Stærkstrømsreglementet, afd. A, afsnit 3 (* 1) Ledningsanlæg, 2. udgave

Mast, anbragt hvor ledningsstrækningen ændrer retning.

2.11.4 Afspændingsmast:

Mast, i hvilken lederne er afspændt.

2.11.5 Sidefast mast:

Se § 2.14.

2.12 Nedhæng y grader.

2.12.1 Nedhæng y grader:

En højspændingsluftlednings nedhæng målt i m ved O grader C i et punkt af ledningsfaget, se endvidere §§ 16.1.1, 17.2.1, 18.1 og 18.2.

2.13 Piskefaktor.

2.13.1 Piskefaktor:

Faktor p til nedhænget y grader (se § 2.12), som optræder i visse højdebestemmelser ved ledningsanlæg for højspænding.

Tillægget py grader skyldes hensynet til de betydelige nedhængsforøgelser, som under piskning (svingninger) og/eller islast, specielt lokal islast (islast i et ledningsfag og ingen islast i nabofagene), kan forekomme på højspændingsluftledninger.

For faseledere på støtteisolatorer eller ophængt i hængeisolatorer regnes med p = 1,5.

For faseledere afspændt i begge ender af faget og for jordledere og preltråde regnes med p = 1,0.

2.14 Sidefast mast.

2.14.1 Sidefast mast for højspænding:

Mast, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i § 6.3.1.

2.14.2 Sidefast mast for lavspænding:

Mast, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i § 29.1, pkt. 1.

2.15 Sikkerhedsområde.

2.15.1 Sikkerhedsområde:

Område inden for 10 m vandret afstand fra en hovedlandevej (motorvej), landevej, kommunevej, bane, lavspændingsluftledning eller et svagstrømsprofil, jfr. §§ 17.6.1, 17.9.1, 17.11.1 og 17.12.1.

2.16 Spændingstillæg.

2.16.1 Spændingstillæg:

Tillæg s, som optræder i visse afstandsbestemmelser ved

ledningsanlæg

for højspænding. s fremgår af følgende tabel: Maksimal Spændingstillæg driftsspænding s kV m mindre end eller lig med 72,5 0 145 0,3 170 0,5 245 1,0 420 2,3

2.17 Stikledning.

2.17.1 Stikledning:

Ledning mellem et forsyningsanlæg og en fast installation.

Se iøvrigt afsnit 6, § 9.1.1.

2.18 Strækningsafbryder.

2.18.1 Strækningsafbryder.

Adskiller, anbragt direkte i luftledningsanlæg (uden for stationer).

2.19 Svagstrømsluftkabel.

2.19.1 Svagstrømsluftkabel:

Isolerede svagstrømsledninger uden metallisk kappe eller armering men med fælles ydre kappe af plast ophængt i master.

1984-07-01

2.20 Spændingsførende dele.

2.20.1 Spændingsførende dele:

Alle til et stærkstrømsanlæg hørende dele, som ikke er fuldt berøringssikre.

Eksempler:

• Uisolerede ledende dele, som indgår i eller er i forbindelse med anlæggets driftsstrømkreds.

• Isolerede ledende dele, som indgår i eller er i forbindelse med anlæggets driftsstrømkreds. såfremt isolationen ikke svarer til driftsspændingen og de foreliggende driftsforhold. Som eksempel kan nævnes højspændingsledninger og -kabler uden jordforbundet metallisk skærm.

• Højspændingsisolatorer.

d er lederens diameter i mm,

q er det hastighedstryk, der svarer til vindhastighedens karakteristiske korttidsmiddelværdi, i kPa (kN/m2).

q fastsættes i overensstemmelse med DS 410.2, last på bærende konstruktioner, 2. vindlast, 2. udgave, oktober 1977.

Ved normalt (fladt) terræn kan lederens højde over terræn herved regnes lig med ophængningspunktets højde over terræn,

alpha er vinklen mellem en normalplan til lederen og vindretningen,

b er en reduktionsfaktor, som bestemmes af følgende kurve eller - for spændvidder over 80 m af formlen

b = 28,8 + 0,64, ---- a

hvor a er middelspændvidden af de tilstødende fag

i m.

10.4 Lastkombinationer.

10.4.1 De bærende konstruktioner og deres fundering skal være dimensioneret for følgende lastkombinationer:

1.1, egenlast + islast

1.2, egenlast + vindlast

3.1, egenlast + lederbrud

3.2, egenlast + havari.

Der forudsættes i alle lastkombinationer en temperatur på 0 grader

C.

Der skal principielt skelnes mellem

• påvirkninger, såvel egenlast som ydre laster, der virker direkte på konstruktionen,

• påvirkninger, der overføres fra lederne, hvor disse er fastgjort til konstruktionen.

Dersom en bærende konstruktion er indrettet til at bære flere ledersystemer, skal den være dimensioneret for de farligste af de mulige kombinationer af ophængte ledersystemer. De karakteristiske værdier for påvirkningerne direkte på konstruktionen bestemmes som angivet i § 10.3. De karakteristiske værdier for påvirkninger, der overføres fra lederne, bestemmes ved at regne lederne belastet af de i § 10.3 anførte karakteristiske laster og anvende karakteristiske værdier for elasticitetstallene for de enkelte ledertyper som nærmere defineret i § 8.

Ved eftervisning af, at sikkerhedskravene er opfyldt, skal der for begge de ovennævnte påvirkningstyper anvendes regningsmæssige værdier. Disse findes ved at multiplicere de karakteristiske værdier med de i efterfølgende tabel angivne partialkoefficienter fp.

Last- Partialkoefficienter (fp) på laster ved eftervis- Kon- kombi- ning af, at sikkerhedskravene er opfyldt struk- nation ------------------------------------------------- tions- Direkte påvirkninger Påvirkninger fra ledere klasse -------------------- (se Egenlast Vindlast § 10.2) ------------------------------------------------- fp fp fp ----------------------------------------------------------------- 1.1 1,0 - 1,3 1.2 1,0 1,3 1,3 3.1 1,0 - 1,5 A 3.2 1,0 - 1,01) 0,852) ----------------------------------------------------------------- 1.1 1,0 - 1,43 1.2 1,0 1,43 1,43 3.1 1,0 - 1,65 B 1,101) 3.2 1,0 - 0,942)

1. Anvendes ved den realistiske eftervisning, jfr. § 10.4.5.

1. Anvendes ved den forenklede fremgangsmåde, jfr. § 10.4.5.

Som det fremgår af ovenstående, skal partialkoefficienten på »Påvirkninger fra ledere« sættes på de kræfter, der fra lederne overføres til masten. Herved bliver såvel lodrette som vandrette kraftkomposanter, som hidrører fra ledertrækket, multipliceret med partialkoefficienten.

Ved eftervisning af, at stivhedskravene er opfyldt, sættes fp = 1,0.

10.4.2 I lastkombination 1.1, egenlast + islast, forudsættes den bærende konstruktion påvirket samtidig af

• den regningsmæssige egenlast af konstruktionsdelene inklusive fast udstyr (herunder isolatorer),

• de regningsmæssige laster, der overføres til konstruktionen fra lederne, når disse er belastet af karakteristisk egenlast og karakteristisk islast.

Ved beregning af de lodrette påvirkninger på en mast, som hidrører fra islast på lederne i de tilgrænsende fag, skal islasten regnes som fri last, jfr. § 10.3.2.

Ved undersøgelse af de vandrette langsgående påvirkninger på en mast, som hidrører fra forskelle i islasten fra lederfag til lederfag, forudsættes alle fag på den ene side af masten belastet med egenlasten og halvdelen af islasten, og samtidig alle fag på den anden side af masten belastet alene med egenlasten.

Det er ikke nødvendigt at undersøge liniemaster med hængekæder for sådanne langsgående påvirkninger, idet disse på grund af hængekædernes udsving vil være mindre farlige end de langsgående påvirkninger fra lastkombinationerne 3.1 og 3.2.

10.4.3 I lastkombination 1.2, egenlast + vindlast, forudsættes den bærende konstruktion påvirket samtidig af

• den regningsmæssige egenlast af konstruktionsdelene inklusive fast udstyr (herunder isolatorer) og den regningsmæssige vindlast på konstruktionsdelene inklusive fast udstyr (herunder isolatorer),

• de regningsmæssige laster, der overføres til konstruktionen fra lederne, når disse er belastet af karakteristisk egenlast og karakteristisk vindlast.

Der skal dimensioneres for den farligste vindretning.

Under hensyn til de øvrige usikkerheder ved lastfastsættelsen vil det for liniemaster normalt være tilstrækkeligt at undersøge vindretninger vinkelret på og parallelt med ledningsretningen, samt vindretninger, der danner en vinkel på 45 grader med disse retninger.

For knækpunktsmaster vil det normalt være tilstrækkeligt at undersøge de vindretninger, der er angivet med pile på efterfølgende figur, hvor theta betegner knækvinklen.

10.4.4 I lastkombination 3.1, egenlast + lederbrud, forudsættes den bærende konstruktion påvirket samtidig af

• den regningsmæssige egenlast af konstruktionsdelene inklusive fast udstyr (herunder isolatorer),

• de regningsmæssige laster, der overføres til konstruktionen fra lederne efter lederbruddet, når lederne er belastet alene af karakteristisk egenlast.

Der kan ses bort fra eventuelle dynamiske virkninger som følge af bruddet.

For konstruktioner, der bærer et eller to ledersystemer, forudsættes der brud af en enkelt leder. For konstruktioner, der bærer mere end to ledersystemer, forudsættes der brud af to ledere. For hver konstruktionsdel tages den eller de ledere i betragtning, hvor brud forårsager de største materialepåvirkninger.

Hvis den betragtede leder er en multileder, kan denne uanset antallet af delledere formelt regnes som en enkelt leder med et tværsnitsareal på halvdelen af det samlede ledertværsnit.

Ved brud af en leder skal der forudsættes totalt bortfald af trækket i lederen på den side af konstruktionen, hvor bruddet sker. På den modsatte side af konstruktionen fastsættes den karakteristiske trækkraft i lederen til

P = beta . ohm . A N,

hvor beta er en reduktionskoefficient, der fastsættes i overensstemmelse med efterfølgende diagram eller ved en nøjagtigere beregning baseret på de under nærværende lastkombination og under diagrammet anførte forudsætninger,

ohm er den karakteristiske trækspænding i lederen før bruddet i MPa (N/mm2),

A er lederens tværsnitsareal i mm2.

Det karakteristiske træk i de intakte ledere skal regnes upåvirket af lederbruddet.

Undtagelse:

Sekundære konstruktionselementer for master i konstruktionsklasse A kan udføres med lavere styrke. Styrken skal dog mindst være 2/3 af, hvad kravene i nærværende lastkombination fører til. Konstruktionselementerne må i øvrigt selv ved eventuelle svigt med hensyn til bæreevne ikke kunne løsrive sig fra den øvrige del af mastekonstruktionen.

Som sekundære elementer betragtes sådanne dele af masten ved ledernes ophæng (dele af mastetop og traverser), hvis eventuelle svigt ikke vil nedsætte mastens stabilitet i øvrigt.

Diagram til bestemmelse af reduktionskoefficienten beta.

I området over kurven beta = 0,3 regnes beta = 0,3 og i området under kurven beta = 1,0 regnes beta = 1,0.

x og y beregnes ved hjælp af formlerne E p L2 E I + u x = --- . - . --- og y = --- . -----, ohm A ohm ohm L

hvor L er lederens spændvidde i det intakte lederfag i m, E er lederens elasticitetstal i MPa (N/mm2),

p er resultanten af lederens egenlast og eventuelle ydre laster pr. længdeenhed i N/m,

A er lederens tværsnitsareal i mm2,

ohm er den karakteristiske trækspænding i lederen før lederbrud eller havari i MPa (N/mm2),

I er den størst mulige flytning i forhold til masten af lederens ophængningspunkt i ledertrækkets retning i m.

Ved sædvanlige hængeisolatorer regnes med isolatorens længde og ved afspændte ledere regnes med I = 0,

u er mastens udbøjning i det punkt, hvor lederen er fastgjort til masten, i m.

I lastkombination 3.1 sættes u = 0.

I lastkombination 3.2, jfr. § 10.4.5, skal u ved en realistisk eftervisning fastsættes som udbøjningen, der hidrører fra de aktuelt forekommende påvirkninger fra lederne, mens u ved den forenklede fremgangsmåde fastsættes på grundlag af de regningsmæssige påvirkninger.

10.4.5 I lastkombination 3.2, egenlast + havari, forudsættes totalt sammenbrud af en vilkårlig af anlæggets bærende konstruktioner eller overklipning af samtlige ledere i et vilkårligt af anlæggets lederfag. Dette må ikke kunne medføre havari af en længere ledningsstrækning (ikke ud over ca. 4 fag til begge sider fra fejlstedet).

I en således antaget havarisituation forudsættes de bærende konstruktioner påvirket af

• den regningsmæssige egenlast af konstruktionsdelene

inklusive fast udstyr (herunder isolatorer),

• de regningsmæssige statiske laster, der overføres til konstruktionen fra lederne i havarisituationen, når lederne er belastet alene af karakteristisk egenlast.

Det kan forudsættes, at eventuelle dynamiske virkninger ved havariets indledning senest er udspillet ca. 4 fag fra fejlstedet.

Ved en realistisk eftervisning af sikkerheden i havaritilfældet skal der tages hensyn til hele ledningsstrækningens opbygning, de enkelte konstruktioners egenskaber, ledernes forhold og alle omstændigheder i øvrigt, der kan have betydning i en havarisituation. Der henvises til de i bilag 5 angivne retningslinier.

Alternativt kan sikkerheden i havaritilfældet eftervises efter følgende forenklede fremgangsmåde:

For hver enkelt af strækningens bærende konstruktioner forudsættes, at trækket i alle ledere i et op til konstruktionen stødende lederfag samtidig er bortfaldet.

Den karakteristiske trækkraft i den enkelte leder i det intakte lederfag fastsættes til

P = Beta . ohm . A N,

hvor beta er en reduktionskoefficient, der fastsættes i overensstemmelse med diagrammet i § 10.4.4 eller ved en nøjagtigere beregning baseret på de under nærværende lastkombination og under nævnte diagram anførte forudsætninger.

Ved bestemmelsen af beta må alene regnes med elastiske deformationer af konstruktionen,

ohm er den karakteristiske trækspænding i lederen før havariet i MPa (N/mm2),

A er lederens tværsnitsareal i mm2.

Ved fastsætteisen af beta i overensstemmelse med diagrammet i § 10.4.4 kan man i almindelighed for alle master i en ledningsstrækning, der er afgrænset af afspændingsmaster, fastsætte lederens spændvidde L til middelspændvidden i strækningen. Det er dog en forudsætning, at spændvidderne ikke alle over en længere strækning er større end middelspændvidden. For master, der har en særlig vigtig placering i linien, skal altid regnes med det største tilstødende spænd, når dette er større end middelspændvidden.

Undtagelse:

Sekundære konstruktionselementer for master i konstruktionsklasse A kan udføres med lavere styrke. Styrken skal dog mindst være 2/3 af, hvad kravene i nærværende lastkombination fører til. Konstruktionselementerne må i øvrigt selv ved eventuelle svigt med hensyn til bæreevne ikke kunne løsrive sig fra den øvrige del af mastekonstruktionen.

Som sekundære elementer betragtes sådanne dele af masten ved ledernes ophæng (dele af mastet op og traverser), hvis eventuelle svigt ikke vil nedsætte mastens stabilitet i øvrigt.

10.4.6 For at sikre, at påvirkninger fra f. eks. klatring i konstruktionen ikke kan bringe dennes sikkerhed i fare, skal trykstænger være således dimensioneret, at de samtidig med, at de optager den påvirkning, der hidrører fra konstruktionens og ledernes egenlast, kan optage en regningsmæssig enkeltlast på 1 kN, der er placeret på den farligste måde.

Hvor disse laster er af afgørende betydning for sikkerheden mod væltning, skal fundamenterne være dimensioneret for forsigtigt ansatte lave værdier af disse permanente laster.

11.2.7 Ved deformationsundersøgelser fastsættes partialkoefficienterne på fundamenters og jordens deformationsegenskaber til 1,0.

