TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om dispachørers virksomhed

BEK nr 43 af 12/01/1989

DanmarkBekendtgørelse1989

§ 1

Dispachører skal føre en af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen autoriseret journal. I journalen skal indføres, hvornår og fra hvem anmodning om opgørelse af dispache er modtaget, skibets navn og havariets art, samt dato for dispachens endelige opgørelse og for dens aflevering.

Stk. 2

Af enhver dispache skal dispachøren opbevare kopi i mindst 10 år.

Stk. 3

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ret til at gøre sig bekendt med indholdet af journalen.

§ 2

Det af en dispachør i virksomheden benyttede segl skal godkendes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 3

Ved bortfald eller deponering af en dispachørs beskikkelse skal journal og dispachekopier opbevares efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bestemmelser. Det i virksomheden benyttede segl skal afleveres til styrelsen.

§ 4

Klage over, at en dispachør forhaler et ham betroet arbejde, kan indbringes for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der kan fastsætte en frist, inden hvilken arbejdet skal være udført. Oversiddes denne frist uden gyldig årsag, kan styrelsen fratage dispachøren arbejdet, og der tilkommer ham da ikke noget vederlag for den udførte del af arbejdet.

§ 5

Forandres en dispache af en domstol, skal dispachøren uden vederlag bringe den i overensstemmelse med dommen.

§ 6

Overtrædelse af § 1, stk. 1 og 2, § 2, § 3 og § 5 straffes med bøde.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1989.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 399 af 2. december 1966 om dispachørers virksomhed ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 13 i lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, fastsættes:


Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 12. januar 1989, den 12. januar 1989

/OLE BLØNDAL Birgitte Kromann/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1989