

transport ved temperaturer i området -25 til +55 graderC og i perioder, der

ikke overstiger 24 timer, op til +70 graderC. Der skal tages passende

forholdsregler for at forebygge ødelæggelse på grund af fugt,

vibrationspåvirkninger og mekaniske stød.

Hvis det forventes, at ekstreme betingelser vil kunne forekomme, eller

hvis det drejer sig om særlig følsomt materiel, skal der anbringes passende

advarselsmærkning på transportemballagen, se også IEC 68-2-6, IEC 68-2-31 og

IEC 68-2-32.

Del af det elektriske materiel, som indeholder kredse, hvor

elektrontransporten foregår gennem et vakuum, en luftart eller en halvleder.

• Indikeringsindretninger, f.eks. for måling og kobling.

• Magnetiske forstærkere og mætningsreaktorer.

• Industrielt databehandlingsudstyr.

• Materiel og dele, der elektrisk eller mekanisk er sammenkoblet med

elektroniske strømkredse (transducere, transformere, modstande,

potentiometre, positionsfølere, dele til automatisk regulering osv.).

Engelsk IEC-betegnelse: »Electronic equipment.«

Kombination af et eller flere koblingsapparater med tilhørende materiel

til styring, måling, beskyttelse og regulering, komplet monteret med alle

indre elektriske og mekaniske forbindelser, stel og kapslinger.

Engelsk IEC-betegnelse: »Controlgear assembly.«

Del, som omslutter materiellet og beskytter personer mod direkte berøring

af de omsluttede spændingsførende dele, og som beskytter det omsluttede

elektriske materiel mod visse fastsatte ydre påvirkninger.

• Et skab eller en kasse, som enten er monteret på maskinen eller anbragt

separat.

• Et lukket rum i en bygning.

Stift eller bøjeligt rør af metal eller isolermateriale.

Engelsk IEC-betegnelse: »Exposed conductive part.«

Engelsk IEC-betegnelse: »Protective Conductor.«

Det system, der består af beskyttelsesledere og ledende dele, og som er en

del af beskyttelsen mod følgerne af jordfejl.

Strømkreds, der overfører energi fra forsyningsnettet til materiel, der

anvendes i produktionsprocessen (f.eks. til elektromotorer).

Engelsk IEC-betegnelse: »Power circuit.«

Strømkreds, der anvendes til styring af signalindretninger, f.eks.

signallamper, sirener osv.

En i et elektrisk materiel indgående bestanddel, der normalt er

karakteriseret ved sin funktion, men som kan anvendes til forskellige formål.

Modstande kondensatorer, transistorer, integrerede kredse, kredskort,

transducere.

Indretning, konstrueret til at slutte eller bryde strømmen i en eller

flere elektriske strømkredse.

Engelsk IEC-betegnelse: »Switching device.«

Den del af styremateriellet, som er genstand for den ydre påvirkning.

Styreorganet kan f.eks. være et håndtag, en drejeknap, en trykknap, en

rulle eller en trykstang.

Tegn eller tekst, som af fabrikanten er anbragt på komponenten eller

enheden.

Særlig kode, der tjener til at identificere en komponent eller enhed på et

skema, i en liste, på et diagram og på materiellet.

Referencebetegnelsen anbringes i nærheden af eller direkte på komponenten

eller enheden før eller under montage i koblingsmateriellet eller på

maskinen.

Engelsk IEC-betegnelse: »Item designation.«

Det plan, som servicepersonen står på ved service på det elektriske

materiel.

Engelsk IEC-betegnelse: »Servicing level.«

Personer, som er tilstrækkeligt instrueret eller under opsyn af

sagkyndige, således at de er i stand til at undgå de farer, som

elektriciteten kan medføre (betjenings- og vedligeholdelsespersonale).

Engelsk IEC-betegnelse: »Instructed persons.«

Personer, der har teknisk viden eller tilstrækkelig erfaring til at undgå

de farer, som elektriciteten kan medføre (elektroingeniører og

elektroteknikere).

Hvor det ikke er indlysende, at en kapsling indeholder elektrisk materiel,

skal den være mærket med en sort siksak-pil (symbol 417-IEC-5036) på gul

baggrund i en trekant med dimensioner som ISO 3864, symbol 13.

Sammenbygninger skal være tydeligt og holdbart mærket, således at

mærkningen let kan ses, når materiellet er installeret. Hvor det er muligt,

skal sammenbygninger være forsynet med et fastsiddende mærkeskilt med

følgende oplysninger:

• Fabrikantens navn eller varemærke.

• Mærkespændinger med angivelse af jævn- eller vekselspænding,

mærkefrekvenser og for vekselspænding antallet af faser (for hver forsyning,

hvis der er flere).

De mærkestrømme, som er angivet på mærkeskiltet, må ikke være lavere end

summen af fuldlaststrømmene til alle motorer og andet materiel, som kan være

i drift samtidig under normale driftsbetingelser. Hvor unormale belastninger,

intermittens osv. kræver forøget ledertværsnit, skal den krævede

belastningsevne være medtaget i den mærkestrøm, der er angivet på maskinens

mærkeskilt.

For ukompliceret elektrisk materiel (f.eks. bestående af en enkelt

startindretning for en motor), eller for elektrisk materiel, der er anbragt i

et hulrum i maskinkapslingen, kan maskinens mærkeskilt også tjene som

mærkeskilt for det elektriske materiel, hvis skiltet er synligt og indeholder

de krævede oplysninger.

b) Benævnelse eller referencemærke, som angiver indretningens type.

Desuden skal følgende mærkning være anbragt enten direkte på materiellet

eller på dets spole, således at mærkningen er synlig, når spolen er monteret

i materiellet:

c) Spændingstype og driftsspænding (samt frekvens ved vekselspænding).

Udskiftelige spoler skal endvidere være forsynet med fabrikantens navn

eller varemærke, ligesom der skal være angivet en typebetegnelse eller et

referencemærke.

Hvis materiellet er så småt, at der ikke er plads til mærkningen, kan den

krævede information angives på et skema eller i en liste.

Komponenter skal være forsynet med holdbar mærkning efter følgende

retningslinier:

• Hvis der eksisterer en international kode til angivelse af mærkeværdier,

tolerancer osv., skal mærkningen være udført i overensstemmelse med denne

kode (f.eks. farvekode for modstande).

• I andre tilfælde skal komponenterne være forsynet med individuel

mærkning, der angiver fabrikantens navn og tilstrækkelige tekniske

oplysninger til at identificere komponenterne ved udskiftning. Hvor det ikke

er muligt at udføre en god mærkning på grund af komponentens ringe størrelse,

skal komponenten kunne identificeres i skemaer og tilhørende styklister.

Hvis der benyttes referencebetegnelser for de enkelte dele, skal

referencebetegnelserne være i overensstemmelse med tillæg D.

Materiel og klemmer, hvortil der skal tilsluttes ledninger i forbindelse

med installation eller efter vedligeholdelse, skal være forsynet med en

holdbar mærkning med den referencebetegnelse, der er anvendt i skemaerne.

Alle klemmer, ledninger og ledere skal, uanset om de er anbragt inde i

eller uden for kapslinger, være forsynet med en holdbar mærkning. Mærkningen

af ledninger og ledere kan udføres med (ikke metalliske) fastsiddende tyller

eller manchetter, eller med klæbebånd, som er modstandsdygtige over for

kulbrinter. Vedrørende mærkning af ledninger og ledere se også tillæg E.

Den information, der er nødvendig for at installere, anvende og

vedligeholde maskinens elektriske materiel, skal medleveres i form af

tegninger, skemaer, diagrammer, tabeller og instruktioner. Informationen skal

være på det sprog, der er aftalt mellem bruger og fabrikant i

ordrekontrakten.

Informationer af sikkerhedsmæssig betydning skal være på dansk.

Omfanget af den information, der skal gives, afhænger af omfanget og

kompleksiteten af det pågældende elektriske materiel.

For ukompliceret materiel kan den nødvendige dokumentation stå i eet

dokument, forudsat at dette viser alle dele af det elektriske materiel og

muliggør korrekt tilslutning til forsyningsnettet.

Hovedleverandøren (som er ansvarlig for en god koordination af det

elektriske og elektroniske materiel med selve maskinen) skal sørge for, at

der med hver enkelt maskine leveres kopier af komplet og velkoordineret

teknisk dokumentation, der omfatter det elektriske og det elektroniske

materiel.

For elektrisk materiel, som kun har nogle få elektroniske komponenter, og

hvor disse komponenter let kan identificeres ved vedligeholdelse, udskiftning

eller justering, kan den krævede information indgå som en del af det

elektriske hovedstrømsskema. Indgår komponenterne i sammenbygninger, kan de

punkter, hvor sammenbygningen forbindes med det øvrige elektriske materiel,

være angivet på det elektriske hovedstrømsskema, og en separat tegning kan

angive den nødvendige information om disse sammenbygninger.

For elektrisk materiel, der indeholder et betydeligt antal elektroniske

komponenter, skal der leveres skemaer, som viser de elektroniske komponenter

og deres sammenhæng med maskinens øvrige elektriske materiel. Enhver

elektronisk komponent skal kunne identificeres og genfindes i

elektronikskemaerne og vice versa. Hvis den samme type elektroniske komponent

anvendes på adskillige steder i materiellet, skal skemaet angive den

individuelle referencebetegnelse for hver enkelt af disse komponenter.