11.2.8 Betonfundamenter skal udføres efter betonnormens kontrolklasse I eller II.

11.2.9 Fundamenter i konstruktionsklasse B, jfr. § 10.2, skal behandles efter funderingsnormens bestemmelser for normal projektklasse eller skærpet projektklasse.

11.3 Konstruktionsdele og fundamenter af andre materialer.

Anvendelsen af andre materialer end stål til master (f. eks. træ og beton) og beton til fundamenter kan tillades, såfremt det dokumenteres, at anvendelsen er forsvarlig, og at sikkerhedsniveauet for sådanne konstruktioner svarer til reglementets sikkerhedsniveau i øvrigt.

Del 4

Højspændingsluftledninger for under 40 kV

Dimensionering af bærende konstruktioner

Fundering

12.6 Konstruktionsdele af stål.

12.6.1 De i følgende tabel angivne påvirkninger må ikke overskrides.

Største tilladte påvirkninger Stål Stål 37 Uspecifi- ceret stål MPa Mpa (N/mm2) (N/mm2) Trækspænding bøjningsspænding 240 190 Trykspænding hvor udbøjning er hindret 240 190 Trykspænding, hvor udbøjning ikke er hindret 190 150 Forskydningsspænding 190 150 For nitter og pasbolte: Forskydningsspænding 190 150 Trykspænding på hulrand 480 380 For uafdrejede bolte: Forskydningsspænding 140 110 Trykspænding på hulrand 280 220 For gevinds kerneareal (bolte og barduner): Trækspænding 160 120

Sikkerhedsfaktoren mod udbøjning af trykstænger skal mindst være 1,5.

12.6.2 I svejseforbindelser er de tilladte påvirkninger kun 80pct.

af de i tabellen i § 12.6.1 angivne værdier.

12.7 Konstruktionsdele af andre materialer.

12.7.1 Anvendelse af andre materialer end træ og stål til master (f. eks. beton) kan tillades, såfremt det dokumenteres, at anvendelsen er forsvarlig, og at sikkerhedsniveauet for sådanne konstruktioner svarer til reglementets sikkerhedsniveau i øvrigt.

Del 5 Højspændingsluftledninger

Udførelse

Isolatorernes udsving kan muligvis blive større end ovenfor anført. Opfyldelsen af kravene indebærer derfor ikke i alle tilfælde sikkerhed mod overslag ved overspændinger.

Undtagelse:

Bestemmelserne gælder ikke for overslagsstrækningen over isolatorer, idet denne anses for tilstrækkelig, når isolatorerne svarer til bestemmelserne i § 7.1.

13.4 Nedhæng.

13.4.1 Faseledere og gennemgående jordledere skal monteres med så store nedhæng,

1. at trækspændingen i lederne ved 0 graderC under karakteristisk islast i overensstemmelse med §§ 10.3.2 og 12.2.1

• for anlæg over 40 kV for ledere af stål ikke vil blive større end 60 pct. og for ledere af andre materialer ikke større end 70 pct. af ledermaterialets trækbrudgrænse og

• for anlæg under 40 kV respektive 70 pct. og 80 pct.,

1. at der ikke vil fremkomme skadelige vibrationer i lederne.

Gennemgående jordledere, der ligger lavere end faselederne, skal monteres med mindst samme nedhæng som disse.

Ved eftervisning af ovenstående krav anvendes lederens karakteristiske elasticitet, der fastsættes som angivet i § 8.1.1.

Kravet i pkt. 2 kan i almindelighed opfyldes ved, at trækspændingen uden is- eller vindbelastning ved 0 graderC begrænses til 110 MPa (N/mm2) i ledere af kobber, 80 MPa (N/mm2) i ledere af stål 70, 130 MPa (N/mm2) i ledere af stål 140, 60 MPa (N/mm2) i ledere af stålaluminium (med de for faseledere almindeligt benyttede forhold mellem stål og aluminium, jf. § 8), 50 MPa (N/mm2) i ledere af legeret aluminium af AI Mg Si-typen og 40 MPa (N/mm2) i ledere af legeret aluminium af AI Mg-typen.

De angivne værdier for trækspændingen kan - især ved stålledere og stålaluminiumledere med store tværsnit - ikke ganske udelukke vibrationer, hvorfor der i visse tilfælde yderligere bør anvendes svingningsdæmpere eller træffes andre foranstaltninger.

I anlæg for under 40 kV vil kravene i pkt. 1 og 2 være opfyldt for alle fag inden for en ledningsstrækning, når montagenedhænget i ledningsstrækningens længste fag mindst er som angivet i bilag 2, tabellerne I-III, for de der angivne tværsnit, forudsat at materialets trækbrudgrænse mindst er som angivet ved tabellerne.

13.5 Lederes fastgørelse.

13.5.1 Faseledere skal fastgøres således til isolatorerne, at de, selv ved storm eller isbelastning, ikke kan glide eller bevæge sig i forhold til disse.

De dertil anvendte fastgørelsesmidler skal være således udført, at der ikke er fare for skadelig mekanisk påvirkning eller korrosion.

Denne bestemmelse udelukker ikke anvendelsen af såkaldte udløseklemmer.

13.5.2 Gennemgående jordledere skal fastgøres på betryggende måde og således, at de ikke beskadiges ved fastgørelsespunkterne.

13.6 Lederes forbindelser.

13.6.1 Forbindelse mellem ledere indbyrdes, herunder afgreninger, samt mellem ledere og apparater e.l. skal udføres ved klemmer med skrueforbindelse eller ved anden i mekanisk eller elektrisk henseende lige så god forbindelse.

13.6.2 Forbindelser (samlinger), som er udsat for trækpåvirkning, skal have en brudstyrke, der er mindst 85 pct. af ledernes brudstyrke.

13.7 Ledningsbetegnelse.

13.7.1 Hvert enkelt ledersystem i et forgrenet højspændingsnet skal have sin særlige betegnelse.

1. S Mærkning af master.

1982-04-01

13.8.1 Ved slukkespolejordede og isolerede net skal anbringes iøjnefaldende advarselsskilte med siksakpil, som angivet i DS 734.2, på master ved veje og andre befærdede steder.

13.8.2 Ved effektivt jordede højspændingsnet (se afsnit 4, § 2.3.3) skal sådanne i § 13.8.1 omtalte advarselsskilte anbringes på alle master.

13.9 Barduner og skråstivere (stræbere).

13.9.1 Barduner og skråstivere skal fastgøres således til masten, at de ikke kan glide. Er de af ledende materiale, skal de, medmindre der indskydes en isolator som angivet i § 13.9.5, pkt. 1, anbringes og fastgøres således, at de ikke kan komme i berøring med ikke jordforbundne dele på masten.

13.9.2 Ved forankring af bardunerne i jorden må der ikke anvendes træ, men kun bestandige materialer, såsom jern og beton.

13.9.3 Til beskyttelse af barduner af stål, der er udsat for påkørsel, skal der anbringes skråstivere eller afviserstænger.

Ifølge ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 225 af 1. juli 1955 om vejafmærkning m. v § 66,

bør afmærkning af barduner udføres i overensstemmelse med ministeriets vejregler.

13.9.4 Barduner af ledende materiale skal ved højspændingsledninger med gennemgående jordleder forbindes til denne, jfr. afsnit4, § 6.2.1.

13.9.5 Barduner af ledende materiale skal ved højspændingsledninger uden gennemgående jordleder så vidt muligt undgås ved træmaster. Hvor dette af særlige grunde ikke er muligt, skal en af nedenstående foranstaltninger træffes:

1. I en højde af mindst 4 m over jord indskydes der i bardunen en eller flere isolatorer (f. eks. ægisolatorer) for en samlet overslagsspænding i våd tilstand, der mindst er lig med anlæggets driftsspænding. lsolatorerne må ikke kunne berøre masten, mastebeslag eller eventuelle skråstivere.

1. Bardunen forbindes til en på stedet nedgravet jordelektrode, som tilfredsstiller bestemmelserne i afsnit 4.

16.8 Elektriske hegn.

16.8.1 Højspændingsluftledninger må ved vindstille ikke komme tråde hørende til elektriske hegn nærmere end 15 m målt i vandret retning.

Undtagelse:

1981-10-01

Tråde anbragt højst 2 m over jord.

16.9 Opstablinger.

16.9.1 Afstanden målt i enten vandret eller lodret retning mellem højspændingsluftledninger og opstablinger (herunder også let antændelige opstablinger som stakke o.l.) skal være mindst som angivet i § 17.2.1, stk. 1, for vandret afstand, og i § 17.2.1, undtagelse 1, stk. 1, for lodret afstand mellem højspændingsluftledninger og bygninger.

16.10 Træer.

16.10.1 Der skal tilvejebringes en passende afstand fra træer o.l og disse skal fjernes, hvis det kan befrygtes, at de f.eks. på grund af råd kan vælte og derved beskadige ledningerne.

16.10.2 Frugttræer skal beskæres således, at frugtplukning kan ske uden risiko.

16.10.3 Beskæring eller fjernelse af træer o.l. skal ske enten ved ledningsanlæggets ejers foranstaltning eller under tilsyn og efter anvisning af denne.

16.10.4 Om fremføring over haver og frugtplantager, se § 17.5.

16.11 Fredskov.

16.11.1 Om fremføring gennem fredskov, se afsnit 1, § 4.3.

16.12 Reklameskilte, plakater m.m.

16.12.1 Anbringelse af reklameskilte, plakater og andre ledningsanlægget uvedkommende genstande på højspændingsmaster er forbudt.

1984-07-01

16.12.2 Reklameskilte, plakater og andre ledningsanlægget uvedkommende genstande må ikke være anbragt nær højspændingsluftledninger på en sådan måde, at der derved kan opstå fare. Med henblik på sikkerhed herimod kan ledningsanlæggets ansvarlige driftsledelse fastsætte de fornødne vilkår om afstand og anbringelsesmåde.

16.13 Gylletanke.

1889-01-01

16.13.1 Afstanden målt i vandret retning mellem højspændingsluftledninger og gylletanke skal være mindst 10 m ved vindstille, såfremt der i forbindelse med gylletanken anvendes sugepumper eller røreværker, der ved ophejsning kan komme i farlig nærhed af ledningen.

at der ikke er nærliggende fare for, at en brand i bygningen vil kunne brede sig til omgivelserne,

at forholdet efter ledningsanlæggets driftsleders mening ikke medfører væsentlig ulempe eller rummer nærliggende fare f. eks. ved udførelses- og vedligeholdelsesarbejder på bygningen, herunder skorstensfejning.

Tvivlsspørgsmål om, hvad der kan anses for letantændeligt materiale, og tvivlsspørgsmål om faren for, at en brand vil kunne brede sig, afgøres af brandmyndigheden.

Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt forholdet medfører væsentlig ulempe eller rummer nærliggende fare, afgøres af Elektricitetsrådet.

Bygningsdeles afstand fra højspændingsluftledninger

Bygningsdele må i almindelighed ikke findes i området mellem F-linierne.

Dog er det tilladt, at bygningsdele findes under G-linien når bestemmelserne i enten forannævnte undtagelse 1 eller 2 er opfyldt.

a er 5 m + s.

b er 2 m + s ved 0 graderC.

c er 2 m + pyo + s ved 0 graderC og 3 m + s ved højeste

ledertemperatur.

(I undtagelse 2 gælder kun sidstnævnte forudsætning).

d fastsættes som angivet i § 16.1.1.

p er piskefaktoren, se § 2.13.

s er spændingstillægget i m, se § 2.16.

yo er nedhænget i m ved 0 graderC i det betragtede punkt af faget, se § 2.12.

1984-07-01

17.4 Høje genstande.

17.4.3 Afstanden målt i vandret retning mellem højspændingsluftledninger og høje genstande, for hvilke der ikke foreligger særlige regler, skal være som angivet i § 17.2.1, stk. 1, for bygninger.

1984-07-01

Undtagelse:

Hvor særlige forhold taler for det, kan bestemmelserne i § 17.2.1, undtagelse 1, bringes i anvendelse for genstande af ikke brændbart materiale.

17.5 Haver og frugtplantager.

17.5.1 Over haver og over frugtplantager skal højspændingsluftledninger ophænges således, at højden over jord mindst bliver som angivet i tabellen i § 18.1.1.

17.5.2 Om afstand fra træer, se § 16.10.

17.6 Hovedlandeveje (herunder motorveje), landeveje og kommuneveje.

Ved hovedlandeveje (herunder motorveje), landeveje og kommuneveje forstås veje, der er omfattet af lov om offentlige veje (lov nr. 312 af 9. juni 1971 som ændret ved lov nr. 286 af 7. juni 1972) og eventuelle cykelstier, fortove og gangstier, som er anlagt langs sådanne veje. Kort og fortegnelse over samtlige hovedlandeveje er udarbejdet af ministeriet for offentlige arbejder (vejdirektoratet).

17.6.1 Området inden for 10 m afstand målt i vandret retning fra en hovedlandevej, landevej eller kommunevej defineres som sikkerhedsområde. Afstanden måles fra kanten af den yderste færdselsbane (kørebane, cykelsti, fortov eller gangsti).

17.6.2 Enhver højspændingsmast i sikkerhedsområdet skal være sidefast, se § 6.3.

17.6.3 Ved en hovedlandevej, hvor en højspændingsluftledning fremføres således, at mere end 20 m af et fag befinder sig i sikkerhedsområdet, skal dette fag udføres som brudsikkert fag, se § 15. Krydsningsfag skal udføres som brudsikre fag.

17.6.4 Ved en landevej eller en kommunevej, hvor en højspændingsluftledning fremføres således, at mere end 20 m af et fag befinder sig i sikkerhedsområdet, skal dette fag udføres som forstærket fag, se § 14. Krydsningsfag skal udføres som forstærkede fag.

17.6.5 Hvor højspændingsluftledninger ved udsving under vindpåvirkning (se § 16.1.1) kan komme den nærmeste færdselsbane nærmere end 2 m målt i vandret retning (således i alle krydsningsfag), skal de respektive bestemmelser om højspændingsluftledningers højde over veje overholdes, se § 18.1.1.

17.7 Andre veje og parkeringspladser.

Ved andre veje forstås veje, der ikke er omfattet af bestemmelserne i § 17.6, og cykelstier, fortove og gangstier, uanset om disse er anlagt langs sådanne andre veje eller el.

Private veje, som holdes afspærret for almindelig færdsel, og naturstier betragtes som almindeligt terræn.

17.7.1 Hvor højspændingsluftledninger ved udsving under vindpåvirkning (se § 16.1.1) kan komme den nærmeste færdselsbane (kørebane, cykelsti, fortov eller gangsti) eller parkeringsplads nærmere end 2 m målt i vandret retning (således i alle krydsningsfag), skal de respektive bestemmelser om højspændingsluftledningers højde over veje overholdes, se § 18.1.1.

17.8 Campingpladser.

17.8.1 Over campingpladser skal det eller de pågældende fag af højspændingsluftledninger udføres som brudsikre fag, se § 15.

Undtagelse:

Hvis campingpladsen eller dele af denne indrettes på en sådan måde (f. eks. ved beplantning), at campingvogne, telte m. v. ikke kan opstilles i mindre vandret afstand fra højspændingsluftledningen end angivet i § 17.2.1, stk. 1, tillades ledningen udført med almindelige fag.

17.9 Jernbaner, teglværksbaner og lign.

17.9.1 Området inden for 10 m afstand målt i vandret retning fra en bane defineres som sikkerhedsområde. Afstanden regnes fra banelegemet under hensyntagen til mulige udvidelser af dette.

Ved banelegemet forstås i almindelighed det jordlegeme, der ligger mellem de to banegrøfter.

17.9.2 Højspændingsluftledninger må kun undtagelsesvis og kun, hvor særlige grunde taler for det, fremføres i sikkerhedsområdet, således f. eks. i krydsningsfag og disses nabofag samt i fag, der afsluttes på en kabelmast eller en transformerstation.

17.9.3 Enhver højspændingsmast i sikkerhedsområdet skal være sidefast, se § 6.3.

17.9.4 Hvor en højspændingsluftledning fremføres således, at mere end 20 m af et fag befinder sig i sikkerhedsområdet, skal dette fag udføres som brudsikkert fag, se § 15. Krydsningsfag skal udføres som brudsikre fag.

