TheLawyer.sh
Tilbage

Stærkstrømsreglementet, afd. A, afsnit 5-3 Drift af elforsyningsanlæg Arbejde på eller på eller nær ved lavspændingsanlæg, 1. udgave

BEK nr 4052 af 01/07/1989

DanmarkBekendtgørelse1989

§ 1

Gyldighedsområde

§ 2

Definitioner

§ 3

Sikkerhedsforanstaltninger før arbejde på eller nær ved spændingsløse lavspændingsanlægsdele. 3.1 Almindeligt 3.2 Personale 3.3 Værktøj og udrustning 3.4 Frakobling 3.5 Sikring mod indkobling 3.6 Kontrol af spændingsløs tilstand 3.7 Kortslutning

§ 4

Arbejde på eller nær ved spændingsløse lavspændingsanlægsdele. 4.1 Personale 4.2 Sikkerhedsforanstaltninger 4.3 Instruktion 4.4 Sikring mod indkobling 4.5 Kortslutning

§ 5

Ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger efter arbejde på eller nær ved spændingsløse lavspændingsanlægsdele. 5.1 Personale 5.2 Før indkobling efter arbejde 5.3 Indkobling

§ 6

Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg under spænding (L-AUS). 6.1 Personale 6.2 Værktøj og udrustning 6.3 Sikkerhedsforanstaltninger 6.4 Før arbejdets begyndelse 6.5 Under arbejdet 6.6 Efter arbejdet

pre_paragraph Indledning. Ikrafttrædelse

Bilag

1 Værktøj og udrustning for L-AUS

Stikordsregister

Indledning

Afsnit 5-3, 1. udgave, er udgivet af Elektricitetsrådet med gyldighed fra 1. juli 1984. Bestemmelserne i afsnit 5-3 er tillægsbestemmelser til bestemmelserne i afsnit 5, Drift af elforsyningsanlæg, Almindelige bestemmelser.

Eventuelle fremtidige ændringer og nye bestemmelser vil, indtil en ny udgave udgives, fremkomme på erstatningsblade, hvorpå de vil blive markeret i margenen med angivelse af ikrafttrædelsesdato.

Udsendelse af erstatningsblade vil blive offentliggjort i ELRÅD-meddelelser og i de tekniske blade.

Forklaringer og henvisninger er sat med skrifttypen »petit«.

Den 1. juli 1989 indeholder afsnittet følgende erstatningsblade:

Side Erstatningsblad 5 - 6 5-3.1.7 - 1989 9 - 10 5-3.1.4 - 1987 11 - 12 5-3.1.5 - 1987 13 - 14 5-3.1.6 - 1987 15 - 16 5-3.1.8 - 1989

Afsnit 5-3

Drift af elforsyningsanlæg

Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg

§ 1

§ 1

Gyldighedsområde

1.1 Afsnit 5-3 indeholder de særlige bestemmelser for arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg.

1.2 Afsnittet supplerer de almindelige bestemmelser for drift af elforsyningsanlæg i afsnit 5.

1.3 Bestemmelserne gælder foruden ved reparation, eftersyn og vedligeholdelse af bestående anlæg også - i den udstrækning de kan finde anvendelse - for anlægsdele under bygning eller demontering, hvis der er mulighed for, at anlægsdelen kan blive sat under spænding. Dette kan f.eks. ske

  • ved utilsigtet indkobling,
  • ved nedfald af spændingsførende ledninger,
  • ved sammenslag med nærførte spændingsførende ledninger,
  • fra mobile generatoranlæg,
  • ved influens eller induktion fra nærførte anlæg,
  • ved atmosfæriske påvirkninger.

§ 2

§ 2

Definitioner

2.1 For dette afsnit gælder definitionerne i afsnit 5, § 2.

§ 3

§ 3

Sikkerhedsforanstaltninger før arbejde på eller nær ved spændingsløse lavspændingsanlægsdele

3.1 Almindeligt.

3.1.1 Anlægsdelen skal betragtes som spændingsførende, indtil de i § 3 angivne sikkerhedsforanstaltninger er gennemført under iagttagelse af bestemmelserne i § 6 i fornødent omfang.