• Beskrivelse af operationsrækkefølge og/eller sekvensdiagrammer eller

tabeller og/eller enhver anden egnet metode til at forklare funktionen, hvis

det er nødvendigt, se 3.2.4.4.

• Ydre forbindelsesskema eller tilsvarende tabel eller egnet

krydsreference mellem skemaerne, som gør det muligt at følge kredsene i hele

udstyret, hvis det er nødvendigt, se 3.2.4.5.

• Vedligeholdelsesinstruktioner og justeringsforskrifter, hvor det er

nødvendigt, se 3.2.4.7.

Hvis en vigtig del af maskinens funktion styres af hydraulisk eller

pneumatisk materiel, er maskinens fabrikant ansvarlig for, at der medfølger

et skema over de hydrauliske og pneumatiske kredse svarende til de krav, der

er anført i 3.2.

Tegninger, skemaer, diagrammer, tabeller og instruktioner skal udføres i

ISO A-format, i overensstemmelse med ISO 216, maksimalt A1. Det anbefales at

benytte formater med en dimension på 297 mm (højde af A4). Længden bør så

vidt muligt ikke overstige 840 mm (fire gange bredden af A4).

I skemaer kan fabrikanten selv vælge mellem enstregs- eller

flerstregstegnemåde i overensstemmelse med IEC 113-1.

Installationstegninger skal give alle informationer, der er nødvendige for

at forberede maskinens opstilling.

De skal indeholde alle data, som er nødvendige for at kunne vælge type,

karakteristik, mærkestrøm eller indstillingsstrøm for den

overstrømsbeskyttelsesindretning, der skal installeres i udgangspunktet for

forsyningsledningen til det elektriske materiel, se 5.2.1.

Hvor det er nødvendigt, skal der være en detaljeret angivelse af

størrelse, anvendelse og placering af ledningskanaler, som brugeren skal

udføre i fundamentet.

Hvis der ikke udføres et separat ydre forbindelsesskema, skal

installationstegningen også vise detaljer for fremføring af hovedkanaler og

ledningsføringer. Yderligere skal installationstegningen vise placeringen af

styremateriel anbragt uden for kapslinger og placering af det

forbindelsesmateriel, der benyttes til sammenkoblingen af forskellige dele af

det elektriske materiel, som har været demonteret under transport.

Oversigtsskemaet skal lette forståelsen af maskinens funktion ved hjælp af

en relativt enkel fremstilling. Det er et skema, hvor det elektriske materiel

og dets indbyrdes funktionsmæssige sammenhæng er angivet med symboler,

bloksymboler eller figurer. Oversigtsskemaet behøver ikke at vise alle

forbindelser.

Kredsskemaet letter forståelsen af detaljerne i de operationer, der

udføres af maskinen. Det viser ved hjælp af symboler de elektriske dele og

alle forbindelser, især alle elektriske forbindelser, der vedrører maskinens

funktion. Apparaterne vises i spændingsløs tilstand, og binære logiske

systemer vises i reset-tilstand. Mekaniske indretninger, som f.eks.

afbrydere, vises i den position, der går forud for begyndelsen af en cyklus.

For elektronisk materiel kan kredsskemaet erstattes af en tegning svarende

til oversigtsskemaet, dog med angivelse af sammenhængen mellem indgang og

udgang for de binære logikelementer (f.eks. med sandhedstabeller).

Se tillæg E, skema E 311 til E 315.

• Beskrivelse af styremateriel, hvis dette er nødvendigt for forståelse af

dets funktion (f.eks. størrelsen af modstande, kondensatorer osv.).

• Aktiveringsmidler og virkemåde for indretninger, som ikke er rent

elektriske (positionsfølere, håndbetjente kontakter, timere, elektrisk

betjente hydraulik- og luftventiler).

Hvor en maskine kan gennemløbe flere sekvenser (eventuelt fra forskellige

udgangspositioner), skal skemaet klart angive, hvilken sekvens, der er vist.

Effektkredse angives ved en eller flere linier, hvorfra afgreninger (med

tilhørende beskyttelseindretninger) til hver effektforbrugende enhed (motorer

osv.) afgår under rette vinkler.

Hver af de enkelte kredse vises mellem to eller flere parallelle linier,

vinkelret på disse og så vidt muligt med en eller flere rette linier.

Det anbefales at effektforbrugende indretninger (spoler, elektromagneter

osv.) vises tæt ved den linie, som de tilsluttes, og som forudses

jordforbundet, mens styrekontakter forbindes til den anden linie, se 6.2.3.

For nemt at kunne læse skemaet anbefales det, at successive operationer

angives i rækkefølge fra venstre mod højre eller oppefra og nedad.

Det skal klan angives, hvad der er hensigten med hver strømkreds i

relation til maskinens funktion.

Vedrørende eksempler på sådanne angivelser, se tillæg E, teksten øverst på

skema E 110 eller E 210, eller på højre side af E 211. Endvidere E 140 med

hensyn til trykknapper.

Når signalkredse forsynes adskilt fra styrekredse, anbefales det, at

signalkredsene angives vinkelret mellem to eller flere parallelle linier. Det

anbefales, at signallamper og advarselsindretninger vises tæt ved den linie,

som de tilsluttes, og som forudses jordforbundet, mens styrekontakter

forbindes til den anden linie.

3.2.4.4 Beskrivelse af funktionsrækkefølge og/eller sekvensdiagram. Denne

information kræves kun for elektrisk materiel, som udfører flere indbyrdes

afhængige funktioner.

Beskrivelsen af funktionsrækkefølgen kan kompletteres med eller erstattes

af sekvensdiagrammer.

Informationen skal være så fuldstændig, at funktionsrækkefølgen for

maskinens forskellige dele kan forstås ved henvisning til kredsskemaet.

Når funktionsrækkefølgen eller andre tilhørende data er programstyrede,

skal der gives alle de oplysninger om programsystemet, som er nødvendige for

drift, fejlfinding og vedligeholdelse.

Det ydre forbindelsesskema viser forbindelserne mellem forskellige enheder

af det elektriske materiel. Det kan eventuelt angive forløbet af hver enkelt

leder.

De ydre forbindelser til sammenbygninger skal angives på et skema eller i

form af forbindelsestabeller. Tilslutningen(erne) til forsyningen(erne) skal

være angivet.

Det ydre forbindelsesskema skal for ydre forbindelser til sammenbygninger

eller indretninger indeholde oplysninger om lederne (antal, tværsnit og

isolation) og om eventuelle særlige forhold, såsom anvendelse af

beskyttelsesrør eller ledninger med skærm (med angivelse af placeringen af

skærmenes stelforbindelser, hvis denne placering er væsentlig).

• Almindelige egenskaber (effekt, drejningsmoment, hastighed, spænding,

strøm, frekvens, kapslingsklasse, isolationsklasse osv.).

• Fabrikantens(ernes) navn(e) (en forkortet form kan anvendes) og dennes

(disses) betegnelse for komponenten eller indretningen.

Listen skal også indeholde særlige oplysninger om specielle ledningstyper

(tværsnit, type, isolation) med fabrikanthenvisning.

Se tillæg E, blad E 140 og E 141.

• Tidsplan for forebyggende vedligeholdelse.

• Instruktioner for vedligeholdelsesarbejde herunder dem, som er

nødvendige for at udføre særlige udskiftninger.

Det anbefales at angive, hvor hyppigt sliddele skal udskiftes.

Bestykningsskemaet eller -tabellen skal indeholde detaljerede oplysninger

om placeringen af de enkelte dele af det elektriske materiel, f.eks.

klemrækker, plug-in enheder, sammenbygninger, moduler osv. Der skal anvendes

samme referencebetegnelse som på de tilhørende skemaer og tabeller.

Der skal være angivelse af den plads, der er reserveret til senere

ændringer såvel som placeringen af ledningskanaler og beskyttelsesrør, som

anvendes til sammenbygningers ledningsføring.

Hvis udskiftning af dele er anført i vedligeholdelsesinstruktionen, skal

fortegnelsen indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at kunne

rekvirere delene.

Der skal fortrinsvis anvendes komponenter og indretninger, som kan leveres

fra mere end een leverandør under den samme betegnelse og så vidt muligt med

samme referencenummer.

Det anbefales, at der ikke foretages speciel udvælgelse af komponenter, og

at disse ikke ændres. Hvis dette ikke kan undgås for komponenter, som ved

fejl skal kunne udskiftes på stedet, skal der i styklisten eller på

tegningerne være anført fuldstændig information om sådanne specielle valg

eller ændringer.

Alle komponenter og indretninger skal benyttes inden for de grænser, som

er angivet af fabrikanten. Dette gælder såvel grænser for spænding, strøm,

temperatur osv., som beskyttelse mod slag, vibrationer, oliedampe, væskedampe

osv. samt krav til køling.

Det elektriske materiel skal være konstrueret til drift ved de

forsyningsspændinger og frekvenser, der er angivet af brugeren. Det skal

fungere tilfredsstillende, såvel under fuld belastning som uden belastning i

området 90 til 110 pct. af nominel forsyningsspænding og med en

frekvensafvigelse på +/-2 pct. af mærkefrekvensen.