Undtagelse:

Ved teglværksbaner og lign. gælder foranstående ikke for ledninger over 40 kV, og ved ledninger under 40 kV kan der i stedet for brudsikre fag anvendes forstærkede fag, se § 14.

17.9.5 Hvor højspændingsluftledninger ved udsving under vindpåvirkning (se § 16.1.1) kan komme banelegemet (se § 17.9.1) nærmere end 2 m målt i vandret retning (således i alle krydsningsfag), skal bestemmelserne i § 18.1.1 om højspændingsluftledningers højde over skinnetop overholdes.

17.9.6 Ved krydsning med elektriske baner skal bestemmelserne i §§ 17.9.2 - 17.9.5 overholdes, og endvidere skal den lodrette afstand mellem den nederste leder i højspændingsledningen og køretråde, bæretove, fødeledninger og lign. være som angiveti § 18.1.1.

17.10 Højspændingsluftledninger.

17.10.1 Fremføring af to eller flere højspændingsluftledninger på fælles masterække eller på konstruktivt indbyrdes forbundne masterækker er kun tilladt, når ledningerne enten er underlagt samme driftsleder, eller der foreligger skriftlig aftale mellem driftslederne om udførelse af arbejder i de på de master og om, hvem af dem der har det driftsledelsesmæssige ansvar for de pågældende arbejder.

17.10.2 Højspændingsluftledninger på hver sin masterække må kun ved krydsning fremføres nærmere hinanden end 2 m målt i vandret retning ved udsving af begge ledninger i samme retning under vindpåvirkning, se § 16.1.1.

17.10.3 For afstanden mellem to ledere hørende til hver sin højspændingsluftledning gælder endvidere bestemmelserne i § 13.2 om lederafstande, hvad enten lederne er anbragt på hver sin eller på fælles masterække.

17.10.4 Højspændingsluftledninger skal udføres med sidefaste master (se § 6.3), hvor der ved væltning af master er mulighed for, at ledningen kan komme i berøring med andre højspændingsluftledninger eller dertil hørende konstruktionsdele.

Er krydsningen udført på fællesmast, er det tilstrækkeligt, at denne er sidefast med hensyn til begge ledninger.

17.10.5 Ved krydsning med andre højspændingsluftledninger skal ledningen med den højeste driftsspænding så vidt muligt føres øverst. I øvrigt skal følgende bestemmelser udover bestemmelserne i § 17.10.4 overholdes:

1. Ved krydsning i frit fag skal afstanden fra enhver faseleder i den nederste ledning til den nærmeste mast for den øverste ledning ved udsving mod masten under vindpåvirkning (se § 16.1.1) være mindst 2 m + spændingstillægget s, se § 2.16.

1. Ved krydsning på fællesmast skal ledningerne enten være underlagt samme driftsleder, eller der skal foreligge skriftlig aftale mellem driftslederne om udførelse af arbejder i fællesmasten og om, hvem af dem der har det driftsledelsesmæssige ansvar for de respektive arbejder.

1. Ved krydsning såvel i frit fag som på fællesmast skal den lodrette afstand mellem den nederste leder i den øverste højspændingsledning og den øverste leder i den nederste højspændingsledning være som angivet i tabellen i § 18.1.1. Se endvidere § 18.3.1.

Dersom der i den nederste ledning står en mast på krydsningsstedet (eventuelt en fællesmast), kan denne afstand være utilstrækkelig til at sikre mod fare ved revisionsarbejde i denne mast.

17.11 Lavspændingsledninger, gade- og vejbelysningsinstallationer.

Bestemmelserne i §§ 17.11.1 - 17.11.7 gælder for fremføring nær lavspændingsledninger, hvor disse er udført som luftledning og/eller luftkabel (f. eks. hængekabel), uanset om de hører til almindelige forsyningsanlæg eller til gade- og vejbelysningsinstallationer. For nævnte installationer gælder disse bestemmelser dog kun for lederne.

Bestemmelserne i §§ 17.11.8 - 17.11.10 gælder for fremføring nær øvrige dele (master, bæretove og armaturer m. m.) hørende til gade- og vejbelysningsinstallationer, bl. a. i de tilfælde, hvor de tilhørende lavspændingsledninger er udført som jordkabler.

17.11.1 Området inden for 10 m afstand målt i vandret retning fra en lavspændingsledning defineres som sikkerhedsområde.

17.11.2 Enhver højspændingsmast i sikkerhedsområdet skal være sidefast, se § 6.3.

17.11.3 Hvor en højspændingsluftledning fremføres således, at mere end 20 m af et fag befinder sig i sikkerhedsområdet, skal dette fag udføres som forstærket fag, se § 14.

17.11.4 Afstanden målt i vandret retning mellem højspændingsluftledninger og lavspændingsledninger skal være mindst 7 m ved højspændingsledningernes udsving mod lavspændingsledningerne under vindpåvirkning, jfr. § 16.1.1.

Undtagelser:

Krydsninger mellem ledningssystemerne og sådanne tilfælde, hvor lavspændingsledninger og højspændingsledninger afsluttes på samme transformerstation, eller hvor lavspændingsledninger passerer forbi en højspændingslednings afslutning på en transformerstation eller kabelmast.

I disse tilfælde skal dog den krævede minimumsafstand på 7 m være tilvejebragt i så kort afstand som muligt og højst 50 m fra krydsningsstedet, respektive stationen eller kabelmasten.

17.11.5 Ved krydsning med lavspændingsledninger skal højspændingsluftledningen føres øverst. Krydsning i frit fag skal udføres som angivet i § 17.11.6. Krydsning på fællesmast skal udføres, hvor afstanden fra lavspændingsledningen til den nærmeste højspændingsmast er mindre end 0,7 m, og i øvrigt som angivet i § 17.11.7.

17.11.6 Ved krydsning i frit fag skal følgende bestemmelser overholdes:

1. Højspændingsledningens krydsningsfag skal udføres som forstærket fag, se § 14.

1. Den lodrette afstand mellem den nederste leder i højspændingsledningen og lavspændingsluftkablet eller den øverste leder (nullederen) i lavspændingsluftledningen skal være mindst som angivet i § 18.1.1.

Dersom der i lavspændingsledningen står en mast på krydsningsstedet, kan denne afstand være utilstrækkelig til at sikre mod fare ved revisionsarbejde i denne mast.

Undtagelse:

Hører lavspændingsledningerne til en privat gade og/eller vejbelysningsinstallation, skal afstanden være mindst som angivet i § 17.2.1, undtagelse 1, stk. 1.

17.11.7 Ved krydsning på fællesmast skal følgende bestemmelser overholdes:

1. Masten skal være sidefast, se § 6.3.

1. Højspændingsledningerne skal, hvor støtteisolatorer anvendes, fastgøres til disse som angivet i § 14.1.3.

1. Lavspændingsisolatorerne skal anbringes på en udlægger på masten, således at lavspændingsledningens afstand fra masten bliver mindst 0,35 m.

Undtagelse:

Udlæggeren kan undlades, hvis lavspændingsledningen er udført som luftkabel.

1. Den lodrette afstand mellem den nederste leder i højspændingsledningen og lavspændingsluftkablet eller den øverste leder i lavspændingsluftledningen (nullederen) skal være mindst som angivet i § 18.1.1.

Denne afstand kan være utilstrækkelig til at sikre mod fare ved revisionsarbejde i masten.

1. Højspændingsledningen og lavspændingsledningen skal enten være underlagt samme driftsleder, eller der skal foreligge skriftlig aftale mellem driftslederne om udførelse af arbejder i fællesmasten og om, hvem af dem der har det driftsledelsesmæssige ansvar for de respektive arbejder.

17.11.8 Højspændingsluftledninger må ikke fremføres i mindre vandret afstand fra master, bæretove og installationsdele hørende til gade- og vejbelysningsinstallationer end angivet for den vandrette afstand fra bygninger i § 17.2.1, stk. 1.

Til installationsdele hørende til gade- og vejbelysningsinstallationer henregnes i nærværende § 17.11.8 gade- og vejbelysningsgenstande med tilhørende montagegenstande, dåser o.l. samt diverse monterings- og forbindelsesledninger, men ikke de til installationerne hørende luftledninger og luftkabler (belysningsledninger), der som nævnt ovenfor er omfattet af bestemmelserne i §§ 17.11.1 - 17.11.7.

Undtagelser:

1. Højspændingsluftledninger, som er anbragt så meget højere end ovennævnte master, bæretove og installationsdele hørende til offentlige gade- og vejbelysningsinstallationer, at den lodrette afstand herfra bliver mindst som angivet i § 18.1.1 (frit fag).

1. Højspændingsluftledninger, som er anbragt så meget højere end ovennævnte master, bæretove og installationsdele hørende til private gade- og vejbelysningsinstallationer, at den lodrette afstand herfra bliver mindst som angivet i § 17.2.1, undtagelse 1, stk. 1.

17.11.9 Anbringelse af bæretove og belysningsinstallationer på højspændingsmaster er ikke tilladt.

Undtagelse:

Hvor krydsning mellem en højspændingsluftledning og en belysningsledning udført som luftledning (eventuelt indgående som tænd- og nulleder i en almindelig lavspændingsluftledning) udføres på fællesmast i henhold til bestemmelserne herom i §§ 17.11.5 og 17.11.7, er det dog tilladt at anbringe bæretov og belysningsgenstande på den i § 17.11.7, pkt. 3, omtalte udlægger, forudsat at den lodrette afstand til højspændingsledningen bliver mindst som angivet i § 18.1.1 (fællesmast).

17.11.10 Såfremt de i undtagelse- 1 i § 17.11.8 og i undtagelsen i § 17.11.9 nævnte lodrette afstande er utilstrækkelige til at sikre mod fare ved arbejde på belysningsinstallationen, skal der et passende sted på eller ved masten, bæretovet eller installationsdelene anbringes et advarselsskilt med siksakpil, som angivet i DS 734.2 og et dertil hørende supplerende skilt, som angivet i DS 734.1, der advarer mod denne fare.

17.12 Svagstrømsluftledninger.

Nedenstående bestemmelser gælder også, hvor svagstrømsluftledningerne er udført som luftkabel.

17.12.1 Området inden for 10 m afstand målt i vandret retning fra et svagstrømsprofil defineres som sikkerhedsområde.

17.12.2 Enhver højspændingsmast i sikkerhedsområdet skal være sidefast, se § 6.3.

17.12.3 Hvor en højspændingsluftledning fremføres således, at mere end 20 m af et fag befinder sig i sikkerhedsområdet, skal dette fag udføres som forstærket fag, se § 14.

17.12.4 Afstanden målt i vandret retning mellem højspændingsluftledninger og svagstrømsluftledninger skal - undtagen ved krydsninger udført efter § 17.12.7 - være mindst 7 m ved højspændingsledningernes udsving mod svagstrømsledningerne under vindpåvirkning, jf. § 16.1.1.

Undtagelse:

Denne afstand kræves ikke, hvor svagstrømsluftledninger passerer forbi en højspændingsluftlednings afslutning på en transformerstation eller kabelmast, forudsat at de stedlige forhold, ledningssystemernes indbyrdes beliggenhed eller særlige i dette øjemed trufne foranstaltninger udelukker, at en svagstrømsluftledning ved brud kan komme i berøring med højspændingsledningen.

17.12.5 Svagstrømsmaster skal afstives eller dimensioneres og funderes således, at væltning er udelukket, såfremt der ved væltning af en masterække er mulighed for, at svagstrømsledningerne kan komme i berøring med højspændingsledninger.

17.12.6 Ved krydsning med svagstrømsluftledninger skal højspændingsledningen føres øverst, og krydsning på fællesmast må ikke finde sted.

17.12.7 Krydsning skal udføres under anvendelse af brudsikkert krydsningsfag (se § 15), og endvidere skal følgende bestemmelser overholdes, se bilag 4:

1. Den lodrette afstand mellem den nederste leder i højspændingsledningen og den øverste svagstrømsledning skal være som angivet i § 18.1.1. Ved udmåling af afstanden skal der regnes med et helt udfyldt 8-trådes profil på svagstrømsmasterne.

1. Mellem faselederne og svagstrømsledningerne skal der anbringes en eller - ved brede højspændingsprofiler - to fangbøjler eller preltråde, der forhindrer, at en svagstrømsluftledning ved brud kommer i berøring med en faseleder. Eventuelle gennemgående jordlere kan fungere som preltråde.

Fangbøjler anbringes på højspændingsmasterne eller på særlige master og på tværs af svagstrømsledningernes retning.

Eksempelvis udførelse og anbringelse af fangbøjler er vist i bilag 4, fig. 1.

Preltråde anbringes på højspændingsmasterne eller på særlige master og i højspændingsledningens retning. De skal være af varmforzinket ståltråd med mindst 4 mm diameter eller af andet materiale og med tilsvarende styrke. Deres afstand fra den nederste faseleder målt i lodret retning skal ved 0 graderC være mindst 0,5 m + pyo, dog mindst 1 m. Vedrørende p og yo, se §§ 2.13 og 2.12. Afstanden fra den øverste svagstrømsledning skal ved 30 graderC være mindst 1 m.

Anbringelse af preltråde er vist i bilag 4, fig. 2.

1. Den korteste afstand fra toppen af en svagstrømsmast, bardun e.l. til den nærmeste faseleder skal være mindst 2 m.

1. Afstanden fra en højspændingsmast, bardun e.l. til den nærmeste svagstrømsledning skal være mindst 8 pct. af afstanden fra højspændingsmasten til den nærmeste svagstrømsmast. Den må dog ikke være mindre end 0,5 m og behøver ikke være større end 1,5 m. Er der på højspændingsmasten anbragt en fangbøjle, behøver afstanden ikke være større end 0,25 m.

1. Den vandrette afstand fra en højspændingsmast, bardun e.l. til den nærmeste svagstrømsmast skal være mindst 1,5m.

17.12.8 Hvor krydsning udføres ved, at svagstrømsledningerne på krydsningsstedet lægges i jordkabel, skal afstanden målt i vandret retning mellem højspændingsluftledninger og svagstrømskabelmaster være mindst 7 m ved højspændingsledningernes udsving mod masterne under vindpåvirkning, jf. § 16.1.1.

Angående definition af højspændingsførende dele, se § 2.6.1.

1. Over lokale forhøjninger i almindeligt terræn (diger, jordvolde o.l.), hvorpå der ikke kan køres, kan højden nedsættes med 1 m.

18.2 Bestemmelse af yo.

18.2.1 For yo (se § 18.1.1) skal indsættes nedhænget målt i m ved 0 graderC i det punkt af faget, hvor højspændingsluftledningens højde over vej, bane, ledning m.m. er mindst.

yo afhænger af pilhøjden f. ved 0 graderC. Såfremt den nøjagtige værdi af pilhøjden ikke kendes, er det tilladt at regne med den pilhøjde, der haves i det pågældende fag ved højest tilladte opspænding ved 0 graderC.

For de i bilag 2, tabellerne I, II og III angivne ledertværsnit i anlæg under 40 kV fremgår den mindste tilladte pilhøjde i ledningsstrækningens længste fag direkte af tabellerne, se i øvrigt følgende eksempel i pkt. 1.

Værdien af yo kan i alle tilfælde findes som angivet i pkt. 1. I visse tilfælde kan der anvendes en tilnærmet beregning som angivet i følgende pkt. 2.

1. Dersom afstanden fra det pågældende punkt af højspændingsledningen til den nærmeste højspændingsmast andrager X pct. af fagets hele længde, skal yo andrage Y pct. af pilhøjden fo ved 0 graderC i faget, idet Y findes i kurven i følgende figur.

Relation mellem stedligt nedhæng (Y pct. af pilhøjden)

og afstand fra nærmeste mast (X pct. af spændvidden).

Eksempel:

En højspændingsluftledning med 120 mm2 kobberledere har i det længste fag en spændvidde på 190 m. Den krydser i et 160 m spænd i en svagstrømsledning. Krydsningsstedets afstand fra nærmeste højspændingsmast er 64 m eller 40 pct. af spændvidden i krydsningsfaget.

Ifølge bilag 2, tabel I kan pilhøjden i det længste fag ved 0 graderC sættes til 3,70 m.

Heraf følger, at pilhøjden i krydsningsfaget kan sættes til

160 fo =3,70 . (---)2= 2,62 m. 190 Til X = 40 pct. svarer ifølge foranstående figur Y = 96 pct yo = 2,62 . 0,96 = 2,52 m.