3.2 Personale.

3.2.1 De i § 3 angivne sikkerhedsforanstaltninger skal udføres af sagkyndige personer eller under tilsyn af en sagkyndig person.

3.3 værktøj og udrustning.

3.3.1 spændingsvisere, måleinstrumenter og kortslutningsudstyr skal være egnet til formålet.

3.3.2 Kortslutningsudstyr skal være dimensioneret efter den størst mulige kortslutningsstrøm på stedet.

3.4 Frakobling.

3.4.1 Frakobling af en anlægsdel skal ske alle steder, hvorfra denne kan sættes under spænding.

Frakobling skal således ske imod anlægsdele, som kan komme under spænding, f.eks. fra mobile generatoranlæg.

3.5 Sikring mod indkobling.

3.5.1 På frakoblingsstederne samt skillesteder, der virker som frakoblingssted mod spændingsførende anlægsdele, skal der ophænges forbudsskilte, som angivet i DS 734.1, med tekst om, at der arbejdes på anlægsdelen, og at denne ikke må tilsluttes.

Undtagelse:

Skillesteder, der normalt er åbne, i luftledninger (faste grænser).

3.6 Kontrol af spændingsløs tilstand.

3.6.1 Det skal ved brug af to-polet spændingsviser eller måleinstrument kontrolleres, at anlægsdelene er spændingsløse.

1987-07-01

Kan et kabel ikke med sikkerhed identificeres på arbejdsstedet (f.eks. hvis der her ligger andre kabler), skal den spændingsløse tilstand også kontrolleres på dette sted, enten efter afisolering under iagttagelse af L-AUS-bestemmelserne (se § 6) eller ved brug af kabelskydeudstyr eller hydraulisk kabelsaks.

1987-07-01

Er der mulighed for forveksling med et højspændingskabel, skal der bruges kabelskydeudstyr eller hydraulisk kabelsaks.

3.7 Kortslutning.

3.7.1 Ved luftledninger skal alle til ledningen hørende ledere samt eventuelle ledere hørende til gade- og vejbelysningsinstallationer kortsluttes ved arbejdsstedet.

Såfremt arbejdet omfatter en større ledningsstrækning, kortsluttes lederne så tæt som muligt ved det eller de steder, hvor der skal arbejdes.

§ 4

§ 4

Arbejde på eller nær ved spændingsløse lavspændingsanlægsdele

4.1 Personale.

4.1.1 En sagkyndig person skal sørge for, at bestemmelserne i §§ 4.2 til 4.5 opfyldes.

4.2 Sikkerhedsforanstaltninger.

4.2.1 Arbejdet må ikke påbegyndes, før de i § 3 angivne sikkerhedsforanstaltninger er truffet.

4.3 Instruktion.

4.3.1 Inden arbejdet påbegyndes, skal alle ved arbejdet beskæftigede være nøje instrueret om

  1. arbejdets omfang,
  1. arbejdspladsens afgrænsning og
  1. trufne sikkerhedsforanstaltninger.

4.4 Sikring mod indkobling.

4.4.1 skilte, som er anbragt i henhold til bestemmelsen i § 3.5.1, må ikke fjernes, før arbejdet er afsluttet.

4.5 Kortslutning.

4.5.1 Luftledninger skal til stadighed under arbejdet være kortsluttet, som angivet i § 3.7.1.

§ 5

§ 5

Ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger efter arbejde på eller nær ved spændingsløse lavspændingsanlægsdele

5.1 Personale.

5.1.1 Ophævelse af de i § 3 omtalte sikkerhedsforanstaltninger og indkobling af anlægsdelen skal udføres af sagkyndige personer eller under tilsyn af en sagkyndig person.

5.2 Før indkobling efter arbejde.

5.2.1 Ingen sikkerhedsforanstaltninger må ophæves, før alle ved arbejdet beskæftigede er blevet gjort bekendt med, at sikkerhedsforanstaltningerne vil blive ophævet, og at anlægsdelen herefter skal betragtes som spændingsførende.

5.3 Indkobling.

5.3.1 Indkobling må først finde sted, når alle de for arbejdet trufne sikkerhedsforanstaltninger er ophævet, og værktøj og udrustning samt uvedkommende materiel er fjernet fra anlægsdelen.