Hvis det er nødvendigt med en mindre frekvenstolerance end +/-2 pct. for

at sikre nøjagtigheden af visse indretninger (f.eks. tidskredse), skal dette

være angivet af fabrikanten.

Motorer skal ifølge IEC 34-1 kunne afgive mærkeeffekt i området 95 til 105

pct. af deres mærkespænding.

• Spændingsbortfald i op til 10 millisekunder. Dette gælder dog ikke for

effektelektronik.

Hvis en numerisk styring forsynes fra strømforsyningen til det

elektroniske materiel, gælder kravene i IEC 550, § 6.5.

4.2.2 Hvor sikkerheden eller den kontinuerlige drift er afhængig af

elektronisk materiel, og dette kan fejlfungere ved spændingsbortfald, som er

så kortvarige, at andet materiel ikke kan nå at reagere, skal der være

tvangskoblinger, som kan stoppe de pågaeldende operationer.

4.2.3 Det forudsættes, at vekselspændingsforsyningen er praktisk taget

sinusformet (mindre end 7 pct. total harmonisk forvrængning), og at

spændingen mellem faserne i flerfasesystemer højst er 5 pct. under den

største værdi.

Hvis det er nødvendigt at forsyne visse dele af materiellet med en anden

spænding eller fra et andet spændingssystem (elektronisk styring,

elektromagnetiske koblinger osv.), skal denne anden spænding (eller dette

andet system) så vidt muligt leveres fra enheder (såsom transformere,

ensrettere, omformere osv.), som udgør en del af maskinens elektriske

materiel.

4.3.3 Hvis maskinen ikke er udført for stikkontakttilslutning (se 5.6.2,

pkt. d), anbefales det at tilslutte lederne fra forsyningen direkte til

forsyningsadskillerens klemmer. Hvis dette ikke er hensigtsmæssigt, skal der

være særlige tilslutningsklemmer, se også 5.6.2.5 og 7.2.4, sidste del.

Beskyttelse mod direkte berøring er foranstaltninger, der forhindrer, at

personer eller husdyr kan berøre farlige spændingsførende dele under normal

drift.

Denne beskyttelse skal opnås ved anvendelse af de metoder, som er

beskrevet i 5.1.1 og 5.1.2. Beskyttelsesmetoderne i henholdsvis 5.1.1 og

5.1.2, skal anvendes for enhver strømkreds eller for enhver del af det

elektriske materiel. Imidlertid sikrer anvendelsen af ekstra lav

maskinspænding (MELV) efter 5.1.3 beskyttelse både mod direkte berøring og

mod indirekte berøring.

Beskyttelsen mod restspændinger efter 5.1.4 er en supplerende beskyttelse,

som skal udføres, hvor det er nødvendigt. Fabriksfremstillede

sammenbygninger, der er udført efter IEC 439, opfylder bestemmelserne i 5.1.

For enhver strømkreds eller del af det elektriske materiel, skal

foranstaltningerne efter mindst et af punkterne 5.1.1.1 og 5.1.1.2 være

udført.

Det må kun være muligt at åbne en kapsling (dør, låge, dæksel o.l.) når

een af betingelserne a, b eller c er opfyldt:

En forhindring eller barriere, der har til formål at forhindre utilsigtet

berøring af spændingsførende dele (eller berøring ved uheld), forhindrer ikke

tilsigtet berøring ved omgåelse af forhindringen.

b) Adskillelse af alle spændingsførende dele inde i kapslingen, før denne

kan åbnes.

Dette kan opnås ved tvangskobling mellem døren(e) og en adskiller (f.eks.

forsyningsadskilleren, se 5.6.2), således at dørene kun kan åbnes, når

adskilleren er åben, og således at adskilleren kun kan sluttes, når alle døre

er lukket.

Imidlertid kan en særlig indretning gøre det muligt for sagkyndige

personer at ophæve tvangskoblingen og sætte materiellet under spænding med

dørene åbne, forudsat at tvangskoblingen automatisk retableres, når dørene

lukkes. Bestemmelserne i 5.6.2.6 vedrørende beskyttelse mod utilsigtet

berøring gælder for alle dele, der forbliver spændingsførende.

c) Hvor en kapsling, f.eks. for udskiftning af en lampe eller en sikring,

skal kunne åbnes lejlighedsvis uden anvendelse af nøgle eller værktøj og uden

afbrydelse af spændingsførende dele, må dette kun være muligt, hvis der inden

for kapslingen er anbragt en beskyttende barriere, der forhindrer berøring

med spændingsførende dele (kontrolleres med prøvefingeren efter IEC 529).

Herfra er dog undtaget dele, der forsynes med ekstra lav spænding efter

5.1.2.3 eller 5.1.3. Fjernelse af sådanne barrierer skal enten forudsætte

brug af værktøj eller automatisk medføre afbrydelse af spændingen til de

beskyttede spændingsførende dele.

Spændingsførende dele skal være fuldstændig dækket af isolation, der kun

kan fjernes ved ødelæggelse.

Denne isolation skal varigt kunne modstå de mekaniske, elektriske og

termiske påvirkninger, som den kan blive udsat for under drift. Maling,

imprægnering, lak og lignende midler, anvendt alene, anses normalt ikke for

at yde tilstrækkelig beskyttelse mod direkte berøring.

Automatisk afbrydelse af forsyningen, efter at der er opstået en fejl,

skal forhindre, at en berøringsspænding opretholdes i så lang tid, at den

kunne medføre personfare.

Korrekt valg og indstilling af disse beskyttelsesindretninger afhænger af

forsyningsnettets systemjord, dets impedanser (især jordforbindelsens

impedans) og impedanserne i de interne strømkredse i maskinens elektriske

materiel.

Under alle omstændigheder gælder bestemmelsarne i IEC 364, § 413.1,

vedrørenda valg og indstilling af beskyttelsesindretninger.

a) For strømkredse beregnet for direkte tilslutning til TTeller

IT-systemer:

Beskyttelsesindretningerne er en del af forsyningskredsen, dvs. anbragt

foran maskinens elektriske materiel, og de falder derfor uden for

fabrikantens ansvarsområde.

c) For strømkredse, som kan sluttes direkte til alle systemtyper (f.eks.

TT, IT eller TN):

Det anbefales, at fabrikanten benytter en af de metoder, som er nævnt

ovenfor under b. Den som udfører installationen har ansvar for, at alle

beskyttelsesindretninger er indbyrdes samordnede.

d) For strømkredse, som er galvanisk adskilt fra forsyningen (f.eks.

forsynet fra en transformator med adskilte viklinger):

Beskyttelseskredsens sammenhæng skal sikres ved effektive forbindelser,

dvs. med beskyttelsesledere eller med direkte forbindelser gennem steldele.

a) Sammenføjningen af de forskellige metaldele anses som tilstrækkelige

til at sikre beskyttelseskredsens sammenhæng, forudsat at der er taget

forholdsregler, som sikrer varig, god ledningsevne. Midler for tilslutning af

beskyttelsesledere må ikke samtidig benyttes til andet fastgørelsesformål.

Hvor der anvendes kapslinger eller ledere af aluminium eller

aluminiumslegeringer, skal der tages særligt hensyn til risikoen for

galvanisk korrosion.

b) Når en del fjernes, enten for rutinemæssig vedligeholdelse eller af

andre årsager, må beskyttelseskredsen for de øvrige dele ikke afbrydes.

c) Metalslangerør må ikke benyttes som beskyttelsesledere, medmindre de

er specielt konstrueret og afprøvet til dette formål. Sådanne metalslangerør,

metalkapper på ledninger, beskyttelsesrør af metal osv. skal dog under alle

omstændigheder tilsluttes beskyttelseskredsen.

d) Når aftagelige eller udtrækbare dele af det elektriske materiel har

metalliske bæreflader, anses disse flader som tilstrækkelige til at sikre

beskyttelseskredsens sammenhæng, forudsat at det udøvede kontakttryk er

tilstrækkelig stort. Det kan være nødvendigt at træffe særlige

foranstaltninger for at opnå varig, god ledningsevne.

f) Hvis strømkredse, som ikke er i overensstemmelse med 5.1.2.3,

forbindes med indretninger fastgjort på dæksler, døre, dækplader osv., skal

der træffes foranstaltninger for at sikre beskyttelseskredsens sammenhæng.

Det anbefales at forbinde disse bevægelige dele med en beskyttelsesleder, som

har et ledertværsnit, der afhænger af det største ledertværsnit i

forbindelserne til de pågældende indretninger. En tilsvarende elektrisk

forbindelse, som er specielt konstrueret til dette formål (glidekontakt,

korrosionsbeskyttede hængsler), anses også for at være tilfredsstillende.

Beskyttelseskredsen må hverken indeholde indretninger til kobling eller

overstrømsbeskyttelse (afbrydere, sikringer osv.), eller midler til

strømdetektion for sådanne indretninger.

De eneste midler, der må indskydes i beskyttelseskredsen for visse prøver

eller målinger, er skillestykker, som kun må kunne åbnes af sagkyndige eller

instruerede personer, fortrinsvis ved brug af værktøj.

Hvis forbindelsen til beskyttelseskredsen kan afbrydes med stikprop eller

anden stikforbindelse, må forbindelsen først brydes, efter at de

spændingsførende ledere er afbrudt, og forbindelsen til beskyttelseskredsen

skal retableres, før nogen af de spændingsførende ledere får forbindelse.