Højspændingsledningens nederste faseleders højde over den øverste svagstrømsledning skal ved 0 graderC være mindst

1,5 + pyo = 1,5 + 1,6 . 2,52 = 5,28 m.

1. Ved højspændingsluftledninger under 40 kV kan man for krydsningsfag på højst 60 m sætte yo = 2 pct. af krydsningsstedets afstand fra den nærmeste højspændingsmast.

Eksempel:

En højspændingsluftledning med 99 mm2 stålaluminiumledere krydser en lavspændingsluftledning i et 50 m spænd. Krydsningsstedets afstand fra nærmeste højspændingsmast er 20 m.

yo = 0,02 . 20 m = 0,4m.

Højspændingsledningens nederste faseleders højde over lavspændingsledningens øverste leder (nullederen) skal ved 0 graderC være mindst

1 + p . 0,4 = 1 + 1,5 . 0,4 = 1,6 m

og den eventuelle gennemgående jordleders højde over nullederen mindst

0,3 + p . 0,4 = 0,3 + 1 . 0,4 = 0,7 m.

Vedrørende piskefaktoren p, se § 2.13.

18.3 Tillæg pyo ved krydsning mellem to højspændingsluftledninger.

18.3.1 Ved krydsning mellem to højspændingsluftledninger indbyrdes skal der foretages en bestemmelse af p og yo både for den øverste og for den nederste højspændingsledning (fase- eller jordleder). Tillægget pyo (se § 2.13) udregnes herefter for hver af ledningerne. Den største af de derved fundne værdier for tillægget skal benyttes ved fastsættelsen af den lodrette afstand mellem ledningerne, se tabellen i § 18.1.1.

Under piskning (se § 2.13) kan ledningerne løftes betydeligt op over deres naturlige stilling. Som det fremgår af foranstående bestemmelse, ses der bort fra det exceptionelle tilfælde, at den nederste ledning løftes samtidig med, at den øverste sænkes.

Spændingstillægget s (se § 2.16) skal beregnes på basis af den højeste af de to driftsspændinger.

21.4.1 Ved vekselstrøm skal alle til samme strømkreds hørende ledere, hvor disse er omgivet af en armering eller et rør el. lign. af jern eller stål, ligge inden for samme armering eller rør, medmindre farlig opvarmning eller forstyrrelser på svagstrømsanlæg undgås på anden måde.

21.5 Nærføring og krydsning med andre kabler i jord.

21.5.1 Ved fremføring af et højspændingskabel i jord nær et andet kabel (højspændings-, lavspændings-, svagstrømskabel) skal der på strækninger, hvor den indbyrdes afstand mellem kablerne er mindre end 0,3 m, og mindst 0,5 m udover sådanne strækningers endepunkter, anbringes en mindst 0,1 m høj (bred) væg af beton eller andet ikke brændbart materiale mellem kablerne, for så vidt disse ikke anbringes i rørblokke af beton eller andet ikke brændbart materiale.

Tre enleder højspændingskabler hørende til samme strømkreds betragtes i denne forbindelse som eet kabel.

Ved krydsning af et højspændingskabel med et andet kabel (højspændings-, lavspændings-, svagstrømskabel) i jord skal der, såfremt den indbyrdes afstand mellem kablerne ved krydsningsstedet er mindre end 0,3 m, mellem kablerne anbringes en solid plade af beton eller andet ikke brændbart materiale af en størrelse af mindst 0,5 x 0,5 m, således at krydsningspunktet kommer til at falde ved pladens midtpunkt.

Undtagelse:

Ved højspændingskabler for højst 20 kV driftsspænding og med metallisk, jordforbundet skærm eller armering kan nævnte afstand mellem kablerne - uden anbringelse af nævnte væg, respektive plade - reduceres til

0,1 m ved nærføring og krydsning med andre sådanne højspændingskabler og med lavspændingskabler,

0,2 m ved nærføring og krydsning med svagstrømskabler (herunder telefon- og antennekabler) efter godkendelse fra de berørte ledningsejere.

21.6 Krydsning med jernbane.

21.6.1 Ved krydsning af en jernbane med et højspændingskabel i jord skal kablet anbringes så dybt under banelegemet, at det hverken vanskeliggør arbejder ved dette eller selv er udsat for beskadigelse ved sådanne arbejder.

Del 9

Lavspændingsluftledninger

Materiel

27.7 Konstruktionsdele af andre materialer.

27.7.1 Anvendelse af andre materialer end træ og stål til master (f. eks. beton) kan tillades, såfremt det dokumenteres, at anvendelsen er forsvarlig, og at sikkerhedsniveauet for sådanne konstruktioner svarer til reglementets sikkerhedsniveau i øvrigt.

Del 11

Lavspændingsluftledninger

Udførelse

28.9.2 På lige strækninger skal lederne fastgøres til isolatorerne på den side af disse, der vender ind mod isolatorbeslaget, og i vinkelpunkter så vidt muligt på den side, der er modsat retningen af ledningstrækket.

28.10 Lederes forbindelse.

28.10.1 Forbindelse mellem ledere indbyrdes (herunder afgreninger) samt mellem ledere og apparater el. lign. skal udføres ved klemmer med skrueforbindelse eller ved anden i mekanisk og elektrisk henseende lige så god forbindelse.

28.10.2 Forbindelser, som er udsat for trækpåvirkning, skal udføres ved nitteforbindere, presseforbindere eller anden i mekanisk og elektrisk henseende lige så god forbindelse.

28.11 Barduner og skråstivere (stræbere).

28.11.1 Barduner og skråstivere skal fastgøres således til masten, at de ikke kan glide.

28.1 1.2 Barduner af ledende materiale på master af ikke ledende materiale skal enten anbringes og fastgøres således, at de ikke kan komme i berøring med isolatorbøjler, beslag for belysningsarmaturer eller andre ståldele på masten, eller forsynes med en ægisolator indskudt i en højde af mindst 4 m over jord.

28.11.3 Barduner og skråstivere må ikke fastgøres til træer, husskorstene, rækværker, balkoner el. lign. eller til bygningsdele, hvis styrke ikke er tilstrækkelig dertil.

28.11.4 Ved forankring af barduner i jorden må der ikke anvendes træ, men kun bestandige materialer såsom stål eller beton.

28.11.5 Til beskyttelse af barduner af stål, der er udsat for påkørsel, skal der anbringes skråstivere eller afviserstænger.

Ifølge ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 225 af 1. juli 1955 om vejafmærkning m.v § 66, bør afmærkning af barduner udføres i overensstemmelse med ministeriets vejregler.

28.12 Sikringers anbringelse.

28.12.1 Sikringer må ikke anbringes i jordforbundne driftsledninger (nulledere).

Stikledningssikringer, som ikke er anbragt foran stikledningen i mast, kabelskab eller transformerstation, hører til installationen og skal derfor opfylde bestemmelserne om stikledningssikringer i afsnit 6.

Undtagelse:

1981-10-01

Tråde anbragt højst 2 m over jord.

30.6 Stakke.

30.6.1 Lavspændingsluftledninger og uisolerede spændingsførende dele af sikringer, dåser, muffer m.m. må ikke komme stakke o.l. nærmere end 1,5 m målt i vandret retning.

30.7 Træer.

30.7.1 Der skal, om fornødent ved beskæring, tilvejebringes en passende afstand fra træer o.l.

30.7.2 Ledningerne samt uisolerede spændingsførende dele af sikringer, dåser, muffer m.m. må ikke være inden for rækkevidde fra frugttræer.

30.8 Fredskov.

30.8.1 Om fremføring gennem fredskov, se afsnit 1, § 4.3.

30.9 Brønde og boringer.

30.9.1 Hvor lavspændingsluftledninger kommer brønde og boringer til vandforsyning (herunder også til kreatur- og markvanding) nærmere end 5 m målt i vandret retning, skal de spændingsførende ledere have vejrbestandig isolation.

30.10 Gader og veje.

30.10.1 For lavspændingsluftledningers fremføring nær gader og veje gælder ingen særlige bestemmelser udover de for fremføring og udførelse af lavspændingsluftledninger i almindelighed gældende.

1983-04-01

30.10.2 Hvor lavspændingsluftledninger anbringes over gader og veje, skal de ophænges i så stor højde, at de ikke i tidens løb ved 30 graderC kommer til at hænge lavere end 5 m over kørebanen.

Undtagelser:

Lavspændingsluftledninger over

• cykle- og gangstier,

• fortove,

• private veje, som ikke er åbne for almindelig færdsel,

• private veje, der kun befærdes af ejerens egne køretøjer, og

• indkørsler til private garager og carporte m.v.

Vejdirektoratet tillader ikke lavspændingsluftledninger anbragt over motorveje.

30.11 Jernbaner.

Teglværksbaner o.l. betragtes i denne forbindelse ikke som

jernbaner.

30.11.1 Lavspændingsmaster, der anbringes inden for en afstand af 7 m fra en jernbane (afstanden regnes fra banelegemet under hensyn til mulige udvidelser af dette), skal afstives mod væltning ind mod banen eller dimensioneres og funderes således, at væltning er udelukket.

Undtagelse:

Bestemmelsen gælder ikke for havnespor, rangerspor o.l.

30.11.2 Ved master for brudsikre fag (se § 29) betragtes ledningstrækket alene som tilstrækkelig afstivning i ledningens længderetning.

1983-04-01

30.11.3 Krydsningsfag skal udføres som brudsikre fag, og spændvidden skal være så lille, som de stedlige forhold tillader. Ledningerne skal ophænges i så stor højde, at de ikke i tidens løb kommer til at hænge lavere end 6 m over skinnetop ved 30 graderC.

Undtagelse:

For havnespor, rangerspor o.l. gælder kun nævnte højdebestemmelse.

30.11.4 Lavspændingsluftledninger må ikke krydse køretrådsanlæg for elektriske baner og skal holdes i en afstand fra disse af mindst 2,5 m målt i vandret retning.

30.12 Højspændingsluftledninger.

30.12.1 For lavspændingsluftledningers fremføring nær højspændingsluftledninger gælder bestemmelserne i § 17.11, jf. § 20.2.

30.13 Lavspændingsluftledninger.

30.13.1 Lavspændingsluftledninger må kun ved krydsning komme andre lavspændingsluftledninger nærmere end 1,5 m målt i vandret retning, se dog § 30.13.2.

Er den vandrette afstand mellem masterækkerne ikke så stor, at indbyrdes berøring mellem de to ledninger i tilfælde af væltning af en masterække er udelukket, skal begge masterækker afstives eller dimensioneres og funderes således, at væltning vinkelret på ledningernes retning er udelukket.

30.13.2 Fremføring af to eller flere lavspændingsluftledninger på fælles masterække eller på konstruktivt indbyrdes forbundne masterækker er kun tilladt, når ledningerne er underlagt samme driftsleder.

Er dette tilfældet, kræves den i § 30.13.1 nævnte afstand på 1,5 m ikke,

1. hvor ledninger hørende til gade- og vejbelysningsinstallationer fremføres på samme masterække som fordelingsledninger,

1. hvor ledninger, der udgår fra samme station (eller bygning) og på en strækning med denne som udgangspunkt, fremføres på fælles masterække.

30.13.3 Ved krydsning af en lavspændingsluftledning med en anden lavspændingsluftledning skal afstanden mellem de to ledningers spændingsførende ledere være mindst 0,7 m + 4 pct. af afstanden fra krydsningsstedet til den nærmeste mast for den øverste ledning. Afstanden behøver dog ikke at være større end 1,5 m.

30.13.4 Krydsning på fællesmast skal udføres, hvor afstanden fra den nederste ledning til den nærmeste mast for den øverste ledning er mindre end 0,7 m. lsolatorerne for den nederste ledning skal da anbringes på en på masten fastgjort udlægger således, at ledernes afstand fra masten bliver mindst 0,35 m.

30.14 Lavspændingsluftkabler.

30.14.1 Lavspændingsluftledninger må kun ved krydsning komme lavspændingsluftkabler nærmere end 1,5 m målt i vandret retning, se dog § 30.14.2.

Er den vandrette afstand mellem masterækkerne ikke så stor, at indbyrdes berøring mellem de to ledninger i tilfælde af væltning af en masterække er udelukket, skal begge masterækker afstives eller dimensioneres og funderes således, at væltning vinkelret på ledningernes retning er udelukket.

30.14.2 Fremføring af en lavspændingsluftledning og et eller flere lavspændingsluftkabler på fælles masterække eller på konstruktivt indbyrdes forbundne masterækker er kun tilladt, når ledningerne er underlagt samme driftsleder, og indbyrdes berøring mellem ledningerne normalt ikke kan finde sted.

30.14.3 Ved krydsning i frit fag af en lavspændingsluftledning med et lavspændingsluftkabel skal afstanden mellem luftledningen og kablet være mindst 0,35 m + 4 pct. af afstanden fra krydsningsstedet til den nærmeste mast for den øverste ledning. Afstanden behøver dog ikke at være større end 1,15 m.

30.14.4 Krydsning på fællesmast skal udføres, hvor afstanden fra den nederste ledning til den nærmeste mast for den øverste ledning er mindre end 0,7 m. Ledningerne skal på fællesmasten ophænges således, at indbyrdes berøring mellem dem normalt ikke kan finde sted.

30.15 Svagstrømsluftledninger og -luftkabler.

30.15.1 Lavspændingsluftledninger og svagstrømsluftledninger må ikke uden elektricitetsrådets særlige tilladelse fremføres på samme masterække og må kun ved krydsninger og ved indføring i samme bygning (se § 30.15.2) komme hinanden nærmere end 2 m målt i vandret retning.

Den vandrette afstand mellem masterækkerne skal i øvrigt så vidt muligt være så stor, at indbyrdes berøring mellem de to ledningssystemer i tilfælde af væltning af en masterække er udelukket. Kan en sådan afstand af særlige grunde ikke tilvejebringes, skal begge masterækker under hensyn til de stedlige forhold afstives eller dimensioneres og funderes i et sådant omfang, at væltning er udelukket. Ved en vandret afstand på mindre end 3 m skal lavspændingsisolatorerne anbringes på den side af masterne, der vender bort fra svagstrømsledningerne.

30.15.2 Ved indføring i samme bygning skal afstanden mellem svagstrømsluftledninger og spændingsførende lavspændingsledere være mindst 0,7 m.

30.15.3 Krydsning med svagstrømsluftledninger skal foretages i frit fag (ikke på fællesmast). Lavspændingsledningen skal føres nederst, hvor dette under hensyn til de stedlige forhold er muligt.

30.15.4 Ved krydsning, hvor lavspændingsledningen føres nederst (jfr. § 30.15.3), betragtes den jordforbundne driftsledning (nullederen) som tilstrækkelig beskyttelse mod fare ved berøring mellem de to systemer.

Ved sådan krydsning skal følgende bestemmelser opfyldes:

1. Afstanden målt i lodret retning fra svagstrømsledning til den nærmeste spændingsførende lavspændingsleder skal under normale vejrforhold være mindst 0,7 m + 4 pct. af afstanden fra krydsningsstedet til den nærmeste svagstrømsmast (befæstelsespunkt). Denne afstand behøver dog ikke at være større end 1,5 m, og hvor der kun findes een eller to svagstrømstråde, behøver den ikke at være større end 1,0 m.

1. Afstanden målt i lodret retning fra en svagstrømsledning til lavspændingsanlæggets jordforbundne driftsledning eller til øverste punkt af en direkte under svagstrømsledningerne værende bærekonstruktion med tilbehør for lavspændingsledningen skal under normale vejrforhold være mindst 0,35 m + 4 pct. af afstanden fra krydsningsstedet til den nærmeste svagstrømsmast (befæstelsespunkt). Denne afstand behøver dog ikke at være større end 1,15 m, og hvor der kun findes een eller to svagstrømstråde, behøver den ikke at være større end 0,65 m.

1. Afstanden målt i vandret retning fra en svagstrømsmast (befæstelsespunkt), bardun el. lign. til lavspændingsledningen skal være mindst 1,5 m.

1. Afstanden målt i vandret retning fra en lavspændingsmast, bardun el. lign. til den nærmeste svagstrømsledning skal i tilfælde, hvor toppen af masten ligger højere end den nederste svagstrømsledning, være mindst 8 pct. af afstanden fra lavspændingsmasten til den nærmeste svagstrømsmast. Den må dog ikke være mindre end 0,5 m og behøver ikke at være større end 1,5 m.