§ 6

§ 6

Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg under spænding (L-AUS)

6.1 Personale.

6.1.1 Holdleder.

L-AUS skal ledes af en holdleder.

6.1.2 Personalets kyndighed.

L-AUS skal udføres af sagkyndige personer.

Undtagelse:

Personer under oplæring i L-AUS kan udføre L-AUS under tilsyn af en sagkyndig person.

6.1.3 Oplæring og rutine.

Personer skal, for at de kan betragtes som sagkyndige personer i L-AUS,

  1. være fortrolige med arbejde på luftledningsanlæg, henholdsvis kabel- og tavleanlæg,
  1. have tilstrækkelig teoretisk og praktisk oplæring i L-AUS og 3. have den nødvendige rutine i det pågældende arbejde.

Oplæringen skal ledes af en person, der har de nødvendige kvalifikationer.

6.1.4 Oplæringsplan.

Oplæringen skal ske efter en skriftlig plan, som omfatter såvel en teoretisk som en praktisk del.

6.1.5 Nødvendigt personale.

Ved L-AUS på luftledningsanlæg skal arbejdsholdet bestå af mindst to personer incl. holdlederen, som begge skal være til stede under hele arbejdet.

Luftledningsarbejde fra kurvevogn kan udføres af een person, når der under hele arbejdets udførelse er en anden person til stede, som kan bringe kurven sikkert ned, hvis uheld indtræffer. Såfremt denne person ikke er sagkyndig, skal vedkommende instrueres om, hvordan vedkommende bedst muligt kan gribe ind. L-AUS på kabler, kabelskabe, tavleanlæg og lignende anlæg kan udføres af een person, men der skal under arbejdets udførelse altid findes en anden person så nær ved arbejdspladsen, at denne efter behov hurtigt kan gribe ind, hvis uheld indtræffer. Såfremt denne person ikke er sagkyndig, skal vedkommende instrueres om, hvordan vedkommende bedst muligt kan gribe ind.

Undtagelse:

Følgende arbejder tillades udført af een person, uden at der er en anden person til stede:

  • Opsætning og udskiftning af målere, hvor klemmerne er beskyttet af maksimalt 63 A sikringer.
  • Fejlsøgning og måling.
  • Arbejde på eller nær ved anlægsdele, hvor alle spændingsførende dele er beskyttet af maksimalt 63 A sikringer.

1987-07-01

  • Af- og påmontering af kapslinger eller dele heraf på kabelskabe, fordelingsskabe o.l., såfremt der konstruktionsmæssigt er skabt sikkerhed for, at kapslingen eller kapslingsdelen ikke kan blive spændingsførende ved berøring mellem denne og anlægget i skabet.

6.1.6 En person, der skal være alene om at udføre L-AUS, skal iagttage de for en holdleder gældende forpligtelser og kompetencer i den udstrækning, som disse kan finde anvendelse.

6.2 Værktøj og udrustning.

6.2.1 Værktøj og udrustning skal være egnet til anvendelse ved det foreliggende arbejde og periodisk kontrolleres i betryggende omfang for eventuelle fejl og mangler.

1 bilag 1 er angivet retningslinier for opfyldelse af bestemmelsen.

1985-10-01

6.3 Sikkerhedsforanstaltninger.

6.3.1 Der skal gennemføres sikkerhedsforanstaltninger for under arbejdet at sikre,

  • at kortslutning eller jordslutning ikke forårsages af værktøj eller materiel, og
  • at ingen kommer i direkte berøring med spændingsførende anlægsdele.

Opmærksomheden henledes særligt på risikoen ved berøring af spændingsførende anlægsdele og samtidig berøring af andre metalliske anlægsdele, f.eks. barduner, stålmaster, bæreliner, jordledere, armaturer hørende til gade- og vejbelysningsinstallationer, teleledninger og steldele hørende til tavler og skabe.

1985-10-01

6.3.2 Afhængig af anlæggets og arbejdets art skal der til opfyldelse af bestemmelsen i § 6.3.1 anvendes et eller flere af følgende beskyttelsesmidler:

  • Isolerende håndværktøj.
  • Personlig beskyttelsesudrustning, herunder bl.a. isolerende handsker, eventuelt suppleret med beskyttelseshandsker.
  • Isolerende afskærmninger.

