TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om dispachøreksamen

BEK nr 44 af 12/01/1989

DanmarkBekendtgørelse1989

§ 1

Dispachøreksamen aflægges for Dispachørkommissionen. Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig del.

§ 2

Ansøgning om tilladelse til at indstille sig til dispachøreksamen skal indgives til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Med ansøgningen skal følge dokumentation for navn og fødselsdato, vandelsattest eller straffeattest, bevis for, at juridisk embedseksamen er bestået, samt dokumentation for, at den pågældende i mindst 3 år har deltaget i virksomhed, der kan antages at have givet ham kendskab til de under dispachørhvervet hørende forretninger.

Stk. 2

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bestemmer efter forhandling med Dispachørkommissionen, hvornår eksamen skal afholdes.

§ 3

Den skriftlige del omfatter udarbejdelse af dispacher i 3 sager, nemlig et lettere og et mere indviklet tilfælde af almindeligt havari og et tilfælde af partikulært havari.

Stk. 2

Eksaminanden skal i løbet af 3 dage - sædvanligvis med en dags mellemrum - under tilsyn udarbejde en principiel besvarelse af de 3 opgaver. Til besvarelsen gives 12 timer for hver opgave. Det er tilladt at benytte trykte hjælpemidler.

Stk. 3

Senest 30 dage efter den principielle besvarelse af den sidste af de 3 opgaver skal eksaminanden aflevere fuldstændigt opgjorte dispacher i de 3 sager. Samtidig med afleveringen skal den pågældende afgive skriftlig forsikring på tro og love om ikke at have modtaget nogen art af personlig bistand.

§ 4

Finder kommissionen, at opgaverne er besvaret tilfredsstillende, kan den pågældende indstille sig til den mundtlige del.

§ 5

Den mundtlige del omfatter:

  1. Dansk søret og søforsikringsret,
  1. de vigtigste fremmede landes søret og søforsikringsret, samt
  1. nautiske forhold.
Stk. 2

Der forelægges endvidere den pågældende engelske, franske og tyske tekster angående sådanne emner til oversættelse.

§ 6

Dispachørkommissionen underretter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om udfaldet af eksamen.

§ 7

Den, der ikke har bestået dispachøreksamen, kan ikke indstille sig til ny eksamen før efter 1 års forløb.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1989.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 400 af 2. december 1966 om dispachøreksamen ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 3 i lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, fastsættes:


Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 12. januar 1989, den 12. januar 1989

/OLE BLØNDAL Birgitte Kromann/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1989
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1989
Bekendtgørelse om dispachøreksamen | TheLawyer.sh