Angående lavspændingsledningens højde over jord, se § 31.

30.15.5 Ved krydsning, hvor lavspændingsledningen føres øverst (jfr. § 30.15.3), skal dennes krydsningsfag være brudsikkert (se § 29), og spændvidden i krydsningsfaget skal være så lille, som de stedlige forhold tillader.

I øvrigt skal følgende bestemmelser opfyldes:

1. Afstanden målt i lodret retning fra en svagstrømsledning til den nærmeste lavspændingsleder skal under normale vejrforhold være mindst 2 m.

1. Den korteste afstand fra toppen af en svagstrømsmast til den nærmeste lavspændingsleder skal være mindst 1,5 m.

1. Afstanden målt i vandret retning fra en lavspændingsmast, bardun el. lign. til den nærmeste svagstrømsledning være mindst 8 pct. af afstanden fra lavspændingsmasten til den nærmeste svagstrømsmast. Den må dog ikke være mindre end 0,5 m og behøver ikke at være større end 1,5 m.

1. Afstanden målt i vandret retning fra en lavspændingsmast, bardun el. lign. til den nærmeste svagstrømsmast skal være mindst 1,5 m.

30.15.6 Er svagstrømsledningerne udført som luftkabel ophængt på bæretråd, kan bestemmelserne i §§ 30.15.1-30.15.5 fraviges, når følgende bestemmelser overholdes:

1. Kabelisolationen i forbindelse med kabelkappen skal yde tilstrækkelig sikkerhed mod spændingsovergang til svagstrømsledningerne i tilfælde af berøring mellem de to systemer.

1. Bæretråden skal være af forzinket eller lige så godt korrosionsbeskyttet stål, der enten er indesluttet i kabelkappen eller en dermed sammenhængende kappe eller har mindst 4 mm diameter.

1. Til kablets ophænging i bæretråden skal der, såfremt denne ikke er indesluttet i kabelkappen eller en dermed sammenhængende kappe, anvendes bærebøjler af forzinket eller lige så godt korrosionsbeskyttet stål med en indbyrdes afstand på højst 0,3 m.

Hvor ledningssystemerne ophænges på samme mast (masterække), gælder foruden pkt. 1-3 tillige følgende pkt. 4 og 5:

1. Svagstrømsledningen skal anbringes nederst. Afstanden målt i lodret retning mellem dets bæretråd og den nederste lavspændingsluftledning skal være mindst 0,35 m.

1. Bestemmelserne om største materialepåvirkning i master (se §§ 27 og 28.1) skal overholdes.

For krydsning i frit fag mellem de to ledningssystemer gælder foruden pkt. 1-3 tillige følgende pkt. 6-8:

1. Afstanden målt i lodret retning fra svagstrømsledningen og dens bæretråd til den nærmeste lavspændingsluftledning skal under normale vejrforhold være mindst 0,35 m + 4 pct af afstanden fra krydsningsstedet til den nærmeste mast for det øverste system. Denne afstand behøver dog ikke at være større end 1,15 m.

1. Afstanden målt i vandret retning fra en lavspændingsmast, bardun e.l. til svagstrømsledningen skal være mindst 8 pct af afstanden fra lavspændingsmasten til den nærmeste svagstrømsmast. Den må dog ikke være mindre end 0,5 m og behøver ikke at være større end 1,5 m.

1. Hvor lavspændingsluftledningen føres øverst, skal spændvidden i dennes krydsningsfag være så lille, som de stedlige forhold tillader.

39.10 Lavspændingsluftledninger.

39.10.1 For luftkablers fremføring nær lavspændingsluftledninger gælder bestemmelserne i § 30.14.

39.11 Lavspændingsluftkabler.

39.11.1 Lavspændingsluftkabler må kun ved krydsning komme andre lavspændingsluftkabler nærmere end 1,5 m målt i vandret retning, se dog § 39.11.2.

Er den vandrette afstand mellem masterækkerne ikke så stor, at indbyrdes berøring mellem anlæggene i tilfælde af væltning af en masterække er udelukket, skal begge masterækker afstives eller dimensioneres og funderes således, at væltning vinkelret på en masterække er udelukket.

39.11.2 Fremføring af to eller flere lavspændingsluftkabler på fælles masterække eller konstruktivt indbyrdes forbundne masterækker er kun tilladt, såfremt indbyrdes berøring mellem luftkablerne normalt ikke kan finde sted.

39.11.3 Ved krydsning i frit fag af et luftkabel med et andet luftkabel skal afstanden mellem kablerne være så stor, at indbyrdes berøring mellem dem normalt ikke kan finde sted.

39.11.4 Krydsning på fællesmast skal udføres, hvor afstanden fra det nederste luftkabel til den nærmeste mast for det øverste luftkabel er mindre end 0,7 m.

39.12 Svagstrømsluftledninger og -luftkabler.

39.12.1 Lavspændingsluftkabler må kun ved krydsning, ved fremføring på samme masterække og ved indføring i samme bygning komme svagstrømsluftledninger og -luftkabler nærmere end 2 m målt i vandret retning.

Er den vandrette afstand mellem masterækkerne ikke så stor, at indbyrdes berøring mellem ledningssystemerne i tilfælde af væltning af en masterække er udelukket, skal begge masterækker afstives og funderes således, at væltning vinkelret på ledningernes retning er udelukket.

39.12.2 Hvor ledningssystemerne ophænges på samme mast (masterække), skal

• bestemmelserne om største materialepåvirkning i master overholdes, se §§ 27 og 37,

• ledningssystemerne ophænges således, at indbyrdes berøring mellem dem normalt ikke kan finde sted,

• lavspændingsluftkablet anbringes nederst, såfremt svagstrømsledningen er udført som luftledning.

39.12.3 Ved krydsning i frit fag af et lavspændingsluftkabel med en svagstrømsluftledning skal

• afstanden målt i lodret retning fra luftkablet til luftledningen under normale vejrforhold være mindst 0,35 m + 4 pct. af afstanden fra krydsningsstedet til den nærmeste mast for det øverste system. Denne afstand behøver dog ikke at være større end 1,15 m, og hvor kun een eller to svagstrømstråde er oplagt som luftledning, behøver den ikke at være større end 0,65 m,

• afstanden målt i vandret retning fra en lavspændingsmast, bardun el. lign. til luftledningen være mindst 8 pct. af afstanden fra lavspændingsmasten, bardunen el. lign. til den nærmeste svagstrømsmast. Den må dog ikke være mindre end 0,5 m og behøver ikke at være større end 1,5 m,

• spændvidden i luftkablets krydsningsfag være så lille, som de stedlige forhold tillader, såfremt luftkablet føres øverst,

• bæretovet for luftkablet ophænges isoleret i krydsningsfaget (f. eks. ved anvendelse af ægisolatorer) og forbindes til nullederen, såfremt luftkablet føres nederst.

Undtagelse:

Isoleret ophæng kan udelades, såfremt bæretovet er indesluttet i kabelkappen eller en dermed sammenhængende kappe.

39.12.4 Ved krydsning i frit fag af et lavspændingsluftkabel med et svagstrømsluftkabel skal afstanden mellem kablerne være så stor, at indbyrdes berøring mellem dem normalt ikke kan finde sted.

1. Alle værdier, bortset fra den, som er betegnet med 2), er bestemt af kravene i § 28.1.1, stk. 1.

1. Værdien er bestemt af kravene i § 28.1.1, undtagelsen.

Bilag 2

Montagenedhæng for højspændingsluftledninger for under 40 kV og for lavspændingsluftledninger

Bestemmelserne i §§ 13.4 og 28.8 angående største tilladte trækspænding i ledere vil være opfyldt for alle fag på en ledningsstrækning (dvs. mellem to afspændingspunkter), når de blot er opfyldt for det længste fag. Dette vil være tilfældet, når montagenedhænget i dette fag fastlægges efter tabellerne l-V for de deri angivne materialer, tværsnit og spændvidder.

For spændvidder større end 190 m skal der regnes med det geometriske middelfag i stedet for det længste fag.

Montagenedhængene i de øvrige fag kan ikke aflæses af tabellerne men kan beregnes således som vist i nedenstående eksempel.

Eksempel:

Leder 50 mm2 Cu Længste fag 120 m Montagetemperatur 15 graderC.

Nødvendigt nedhæng i dette fag: 188 + 15 . 1,6 = 212 cm.

Nedhænget i et fag med 90 m spændvidde på samme ledningsstrækning vil da blive

902 212 . ---- = 119 cm. 1202

Tabel 1

Montagenedhæng for ledere af kobber til højspændingsluftledninger for under 40 kV

Ledertværsnit ----------------------------------------------------------- Spænd- 25 mm2 35 mm2 50 mm2 70 mm2 95 mm2 120 mm2 vidde ----------------------------------------------------------- fo1) k2) fo1) k2) fo1) k2) fo1) k2) fo1) k2) fo1) k2) m cm cm cm cm cm cm cm cm cm cm cm cm ------------------------------------------------------------------ 35 14 0,30 14 0,30 40 18 0,35 18 0,35 50 27 0,50 27 0,50 27 0,50 27 0,50 27 0,50 27 0,50 60 39 0,65 39 0,65 39 0,65 39 0,65 39 0,65 39 0,65 70 69 1,1 52 0,85 52 0,85 52 0,85 52 0,85 52 0,85 80 127 1,2 67 1,0 67 1,0 67 1,0 67 1,0 67 1,0 90 198 1,2 108 1,3 85 1,1 85 1,1 85 1,1 85 1,1 100 275 1,0 167 1,4 104 1,3 104 1,3 104 1,3 104 1,3 110 233 1,3 135 1,4 125 1,4 125 1,4 125 1,4 120 188 1,6 149 1,5 149 1,5 149 1,5 130 249 1,7 174 1,7 174 1,7 174 1,7 140 201 1,8 201 1,8 201 1,8 150 255 1,9 231 1,9 231 1,9 160 316 1,9 262 2,0 262 2,0 170 382 1,9 296 2,0 296 2,0 180 332 2,1 332 2,1 190 387 2,2 370 2,2

1. fo er mindste tilladte nedhæng ved 0 graderC i det længste fag

1. k er forøgelsen (formindskelsen) af nedhænget for hver grad montagetemperaturen er større (mindre) end 0 graderC.

Tabelværdierne er baseret på trækbrudgrænsen 400 MPa (N/mm2), elasticitetstallet 130 GPa (kN/mm2), længdeudvidelseskoefficienten 1,7. 10-5.

De er bestemt af kravet i § 13.4.1, pkt. 1, såfremt de er angivet med ordinær skrift, og af kravet i § 13.4.1, pkt. 2, såfremt de er angivet med halvfed skrift.

Nedhænget i andre fag end det længste kan beregnes som angivet i bilagets indledning.

Tabel II

Montagenedhæng for ledere af stål 140 til højspændingsluftledninger for under 40 kV

Ledertværsnit Spændvidde 25 mm2 35 mm2 fo1) k2) fo1) k2) m cm cm cm cm 50 19 0,45 19 0,45 60 28 0,65 28 0,65 70 38 0,70 38 0,70 80 49 0,80 49 0,80 90 82 0,90 82 0,90 100 77 0,95 77 0,95 110 93 1,1 93 1,1 120 111 1,2 111 1,2 130 130 1,2 130 1,2 140 151 1,3 151 1,3 150 173 1,4 173 1,4 160 198 1,5 198 1,5 170 223 1,5 223 1,5 180 250 1,6 250 1,6 190 278 1,7 278 1,7

1. fo er mindste tilladte vedhæng ved 0 graderC i det længste fag.

1. k er forøgelsen (formindskelsen) af nedhænget for hver grad montagetemperaturen er større (mindre) end 0 graderC.

Tabelværdierne er baseret på trækbrudgrænsen 1400 MPa (N/mm2), elasticitetstallet 180 GPa (kN/mm2). længdeudvidelseskoefficienten 1,1 . 10-5.

Det er bestemt af kravet i § 13.4.1, pkt. 2, idet kravet i § 13.4.1, pkt. 1, da også vil være opfyldt.

Nedhænget i andre fag end det længste kan beregnes som angivet i bilagets indledning.

Jordledere, der ligger 1avere end faselederne skal monteres med mindst samme nedhæng som disse.

Tabel III

Montagenedhæng for ledere af stålaluminium til højspændingsluftledninger for under 40 kV

Ledertværsnit ---------------------------------------------- Spænd- 31 mm2 62 mm2 99 mm2 130 mm2 vidde ---------------------------------------------- fo1) k2) fo1) k2) fo1) k2) fo1) k2) m cm cm cm cm cm cm cm cm 50 18 0,60 18 0,60 18 0,58 18 0,58 60 26 0,77 26 0,78 26 0,74 26 0,74 70 36 0,91 36 0,93 36 0,93 36 0,92 80 70 1,5 47 1,2 47 1,2 47 1,1 90 150 1,5 59 1,4 59 1,3 59 1,3 100 240 1,4 73 1,5 73 1,5 73 1,5 110 88 1,7 88 1,7 88 1,7 120 129 2,0 105 2,0 105 1,8 130 195 2,1 123 2,0 123 2,1 140 142 2,2 142 2,1 150 163 2,4 163 2,2 160 208 2,6 186 2,5 170 255 2,7 210 2,5 180 321 2,7 235 2,7 190 262 2,7

1. fo er mindste tilladte nedhæng ved 0 graderC i det længste fag.

1. k er forøgelsen (formindskelsen) af nedhænget for hver grad montagetemperaturen er større (mindre) end 0 graderC.

Tabelværdierne er baseret på de i tabellen i bilag 3 angivne værdier for trækbrudgrænse, elasticitetstal og længdeudvidelseskoefficient.

De er bestemt af kravet i § 13.4.1, pkt. 1, såfremt de er angivet med ordinær skrift, og af kravet i § 13.4.1, pkt. 2, såfremt de er angivet med halvfed skrift.

Nedhænget i andre fag end det længste kan beregnes som angivet i bilagets indledning.

Tabel IV

Montagenedhæng for ledere af kobber til lavspændingsluftledninger

Montage- Mindste tilladte nedhæng i det længste fag temperatur ------------------------------------------ Spændvidde Ledertværsnit ------------------------------------------ 16 mm2 25 mm2 35 mm2 50 mm2 70 mm2 ------------------------------------------ m graderC cm cm cm cm cm ----------------------------------------------------------------- -20 21 16 15 15 15 -10 26 20 18 18 18 0 32 24 22 22 22 40 10 40 30 28 28 28 20 48 38 35 35 35 30 55 45 42 42 42 40 63 53 50 50 50 --------------------------------------------------------------- -20 45 30 26 24 24 -10 54 37 31 28 28 0 63 45 37 34 34 50 10 72 53 45 41 41 20 80 62 54 49 49 30 88 71 63 58 58 40 96 80 72 67 67 --------------------------------------------------------------- -20 83 54 43 37 34 -10 93 63 51 43 40 0 103 73 60 51 47 60 10 112 84 70 61 56 20 120 94 80 71 65 30 129 103 90 81 76 40 137 112 100 91 86 --------------------------------------------------------------- -20 87 67 55 49 -10 98 78 65 57 0 110 89 75 67 70 10 120 100 86 77 20 131 112 97 88 30 141 122 109 100 40 150 133 120 111 --------------------------------------------------------------- -20 129 98 80 69 -10 140 110 92 80 0 151 122 104 92 80 10 162 134 116 104 20 173 146 128 116 30 184 158 140 128 40 194 170 152 140

Tabelværdierne er baseret på en maximal trækspænding i lederne på 120 MPa (N/mm2). De er bestemt ud fra den i § 28.8.1, notens pkt. 1, anførte forudsætning, såfremt de er angivet med ordinær skrift, og ud fra den i § 28.8.1, notens pkt. 2, anførte forudsætning, såfremt de er angivet med halvfed skrift.

Nedhænget i andre fag end det længste kan beregnes som angivet i bilagets indledning.