6.4 Før arbejdets begyndelse.

6.4.1 Holdlederen skal give fornøden instruktion til arbejdsholdets deltagere om

  1. arbejdets omfang,
  1. arbejdspladsens afgrænsning,
  1. andre spændingsførende anlægsdele nær ved arbejdsstedet,
  1. jordforbundne anlægsdele nær ved arbejdsstedet,
  1. arbejdets udførelse,
  1. sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 6.3.

6.4.2 Holdlederen skal sørge for, at fælles værktøj og udrustning er til rådighed i tilstrækkeligt omfang, og at det er fri for synlige fejl.

6.4.3 Holdlederen skal sørge for, at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger gennemføres på arbejdspladsen.

6.4.4 Holdlederen skal sørge for, at arbejdet ikke påbegyndes, når vejrforholdene gør det uforsvarligt at udføre dette.

6.4.5 Arbejdsholdets deltagere

  • skal, om nødvendigt, sørge for at få arbejdsinstruktionen klarlagt af holdlederen,
  • skal kontrollere, at personligt værktøj og beskyttelsesudrustning er i betryggende stand, og
  • må ikke påbegynde arbejdet, før holdlederen har givet tilladelse hertil.

6.5 Under arbejdet.

6.5.1 Holdlederen skal sørge for, at den før arbejdet givne instruktion følges under arbejdet, se § 6.4.1.

6.5.2 Holdlederen skal sørge for, at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger opretholdes under arbejdet.

6.5.3 Holdlederen skal sørge for, at arbejdet afbrydes, såfremt der under arbejdet indtræffer omstændigheder, der gør dette påkrævet.

Eksempler:

Vejrforholdene gør det uforsvarligt at fortsætte arbejdet. Der opstår fejl på isolerende værktøj og udrustning.

6.5.4 Arbejdsholdets deltagere skal

  • iagttage de for arbejdet givne sikkerhedsbestemmelser og arbejdsinstruktionen og
  • indstille arbejdet, såfremt der opstår en uforudset situation, underrette holdlederen og afvente tilladelse til at fortsætte arbejdet.

6.6 Efter arbejdet.

6.6.1 Holdlederen skal sørge for, at værktøj og udrustning samt uvedkommende materiel fjernes fra anlægget.

Bilag 1

Værktøj og udrustning for L-AUS

Almindeligt.

1 henhold til § 6.2.1 skal værktøj og udrustning være egnet til anvendelse ved det foreliggende arbejde og periodisk kontrolleres i betryggende omfang.

Til vejledning for opfyldelse af bestemmelsen angives nedenstående retningslinier.

Isolerende håndværktøj.

Der kan anvendes isolerende håndværktøj, der er i overensstemmelse

med publikation IEC 900, den svenske standard SEN 21 50 02

(1977-07-01) eller den tyske standard VDE 0680. Teil 2/3.78.

Isolerende handsker.

Der kan anvendes isolerende handsker, der er i overensstemmelse med

publikation IEC 903. På anlæg med spænding på maksimalt 1 000 V

vekselstrøm kan desuden anvevdes isolerende handsker, der er afprøvet

i overensstemmelse med den svenske standard SEN 21 50 01 (1976-11-15)

eller den tyske standard VDE 0680. Teil 1a/1.77, eller den engelske

standard BS 697: 1977.

Beskyttelseshandsker.

Anvendes supplerende handsker til beskyttelse af de isolerende handsker, skal disse beskyttelseshandsker være udformet på en sådan måde, at de ikke under brugen kan beskadige de isolerende handsker. Manchetten på beskyttelseshandskerne skal være kortere end manchetten på de isolerende handsker.

Sikkerhedshjelm.

Sikkerhedshjelme skal være isolerende.

Ansigtsskærm.

Der kan anvendes ansigtsskærme, der er i overensstemmelse med den

tyske standard VDE 0680. Teil 1 a/1.77.

Afskærmninger.

Følgende typer isolerende afskærmninger kan anvendes:

  • Isolerende skærmduge med en isolertykkelse på mindst 0,5 mm.
  • Isolerende rørformede afdækninger eller formstøbte afdækninger med en isolertykkelse på mindst 1,0 mm.
  • Isolerende beskyttelsesmåtter med en isolertykkelse på mindst 2,5 mm. Måtterne bør ikke være mindre end 1 x 1 m og bør være skridsikre på begge sider.