(Dette gælder også for aftagelige eller udtrækbare dele).

Metalliske kapslinger på stikpropforbindelser og andre stikforbindelser

skal forbindes til beskyttelseskredsen, medmindre der benyttes ekstra lav

spænding efter 5.1.2.3 eller 5.1.3.

Alle dele af beskyttelseskredsen skal være således udformet, at de kan

modstå de største termiske og mekaniske påvirkninger, som kan frembringes af

de jordfejlstrømme, der kan forekomme i den pågældende del af

beskyttelseskredsen. Beskyttelseslederens tværsnit skal fastlægges efter IEC

364-5-54, § 543.1, eller efter IEC 439, tillæg B. Imidlertid kan værdierne i

tabel I anvendes i normale tilfælde uden yderligere undersøgelser.

Hvis der anvendes et andet ledermateriale end kobber, må det ikke have en

elektrisk modstand pr. længdeenhed, som er større end modstanden for den

tilladte kobberleder.

Steldele må anvendes som en del af beskyttelseskredsen, hvis delenes

tværsnit mindst er elektrisk ækvivalent med ovennævnte minimumstværsnit.

• Med symbolet 417-IEC-5019 (jordtegn)

Manuelle styreorganer for elektrisk materiel (knapper, håndtag, hjul osv.)

skal opfylde en af følgende betingelser:

a) Styreorganet er udført af isolermateriale eller er forsynet med

beskyttende eller forstærket isolation, der isolerer det fra andre ledende

dele. Isolationen skal mindst være dimensioneret for den højeste spænding,

der forekommer i den del af det elektriske materiel, hvor styreorganet er

anbragt.

Dele af manuelle styreorganer, der normalt gribes om ved betjening, skal

fortrinsvis være udført efter a. Lakerede og emaljerede metaldele anses ikke

for at opfylde a.

• eller fordi de har små dimensioner (mindre end ca. 50 x 50 mm),

• eller fordi de er placeret således, at de ikke kan komme i kontakt med

spændingsførende dele eller dele, der kan komme under spænding ved en

isolationsfejl.

Dette gælder både små dele, som f.eks. skruer, nitter, navneskilte, og

dele inde i en kapsling uanset størrelse, som f.eks. elektromagneter på

kontaktorer eller relæer, mekaniske dele af apparater osv.

Totalisolation indebærer, at der er opnået en udførelse svarende til

klasse II.

Formålet med denne metode er at forhindre, at der kan komme farlig

spænding på udsatte dele ved en isolationsfejl i strømkredse med ekstra lav

spænding efter IEC 364-4-41, § 411.3.

Den højeste spænding i strømkredse, der er beskyttet efter denne metode,

må ikke overstige 50 V vekselstrøm (effektivværdi) eller 120 V jævnstrøm med

en pulsationsspænding (ripplespænding) på maksimalt 10 pct.

Værdier for jævnspændinger med højere puisationsspænding er under

overvejelse.

b) Forsyningen og alle spændingsførende dele og ledere i disse

strømkredse skal være anbragt separat eller være isoleret fra strømkredse med

højere spænding med en isolation, der mindst svarer til den højeste spænding,

som anvendes i samme del af det elektriske materiel eller på samme del af

maskinen, se også 10.1.4. Hvis separat fremføring er udført med

mellemliggende metaldele, såsom kapper eller skærme, skal disse forbindes til

beskyttelseskredsen for de højere spændinger.

Formålet med at anvende en separat strømkreds er at forhindre, at der kan

opstå chokstrømme ved berøring af udsatte dele, som er sat under spænding ved

en fejl i grundisolationen i den separate strømkreds.

c) Spændingsførende dele, som ikke er beskyttet mod direkte berøring,

skal være fastgjort, dvs. de må ikke være helt løse, og de skal være udformet

således, at det ikke er muligt at gribe om dem med hele hånden.

Hvis materiellet indeholder dele, som efter afbrydelse kan bibeholde

farlig elektrisk ladning (f.eks. kondensatorer med en energi større end 0,1

J, anbefales det, at spændingen ved hjælp af aflademodstande reduceres til

under 120 V (topværdi) inden 5 sekunder. Hvis dette ikke er muligt, skal der

anbringes et advarselsskilt på døren eller barrieren. Hvis den farlige

spænding forekommer uden for kapslingen, skal den imidlertid altid reduceres

til under 120 V (topværdi) inden 5 sekunder.

Fabrikanten af det elektriske materiel skal på installationstegningen give

de oplysninger, der er nødvendige for valg af type, egenskaber, og mærke-

eller indstillingsstrømmen for indretninger til generel beskyttelse, se

3.2.4.1 og 5.2.3.

Den generelle beskyttelse må ikke udkoble under den længste starttid, som

tillades af motorernes overbelastningsbeskyttelse.

Hvis den generelle beskyttelse har momentanudløsning, skal den indstilles

på mindst 110 pct. af den samlede største strøm til alle motorer og

apparater, der kan indkobles, startes eller fungere samtidig.

Alle ledere skal være beskyttet mod kortslutninger med

beskyttelsesindretninger, som er valgt efter 5.2.3. Indretninger til

detektion og afbrydelse af kortslutningsstrømme skal være anbragt i alle

spændingsførende ledere.

Vedrørenda nulledere med et mindre ledertværsnit end faselederne, se IEC

364.4.473, § 473.3.2.1, pkt. b.

Det anbefales stærkt at undgå anvendelse af nulledere, der ikke er direkte

jordforbundet (som i IT-systemer). Anvendes der alligevel en ikke

jordforbunden nulleder henvises til IEC 364-4-473, § 473.3.2.2.

Betegnelsen maksimalafbryder dækker alle former for automatisk

overstrømsafbryder, altså både automatsikringer, afbrydere med

overstrømsudløsning osv.

Hvis der anvendes sikringer, skal der vælges en type, der nemt kan fås i

det pågældende land.

Brydeevnen skal mindst være lig med den prospektive kortslutningsstrøm på

installationsstedet.

En mindre brydeevne er tilladt, hvis der er installeret en anden

beskyttelsesindretning på forsyningssiden (f.eks. den generelle beskyttelse)

med den nødvendige brydeevne. I dette tilfælde skal de anvendte

beskyttelsesindretningers egenskaber være koordineret således, at den energi,

der slippes igennem af de to seriekoblede indretninger, ikke kan beskadige

beskyttelsesindretningen på belastningssiden og de beskyttede ledere. Den

ikke forsinkede momentanudløsning af indretningen på forsyningssiden skal

være indstillet på en værdi, der er mindst 20 pct. lavere end den strøm, der

med sikkerhed kan afbrydes af beskyttelsesindretningen på belastningssiden.

I afgreninger er det tilladt at benytte momentane overstrømsrelæer, som

styrer indretninger med tilstrækkelig brydeevne. En sådan brydeindretning kan

være

Mærkestrømmen for sikringer eller indstillingsværdien for andre

indretninger til kortslutningsbeskyttelse skal vælges så lav som mulig, men

alligevel så høj, at de ikke bryder for overstrømme ved start af motorer

eller indkobling af transformere m.v.

Hvis det af hensyn til indkoblingsstrømme eller af andre grunde er

nødvendigt at anvende større mærkestrømme eller større indstillingsværdier

end tilladt efter tillæg B, pkt. B2, eller ovenstående note 1, skal ledernes

tværsnit øges tilsvarende.

Ledningsføring for elektroniske kredse med stationære strømme under 2 A,

som er anbragt inde i en kapsling for elektronisk materiel, såvel som ledere

i elektroniske laveffektkredse på kredskort eller inde i komponenter, behøver

ikke at opfylde andet stykke af 5.2.3 eller note 1 til 3.

Kortslutningsbeskyttelsen skal ikke blot vælges for at beskytte lederne,

men også for at opfylde behovet for koordination med andre elektriske

indretninger. Vedrørende kortslutningsbeskyttelse af elektronisk materiel

henvises til fabrikantans anvisninger.

Alle motorer over 1 kW, som normalt er i kontinuert drift, skal være

overbelastningsbeskyttet. Desuden anbefales det at overbelastningsbeskytte

alle andre motorer, især motorer for pumper til kølemidler.

Der skal være indretninger til detektion af overbelastning (bortset fra

indbygget termisk beskyttelse) og brydekontakter i alle spændingsførende

ledere, bortset fra nullederen (N) eller midtlederen (M). Alle kontakter i

brydeindretningen for en motor skal slutte og bryde samtidig. I visse

tilfælde kan antallet af indretninger til detektion af overbelastning dog

reduceres, hvis dette er godkendt skriftligt af brugeren.

Hvis motorer starter og bremser hyppigt, kan det være vanskeligt at opnå

en overbelastningsbeskyttelse med en tidskonstant svarende til den pågældende

viklings termiske tidskonstant (eksempler herpå er motorer, som anvendes til

hurtige forskydninger, låsning, hurtig reversering, specielle boreoperationer

osv.). I disse tilfælde kræves kun kortslutningsbeskyttelse.

Hvis effekten overstiger 2 kW, anbefales det imidlertid at anvende

specielle beskyttelsesindretninger, såsom ikke-termiske inverstidsrelæer,

termiske relæer forsynet gennem mætningstransformere, eller indbygget termisk

beskyttelse.