Tabel V

Montagenedhæng for ledere af aluminium til lavspændingsluftledninger

Montage- Mindste tilladte nedhæng i det længste fag temperatur ------------------------------------------ Spændvidde Ledertværsnit ------------------------------------------ 25 mm2 35 mm2 50 mm2 70 mm2 95 mm2 ------------------------------------------ m graderC cm cm cm cm cm ----------------------------------------------------------------- -20 19 12 9 9 9 -10 29 19 14 14 14 0 40 26 19 19 19 40 10 51 34 24 24 24 20 60 45 35 35 35 30 69 56 48 48 46 40 79 67 57 57 57 ----------------------------------------------------------------- -20 59 30 19 15 14 -10 71 42 28 21 19 0 83 55 37 28 24 50 10 95 68 46 35 30 20 104 79 59 48 42 30 113 90 72 61 54 40 123 102 85 74 67 ----------------------------------------------------------------- -20 115 67 36 25 21 -10 126 81 49 36 29 0 137 95 63 47 38 60 10 148 110 77 58 47 20 157 121 91 72 62 30 166 132 105 87 77 40 176 144 119 102 92 ----------------------------------------------------------------- -20 120 67 42 33 -10 133 82 57 45 0 147 97 72 57 70 10 161 112 88 70 20 172 127 103 86 30 183 142 118 103 40 195 158 134 120 ----------------------------------------------------------------- -20 178 112 68 50 -10 191 127 86 66 0 204 142 104 82 80 10 218 157 123 99 20 229 173 139 117 30 240 189 155 135 40 252 205 171 153

Tabelværdierne er baseret på en maximal trækspænding i lederne på 60 MPa (N/mm2). De er bestemt ud fra den i § 28.8.1, notens pkt. 1, anførte forudsætning, såfremt de er angivet med ordinær skrift, og ud fra den i § 28.8.1, notens pkt. 2, anførte forudsætning, såfremt de er angivet med halvfed skrift.

Nedhænget i andre fag end det længste kan beregnes som angivet i bilagets indledning.

Bilag 3

Ledere af stålaluminium

Dimensioner og konstanter for ofte fore- kommende mindre ledertværsnit Stålaluminium Ledertværsnit 31 mm2 62 mm2 99 mm2 130 mm2 Stålareal: Aluminiumareal 1:6 1:6 1:6 1:6,1 Ståltråde antal 1 1 1 7 Ståltråde diameter, mm 2,38 3,37 4,25 1,82 Aluminiumtråde antal 6 6 6 26 Aluminiumtråde diameter, mm 2,38 3,37 4,25 2,34 Lederdiameter mm 7,1 10,1 12,8 14,8 Brudstyrke kN 9,7 18,55 29,16 40,88 Flydegrænse kN 7,76 14,84 23,33 32,7 Masse kg/km 108 217 345 452 Længdeudvidelses- koefficient 19,1.10-6 19,1.10-6 19,1.10-6 19,1.10-6 Elasticitetstal GPa (kN/mm2) 81 81 81 77

De anførte værdier svarer til IEC 209.

Flydegrænsen er fastsat som 80 pct. af brudstyrken.

Se i øvrigt § 8.1.1 og bilag 2, tabel III.

Bilag 4

Krydsning mellem højspændings- og svagstrømsluftledninger

Bilag 5

Bærende konstruktioners sikkerhed ved havari

1 Almindeligt,

Som angivet i § 10.4.5. kan eftervisningen af bærende

konstruktioners sikkerhed i lastkombination 3.2, egenlast + havari, for højspændingsluftledninger over 40 kV ske ud fra en realistisk vurdering af forholdene i en havarisituation, som den er beskrevet i ovennævnte bestemmelse.

Ved et havaris indledning frigøres eller afslækkes lederne helt eller delvist lokalt i ledningsstrækningen, afhængig af havariets karakter kan der forventes væsentlige dynamiske virkninger ved de nærmeststående konstruktioner.

Idet et påbegyndt havari ikke kræves stoppet momentant, men indenfor en rimelig mindre afstand (højst ca. 4 fag) fra fejlstedet, fordres de enkelte konstruktioner ikke dimensioneret for de indledende dynamiske virkninger, og da det kan antages, at da dynamiske affekter vil dæmpes væsentligt ved eventuelt sammenbrud af de nærmeststående konstruktioner, anses det for tilstrækkeligt, når alle ledningsanlæggets konstruktioner dimensioneres for en statisk havarilastsituation.

I den statiske havarilastsituation tænkes alle ledere i et op til konstruktionen stødende lederfag afslækkede. Konstruktionen skal da være i stand til at fastholde og bære lederne på en sådan måde, at havariet ikke kan forplante sig til de følgende konstruktioner. Dokumentation heraf skal baseres på aktuelt forekommende laster i havarisituationen og realistiske antagelser om konstruktionernes egenskaber og anlæggets forhold iøvrigt.

Dokumentationen indebærer således en eftervisning af, at der kan indstille sig en stabil ligevægtstilstand i ledningsanlægget, hvor den betragtede konstruktion og de følgende konstruktioner optager de laster, som havarisituationen medfører, på en sådan måde, at sikkerheden øges med afstand fra fejlstedet. (Et praktisk kriterium vil være, at lederne i faget efter den betragtede mast havariets udbredelsesretning ikke berører terræn). Bæreevnen af den betragtede mastekonstruktion inklusive fundament må ikke aftage hurtigere end belastningen ved yderligere udbøjning/flytning i havariets retning.

Ved en realistisk eftervisning skal der foretages en

helhedsvurdering af det betragtede ledningsafsnit (ved et ledningsafsnit forstås her en ledningsstrækning mellem afspændingsmaster), og alle forhold, der kan have væsentlig indflydelse på udbredelsen af et havari, der er indledt et vilkårligt sted i ledningsafsnittet, skal tages i betragtning.

Hvor alle betydende forhold ved ledningsafsnittet selv og ved det terræn, som ledningen gennemløber, er ensartede, tillades der anlagt en gennemsnitsbetragtning for ledningsafsnittet. Det vil sige, at såvel lasterne (herunder ledertræk) som de bærende konstruktioners egenskaber kan fastlægges ud fra gennemsnitsforhold og gennemsnitsegenskaber i ledningsafsnittet.

Hvor kravet om ensartede forhold i ledningsafsnittet ikke er opfyldt, blandt andet ved systematiske afvigelser fra middelværdier, eller ved konstruktioner med en særlig vigtig placering i ledningsafsnittet, skal de faktiske lokale forhold betragtes.

Nedenfor gives vejledning og retningslinier for bestemmelse af laster og konstruktionsegenskaber.

2 Laster.

Konstruktionen vil være påvirket af sin egenlast samt af de regningsmæssige laster, der overføres fra lederne til konstruktionen. Den karakteristiske påvirkning fra lederne udgøres af forskellen mellem de ledertræk, der hersker i det intakte lederfag, og de ledertræk, der hersker i det afslækkede lederfag i den statiske ligevægtstilstand, hvor alle lederne er afslækkede. Ved bestemmelse af ledertræk i fobindelse med den her behandlede realistiske eftervisning kan ledernes elasticitetstal og trækspænding fastsættes svarende til, at lederne har været belastet af halvdelen af den i § 10.3.2 fastsatte islast, og at den tilsvarende krybning af ledermaterialet har fundet sted.

Ledernes spændvidde kan i almindelighed (jfr. ovenstående) regnes til middelspændvidden i ledningsafsnittet.

Trækket i de enkelte ledere i det intakte lederfag er i væsentlig grad bestemt af ledernes fastgørelses- (ophængnings-) indretning og af den angrebne masts deformationsevne. Der kan regnes med konstruktionens totale, dokumenterbare deformationskapacitet. Det vil sige, at der, udover elastiske deformationer, kan medregnes alle forudsete bevægelser eller plastiske deformationer af enkelte konstruktionselementer eller af konstruktionen som helhed, hvis eksistens og størrelse kan dokumenteres. Endvidere kan der ved bestemmelsen af fundamentets påvirkninger yderligere indregnes en eventuel drejning af fundamentet. Trækkraften i de enkelte ledere i det intakte lederfag kan, med mindre nøjagtigere metoder anvendes, fastsættes til

P = beta . ohm . A N,

hvor beta er en reduktionskoefficient, der fastsættes i overensstemmelse med diagrammet i § 10.4.4,

ohm er trækspændingen i lederen før havariet i MPa (N/mm2),

A er lederens tværsnitsareal i mm2.

Trækket i de enkelte ledere i det afslækkede lederfag (resttrækket) kan under normale forhold regnes til det træk, der skal udøves for at slæbe de nedfaldne ledere hen over terræn. Resttrækkraften fastsættes til

Pr = micro . g . L' N,

hvor micro er en friktionskoefficient,

g er lederens egenlast pr. længdeenhed i N/m,

L' er den strækning, hvor lederen er i berøring med terræn, i m.

I almindelighed kan micro sættes til 0,4, når L' erstattes af middelspændvidden for den betragtede ledningsstrækning. For master i konstruktionsklasse A kan en større værdi af micro (dog højst 1,0) tillades benyttet, dersom det forsvarlige heri kan dokumenteres ved forsøg på en for den pågældende ledningsstrækning repræsentativ, frossen terrænoverflade og under forudsætning af, at der tages hensyn til alle for resttrækkraften relevante forhold, herunder liniens geometriske forhold og terrænets højdevariationer.

3 Bæreevne.

Mastens bæreevne, det vil sige evne til at fastholde lederne i den ønskede position, skal bestemmes ud fra et nøje kendskab til materialernes egenskaber og de enkelte konstruktionselementers virkemåde og med hensyntagen til alle for bæreevnen relevante forhold.

Ved bestemmelsen af bæreevnen skal der ikke regnes med partialkoefficienter på modstandsegenskaberne.

Hvor der, jfr. ovenstående, kan anlægges en gennemsnitsvurdering for et ledningsafsnit, vil det være tilladeligt at anvende gennemsnitsværdier for materialernes modstandsegenskaber, egenspændinger, udførelsesstolerancer m. v.

Hvis mastens deformationskapacitet ud over det elastiske område er påvist ved forsøg, skal mastens bæreevne også være fastlagt ved forsøg.

Bilag 6

1984-07-01

Bilaget er udgået. Dette indebærer, at side 127-128 udgår.

Bilag 7

Dimensionering af trykstænger af stål i mastekonstruktioner

1 Indledning.

Ifølge § 11.1.1 skal konstruktionsdele af stål udføres efter DIF's norm for stålkonstruktioner DS 412 1. udgave 1976. Beregning af trykstænger skal således ske i henhold til afsnit 5.1 i denne norm.

Det er her foreskrevet, at der skal tages hensyn til egenspændinger og geometriske imperfektioner. Der er ikke i selve stålnormen angivet formler eller regneregler for beregning af trykstænger. Derimod er der i stålnormens vejledning angivet en række bæreevneformler og diagrammer, der kan benyttes ved en forenklet beregning. En umiddelbar anvendelse heraf ville for vinkeljern og massive rund- og firkantjern medføre, at man benyttede søjletilfælde IV, der viser væsentligt lavere bæreevner for trykstænger end tidligere antaget.

Vejledningens formler og diagrammer er baseret på ECCS's anbefalinger, der ikke specielt tager sigte på højspændingsmaster, hvor særlige forhold ofte gør sig gældende jvf. ref (1).)

For at søge at undgå unødvendig overdimensionering af danske højspændingsmaster af stål er nærværende bilag udarbejdet. Det har til formål dels at redegøre for nogle af de principper, der er benyttet ved udarbejdelsen af bestemmelserne om dimensionering af bærende konstruktioner i 2. udgave af stærkstrømsreglementets afsnit 3, dels at pege på en række forhold af særlig betydning for vurdering af trykstængers bæreevne i mastekonstruktioner af stål.

2 Principper benyttet ved udarbejdelsen af 2. udgave af afsnit 3.

Spørgsmålet om dimensionering af trykstænger har været overvejet nøje i forbindelse med udarbejdelsen af 2. udgave af afsnit 3, idet traditionelle stålgittermasters stangdimensioner jo i alt væsentligt bestemmes af stængernes funktion som trykelementer. Hertil kommer, at de hidtil oftest anvendte profiltyper, vilkeljern samt massive rund- og firkantjern, ifølge stålnormens vejledningsstof er netop de profiltyper, der, anvendt som søjler, mister mest i bæreevne på grund af egenspændinger og initialudbøjninger i forhold til ideale søjler uden sådanne svækkelser.

Indførelsen af den nævnte nye stålnorm ville således umiddelbart stille krav til større dimensioner eend hidtil af sædvanlige stålgittermasters stænger, dersom de i normens vejledning anviste, forenklede beregningsmetoder blev anvendt. Rimeligheden af et sådant merforbrug af stål måtte betvivles i betragtning af den, efter almindelig opfattelse, gode erfaring med de efter hidtidige bestemmelser konstruerede master.

Hidtidig praksis kan imidlertid ikke betragtes som helt ensartet, idet de eksisterende regler har givet visse spillerum, der har været udnyttet i varierende grad af de forskellige masteprojektforfattere, mastefabrikanter og stålleverandører. Dertil kommer usikkerheden om i hvilket omfang, de anvendte mastetyper virkelig har været udsat for de naturkræfter, der svarer til beregningsforudsætningerne.

En henvisning til, at eksisterende praksis som helhed skulle have vist sig tilfredsstillende, kan derfor ikke begrunde, at man under alle forhold i fremtidige master skulle kunne undgå de ovenfor omtalte dimensionsøgninger af trykstænger.

Ikke desto mindre kan der findes mastetyper, der har været anvendt uden uheld, i så lange perioder, og i så stort omfang, at disse mastetypers tilstrækkelighed må kunne anses for godtgjort.

Endvidere er det fra elværksside oplyst, at der i forholdsvis stort omfang er gennemført fuldskalaforsøg med mastetyper, og at disse forsøg ofte har sandsynliggjort tilstedeværelsen af de forudsatte bæreevner.

Mastetyper, der således har fået deres tilstrækkelighed bevist, må anses som principielt hørende til god mastepraksis, for hvilken det ikke kan anses for rimeligt, ubetinget at kræve de væsentlige dimensionsøgninger gennemført, der ville være en følge af den forenklede beregning af trykstænger efter stålnormens vejledningsstof.

Der kan gives flere forskellige, mulige forklaringer på, at en dimensionsøgning af trykstænger, på grund af egenspændingers og initialudbøjningers virkning, eventuelt ikke har vist sig nødvendig for en mastetype fra hidtidig praksis:

a. Egenspændingers og initialudbøjningers virkning kan have været mindre end antaget i stålnormens vejledning og kan eventuelt have været helt uden praktisk betydning, således at endog projekter, hvori man har set helt bort fra disse virkninger, alligevel har været tilstrækkelige.

b. Egenspændinger og initialudbøjninger kan have været tilstede i et omfang svarende til det, der er forudsat i stålnormens vejledning, men kan have været taget i betragtning i projektet i tilstrækkeligt omfang.

c. Egenspændinger og initialudbøjninger kan have været tilstede i et omfang svarende til det, der er forudsat i stålnormens vejledning, og der kan have været set bort fra deres virkning i projektet, men virkningen har muligvis ikke vist sig i praksis, fordi svækkelsen er blevet opvejet af andre forhold, hvoraf følgende mulige skal nævnes:

1. Søjlelængderne kan på den sikre side have været ansat for store, således at trykstængernes bæreevner kan have været undervurderet og altså muligvis alligevel have været tilstrækkelige uanset svækkelsen.

1. Stålets faktiske styrke kan have været større end antaget,

således at trykstængernes bæreevner også af denne grund kan have været undervurderet og altså muligvis alligevel have været tilstrækkelige uanset svækkelsen.

1. De optrædende belastninger kan have været mindre end antaget, således at trykstængernes bæreevner altså muligvis alligevel kan have været tilstrækkelige uanset svækkelsen.

Man vil i almindelighed ikke kunne fastslå en enkelt årsag til den mulige afvigelse mellem praktiske erfaringer og resultaterne af den nye stålnorms vejledende, forenklede beregningsprincipper.

Medens projektforfatteren naturligvis altid vil være klar over, hvornår der foreligger en situation svarende til forklaring b, er det meget vanskeligt at skelne situationer, hvori forklaring a angiver den egentlige årsag, fra situationer, hvor forklaring c er rigtigere.

Når der i det følgende tales om at se bort fra egenspændinger og initialudbøjninger, tænkes der på situationer, hvor enten a eller c eller en mellemting herimellem er den rigtige forklaring. Derimod ligger der ikke i udtrykket noget udsagn om, at disse virkninger ikke kan eksistere i et omfang, som forudsat i stålnormens vejledning.