Periodisk kontrol.

Den periodiske kontrol skal afpasses efter omfanget af brugen af værktøj og udrustning, dog skal kontrollen foretages mindst en gang om året. Kontrollen skal udføres af sagkyndigt personale.

Kontrollen skal omfatte en særlig omhyggelig undersøgelse af værktøj og udrustning med henblik på i rimeligt omfang at konstatere, hvorvidt værktøj og udrustning er i god stand og fremdeles opfylder gældende normer og øvrige anvisninger.

Eksempelvis bør kontrollen af isolerende handsker omfatte

  • en grundig besigtigelse af handskerne,
  • en strækning af handskerne,
  • en afprøvning af handskerne med luftpumpe,

til konstatering af, hvorvidt handskernes isolerende evne og mekaniske styrke er til stede.

Konstaterede fejl og mangler, som kan forårsage fare, skal afhjælpes på betryggende måde, eller det skal sikres, at det pågældende værktøj eller den pågældende udrustning ikke anvendes til L-AUS.

For så vidt angår kontrol af transportable elektrisk drevne håndværktøjer henvises til bestemmelserne i afsnit 11, § 3.2.2, med tilhørende note.

Stikordsregister

Ansigtsskærm, L-AUS Bilag 1

Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg under spænding (L-AUS) § 6

Arbejde på eller nær ved spændingsløse lavspændingsanlægsdele § 3 § 4 § 5

Arbejdshold eller deltagere heri, L-AUS § 6.1.5 § 6.4.1 § 6.4.5 § 6.5.4

Arbejdsinstruktion, L-AUS § 6.4.5 § 6.5.4

Arbejdsplads § 4.3.1.2

Arbejdsplads, L-AUS § 6.1.5 § 6.4.1.2 § 6.4.3

Arbejdssted § 3.6.1 § 3.7.1

Arbejdssted, L-AUS § 6.4.1.3 § 6.4.1.4

Atmosfæriske påvirkninger § 1.3

Barduner, L-AUS § 6.3.1

Berøring, L-AUS § 6.3.1

Beskyttelseshandsker, L-AUS Bilag 1

Beskyttelsesudrustning, personlig, L-AUS § 6.3.2 § 6.4.5

Bygning af elforsyningsanlæg § 1.3

Bæreliner, L-AUS § 6.3.1

Demontering af elforsyningsanlæg § 1.3

Efter arbejdet, L-AUS § 6.6

Eftersyn § 1.3

Fare, L-AUS (se endvidere risiko) Bilag 1

Fejl eller mangler L-AUS § 6.2.1 § 6.4.2 § 6.5.3

Fejlsøgning, L-AUS § 6.1.5

Forbudsskilte § 3.5.1 § 4.4.1

Frakobling § 3.4

Frakoblingssteder § 3.5.1

Før arbejdets påbegyndelse, L-AUS § 6.4

Gade- og vejbelysningsinstallationer § 3.7.1

Gade- og vejbelysningsinstallationer, L-AUS § 6.3.1

Generatoranlæg § 1.3 § 3.4.1

Grænser, faste, i luftledninger § 3.5.1

Handsker, isolerende, L-AUS Bilag 1

Holdleder, L-AUS (se endvidere Før arbejdets begyndelse, Under arbejdet og Efter arbejdet) § 6.1.1 § 6.1.5 § 6.1.6

Højspændingskabel § 3.6.1

Indkobling § 1.3 § 3.5 § 4.4 § 5.1.1 § 5.2 § 5.3

Indstilling (afbrydelse) af arbejde, L-AUS § 6.5.3 § 6.5.4

Induktion eller influens § 1.3

Instruktion § 4.3

Instruktion, L-AUS (se endvidere arbejdsinstruktion) § 6.1.5 § 6.4.1 § 6.5.1

Isolerende værktøj (håndværktøj), L-AUS § 6.3.2 § 6.5.3 Bilag 1

Jordforbundne anlægsdele, L-AUS § 6.4.1.4

Jordkabler: se kabler.