Det anbefales også at anvende indbygget termisk beskyttelse for motorer,

hvor kølingen kan blive forringet, f.eks. som følge af forurening fra

omgivelserne.

Indbygget termisk beskyttelse kan (afhængig af motortype) ikke altid sikre

beskyttelse ved blokeret rotor. Under sådanne forhold kan det være nødvendigt

at anvende et ekstra overbelastningsbeskyttelsesrelæ.

Hvor der kan opstå en farlig situation ved automatisk genstart af en

motor, efter at overbelastningsbeskyttelsen har udløst, f.eks. efter afkøling

af et termisk udløseelement, skal der tages passende forholdsregler for at

forhindre automatisk genstart.

Påvirkes maskinens drift ikke af spændingsbortfald, som kun varer i

brøkdele af et sekund, kan den forsynes med en underspændingsindretning med

tidsforsinkelse. Hvor der anvendes kontaktorer, må den forsinkede udkobling

og genindkoblingen på ingen måde forhindre momentan udkobling over

styremateriellet (positionsfølere eller endestop, relæer, trykknapper osv.).

I de tilfælde, hvor et gradvis tiltagende spændingsfald vil kunne

forårsage fejlfunktion i det elektriske materiel, og dette kunne medføre

risiko for personer, maskinen eller det igangværende arbejde, skal maskinen

være udrustet med en underspændingsindretning, der sikrer passende

beskyttelse ved et forudbestemt spændingsniveau.

• stoppe maskinen i tilfælde af fare og, hvis det er nødvendigt, reversere

visse bevægelser for at tilvejebringe en frigørelse,

Hvor det er nødvendigt for at undgå skade på personale eller beskadigelse

af maskinen, skal betjening af nødstoppet standse maskinens farlige dele

eller hele maskinen, så hurtigt som det er praktisk muligt.

a) En nødstopafbryder, der afbryder forsyningen til de kritiske

strømkredse. Denne afbryder kan være for direkte manuel betjening eller den

kan fjernbetjenes ved afbrydelse af en styrekreds.

Hvor flere kontaktorer er serieforbundet, som f.eks. kontaktorer for

reversering og stjernetrekantkobling af den samme motor, skal alle

kontaktorers spoler gøres spændingsløse.

Anvendes der imidlertid modstrømsbremsning ved nødstop eller

motorreversering for frigørelse, må de tilhørende effektkredse først

afbrydes, når disse sikkerhedsfunktioner er afsluttet.

Det signal, som styrer afbrydelsen, skal overføres til brydeindretningerne

enten ved direkte mekanisk forbindelse eller ved afbrydelse af en styrekreds,

der normalt er under spænding. Sådanne strømkredse skal være efter 5.7.

5.6.1.1 Nødstopafbryderen efter 5.6.1, pkt. a, skal kunne bryde den

største strøm, som forekommer, når den største motor på maskinen er blokeret,

samtidig med, at det øvrige materiel optager normal strøm. Afbryderen for

styrekredsen efter 5.6.1, pkt. b, skal have tilstrækkelig brydeevne til at

bryde styrestrømmen (AC 11 efter IEC 337). De brydeindretninger, som udløses

af styreordren i b, skal have samme brydeevne, som er krævet for afbryderen

under a, men kun i relation til de apparater, som forsynes igennem dem.

Hvis brydeindretningerne i nødstoppet efter metode a eller b

(effektafbrydere, kontaktorer) har tilstrækkelig brydeevne, kan de være

forsynet med udløsere eller relæer og samtidig tjene til beskyttelse mod

overbelastning og/eller kortslutning. Kontakterne på håndbetjente nødstop

skal have positiv brydefunktion, se 8.1.4.

5.6.1.2 Nødstoppets funktion må ikke medføre fare for personale eller

risiko for maskinen, og må ikke medføre afbrydelse af forsyningen til

hjælpeudstyr, som skal fortsætte med at fungere selv i nødsituationer, såsom

magnetiske holde- eller bremseindretninger.

Hvor det er nødvendigt af hensyn til personalets sikkerhed, skal

aktivering af nødstoppet igangsætte frigørelsesbevægelser.

Tilbagestilling af nødstoppet må ikke genstarte nogen del af maskinen.

• En eller flere liner ført langs det område, der skal beskyttes, og som

udløser nødstoppet, både ved træk og ved brud.

• En eller flere stopskinner eller pedaler (uden mekanisk beskyttelse).

• Enhver anden indretning, som er mere egnet til formålet. Sådanne

styreorganer skal anbringes således, at operatøren let kan se dem og nå dem

fra sine arbejds- og betjeningspositioner. Hvis der er flere

arbejdspositioner eller betjeningspladser ved en maskine, eller andre

kritiske steder, skal det fra alle disse være nemt at nå et styreorgan for

nødstop, og det anbefales at anbringe styreorganer alle disse steder.

Styreorganer for nødstop skal være røde. Eventuelle flader bag eller under

håndtag og trykknapper skal være gule, så styreorganet står i klar kontrast.

Hvis der er flere styreorganer, må det først være muligt at genstarte

maskinen, når alle de betjente styreorganer er tilbagestillet manuelt, f.eks.

skal styreorganer til fjernbetjente nødstopindretninger forsynes med en

mekanisk holdemekanisme.

Med en håndbetjent adskiller skal det være muligt at adskille alt det

elektriske materiel på maskinen fra forsyningen, f.eks. ved

• langvarige driftsstandsninger.

Imidlertid kan store maskiner med flere mekanisk uafhængige sektioner, der

hver har sit eget elektriske materiel, være forsynet med en adskiller for

hver enkelt sektion.

Hvis der er mere end een effektforsyning (se 4.3.1), kan hver forsyning

have sin adskiller. Hvis betjening af en enkelt adskiller kan medføre fare

eller forårsage skade, skal strømkredsene være tvangskoblet på en sadan måde,

at dette er forhindret.

a) Lastadskiller efter IEC 408 for anvendelseskategori AC 23.

b) Adskiller med en særlig hjælpekontakt, som i alle tilfælde får

kontaktorerne til at bryde belastningen, før adskillerens hovedkontakter

åbner.

d) En stikprop. Kun for små maskiner med en mærkestrøm på max. 16 A, og

med en total motoreffekt på max. 2 kW.

5.6.2.1 Hvis en forsyningsadskiller er anbragt inden for operatørens

rækkevidde, skal den for tilfælde a og c i 5.6.2 mindst have den brydeevne,

som kræves for nødstopafbrydere.

• Dens grundlæggende funktion er at adskille det elektriske materiel fra

forsyningen. Den må kun have een ude- og een inde-stilling, tydeligt mærket

med I og 0 (symbolerne 417-IEC-5007 og 5008).

• Den skal have synligt skillested, eller være forsynet med en

stillingsindikator, som ikke kan vise ude, før alle kontakter er helt åbne,

og der er opnået en tilstrækkelig isolationsafstand mellem alle kontakter i

overensstemmelse med IEC 408.

• Den skal have et udvendigt betjeningsgreb, se dog undtagelsen i 5.6.2.3.

Hvis adskilleren ikke samtidig tjener som afbryder (se 5.6, sidste stykke),

må betjeningsgrebet ikke være rødt. Farverne sort eller grå anbefales.

5.6.2.3 Afbrydere, der manøvreres elektrisk, med trykluft e.l., kan

anvendes som adskillere, hvis de samtidig opfylder følgende bestemmelser:

• Når afbryderen er aflåst i ude-stilling, skal såvel manuel som

fjernstyret indkobling være udelukket.

• Strømkredse for belysning, der benyttes ved vedligeholdelse og

reparation.

• Strømkredse med stikkontakter, som udelukkende anvendes for tilslutning

af reparations- og vedligeholdelsesværktøj, som f.eks. håndboremaskiner.

I alle disse tilfælde skal en advarselsmærkning være anbragt i nærheden af

forsyningsadskilleren, og en bemærkning i vedligeholdelsesinstruktionen skal

advare om, at visse strømkredse fortsat kan være i forbindelse med en

forsyning, selv om adskillerne er åbne.

5.6.2.6 Under alle omstændigheder skal alle dele, som stadig er

spændingsførende, efter at adskillerne er åbne, have en særskilt afdækning,

der hindrer utilsigtet berøring selv når låg, dæksler eller barrierer, der

giver adgang til spændingsløst materiel, er fjernet. Sådanne særskilte

afdækninger skal være mærket med et advarselstegn efter 3.1.1.

5.6.2.7 Til styrekredse for tvangskobling, som forsynes ude fra, og som

vedbliver at være spændingsførende, når forsyningsadskilleren er åben,

anbefales det at anvende ledere med orangefarvet isolation. Bestemmelserne i

5.6.2.6 gælder ikke for disse strømkredse, hvis de er forsynet med

advarselsmærkning.

I denne forbindelse kan redundans opnås f.eks. ved dublering eller

triplering af strømkredse, kombineret med en styrefunktion, som kun tillader

styring, hvis mindst to af signalerne er identiske.

Særlig opmærksomhed skal rettes mod fejl i tilbagekoblede signaler, f.eks.

afbrydelse.