Som anført i det følgende 3. afsnit, er bestemmelsen af søjlelængder vanskelig for alle andre situationer end netop teoretisk simpelt understøttede søjler, og de normalt benyttede simple regler er, for praktiske gitterkonstruktioner, i almindelighed på den sikre side. Muligheden, nævnt under c 1, er derfor en ret nærliggende forklaring i mange tilfælde, ligesom den under c 2 nævnte mulighed for at have større styrker end antaget heller ikke kan udelukkes.

Den under c 3 nævnte mulighed - at belastningerne hidtil skulle have været overvurderet - kan næppe for øjeblikket støttes af veldokumenterede iagttagelser. Specielt må det anses som lidet sandsynligt, at belastningerne skulle have været overvurderet i en sådan grad, at dette forhold alene kunne have dækket over svækkelserne fra en vidt udbredt tilstedeværelse af egenspændinger og initialudbøjninger i et omfang, svarende til stålnormvejledningens værste antagelser. Ved udarbejdelsen af 2. udgave af afsnit 3 er der derfor set bort fra denne mulige forklaring på den tilsyneladende modstrid mellem hidtidig praksis og det, som den nye stålnorms vejledningsstof vil føre til.

Ved udarbejdelsen har det været ønsket, at god mastepraksis skulle kunne videreføres uden væsentlige ændringer, samtidigt med at de allerede vundne erkendelser vedrørende virkningen af egenspændinger og initialudbøjninger dog ikke måtte udelukkes fra indflydelse.

Da praksis, som nævnt ikke kan betragtes som helt ensartet, og næppe heller kan forudsættes at forblive uændret, har det været magtpåliggende at benytte så klart et grundlag som muligt ved valg af sikkerhedsniveauer, og dermed af partialkoefficienter.

Det har her naturligvis været nødvendigt at betragte veldefinerede mastetyper, der, med ensartede forudsætninger iøvrigt, har kunnet behandles entydigt efter såvel den tidligere som efter den nye stålnorm.

Som grundlag for sammenlignende beregninger efter 1. og 2. udgave af afsnit 3 blev derfor valgt tænkte, forenklede masteprojekter, hvori alle trykstænger blev antaget at være anordnet som centralt påvirkede, simpelt understøttede søjler. Der blev desuden gjort den fælles, teoretiske forudsætning, at der kunne ses bort fra egenspændingers og initialudbøjningers virkning. Ved beregning efter 2. udgave af afsnit 3 kunne der derfor benyttes søjletilfælde II i stålnormens vejledning. Målet var, at alle trykstænger da skulle kunne udføres med samme dimensioner efter 1. og 2. udgave af afsnit 3. De partialkoefficienter, der er anført i 2. udgave af afsnit 3, er valgt således, at denne målsætning er opfyldt inden for en margen på få procent.

Det kan med dette sæt partialkoefficienter forventes, at god mastepraksis vil kunne videreføres stort set uændret, uanset om a, b eller c ovenfor har været forklaringen på, at de pågældende mastetyper har vist sig tilstrækkelige ud fra hidtidig erfaring eller forsøg.

Dette er indlysende for situationer svarende til forklaring a, som jo netop svarer til det valgte grundlag. Dersom det kan fastslås, at sådanne situationer foreligger, vil det være korrekt ved dimensionering at benytte søjletilfælde II i stålnormens vejledning, forudsat at alle forhold, der influerer på egenspændinger og initialudbøjninger, er ligeså gunstige, som var ved de master, hvorpå man støtter sin vurdering.

I situationer svarende til forklaring b må der naturligvis fortsat tages hensyn til initialudbøjninger og egenspændinger. Dette kan enten ske ved den forenklede beregningsmetode, der er anvist i stålnormens vejledning (søjletilfælde II-IV, afhængigt af profiltype m. m.), eller ved nøjagtigere, direkte metoder.

I situationer svarende til forklaring c kan dimensioneringen ske ved formelt at se bort fra egenspændinger og initialudbøjninger - dvs. også ved benyttelse af søjletilfælde II i stålnormens vejledning. I så fald er det nødvendigt, at alle forhold af betydning for trykstængers bæreevne er ligeså gunstige, som de var ved de master, hvorpå man støtter sin vurdering.

Som anført tidligere, vil det være vanskeligt at skelne situationer, svarende til forklaring a, fra situationer svarende til forklaring c. Man må derfor i almindelighed acceptere de i forbindelse med forklaring c nævnte, strengere krav, der er en forudsætning for tilladeligheden af formelt at se bort fra egenspændinger og initialudbøjninger.

For fuldstændighedens skyld understreges, at en udnyttelse af eventuelle nye erkendelser vedrørende de tidligere nævnte forhold c 1, 2 og 3 på en sådan måde, at dette i sig selv ville medføre mindre dimensioner af trykstænger, kun vil være tilladelig, dersom samtlige forhold af betydning for trykstængers bæreevne tages op til fornyet realistisk overvejelse.

Vurderingen af, om der i et konkret tilfælde foreligger videreførelsesværdi, god mastepraksis, må foretages af den, der er ansvarlig for masteprojektet, ud fra dennes kendskab til alle masteprojektets forudsætninger og vilkår.

3 Forhold af særlig betydning for vurdering af trykstængers

bæreevne.

Der gives her en kort omtale af disse forhold. En mere udførlig redegørelse kan findes f. eks. i ref. (2) og ref. (3).

Der er lagt vægt på omtalen af egenspændinger og geometriske imperfektioner, idet den nye stålnorm, som nævnt, udtrykkeligt kræver, at der tages hensyn hertil, medens den foreløbige stålnorm fra 1941, kun omtaler ekscentrisk kraftpåførsel.

Endvidere omtales de grundlæggende parametre for søjlers bæreevne: Trykflydespænding, elasticitetskoefficient og søjlelængde, og i forbindelse hermed redegøres for den noget forskellige måde, disse størrelser behandles på i den tidligere og den nugældende stålnorm.

Egenspændinger.

Disse opstår på grund af plastiske deformationer i forbindelse med den uensartede afkøling, som varmtvalsede profiler udsættes for efter valsningen, og i forbindelse med den uensartede opvarmning og afkøling, som opsvejste profiler udsættes for ved fremstillingen.

Egenspændingernes størrelse afhænger således af temperaturerne ved valsningen og svejsningen, og herudover af tværsnittets form og godstykkelse, og især af afkølingshastigheden.

Egenspændingerne afhænger endvidere af den varmebehandling, som profilet eventuelt udsættes for efter fremstillingen, ligesom de kan påvirkes af den behandling, som profilet iøvrigt gennemgår. Det kan således ikke udelukkes, at varmforzinkning har en vis, under nogle omstændigheder måske gavnlig, indflydelse. Opretning må i almindelighed forventes at forværre egenspændingerne. En sikker formindskelse af egenspændingerne kan kun forventes ved en egentlig afspændingsglødning.

Trykegenspændinger kan give anledning til en væsentlig reduktion af søjlebæreevnen, navnlig for slankhedstal af størrelsesordenen 50-150. Ved vurderingen af, om egenspændingernes indflydelse vil være den samme i de fremtidige master, som den var i de master, hvorpå man støtter sin vurdering af bæreevnen, må det derfor overvejes, om alle forhold i fremstillingsprocesserne, der har betydning for disse spændinger, er uændrede. Det må således f. eks. anses for en ændring, såfremt varmforzinkning udelades.

Ved rationaliseringsbestræbelser, f. eks. i stålvalseværker, er der risiko for, at der indføres metoder, der forringer kvaliteten af produkterne i henseender, der ikke er fuldstændigt dækket ind af specifikationer. Eksempelvis bør nævnes den nyere tendens med levering af plademateriale op til 10 mm i ruller. Dette medfører indbygning af betydelige egenspændinger, og der er forsøgsmæssig erfaring for, at kasseprofiler opsvejst af sådant plademateriale har vist meget lave søjlebæreevner.

Geometriske imperfektioner.

Geometriske imperfektioner kan være initialudbøjninger og såvel tilsigtet som utilsigtet, ekscentrisk kraftpåførsel, herunder variation af tværsnittets form og størrelse fra snit til snit.

lnitialudbøjningers størrelse kan være begrænset af toleranceangivelser i leveringsbetingelser og afhænger iøvrigt af fremstillingsproces, profiltype m. m. lnitialudbøjningerne kan således bl. a. påvirkes ved opretning, ved sammensvejsning med andre stænger og ved varmforzinkning.

Virkningen af initialudbøjninger afhænger af i hvor høj grad, disse følger søjlens udbøjningsfigur. I søjler, der er kontinuerte over flere fag, som f. eks. flangerne i de fleste mastekonstruktioner, vil initialudbøjningerne ofte i hvert andet fag gå i modsat retning af den udbøjningsfigur, som svarer til laveste knæklast. Initialudbøjningernes betydning vil derfor her være væsentligt mindre end ved simpelt understøttede søjler, som f. eks. visse gitterstænger.

Med hensyn til ekscentrisk kraftpåførsel er der ikke nogen egentlig ændring i 2. udgave af afsnit 3 i forhold til 1. udgave, idet man efter begge udgavers tilhørende normer skal tage hensyn hertil.

De utilsigtede ekscentriciteters størrelse afhænger af nøjagtigheden ved fremstillingen af mastekonstruktionen. Deres betydning kan være ringe for trykstænger med en væsentlig, tilsigtet ekscentricitet i kraftpåførselen. Endvidere vil betydningen, i lighed med det ovenfor under initialudbøjninger anførte, være mindre ved kontinuerte sejler end ved simpelt understøttede søjler.

Trykflydespænding.

Trykflydegrænsen sættes lig 0,8 x trækbrudgrænsen (omegaT) i normen fra 1941, men sættes lig øvre flydespænding (omegaf) i DS 412, 1976.

Den garanterede værdi for flydespændingen kan afvige fra den faktiske flydespænding i en konkret stang, bl. a. afhængigt af stålvalseværkernes fremstillings- og sorteringsprocedurer. Dette kan have betydning ved generalisering af forsøgsresultater fra praktiske masteforsøg.

Elasticitetskoefficient.

Dennes værdi ved arbejdsliniens begyndelsespunkt sættes i DS 412, 1976 til 210 kN/mm2, medens der ud fra søjleformlerne i stålnormen fra 1941 kan udledes en formelt antagen værdi på 2,2 x 107

--------- kg/cm2 = 223 kN/mm2. pi2

Søjlelængden.

Søjlelængden er et regneteknisk begreb, der er defineret således, at en simpelt understøttet søjle med denne længde har samme teoretiske knæklast som den aktuelle søjle med den aktuelle længde og med de aktuelle indspændingsforhold ved søjleenderne. Søjlelængden er derfor kun veldifineret for en teoretisk simpelt understøttet trykstang. Trykstænger i master er imidlertid ofte indbygget på en sådan måde, at den eksakte søjlelængde, der iøvrigt varierer fra lasttilfælde til lasttilfælde, vanskeligt lader sig bestemme. Søjlelængden fastlægges derfor i reglen ved simple regneregler, der i almindelighed må være på den sikre side. Da søjlelængden imidlertid er afgørende ved vurderingen af bæreevnen af en trykstand, er det ved sammenligning mellem beregning og forsøg vigtigt, af man gør sig dette forhold klart.

Der findes ikke udtømmende regler for fastsættelse af søjlelængder, hverken i den nye eller i den gamle stålnorm.

4 Afsluttende bemærkninger.

Ved en traditionel udformining af en stålgittermast er der, som nævnt i nærværende redegørelse, forhold, der synes at reducere indflydelsen af initialudbøjninger og måske også af egenspændinger. Erfaring fra omfattende og langvarig brug af mastetyper her i landet og en række erfaringer fra forsøg med danske mastetyper kan også, ihvert fald formelt, tolkes som tegn på en ringe indflydelse af egenspændinger og initialudbøjninger. Det er dog: almindelighed ikke muligt at fastslå, om denne tolkning er strengt korrekt, eller om der har været andre forhold, der har opvejet virkningen af egenspændinger og initialudbøjninger. Med dette forbehold tyder erfaringen altså på, at den forenklede hensyntagen til egenspændinger og initialudbøjninger, der anvises i stålnormens vejledning, kan være en del på den sikre side. (Denne iagttagelse er i principiel overensstemmelse med ref. (1).)

For at tillade en vurdering af i hvor høj grad, det vil være forsvarligt at tage dette til indtægt ved masteprojekters udformning, søger nærværende bilag kvalitativt at belyse nogle afgørende forhold ved bestemmelsen af trykstængers bæreevne.

Det fremgår af redegørelsen, at de forskellige forhold, der har indflydelse på trykstængers bæreevne, kan være indbyrdes afhængige og vanskelige at skille ud fra hinanden, og de kan iøvrigt være vanskelige at vurdere kvantitativt.

En række forhold kan styres ved udformning af projektet og ved tilrettelæggelse af og tilsyn med udførelsen, medens andre forhold, der f. eks. har med fremstillingen i stålværket at gøre, kan være vanskeligere at kontrollere.

Alt i alt må det konstateres, at problemstillingen er så sammensat, at det ikke vil være muligt at give enkle regler for, hvornår det vil være forsvarligt at regne med bæreevner af trykstænger svarende til, at der, reelt eller formelt, ses bort fra virkningen af egenspændinger og initialudbøjninger.

I mange tilfælde vil forsvarligheden kunne vurderes ud fra

erfaringer eller forsøg, men i tilfælde, hvor dette ikke kan ske, og hvor det anses for økonomisk udelukket at følge de forenklede metoder, der er anvist i stålnormens vejledning, må direkte metoder, der tager alle betydende forhold i betragtning, bringes i anvendelse.

Velplanlagte, omhyggeligt gennemførte og dokumenterede fuldskalaforsøg må henregnes til de metoder, der rationelt kan medtage alle forhold af betydning.

Referencer.

(1) European Convention or Constructional Steelwork.

Manual on the Stability of Steel Structures

Second lnternational Colloquium on Stability. lntroductory Report.

Sub-Chapter 3.1.5: ANGLES.

Sub-Chapter 9.2: ANGLES in LATTlCE TRANSMlSSlON TOWERS.

Liege, 1977.

(2) A. Selberg: Stålkonstruksjoner. Trondheim, 1963 eller senere udgave.

(3) K. Thomsen: Stålkonstruktioner, tryk- og trækstænger, Lyngby 1972.

