Bekendtgørelse om de naturvidenskabelige uddannelser på universiteter og universitetscentre

Formålet med de naturvidenskabelige uddannelser er at kvalificere de studerende til at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabelige kundskaber og indsigt i naturvidenskabelige metoder.

De naturvidenskabelige uddannelser består af grunduddannelser (bacheloruddannelser) på 3 år og overbygningsuddannelser på 2 år, som tilsammen danner kandidatuddannelser på 5 år.

En gennemført grunduddannelse skal give grundlag for at udøve erhvervsfunktioner og skal samtidig være forudsætning for en overbygningsuddannelse.

Uddannelserne kan tilrettelægges i samarbejde med andre faglige hovedområder og andre videregående uddannelsesinstitutioner.

En kandidatuddannelse kan forlænges med 1/2 år, hvis den indeholder fag uden for det naturvidenskabelige område, der udgør en afrundet uddannelsesdel og er tilrettelagt med henblik på en bestemt erhvervskompetence.

En studietidsforlængelse efter stk. 2 skal godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

En naturvidenskabelig grunduddannelse giver ret til betegnelsen B.S.

En naturvidenskabelig kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum).

Kandidatuddannelsen i forsikringsvidenskab giver ret til betegnelsen cand.act. (candidatus/candidata actuariae).

En kandidatuddannelse efter § 3, stk. 1, kan give ret til at supplere cand. scient.-titlen med en betegnelse for det andet hovedområde, der indgår i pågældende uddannelse.

En kandidattitel efter stk. 4 skal godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

I forbindelse med de naturvidenskabelige uddannelser kan en institution tilbyde afrundede uddannelsesdele af indtil 2 års varighed, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

Ministeriet godkender, efter indstilling eller indhentet udtalelse fra institutionen, inden for hvilke fag, der kan tilbydes naturvidenskabelige uddannelser efter denne bekendtgørelse.

Uddannelsernes indhold

Uddannelsernes indhold

De naturvidenskabelige uddannelser er opbygget af et antal studieenheder. Ved en studieenhed forstås en studiemæssig enhed, der har som mål at give de studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme.

Undervisningen gennemføres ved anvendelse af klasseundervisning, forelæsninger, kurser, øvelser, seminarer, projektarbejde m.v. Grunduddannelser

En grunduddannelse skal

1. kvalificere de studerende til med nogen grad af selvstændighed at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabelige kundskaber og færdigheder, og

1. give de studerende kundskaber og indsigt i metoder, der danner grundlag for studier på overbygningsuddannelsen, for så vidt der er overbygningsuddannelse inden for pågældende fag.

En grunduddannelse skal være en afrundet uddannelse. Den kan indeholde elementer af fag uden for det naturvidenskabelige område.

En institution kan beslutte, at en grunduddannelse inden for nærmere angivne fag skal indeholde erhvervsrettede elementer af valgfri karakter i et omfang, svarende til højst 2/6 årsværk.

I studieordningen, jf. § 28, skal angives, om og i givet fald hvilke yderligere forudsætninger den studerende, der har gennemført en grunduddannelse i henhold til stk. 1, skal opfylde som forudsætning for en overbygningsuddannelse.

En grunduddannelse skal indeholde et projekt af en varighed på mindst 1/6 årsværk. Projektet skal behandle problemstillinger inden for uddannelsens centrale fag. Kandidatuddannelser

En kandidatuddannelse skal

1. kvalificere de studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabelige kundskaber samt indsigt i naturvidenskabelige teoretiske og/eller eksperimentelle metoder, og

1. kvalificere de studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

En kandidatuddannelse er en afrundet uddannelse i et eller to fag, hvoraf et fag eller elementer af fag kan være uden for det naturvidenskabelige område.

En kandidatuddannelse kan tilrettelægges således, at den studerende kan vælge studieaktiviteter uden for kandidatuddannelsens fag i et omfang, der svarer til højst 1 årsværk.

En kandidatuddannelse skal afsluttes med et speciale, som er et selvstændigt eksperimentelt eller teoretisk studium af en eller flere problemstillinger i tilknytning til uddannelsens centrale fag.

Specialet kan være enten en skriftlig besvarelse af en stillet opgave eller en rapport over udført teoretisk eller eksperimentelt arbejde.

Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres inden for en tidsramme fra 1/2 til højst 1 årsværk, afhængigt af om og i givet fald i hvilket omfang, der indgår eksperimentelt arbejde i specialet.

Specialeemnet skal godkendes af institutionen. Institutionen fastsætter samtidig med godkendelsen en afleveringsfrist for specialet. Institutionen skal påse, at afleveringsfristen overholdes.

Bedømmelse

Bedømmelse

De studerendes kvalifikationer dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af projekt og speciale.

Studieenheder, hvis indhold og arbejdsformer begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen.

Prøverne er enten interne eller eksterne.

1. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) eller eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor, blandt lærerne på institutionen.

1. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af ministeriet.

Bedømmelsen af studerendes undervisningsdeltagelse efter § 18, stk. 2, foretages af læreren (lærerne) ved den pågældende undervisning.

Mindst 1/3 af henholdsvis grund- og overbygningsuddannelserne skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse skal dække uddannelsernes væsentlige områder, herunder projekt og speciale, som nævnt i § 13 og § 17.

Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

Prøveformerne skal tilgodese uddannelsernes formål og sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerende. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver. Det fastsættes ved studieordning, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve.

Projektet i grunduddannelsen og specialet i overbygningsuddannelsen kan udarbejdes af flere studerende i fællesskab. Det fastsættes ved studieordning, hvor mange studerende der kan deltage i en fælles udarbejdelse af projekt og speciale. Den enkelte deltagers bidrag skal bedømmes for sig.

Bedømmelsen sker på grundlag af

1. mundtlige og/eller skriftlige prøver

1. en eller flere opgavebesvarelser eller rapporter afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen

1. deltagelse i kurser, seminarer, øvelser eller lignende eller

1. kombinationer af nr. 1-3.

Hver studieenhed bestås for sig.

Det kan bestemmes i studieordningen, at kombinationer af studieenheder bestås samlet.

En studerende kan højst 3 gange indstille sig til en prøve. Institutionen kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, jf. § 18, stk. 2, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Tredje og fjerde gang kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

En grunduddannelse skal være bestået, inden den studerende kan indstille sig til prøver på overbygningsuddannelsen. Institutionen kan dispensere fra denne regel, hvis den studerende kun mangler dokumentation for en lille del af grunduddannelsen og ellers ville blive sinket uforholdsmæssigt i sin uddannelse.

Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af den betegnelse, uddannelsen giver ret til. Beviset skal indeholde en beskrivelse af den konkrete uddannelse, med redegørelse for dens faglige sammensætning, herunder speciel erhvervskompetence.

Studerende, der forlader en uddannelse uden at have bestået den tilhørende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver.

Samlet bevis for en naturvidenskabelig kandidatuddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen afsluttes.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i studieordninger, jf. styrelseslovens § 14.

En studieordning skal indeholde:

1. Beskrivelse af mål, indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte studieenheder.

1. Beskrivelse af hvilke faglige forudsætninger der er lagt til grund for uddannelsen, og eventuelle krav om supplering af adgangsgivende eksaminer.

1. Regler om faglige kombinationer og tilvalgsmuligheder.

1. Eventuelle bestemmelser om grunduddannelser i henhold til § 12.

1. Beskrivelse af undervisningsformerne, defineret ved klasseundervisning, forelæsninger, kurser, øvelser, seminarer, projektarbejde m.v.

1. Rækkefølge af kurser, øvelser, seminarer m.v. og eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.

1. Placering af prøverne i uddannelsesforløbet, herunder eventuelle omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer.

1. Regler om prøveformer, herunder eventuelt at den studerende kan vælge mellem flere prøveformer.

1. Fastsættelse af, ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

1. Antallet af prøver og fastsættelse af vægtning af de karakterer, der gives i de enkelte prøver.

1. Fastsættelse af hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.

1. Regler om projektet i grunduddannelsen og om specialet i overbygningsuddannelsen.

En studieordning kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Inden en studieordning fastsættes, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. De øvrige institutioner orienteres med henblik på koordinering af uddannelser i samme fag.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Studieordninger og ændringer af studieordninger sendes til de andre institutioner, censorerne og ministeriet, til orientering.

Institutionen udgiver og vedligeholder en studievejledning om de enkelte naturvidenskabelige uddannelser. En studievejledning skal indeholde en bredere redegørelse for uddannelserne m.v., en praktisk vejledning for de studerende, oplysning om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium samt oplysninger om fagkombinationer, der giver undervisningskompetence i gymnasieskolerne og HF.

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte studieenheder eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for studieenheder eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Bedømmelser overføres som Bestået eller som karakterer efter 13-skalaen, jf. § 22. Forudsætningen for overførsel med karakter efter 13-skalaen er, at den pågældende studieenhed bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner, ellers anvendes Bestået.

Ministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Ministeriet kan tillade institutionen at fravige bekendtgørelsen inden for nærmere angivne rammer.

Klager over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender institutionen klagen - vedlagt en udtalelse - til ministeriet.

Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1989.

Følgende bestemmelser ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 283 af 12. juni 1978 om de naturvidenskabelige eksaminer på Københavns og Århus universiteter.

1. Bekendtgørelse nr. 490 af 24. september 1974 om de naturvidenskabelige eksaminer på Odense Universitet.

1. Bekendtgørelse nr. 376 af 14. juli 1981 om Gymnasie- og HF-læreruddannelsen på Roskilde Universitetscenter for så vidt angår bestemmelserne om naturvidenskabelige fag.

1. Bekendtgørelse nr. 664 af 18. december 1975 om Gymnasie- og HF-læreruddannelsen på Ålborg Universitetscenter for så vidt angår bestemmelserne om naturvidenskabelige fag.

1. Bekendtgørelse nr. 10 af 6. januar 1972 om matematisk-økonomisk kandidateksamen.

1. Bekendtgørelse nr. 451 af 6. september 1976 om kandidatuddannelse i forsikringsvidenskab på Københavns Universitet.

Institutionen fastsætter nærmere bestemmelser for studerende, der er begyndt på uddannelserne efter de hidtidige bestemmelser og afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige bestemmelser.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 1. juni 1989, den 1. juni 1989

/BERTEL HAARDER Ella Højbjerg Madsen/