5.7.1 Hvis mellemrelæer anvendes i sikkerhedskredse (dvs. hvor fejl i

sådanne relæer kan gøre særlige sikkerhedsfunktioner uvirksomme), skal der

opnås redundans ved anvendelse af parvis fungerende relæer, idet hvert relæs

kontakter skal indgå i de relevante strømkredse på en sådan måde, at

sikkerhedskredsen fortsat fungerer effektivt, selv ved fejl i eet relæ.

5.7.2 Særlige strømkredse til sikkerhedsfunktioner skal ved fejl antage en

sikker tilstand.

En fejl på en vilkårlig komponent eller et vilkårligt apparat i en sådan

strømkreds, afbrydelse eller kortslutning i kredsen, eller afbrydelse af

kredsens forsyning skal f.eks. medføre:

• Standsning og reversering af farlige deles bevægelser, før skade kan

opstå, hvor dette er nødvendigt.

5.8.2 Uønskede virkninger af elektrostatiske og elektromagnetiske

forstyrrelser skal undgås, f.eks. ved anvendelse af passende filtre og

tidsforsinkelser, valg af passende effektniveau, passende ledningstyper,

fremføringsmåder osv.

Følgende forholdsregler kan i visse tilfælde reducere forstyrrelser, især

hvor der anvendes transducere med lille udgangseffekt:

• Referencepotentialkreds eller fælles tilslutninger:

Hver fælles tilslutning behandles som en selvstændig strømkreds og

forbindes til et eller flere centrale referencepunkter, som er jordforbundet

med isolerede ledere med stort tværsnit.

I hver del af materiellet føres alle stelforbindelser til et fælles punkt,

og bevægelige dele forbindes til kapslingen med flettede ledere med stort

tværsnit. Forbindelser til stel udføres så korte som muligt.

Der anvendes elektrostatiske og elektromagnetiske skærme, snoede ledere og

hensigtsmæssig placering (krydsning af ledere foregår så vidt muligt under

store vinkler) i den udstrækning, som er nødvendig for at hindre, at

signaltransmissionen forstyrres af styre- eller effektledninger.

Følsomt materiel (dele, der abejder med impulser og/eller lave niveauer)

anbringes separat eller skærmes fra koblingsmateriel, såsom elektromagnetiske

relæer, tyristorer osv.

Ved direkte tilslutning af styrekredse til forsyningen må de særlige

forholdsregler i 6.2.2, fjerde stykke, kun udelades, hvis forsyningen har

jordforbundet nulleder. Styrekredsen skal i dette tilfælde være tilsluttet

mellem en faseleder og den jordforbundne nulleder.

Ved valg af beskyttelsesindretning bør beskyttelsen af hjælpekontakter mod

svejsning ved kortslutning også tages i betragtning.

6.1.4.2 Når styre- og signalkredse forsynes fra en transformer, hvor

sekundærviklingens ene side er forbundet til beskyttelseskredsen, kræves der

kun kortslutningsbeskyttelse i sekundærkredsens anden leder.

For styrekredse, som er forbundet direkte til forsyningen, enten mellem

faser eller mellem fase og nul (for ukompliceret materiel), kan der ikke

foreskrives nogen foretrukken spænding, da spændingen er den samme som

forsyningens.

På grund af ulemper ved anvendelsen af meget lave spændinger især i kredse

med kontakter, som er udsat for atmosfærens påvirkninger, anbefales 48 V

eller højere spændinger.

Ved store maskiner, ved lange ledningstrækninger eller hvor der er mange

kontakter i serie, kan styrespændinger på 24 eller 48 V ikke anbefales på

grund af spændingsfaldet.

For elektroniske kredse kan utilsigtet funktion forhindres ved at forbinde

styrekredsens ene side med beskyttelseskredsen, Hvor dette ikke hjælper,

eller hvor det af andre årsager ikke er muligt at forbinde den elektroniske

kreds til beskyttelseskredsen, skal der udføres andre foranstaltninger for at

opnå samme sikkerhedsniveau.

Når styrekredsen er forbundet direkte til forsyningen, enten mellem to

faser eller mellem en fase og en nulleder, som ikke er jordforbundet, eller

som er jordforbundet over en stor impedans, skal der anvendes topolede

styrekontakter til start og stop af de maskinfunktioner, som kan medføre fare

for personale eller for maskinen, ved utilsigtet start eller når stop er

forhindret.

I styrekredse, hvor den ene side er forbundet (eller er beregnet til et

blive forbundet) med beskyttelseskredsen, skal en klemme på spolen på hver

elektromagnetisk indretning eller en klemme på andre elektriske apparater

forbindes direkte til denne side af styrekredsen. Sådanne klemmer skal så

vidt muligt have samme mærkning. Alle kontakter i styreindretninger, der

styrer spolen (indretningen eller apparatet), skal være forbundet mellem

spolens (indretningens eller apparatets) anden klemme og den side af

styrekredsen, som ikke er forbundet til beskyttelseskredsen.

Følgende undtagelser fra denne regel er tilladt:

a) Kontakter i beskyttelsesrelæer (f.eks. til overbelastningsbeskyttelse)

kan være indskudt mellem spolerne og den side af strømkredsen, som er

forbundet med beskyttelseskredsen, under forudsætning af at lederne mellem

disse kontakter og spolerne på styreindretninger, som styres over disse

kontakter, er anbragt i samme kapsling.

b) Særlige tilfælde, hvor et andet kontaktarrangement fører til en

forenkling af den ydre udrustning for styringen (strømaftagere, kabeltromler,

multistik osv.), dog kun under forudsætning af, at bestemmelserne i 6.2.2,

første stykke, stadig er opfyldt.

Undtagelsen under b forudsætter en meget omhyggelig udformning for at

undgå, at fejl medfører fare.

For at undgå farlige situationer skal indgangs- og udgangsenheder

forbindes med den side af styrekredsen, som ikke er forbundet med

beskyttelseskredsen, og som ikke har et referencepotentiale.

Hvis en motor eller en indretning for en hjælpefunktion (såsom smøring,

fjernelse af kølemidler og spåner) ikke fungerer, og dette kan forringe

personalets sikkerhed, forårsage beskadigelse af maskinen eller forstyrre

produktionen, skal utilsigtet stop af en sådan hjælpefunktion, for eksempel

ved udløsning af et overbelastningsrelæ, medføre standsning af alle andre

motorer, der kan forårsage en ulykke, hvis de ikke standser samtidig.

Alle kontaktorer, relæer og elektroniske enheder, som styrer dele på

maskinen, der kan medføre fare, hvis de aktiveres samtidig, for eksempel hvis

de medfører modsatte bevægelser, skal være beskyttet mod fejlfunktion.

Reverseringskontaktorer, som styrer en motors omløbsretning, skal være

tvangskoblet på en sådan måde, at der under normal drift ikke kan opstå

kortslutning ved omkobling.

Hvis modstrømsbremsning af en motor, kan indebære fare for personalet

eller risiko for beskadigelse af igangværende arbejde, hvis motoren går i

gang med modsat omløbsretning efter bremsningen, skal der træffes effektive

forholdsregler for at hindre dette.

Styrekredse skal være udført således, at drejning af akslen, manuelt eller

på anden måde, ikke kan medføre utilsigtet start.

Jævnstrømsmotorer, der kan løbe løbsk, skal forsynes med en

hastighedsbeskyttelse. For shunt- og fremmedmagnetiserede motorer kan der i

stedet anvendes beskyttelse mod manglende magnetisering.

Hvis en for lang bevægelse kan medføre fare, skal alle positionsfølere,

der har deres normale funktion i en arbejdsoperation, være dubleret med en

grænsepositionsføler, der som et minimum er i stand til at stoppe den

pågældende bevægelse på en sikker måde.

Det anbefales, at denne supplerende positionsføler direkte afbryder

effektforsyningen til den pågældende motor, eller udløser standsning af hele

maskinen.

a) Startfunktionerne iværksættes ved at sætte spænding på den relevante

strømkreds, eller for elektroniske binære elementer, ved 1-tilstanden.

c) Stopfunktioner har højere prioritet end startfunktioner.

Der skal være passende tvangskoblinger til at sikre den rigtige rækkefølge

af arbejdscykler og arbejdsoperationer. Når det er nødvendigt af hensyn til

indkøring, kan der være særlige midler, der muliggør individuel funktion, men

herunder skal tvangskoblinger til sikring af personalet så vidt muligt stadig

være effektive.

Strømkredse, som sikrer funktionerne efter 6.2.6.1, 6.2.6.2 og 6.2.6.3,

skal være således udført, at enhver fejl i disse strømkredse medfører, at der

ikke kan udløses en startordre.

For maskiner, der betjenes af mere end en operatør, og hvor det er

nødvendigt, at alle operatører er færdige, før den næste arbejdscyklus

startes, skal hver operatør have en trykknap for start af arbejdscyklus.

Maskinen må kun kunne starte, hvis alle disse trykknapper er aktiveret

samtidig.

Der kan dog anvendes en nøglebetjent omskifter, der tillader samtidig brug

af visse stationer eller fastlægger en bestemt betjeningsrækkefølge af

knapperne, for at starte en arbejdscyklus.

Hvis en uventet eller utilsigtet gentagelse af en arbejdscyklus kan

medføre fare, skal strømkredsene være således udformet, at dette ikke kan

ske, selv om et vilkårligt styreorgan forbliver aktiveret af operatøren(rne).