Stikordsregister

Advarselsskilte § 13.8.1 § 17.11.10 § 19.3.1

Afgreninger på højspændingsluftledninger § 13.6

Afgreninger på lavspændingsluftkabler § 38.5

Afgreninger på lavspændingsluftledninger § 28.10

Afslutninger på højspændingskabler § 21.3

Afslutninger på lavspændingskabler § 33.4

Afspændingsmast § 2.11.4

Aluminiumledere, montagenedhæng Bilag 2

Aluminiumledere, tværsnit og trækbrudgrænse § 8 § 25 § 36.5

Antenner nær højspændingsluftledninger § 16.7

Antenner nær lavspændingsluftledninger § 30.4

AUS-skillested § 2.1 § 9.1

Barduner på højspændingsmaster § 13.9

Barduner på lavspændingsmaster § 28.11 § 38.6

Bebyggede områder, højspændingsluftledningers fremføring gennem § 17.1

Beskyttelse af højspændingskabler § 21.2

Beskyttelse af lavspændingskabler § 33.3 § 34.2

Beskyttelse af stålmaster § 6.2.1

Beskyttelse af træmaster § 6.1.2

Bevægelige højspændingskabler § 21.2.3

Boringer nær højspændingsluftledninger § 16.6

Boringer nær lavspændingsluftledninger § 30.9

Brudsikkert fag, højspænding § 2.2.1 § 15

Brudsikkert fag, lavspænding § 2.2.2 § 29 § 38.8

Brønde nær højspændingsluftledninger § 16.6

Brønde nær lavspændingsluftledninger § 30.9

Bæretove for lavspændingsluftkabler § 36.4

Bæretråde, højspændingsluftledningers højde over § 18.1

Campingpladser, højspændingsluftledninger over § 17.8

Cykelstier, højspændingsluftledninger nær § 17.6 § 17.7

Diger, højspændingsluftledningers højde over § 18.1

Dimensionering af bærende konstruktioner for højspændingsluftledninger over 40 kV § 10

Dimensionering af bærende konstruktioner for højspændingsluftledninger under 40 kV § 12

Dimensionering af bærende konstruktioner for lavspændingsluftledninger § 27

Dimensionering af bærende konstruktioner for lavspændingsluftkabler § 37

Dimensionering af højspændingskabler § 21.1

Dimensionering af lavspændingskabler § 33.2

Dimensionering af trykstænger af stål i mastekonstruktioner Bilag 7

Driftsspænding § 2.3

Dyrskuepladser, højspændingsluftledninger nær § 16.4

Egnethed, højspændingskabler § 21.1

Egnethed, lavspændingskabler § 33.1

Egnethed, lavspændingsluftkabler § 36.1

Egnethed, materiel til højspændingsluftledninger § 5.1

Elektriske baner, krydsning med højspændingsluftledninger § 17.9.6

Elektriske baner, krydsning med lavspændingsluftledninger § 30.11.4

Elektriske hegn nær højspændingsluftledninger § 16.8

Elektriske hegn nær lavspændingsluftledninger § 30.5

Endemast § 2.11.2

fo, pilhøjde § 18.2.1 § 15.1, pkt. 5

Fastgørelse af bæretove for lavspændingsluftkabler § 38.4

Fastgørelse af højspændingsledere § 13.5

Fastgørelse af lavspændingsisolatorbeslag m.m. § 28.7

Fastgørelse af lavspændingsledere § 28.9

Fastgørelse af lavspændingsluftkabler § 38.4

Fastgørelse af ophængningsmateriel for lavspændingsluftkabler § 38.2

Flagstænger nær højspændingsluftledninger § 16.5

Flytning af højspændingsluftledninger § 20.1

Flyvepladser nær højspændingsluftledninger § 16.3

Forlystelsespladser nær højspændingsluftledninger § 16.4

Forstærket fag § 2.4 § 14

Fortove nær højspændingsluftledninger § 17.6 § 17.7

Fredskov, højspændingsluftledninger gennem § 16.11

Fredskov, lavspændingsluftkabler gennem § 39.6

Fredskov, lavspændingsluftledninger gennem § 30.8

Frugtplantager nær højspændingsluftledninger § 17.5

Fundering af højspændingsmaster for over 40 kV § 11.2 § 11.3

Fundering af højspændingsmaster for under 40 kV § 12.4

Fundering af lavspændingsmaster § 27.4 § 37

Gadebelysningsinstallationer nær højspændingsluftledninger § 17.11

Gader nær højspændingsluftledninger § 17.6 § 17.7

Gader nær lavspændingsluftkabler § 39.7

Gader nær lavspændingsluftledninger § 30.10

Gangstier nær højspændingsluftledninger § 17.6 § 17.7

Genstande, høje, nær højspændingsluftledninger § 17.4

Haver nær højspændingsluftledninger § 17.5

Havari, bærende konstruktioners sikkerhed ved § 10.4.5 Bilag 5

Hovedlandeveje nær højspændingsluftledninger § 17.6

Hængekabel § 2.5

Højde af højspændingsluftledninger over objekter § 18.1

Højde af lavspændingsluftkabler over gader og veje § 39.7.2

Højde af lavspændingsluftkabler over jord § 40.1

Højde af lavspændingsluftledninger over gader og veje § 30.10.2

Højde af lavspændingsluftledninger over jord § 31

Høje genstande nær højspændingsluftledninger § 17.4

Højeste ledertemperatur, forklaring § 18.1.1

Højeste ledertemperatur § 13.2.1 § 16.4.1 § 17.2.1 § 18.1.1 Bilag 4

Højspændingskabler § 21

Højspændingsluftledninger over 40 kV, dimensionering af bærende konstruktioner § 10

Højspændingsluftledninger under 40 kV, dimensionering af bærende konstruktioner § 12

Højspændingsluftledninger, afstand fra andre objekter § 16

Højspændingsluftledninger, indføring i bygninger (stationer) § 19

Højspændingsluftledninger, isolatorer m.m. § 7

Højspændingsluftledninger, krydsning § 17

Højspændingsluftledninger, ledere § 8

Højspændingsluftledninger, master med tilbehør § 6

Højspændingsluftledninger, nærføring § 17

Højspændingsluftledninger, strækningsafbrydere § 9

Imprægnering af træmaster § 6.1.2

Islast på højspændingsledere over 40 kV § 10.3.2

Islast på højspændingsledere under 40 kV § 12.2

Islast, tillægslast, på lavspændingsledere § 27.2

Isolation, højspændingskabler § 21.1.1

Isolation, lavspændingsluftkabler § 36.6

Isolationsafstand § 2.7 § 13.3.1

Isolatorbeslag, højspændingsluftledninger § 7.2

Isolatorbeslag, lavspændingsluftledninger § 24.2 § 28.7

Isolatorer, højspændingsluftledninger § 7.1

Isolatorer, lavspændingsluftledninger § 24.1 § 28.5 § 28.6

Isolatorudsving, højspændingsluftledninger § 13.3.1

Jernbaner, krydsning med højspændingsjordkabler § 21.6

Jernbaner, krydsning med lavspændingsjordkabler § 34.4

Jernbaner, nærføring med højspændingsluftledninger § 17.9

Jernbaner, nærføring med lavspændingsluftkabler § 39.8

Jernbaner, nærføring med lavspændingsluftledninger § 30.11

Jordforbunden driftsledning i lavspændingsluftledningsanlæg § 28.2

Jordvolde, højde af højspændingsluftledninger over § 18.1

Knækpunktsmast § 2.11.3

Kobberledere, montagenedhæng Bilag 2

Kobberledere, tværsnit og trækbrudgrænse § 8 § 25 § 36.5

Kommuneveje nær højspændingsluftledninger § 17.6

Konstruktionsdele af andre materialer end stål til højspændingsmaster for anlæg over 40 kV § 11.3

Konstruktionsdele af andre materialer end træ og stål til højspændingsmaster for anlæg under 40 kV § 12.7

Konstruktionsdele af andre materialer end træ og stål til lavspændingsmaster § 27.7

Konstruktionsdele af stål til højspændingsmaster over 40 kV § 11.1

Konstruktionsdele af stål til højspændingsmaster under 40 kV § 12.6

Konstruktionsdele af stål til lavspændingsmaster § 27.6

Konstruktruktionsdele af træ til højspændingsmaster under 40 kV § 12.5

Konstruktionsdele af træ til lavspændingsmaster § 27.5

Korrosionsbeskyttelse af stålmaster § 6.2.1

Kraner nær højspændingsluftledninger § 17.4

Krydsning med højspændingsluftledninger § 17

Krydsning med lavspændingsluftkabler § 39

Krydsning med lavspændingsluftledninger § 30

Krydsning mellem højspændings- og svagstrømsluftledninger Bilag 4

Krydsning mellem jordkabler § 21.5 § 34.3

Krydsning mellem to højspændingsluftledninger § 18.3

Kurvevogne nær højspændingsluftledninger § 17.4

Landeveje nær højspændingsluftledninger § 17.6

Laster, højspændingsluftledninger over 40 kV § 10.3 § 10.4

Laster, højspændingsluftledninger under 40 kV § 12.1

Laster, lavspændingsluftledninger § 27.1

Laster, lavspændingsluftkabler § 37

Lavspændingskabler § 33

Lavspændingskabler i jord § 34

Lavspændingsluftkabler, almindeligt § 35

Lavspændingsluftkabler, dimensionering af bærende konstruktioner. Fundering § 37

Lavspændingsluftkabler, fremføring, afstand fra andre objekter, nærføring, krydsning § 39

Lavspændingsluftkabler, højde over jord § 40

Lavspændingsluftkabler, materiel § 36

Lavspændingsluftkabler, udførelse § 38

Lavspændingsluftledninger, dimensionering af bærende konstruktioner § 27

Lavspændingsluftledninger, højde af højspændingsluftledninger over § 18.1

Lavspændingsluftledninger, højde over jord § 31

Lavspændingsluftledninger, master § 23

Lavspændingsluftledninger, nærføring § 30

Lavspændingsluftledninger, udførelse § 28

Lavspændingsluftledninger, ændring af bestående § 32

Leder § 2.8.1

Lederafstand, højspændingsluftledninger § 13.2

Lederafstand, lavspændingsluftledninger § 28.4

Ledere, højspændingsluftledninger § 8

Ledere, lavspændingsluftkabler § 36.5

Ledere, lavspændingsluftledninger § 25

Ledersystem § 2.8.3

Ledertemperatur, højeste § 18.1.1

Lederudsving, højspændingsluftledninger § 16.1.1

Ledningsanlæg § 2.9.1

Ledningsbetegnelse § 13.7

Ledningsindføring i bygninger (stationer) § 19

Liniemast § 2.11.1

Luftkabel § 2.10

Markedspladser nær højspændingsluftledninger § 16.4

Maskiner nær højspændingsluftledninger § 17.4

Master, definition § 2.11

Master, højspændingsluftledninger § 6

Master, højspændingsluftledninger over 40 kV § 10 § 11

Master, højspændingsluftledninger under 40 kV § 12

Master, lavspændingsluftkabler § 36.2 § 37

Master, lavspændingsluftledninger § 23 § 27

Metalliske røranlæg med isolerende belægning § 4.1.2

Montagenedhæng, højspændingsledninger § 13.4

Montagenedhæng for højspændingsluftledninger for under 40 kV Bilag 2

Montagenedhæng, lavspændingsluftkabler § 38.3

Montagenedhæng, lavspændingsluftledninger § 28.8 Bilag 2

Motorveje nær højspændingsluftledninger § 17.6

Multileder § 2.8.2

Naturgasledninger § 4.1.2

Nedhæng (yo), højspændingsluftledninger § 2.12 § 13.4 § 16.1.1 § 17.2.1 § 18.1 § 18.2

Nedhæng, lavspændingsluftkabler § 38.3

Nedhæng, lavspændingsluftledninger § 28.8

Nulleder § 25.1 § 28.2

Nærføring, højspændingskabler i jord § 21.5

Nærføring, højspændingsluftledninger § 17

Nærføring, lavspændingskabler i jord § 34.3

Nærføring, lavspændingsluftkabler § 39

Nærføring, lavspændingsluftledninger § 30

Objekter højspændingsluftledningers afstand fra andre § 16

Objekter højspændingsluftledningers højde over andre § 18

Objekter, lavspændingsluftkablers afstand fra andre § 39

Objekter, lavspændingsluftledningers afstand fra andre § 30

Objekter, ledningsanlæg nær andre § 4.1

Olie- og naturgasledninger § 4.1.2

Ombygning af højspændingsluftledninger § 20.1

Ombygning af lavspændingsluftledninger § 32

Ophængningsmateriel, lavspændingsluftkabler § 36.3

Opstablinger nær højspændingsluftledninger § 16.9

Opstablinger nær lavspændingsluftledninger § 30.6

p, piskefaktor § 2.13

Parkeringspladser nær højspændingsluftledninger § 17.7

Pilhøjde, fo § 18.2.1 § 15.1, pkt. 5

Piskefaktor, p § 2.13

Plakater nær højspændingsluftledninger § 16.12

Plakater nær lavspændingsluftledninger § 30.2

Planlægning af ledningsanlæg § 3

Private veje nær højspændingsluftledninger § 17.7

pyo, tillæg § 2.13 § 18.1 § 18.3

Reklameskilte nær højspændingsluftledninger § 16.12

Reklameskilte nær lavspændingsluftledninger § 30.2

s, spændingstillæg § 2.16.1

Samlinger på højspændingsluftledninger § 13.6

Samlinger på lavspændingsluftkabler § 38.5

Samlinger på lavspændingsluftledninger § 33.4

Sidefast mast, højspændingsluftledning § 2.14.1 § 6.3.1

Sidefast mast, lavspændingsluftledning § 2.14.2 § 29.1, pkt. 1

Sikkerhedsområde § 2.15 § 17.6.1 § 17.9.1 § 17.11.1 § 17.12.1

Sikringer, lavspændingsluftkabler § 36.7 § 38.7

Sikringer, lavspændingsluftledninger § 26 § 28.12

Siksakpil § 13.8.1 § 17.11.10 § 19.3.1

Skinnetop, højspændingsluftledningers højde over § 18.1

Skråstivere, højspændingsluftledninger § 13.9

Skråstivere, lavspændingsluftkabler § 38.6

Skråstivere, lavspændingsluftledninger § 28.1 1

Sportsbaner nær højspændingsluftledninger § 16.2

Spændingsførende dele § 2.20

Spændingsførende deles isolationsafstand fra bærende konstruktioner m.m. § 13.3

Spændingstillæg, s § 2.16.1

Spændvidder, højspændingsluftledninger § 13.1

Spændvidder, lavspændingsluftkabler § 38.1

Spændvidder, lavspændingsluftledninger § 28.1

Spændvidder ved enkeltmaster af træ til højspændingsluftledninger for under 40 kV og til lavspændingsluftledninger Bilag 1

Stakke nær højspændingsluftledninger § 16.9

Stakke nær lavspændingsluftledninger § 30.6

Stigevogne nær højspændingsluftledninger § 17.4

Stikledning § 2.17

Stræbere, højspændingsluftledninger § 13.9

Stræbere, lavspaendingsluftkabler § 38.6

Stræbere, lavspændingsluftledninger § 28.11

Strækningsafbryder § 2.18 § 9.2

Strømkreds, højspændingskabler § 21.4

Strømkreds, lavspændingskabler § 33.5

Stråtage nær lavspændingsluftkabler § 39.3

Stråtage nær lavspændingsluftledninger § 30.2.3

Stålledere, montagenedhæng Bilag 2

Stålledere, tværsnit og trækbrudgrænse § 8

Stålmaster, højspændingsluftledninger § 6.2

Stålmaster, højspændingsluftledninger over 40 kV § 11.1

Stålmaster, højspændingsluftledninger under 40 kV § 12.6

Stålmaster, lavspændingsluftledninger og -luftkabler § 23.1 § 27.6

Svagstrømskabler, andre kabler i jord nær § 21.5 § 34.3

Svagstrømsluftkabel § 2.19

Svagstrømsluftledninger nær højspændingsluftledninger § 17.12

Svagstrømsluftledninger nær lavspændingsluftkabler § 39.12

Svagstrømsluftledninger nær lavspændingsluftledninger § 30.15

Søterritorium, højspændingsluftledningers højde over § 18.1

Tavler nær lavspændingsluftledninger § 30.3

Teglværksbaner nær højspændingsluftledninger § 17.9

Teglværksbaner nær lavspændingsluftledninger § 30.11

Terræn, højspændingsluftledningers højde over § 18.1

Tilbehør af stål til master § 6.2

Tilbehør af træ til master § 6.1

Tilskuerpladser ved sportsbaner, højspændingsluftledningers afstand fra § 16.2.1

Træer nær højspændingsluftledninger § 16.10

Træer nær lavspændingsluftkabler § 39.5

Træer nær lavspændingsluftledninger § 30.7

Træmaster, højspændingsluftledninger § 6.1

Træmaster, højspændingsluftledninger under 40 kV § 12.5

Træmaster, lavspændingsluftledninger og -luftkabler § 23 § 27.5

Udførelse af højspændingsluftledninger § 13 § 14 § 15

Udførelse af lavspændingsluftkabler § 38

Udførelse af lavspændingsluftledninger § 28 § 29

Udførelse af ledningsanlæg § 3

Udsving, højspændingsisolatorer § 13.3

Udsving, højspændingsledere § 16.1.1

Vejbelysningsinstallationer nær højspændingsluftledninger § 17.11

Veje nær højspændingsluftledninger § 17.6

Veje nær lavspændingsluftkabler § 39.7

Veje nær lavspændingsluftledninger § 30.10

Vindlast, højspændingsluftledninger over 40 kV § 10.3.3

Vindlast, højspændingsluftledninger under 40 kV § 12.3

Vindlast, lavspændingsluftkabler § 37

Vindlast, lavspændingsluftledninger § 27.3

yo, nedhæng § 2.12 § 16.1.1 § 17.2.1 § 18.1 § 18.2

Ændring af højspændingsluftledninger § 20

Ændring af lavspændingsluftledninger § 32