Jordledere, L-AUS § 6.3.1

Jordslutning § 6.3.1

Kabel § 3.6.1

Kabel, højspændings- § 3.6.1

Kabler, kabelanlæg, L-AUS § 6.1.3.1 § 6.1.5

Kabelskabe, L-AUS § 6.1.5 § 6.3.1

Kabelskydeudstyr § 3.6.1

Klemmer for målere, L-AUS § 6.1.5

Kontrol af spændingsløs tilstand § 3.6

Kontrol af værktøj og udrustning, L-AUS § 6.2.1 § 6.4.5 Bilag 1

Kortslutning (sikkerhedsforanstaltning) § 3.7 § 4.5

Kortslutning (fejl), L-AUS § 6.3.1

Kortslutningsstrøm § 3.3.2

Kortslutningsudstyr § 3.3.1 § 3.3.2

Kurvevogn, L-AUS § 6.1.5

Kvalifikationer, sagkyndiges, til at lede oplæring i L-AUS § 6.1.3

Ledere (se endvidere jordledere) § 3.7.1

Luftledninger § 1.3 § 3.5.1 § 3.7.1

Luftledningsanlæg, L-AUS § 6.1.3.1 § 6.1.5

Master, stål-, L-AUS § 6.3.1

Materiel § 5.3.1

Materiel, L-AUS § 6.3.1 § 6.6.1

Mobile generatoranlæg § 1.3 § 3.4.1

Måleinstrument, kontrol af spændingsløs tilstand § 3.6.1

Målere, opsætning og udskiftning af, L-AUS § 6.1.5

Måling, L-AUS § 6.1.5

Nedfald af spændingsførende ledninger § 1.3

Nærførte eller nærliggende anlæg § 1.3

Nødvendigt personale til L-AUS (antal personer) § 6.1.5

Oplæring, L-AUS § 6.1.3 § 6.1.4

Ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger efter arbejde på eller nær ved spændingsløse anlægsdele § 5

Personale § 3.2 § 4.1 § 5.1

Personale, L-AUS § 6.1 Bilag 1

Personlig beskyttelsesudrustning, L-AUS § 6.3.2 § 6.4.5

Personligt værktøj, L-AUS § 6.4.5

Reparation § 1.3

Risiko, L-AUS (se endvidere fare) § 6.3.1

Rutine, L-AUS § 6.1.3

Sagkyndige personer § 3.2.1 § 4.1.1 § 5.1.1

Sagkyndige personer, L-AUS § 6.1.2 § 6.1.3 § 6.1.5

Sammenslag med nærførte spændingsførende ledninger § 1.3

Sikkerhedsforanstaltninger § 3 § 4.2 § 4.3.1.3 § 5

Sikkerhedsforanstaltninger L-AUS § 6.3 § 6.4.1.6 § 6.4.3 § 6.5.2

Sikkerhedshjelm, L-AUS Bilag 1

Sikringer, L-AUS § 6.1.5

Skillesteder § 3-5-1

Skilte § 3-5-1 § 4.4.1

Spændingsførende anlægsdele § 3.1.1 § 3.5.1

Spændingsførende anlægsdele, L-AUS § 6.1.5 § 6.3.1 § 6.4.1.3

Spændingsløse anlægsdele § 3 § 4 § 5

Spændingsvisere § 3.3.1 § 3.6.1

Stålmaster, L-AUS § 6.3.1

Tavler, tavleanlæg, L-AUS § 6.1.3.1 § 6.1.5 § 6.3.1

Tilladelse fra holdlederen, L-AUS § 6.4.5 § 6.5.4

Tilsyn § 3.2.1 § 5.1.1

Tilsyn, L-AUS § 6.1.2

Tilstedeværelse, personers: se nødvendigt personale.

Udførelse, instruktion om § 6.4.1.5

Udrustning § 3.3 § 5.3.1

Udrustning, L-AUS (se endvidere personlig beskyttelsesudrustning) § 6.2 § 6.4.2 § 6.5.3 § 6.6.1 Bilag 1

Uforudset situation, L-AUS § 6.5.4

Under arbejdet, L-AUS § 6.5

Vejrforhold, L-AUS § 6.4.4 § 6.5.3

Værktøj § 3.3 § 5.3.1

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1989