Maskinen skal stoppe ved udløbet af en arbejdscyklus uden indgreb fra

operatøren. Det skal være nødvendigt at betjene alle styreorganer på ny for

at starte en ny arbejdscyklus.

Ved automatisk drift, må der kun være een station i drift for start af de

motorer, som skal være startet før begyndelsen af en arbejdscyklus. Derimod

kan der anvendes flere stopknapper, hvis det er nødvendigt.

• eller at returnere maskinen til genstartbetingelser.

Hvis den fortløbende arbejdsoperation indebærer bestemte

stillingsændringer, f.eks. forskydning af et bord, skal disse

stillingsændringer af sikkerhedsgrunde overvåges direkte ved den virkelige

position ved hjælp af endestop eller positionsfølere, se 8.1.4.

Hvis der anvendes en trykføler til at overvåge forskydningen af en

hydraulisk betjent del, skal trykfølerens signal verificeres af en

positionsføler, der overvåger den virkelige forskydning og frigiver den

efterfølgende arbejdsoperation.

Tidsforsinkende indretninger må kun anvendes til at overvåge tidsafhængige

arbejdsoperationer. De må aldrig anvendes til at begrænse maskindeles

bevægelse.

Der skal være en tvangskobling, der forhindrer start af en ny

arbejdscyklus, hvis bestemte arbejdsoperationer ikke er udført

(tilbageføring, svingning, kontrolmåling, bevægelse af revolverhoved osv.).

Hvor der anvendes hukommelse, skal korrekt funktion i tilfælde af fejl ved

forsyningen være sikret, f.eks. ved anvendelse af en hukommelse, som ikke

slettes ved afbrydelse af forsyningen, eller ved at benytte en tvangskobling,

som forhindrer automatisk start, når forsyningen vender tilbage.

Det elektriske materiel skal så vidt muligt samles i en eller flere

sammenbygninger. Kun det materiel, hvis placering er bestemt af sin funktion,

såsom trykknapper, operatørbetjente afbrydere, positionsfølere (endestop),

koblinger, motorer osv. må fordeles over maskinen.

Varmeproducerende materiel (f.eks. modstande) skal anbringes således, at

temperaturstigningen for alt materiel inde i kapslingen holder sig inden for

de for materiellet tilladte grænser. Materiel, som producerer en væsentlig

varmemængde, som f.eks. startmodstande til motorer, skal anbringes separat og

med ventilation, hvis det er nødvendigt.

Alt elektrisk materiel skal være installeret således, at det er

tilgængeligt for eventuel udskiftning. Det skal være anbragt således, at det

kan identificeres, uden at selve materiellet eller ledningsforbindelserne

flyttes. Hvor det er nødvendigt at overvåge, at materiellets funktion er

korrekt, eller hvor der kan være behov for udskiftning af materiellet, skal

dette kunne foregå uden at demontere andet materiel eller andre dele af

maskinen, bortset fra åbning af døre og fjernelse af dæksler. I tilfælde,

hvor specialværktøj er nødvendigt for at fjerne en enhed, skal dette værktøj

leveres med det elektriske materiel. Hvor det elektriske materiel skal være

tilgængeligt for vedligeholdelse eller justering, skal det være anbragt

mellem 0,4 og 2 m over serviceplanet.

Alle elektriske apparater og mindre sammenbygninger skal monteres således,

at fastgøringsmidlerne er tilgængelige forfra, for at muliggøre nem

udskiftning uden demontering af understøtninger e.l.

Ved anbringelse af materiellet skal de foreskrevne krybestrækninger og

luftafstande være overholdt, idet der tages hensyn til de aktuelle

driftsforhold.

I beskyttende kapslinger efter 5.1.1.1 må afstande mellem de mekaniske

beskyttelsesmidler og de beskyttede spændingsførende dele ikke være mindre

end de værdier for krybestrækninger og luftafstande, der er angivet i IEC

158-1, tillæg B, tabel 1, kolonne L-A, medmindre der anvendes

isolermateriale.

Af hensyn til beskyttelse mod direkte berøring af spændingsførende dele og

mod indtrængning af faste fremmedlegemer, skal kapslingsklassen mindst være

IP2X efter IEC 529, dog skal let tilgængelige vandrette overflader mindst

have kapslingsklassen IP4X.

Både beskyttelsen mod indtrængning af faste fremmedlegemer og beskyttelsen

mod indtrængning af væske skal være valgt under hensyn til de ydre

påvirkninger, hvorunder maskinen skal fungere, dvs. placering og

miljøforhold, og beskyttelsen skal f.eks være tilstrækkelig mod støv,

kølemidler, spåner og mod mekanisk beskadigelse. Følsomheden af de indbyggede

komponenter kan desuden være afgørende for hvilken kapslingsklasse, der er

nødvendig.

Hvis døre eller dæksler i kapslinger skal kunne åbnes under normal drift,

f.eks. for at give adgang til justeringsknapper eller greb på visse

styrekontakter, skal kapslingen fortsat have en passende kapslingsklasse,

mindst IP2X, også når døre og dæksler er åbne.

Ventilationsåbninger skal være beskyttet mod vandsprøjt, oliesprøjt,

spåner osv. ved supplerende midler, f.eks. ved anvendelse af filtre eller ved

passende placering og orientering. Når et separat lukket rum tjener som

beskyttende kapsling for koblingsmateriel, skal vægge, døre osv. have en

passende kapslingsklasse mod indtrængning af faste fremmedlegemer, væsker og

støv.

• Ventileret hulrum, kun med startmodstande for motorer og andet stort

materiel IP22

• For maskiner, som anvendes i normale mekaniske værksteder og i

metalindustri IP43

• For maskiner, som anvendes i industrielle områder, hvor der foregår

bearbejdning af tekstiler eller træ IP54

• For maskiner, som anvendes i områder, hvor der foregår rengøring med

vandstråle (spuling) IP55

• For maskiner, som skal være beskyttet mod fint støv IP65

Alle åbninger i kapslingen incl. åbninger mod gulv, fundament eller mod

andre dele af maskinen, skal være lukket af fabrikanten, så der opnås den

kapslingsklasse, der er angivet for materiellet. Det skal være nemt at udføre

åbninger til kabelindføring på opstillingsstedet.

Der må ikke være åbninger mellem kapslinger, der indeholder elektrisk

materiel, og hulrum der indeholder kølemidler, smøremidler eller

hydraulikolie, eller hulrum hvor olie, andre væsker eller støv kan trænge

ind. Denne bestemmelse gælder ikke for elektrisk materiel, som er specielt

konstrueret til at fungere i olie, såsom elektromagnetiske koblinger, eller

for elektrisk materiel, hvori der anvendes kølemidler.

Der kan dog være en passende åbning i bunden af kapslingen inde i

maskinen, således at eventuelt kondensvand kan drænes bort.

Hvis kapslingen har huller til fastgørelse, skal der drages omsorg for, at

disse ikke forringer den krævede kapsling efter montagen.

Det anbefales at forsyne døre i kapslinger med lodrette hængsler,

fortrinsvis af en type, hvor dørene kan løftes af. Det anbefales, at

åbningsvinklen er mindst 95 grader. Døre skal så vidt muligt ikke være

bredere end 0,9 m.

Hvis døre lukkes ved hjælp af skruer eller bolte, skal disse være af en

type, der ikke kan falde af.

Hvis en kunde ønsker, at indersiden af en dør skal have en anden farve end

ydersiden, anbefales det, at indersiden farves orange.

I sammenbygninger udført efter kundespecifikationer anbefales det at

afsætte mindst 10 pct. ekstra plads til senere ændringer eller mindre

udvidelser.

Intet materiel må monteres på døre, bortset fra manuelt betjente

styrekontakter, signal- og måleindretninger.

• bevægelige dele (f.eks. roterende aksler),

Elektrisk materiel skal anbringes således, at det ikke generer mekanisk

justering af maskinen eller vedligeholdelsen af mekanisk, hydraulisk eller

pneumatisk udstyr.

Montagerammer og -plader i det elektrisk materiel skal have sådanne

dimensioner, at de frit kan passere gennem kapslingens åbninger.

Tunge og store sammenbygninger, der skal adskilles fra maskinen under

transport, eller som opstilles adskilt fra maskinen, skal være forsynet med

passende midler til håndtering med kran e.l.

Så vidt muligt skal styremateriel installeres i tørre og rene områder og

være let tilgængeligt for betjening og vedligeholdelse. Det skal monteres

således, at der er minimal risiko for beskadigelse ved materialehåndtering

eller fra andet bevægeligt udstyr.

Alt styremateriel, der befinder sig uden for kapslinger (såsom

positionsfølere, magnetventiler, trykfølere osv.) skal beskyttes mod alle

påvirkninger hidrørende fra de omgivelser, hvori maskinen skal fungere, og

mod mekanisk beskadigelse.

Mekanisk aktiverede positionsfølere, der anvendes i sikkerhedskredse, skal

have positiv brydefunktion, som angivet i IEC 337-1A, dvs. der skal være

sikkerhed for, at alle brydekontakter er i åben stilling, når styreorganet er

i den stilling, som svarer til åben stilling. Denne stilling svarer til den

bevægelse, der af fabrikanten er angivet for tilstrækkelig kontaktåbning.

Endvidere skal styreorganet i denne stilling være i påvirket tilstand og ikke

i fri tilstand. Armen skal påvirkes direkte med faste mekaniske midler.

Hvis der anvendes andet end mekanisk påvirkede positionsfølere til

sikkerhedsformål, skal de give samme sikkerhedsniveau.

Positionsfølere med permanente magneter må ikke anvendes til

sikkerhedsformål, såsom begrænsning af bevægelser efter 6.2.4.6.

Hvis positionsfølerne ikke har indbyggede midler til justering, skal

anslaget på maskinen være justerbart. Aflange huller, som er beregnet til

fastgøring af følerne, må ikke anvendes til justering.

Positionsfølere på maskinen må kun have enten een skiftekontakt eller een

slutte- og een brydekontakt. Dog kan positionsfølere med tre stillinger, og

med aktivering i to retninger, have et kontaktsæt for hver retning. Hvor

flere kontakter er nødvendige, skal der anvendes et relæ. Hvor kontakter på

sådanne mellemrelæer anvendes i sikkerhedskredse gælder 5.7.1.

Hvor det for at opnå tilstrækkelig tilgængelighed og beskyttelse mod vand,

olie spåner osv. er nødvendigt at anbringe positionsfølere i en vis afstand

fra de bevægelige dele, der skal overvåges, skal der være en mekanisk

transmission mellem den bevægelige del og positionsfølerens styreorgan.

Spolerne må ikke blive beskadiget ved konstant drift med den forudsete

intermittens og ved en spænding, der ligger 10 pct. over mærkespændingen.

Spoler i elektromagneter på materiel, der er monteret på maskinen (såsom

ventiler, bremser, koblinger), skal være passende beskyttet mod påvirkninger

fra kondensvand. Tilslutningdåser, spolekapslinger eller spolerne selv, skal

mindst have kapslingsklassen IP55 efter IEC 529.

For vekselspændingsspoler skal der være et passende element, f.eks. et

fleksibelt led, mellem elektromagneten og den påvirkede del, således at det

sikres, at den magnetiske kreds er helt lukket.

Kontaktelementer i tryk- og temperaturfølere skal være af den momentant

virkende type og være monteret i en kapsling, der mindst er IP55 efter IEC

Vedrørende sammenhængen mellem bevægelsesretning og styreorganers relative

stilling, se IEC 447.

Håndbetjente styrekontakter skal monteres inden for en bekvem rækkevidde

for operatøren, regnet fra dennes normale arbejdsposition og ikke lavere end

0,6 m over det plan, som operatøren står på. De skal være anbragt således, at

de kan nås af operatøren, uden at denne kommer i nærheden af bevægelige

maskindele eller andre farlige dele.

Der skal træffes forholdsregler mod støv og, hvor det er nødvendigt, mod

olie, udsprøjtende kølemiddel eller dråber, som kan indvirke på funktionen af

styrekontakter og signallamper eller forkorte isolationens levetid for disse.

Styreorganet og dækslet (forpladen) på styrekontakter samt dækslet på

signallamper, skal mindst have kapslingsklassen IP54 efter IEC 529. For

styreorganer gælder dette krav også, når de betjenes.

Det anbefales at montere sammenhørende start- eller indtrykknapper og

stop- eller ud-trykknapper ved siden af hinanden. Stop- eller ud-trykknapper

skal enten sidde under eller til venstre for start- eller ind-trykknapper,

undtagen når to start- eller ind-trykknapper (eller to grupper start- eller

indtrykknapper) styrer modsat rettede bevægelser. Stop- eller ud-trykknapper

kan i dette tilfælde placeres mellem disse (for yderligere oplysninger, se

IEC 447).

Rød farve må kun benyttes til stop, ud- eller nødstop-trykknapper. Stop-,

ud- og nødstop-trykknapper skal være røde. Den røde farve er således

reserveret til stopfunktionen eller til afbrydelse af en hovedkreds. Dette

indebærer, at aktivering af den røde trykknap skal medføre, at maskinen

standser, materiellet gøres spændingsløst, en brandalarm udløses e.l.

Den foretrukne farve for start- eller ind-trykknapper (der indkobler

afbrydere) er grøn, men det er også tilladt at anvende de neutrale farver

sort, hvid eller grå.

a) Trykknapper, som ved gentagen betjening skiftevis medfører start og

stop eller ind og ud, skal være sorte, hvide eller grå. Rød eller grøn må

ikke anvendes. Sådanne trykknapper må kun anvendes til sekundære funktioner,

hvor der ikke vil kunne opstå farlige situationer, når de betjenes.

b) Trykknapper, der medfører en bevægelse, når de er trykket ind, og som

stopper bevægelsen, når de frigøres (f.eks. ryk-knapper) skal være sorte,

hvide, grå eller grønne. Sort foretrækkes dog. Sådanne trykknapper må ikke

være røde.

Som tilføjelse til funktionsangivelsen i 3.1.6 anbefales det at mærke

trykknapperne med symboler efter IEC 417, tæt ved og helst direkte på

knapperne, f.eks:

Paddehattryk med andre farver kan anvendes til start af arbejdscyklus ved

drift med tohåndsbetjening (6.2.6.3) eller til maskiner udstyret med mekanisk

beskyttelsesgitter. I disse tilfælde må trykkontakterne ikke være røde. Sort

eller grå anbefales.

Signallamper til og med 24 V anbefales udført med bajonetfatning.

Skruegevind må ikke anvendes.

Formålet med lysende signallamper (og lysende tegn i almindelighed) er at

give følgende information:

At kvittere for en ordre, en tilstand eller en betingelse, eller at

kvittere for afslutningen af en ændring eller en overgangsperiode.

For at gøre signalerne tydeligere, eller for at give yderligere

information, især hvor der ønskes en særlig fremhævelse, kan der anvendes

blinkende lamper, f.eks. til følgende formål:

• Til at angive afvigelse mellem en beordret tilstand og en aktuel

tilstand i det tilhørende materiel.

• Til at angive en ændring i processens fremadskriden (blink i en

gennemgangsfase).

Hvis der anvendes lamper med forskellige blinkfrekvenser for at give

information med forskellig prioritet, anbefales det at anvende det hurtigst

blinkende lys til den information, som har den højeste prioritet.

• der går tilbage til hvilestillingen, når aktiveringen ophører.

Trykknapper med indbygget lys må aldrig bruges til rykkebevægelser

(ryk-knapper) eller til nødstopfunktioner.

Lamper, der anvendes som signallamper, men som er således udformet, at det

ved indtrykning kan kontrolleres, at lampen kan lyse, betragtes ikke som

trykknapper med indbygget lys.

(mod) Betyder, at det tilsvarende harmoniseringsdokument (HD) har fælles

CENELEC-ændringer til IEC-publikationen.

CISPR 11 Limits and methods of measu-

rement of radiointerference

characteristics of industrial

scientific and medical (ISM)

radio-frequency equipment

(excluding surgical diathermy-

apparatus)

CISPR 14 Limits and methods of measu- 76/889/EØF 76.12.04

rement of radio interference

characteristics of household

electrical appliances, portable

tools and similar electrical ap

paratus

ISO 65 Carbon steal tubes suitable - -

for screwing in accordance

with ISO 7/1

ISO 216 Writing paper and certain - -

classes of printed

matter - Trimmed sizes - A and

B series

ISO 3864.3 Safety colours and safety 77/576/EØF -

signs

ISO 7000 Graphic symbols Index and - -

synopsis

• Alle dokumenter skal være angivet i en fortegnelse med referencenumre og

titler opstillet i tabelform. De symboler, der anvendes i tegninger, skemaer, diagrammer og tabeller, må

ikke være forskellige i de forskellige dokumenter og skal vælges blandt dem,

der er angivet i IEC 117 og IEC 617. Denne beskyttelsesmetode gør det nødvendigt at koordinere den anvendte

type systemjording og egenskaberne af beskyttelsesudstyret for automatisk

afbrydelse af forsyningen som angivet i IEC 364, § 413.1. Mærkestrømmen for sikringer eller indstillingsværdien for indretninger til

kortslutningsbeskyttelse bestemmes af det mindste ledertværsnit, som skal

beskyttes, og fastlægges som angivet i tillæg B, pkt. B2. For at opfylde denne bestemmelse anbefales det, at den ene side af

styrekredsen forbindes til beskyttelseskredsen, og at spoler og kontakter

forbindes som angivet i 6.2.3. Nogle eksempler på sammenbygninger og tilhørende kapslingsklasser er

angivet i følgende liste, men en anden kapslingsklasse kan være nødvendig,

afhængig af forholdene på installationsstedet: Den forsyningsadskiller, som er angivet i 5.6.2, pkt. a, b eller c, skal

anbringes i den øverste del af sammenbygningen, fortrinsvis i højre side, med

betjeningsgrebet på forsiden af kapslingen eller på sidevæggen. Der må ikke

være anbragt andet materiel over forsyningsadskilleren. Når farverne rød, gul og grøn anvendes for signallamper, skal dette ske

som angivet i tabel IV, kolonne 2. Disse tre farver må ikke anvendes med

nogen anden betydning. Til andre formål skal farverne blå og hvid anvendes

som vist i tabel IV.